Med indførelsen af det nye ydelsessystem, bliver der også modregnet mere lempeligt i kontanthjælpen, hvis kontanthjælpsmodtageren har indtægter fra lønnede timer.
Generelt får alle et fribeløb, som de må tjene, inden der sker modregning. Derudover beholder kontanthjælpsmodtageren 35% af lønindtægten, dog er der et indkomstloft man ikke må overstige Hjemmeboende er ikke omfattet af fribeløb og indkomstloft.
Fribeløbet er personligt og kan ikke overføres til ægtefællen.
Socialt frikort har forrang, hvilket betyder, at personer med socialt frikort kan tjene op til 42.766,- kr. (2025 tal), inden der skal ske modregning i kontanthjælpen.
Personer, der på ansøgningstidspunktet har arbejdsindtægter, svarende til kontanthjælp, kan ikke modtage hjælp – uanset reglerne om indkomstfradrag.
Personer på forhøjet sats:
Kontanthjælpsmodtagere på Forhøjet sats, kan tjene 2.600,- kroner pr. mdr. uden der sker fradrag. Herefter fradrages 65% af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.
Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp er = 100% af den maksimale dagpengesats (21.092, – kr.), fradrages lønnen krone for krone.
Personer på grundsats og mindstesats:
Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats, kan tjene 5.200,- kroner pr. mdr. uden der sker fradrag. Herefter fradrages 65% af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.
Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp er = 85% af den maksimale dagpengesats (17.928, – kr.), fradrages lønnen krone for krone.
Hjemmeboende:
Hjemmeboende har ikke et fribeløb, her fradrages 65% af arbejdsindtægten i hjælpen. De hjemmeboende har heller ikke et indkomstloft, da deres hjælp vil være bortreguleret inden de rammer et loft.