Hjem

Velkommen til vores hjemmeside – her deler vi ud af vores viden på beskæftigelsesområdet.

Du er velkommen til at bruge materialet her fra siden, med tydelig kildeangivelse.

Vi håber at du finder noget du kan bruge og at du kontakter os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer – vi glæder os til at høre fra dig.

Bedste hilsner

Susanne og Ea

Hvem er vi

Vores mission er at formidle lovstof på beskæftigelsesområdet så alle kan forstå det – og ikke mindst bruge det i hverdagen.
Vi sætter en ære i, kun at lave det vi selv synes er sjovt – for det smitter så dejligt af på dem der skal høre på os 🙂

Vi kan hyres sammen og hver for sig, og tilbyder en bred vifte af kurser, konsulentydelser og længerevarende projekter på beskæftigelsesområdet.

Susanne Wiederquist
Cand jur med alt for mange års erfaring på beskæftigelsesområdet
www.wiederquist.dk

Ea Lundsteen
Socialrådgiver med virkelig meget erfaring på beskæftigelsesområdet
www.lundsteen.biz

Nyhedsbrev

Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom – alle særregler er ophævet 
 

Covid-19 er fra den 1. februar 2022 ikke længere en samfundskritisk sygdom og de særlige restriktioner for beskæftigelsesindsatsen gælder ikke længere. 

Der er ikke længere krav om brug af mundbind og visir i Jobcentrene og samtaler skal igen afholdes efter de almindelige regler.  
Det betyder at samtaler som udgangspunkt skal afholdes ved fysisk fremmøde. Kan en samtale ikke afholdes fordi sagsbehandler eller borger er i isolation, skal samtalen flyttes til et andet tidspunkt. 

Jobcentre og a-kasser skal også fortsat være særligt opmærksomme på og tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens udmelding om risikogrupper, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. 

Jobcentret skal fortsat tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. 

Der bør tages hensyn til borgere, der er utrygge ved smittesituationen fx ved at tilrettelægge samtaler eller tilbud i dialog med borgeren på en måde, der skaber tryghed for borgeren. 

Link til STAR: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/  

Link til sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/corona  

L27 – Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte

Lovforslaget er vedtaget 11. december 2025. Ikrafttræden er 1. januar 2026. De vigtigste ændringer er: Lovforslaget omfatter både nuværende og kommende patienter, som har modtaget eller modtager en behandlings- eller anbringelsesdom. De berørte borgere får i stedet et skattefrit månedligt beløb på 1.725 kr. (2025-niveau). Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l27/index.htm

L84 – Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

L84 er fremsat af social- og boligministeren, da det udmøntes som en midlertidig paragraf i Serviceloven i 2026. Det fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes nærmere regler hvordan kommunerne skal fordele puljemidlerne til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan …