Der kan søges midler til følgeordninger i forbindelse med børns deltagelse i fritidsaktiviteter

I næste nummer af nyhedsbrevet har vi fokus på sammenhængen mellem de forskellige dele af kontanthjælpen – herunder reglerne om fritidstillæg. Derfor har vi valgt at omtale denne mulighed for at søge støtte til udgifter, som er en følge af et barns deltagelse i fritidsaktiviteter. Vi skal lige nævne STAR´s virtuelle informationsmøder om mulighederne for at søge støtte.

Formålet med midlerne er at understøtte etablering eller udvidelse af eksisterende følgeordninger til børns deltagelse i fritidsaktiviteter. Med det nye kontanthjælpssystem kan forældre fra 1. juli 2025 få udbetalt et fritidstillæg sammen med kontanthjælpen. Det vil dog ikke være alle forældre, som er berettiget til fritidstillæg, der er i stand til hjælpe deres børn i gang med en fritidsaktivitet.

Derfor er der afsat midler til, at civilsamfundet kan etablere og drifte frivillige følgeordninger, så udsatte børn og unge kan hjælpes i gang med fritidsaktiviteter og derved opnå et aktivt fritidsliv.

Læs hele nyheden her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2025/01/soeg-midler-til-foelgeordninger-til-boerns-deltagelse-i-fritidsaktiviteter

Gå på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) hjemmeside og få hjælp

STAR har lavet en række glimrende faciliteter, som skal understøtte implementeringen af Kontanthjælpsreformen – herunder implementeringen af arbejdspligten.

I den forbindelse vil vi gerne reklamere for oversigten over mulighederne, som findes på dette link: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt

For god ordens skyld har vi valgt lige at minde om indfasningen af reglerne:

1. januar 2025: Lovforslag om arbejdspligt træder i kraft og får virkning, hvilket betyder, at det bliver muligt at iværksætte arbejdspligt for den eksisterende SHO-målgruppe

1. juli 2025: Arbejdspligt skal være fuldt indfaset for den nuværende SHO-målgruppe

1. juli 2025: Lovforslag om nyt kontanthjælpssystem og lovforslag om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp får virkning. Det bliver dermed muligt at iværksætte arbejdspligt også for den nye målgruppe.

1. januar 2026: Arbejdspligten skal være indfaset for den nye målgruppe.

Blandt det store udvalg af muligheder har vi udvalgt at kaste lys over to orienteringsskrivelser forklædt som startvejledninger:

og

Begge startvejledninger giver et meget detaljeret overblik over emner, som vil være vigtige for arbejdet med implementeringen af de komplekse regler.

Desuden vil vi meget gerne gøre, hvad vi kan, for at sprede kendskabet til de spørgsmål-svar funktioner, der findes på hjemmesiden f.eks.:

Funktionen om spørgsmål og svar om ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet m.v., som man finder på dette link: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-ydelsesstruktur-i-kontanthjaelpssystemet-mv

Funktionen om spørgsmål og svar om arbejdspligten finder man på dette link: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt

AFG.28-24 – Opgørelse af formue for modtagere af kontanthjælp, og betydningen af indtægter når opgørelsen laves

INFO:

  • Der er tale om en afgørelse, som omskriver og samler tidligere offentliggjort praksis på området.
  • Frem til udgangen af juni måned 2025 er målgruppen for afgørelsen modtagere af selvforsørgelses-og hjemrejseydelse, overgangsydelse samt uddannelses-og kontanthjælp. Herefter er målgruppen for afgørelsen modtagere af kontanthjælp.

Indhold:

Afgørelsen fastslår, hvornår der skal ses bort fra en indtægt beregnet til forsørgelse, når borgerens formue opgøres.

 Kommunen kan ikke yde kontanthjælp til en enlig borger, som har formue på mere end 10.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 15.500 kr.), der kan dække det økonomiske behov. For ægtefæller er beløbsgrænsen 20.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 31.000kr.)

OBS! Den regel i Lov om aktiv socialpolitik, der omtales her, er §14,stk.1. Vær altid opmærksom på §14,stk.2, som indeholder en række andre ydelser, der skal ses bort fra ved opgørelsen af borgerens formue.

Indeståender i bank:

 Når kommunen skal opgøre borgerens indestående i et pengeinstitut, skal kommunen skelne mellem formue, der skal indgå i opgørelsen, og indtægter der ikke skal indgå i opgørelsen.

Hvis der er beløb til borgerens forsørgelse, som f.eks. løn og kontanthjælp, der er beregnet til at dække pågældendes leveomkostninger ved tidspunktet for opgørelsen, skal der ses bort dem. Disse beløb skal betragtes som indtægt og indgår derfor ikke i formueopgørelsen.

Beløb udbetalt til borgerens forsørgelse kan kun friholdes for at indgå i opgørelsen af formuen, hvis de skal anvendes i den periode de udbetalt for at dække. Hvis dette ikke er sket, betragtes beløbene som opsparing og dermed som formue.

 Formue der skal ses bort fra

Kommunen skal ved hver opgørelse lave en konkret vurdering af, om der skal ses helt eller delvist bort fra formuen. Der kan kun ses bort fra formue i de tilfælde, der er nævnt i loven.

Formålet med at foretage opsparingen er ikke afgørende. Det afgørende er derimod, om formuen efter en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder, er nødvendig.

Kommunen skal blandt andet se bort fra:

  • Nødvendige udgifter for at borgeren skal fastholde eller få en nødvendig boligstandard

Ved vurderingen har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig. Hvis der er behov for reparation eller vedligeholdelse af borgerens bolig, er det afgørende, om der er tale om akutte udgifter.

  • Mulighederne for at borgeren kan få arbejde eller komme i uddannelse

Ved vurderingen kan det have betydning, om det konkret er nødvendigt at afholde udgifter til kurser eller lignende for, at borgeren kan komme til at bruge sin uddannelse.

Afgørelsen indeholder 6 konkrete afgørelser.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/b3169b41-3499-4ab2-b672-1821cae03268

Arbejdspligt i Lov om en aktiv socialpolitik

I denne artikel har vi beskrevet arbejdspligten ud fra det fremsatte lovforslag. I denne artikel vil vi give jer et overblik over arbejdspligten, som den er vedtaget.

Ikrafttræden: 01.01.2025.
OBS! Se indfasning under Tidsfrist

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) §105a og §105b, og Integrationsloven §20d.

Målgruppe

Personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter 1. januar 2025, uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Arbejdspligtens omfang

Personer skal som udgangspunkt deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tidsfrist

Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 mdr.

Der er vedtaget følgende indfasning:

D. 1.januar til og med d. 31. maj 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest d. 30. juni 2025.

D.1.juli til og med d. 30. november 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

D.1. til og med d. 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i perioden, skal påbegynde indsatsen inden for 1 måned.

Indsatsen kan bestå af

  • Virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11
  • Ansættelse med løntilskud efter LAB kapitel 12
  • Nytteindsats efter LAB kapitel 13

I særlige tilfælde kan indsatsen også bestå af

  • Vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14
    Korte kurser med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der fører til et job.
  • Tilbud om danskundervisning
  • Tilbud om regne- og ordblindekurser (FVU) og ordblindeundervisning, der kan føre til et konkret job
  • Sundhedsfaglig vejledning for personer med gentagne sygemeldinger

Følgende kan medtages i beregningen af timetallet

  • Ordinære løntimer
  • Samtaler på Jobcentret
  • Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter
  • Ansættelse som vikar i jobrotation
  • Ansættelse med løntilskud
  • Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
  • Op til 15 timers danskundervisning om ugen
  • Transport mellem indsatser (ikke til/fra bopæl)
  • Forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer/ugen
  • Sociale foranstaltninger
  • Psykiatrisk behandling

Frivilligt arbejde tæller ikke med

I kan læse mere om arbejdspligten her: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt

Og i STAR´s startvejledning her: https://star.dk/media/fjufyd0u/orientering-til-kommunerne-om-vedtagelse-af-l13-om-et-nyt-kontanthjaelpssystem.pdf

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet

Følgende ændringer i Sygedagpengeloven er trådt i kraft 1. januar 2025.

Kategori 3 afskaffes (nuværende §12, stk. 1, nr. 3 i Sygedagpengeloven)

Overgangsbestemmelser:

  • Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, og som fortsat er uarbejdsdygtige, visiteres den 1. januar 2025 til kategori 2.

I sager hvor

  • Den sygemeldte er visiteret til kategori 3, eller
  • Personen er overgået til første jobafklaringsforløb

inden 1. januar 2025, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet.

Kategori 2 sager

Den generelle ret til mestringsforløb for borgere i kategori 2 fjernes.

I den nye §13c om kategori 2 sager, fremgår det at indsatsen kan bestå af:

  • Arbejdspladsbaseret indsats
  • Tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    • kap. 11 (virksomhedspraktik)
    • kap. 12 (løntilskud)
    • kap. 14 (Vejledning og opkvalificering)
    • kap. 26 (mentor)

Sygemeldte med udfordringer ud over de helbredsmæssige, som har behov for en tværfaglig indsats, kan også få en indsats efter anden lovgivning.
Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om jobmål, beskæftigelsesindsats og eventuelt tværfaglig indsats. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan«.

For sygemeldte i et ansættelsesforhold er der ikke krav om, at aftalen indeholder jobmål og indgår i »Min Plan«.

Inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats, kan sagen forelægges for rehabiliteringsteamet.

Sygemeldte med et forudsigeligt sygeforløb

I den nye §13f fremgår det, at sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt sygeforløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge, skal kommunen kun følge op på, om den sygemeldte bliver raskmeldt inden udgangen af 13. uge.

Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

For sygemeldte fra beskæftigelse, som bliver ledige, eller som ikke er raskmeldte inden udgangen af 13. uge, skal der følges op efter de almindelige regler i § 13 b. Dette gælder selvom, der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.

Læs mere om aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale

Politisk aftale om Ungeløft

Et flertal af folketingets partier er enige om at investere i de unges fremtid for at hjælpe flere med at realisere deres potentiale på en arbejdsplads, på en uddannelse eller i andre fællesskaber, hvor de kan vokse og blomstre.

Målgruppe

  • De 43.000 unge i alderen 15-24 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse
  • Udsatte unge op til 30 år kan også være omfattet

Periode

2025 – 2028

Indsatser

  • Et stærkt partnerskab på tværs af samfundet = Ungeløftet
  • Markant styrkelse af indsats til unge med psykiske lidelser – IPS
  • Flere unge skal med – fokus på job
  • Kapitalindskud i Den Sociale Investeringsfond – 45 mio. Kr.
  • Styrket indsats for kriminalitetstruede unge – High Five
  • Meningsfulde fællesskaber – DGI (Danske Gymnastik og Idrætsforeninger) og DUF(Dansk Ungdoms Fællesråd)
  • Styrket indsats for unge med handicap – Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH)
  • Støtte til inddragelse af unge i Ungeløftet – Modstrøm (foreningen  for FGU-elever)
  • Flere unge skal have mulighed for at komme på højskole – Økonomisk støtte
  • Højere tilskud til frie fagskoler
  • Større kendskab til EGU på deltid – Informationsmateriale og bedre vejledning

Læs mere om aftalen her: https://bm.dk/media/r5zhpuzn/aftale-om-ungeloeftet.pdf

Afg. 26-24 om bortfald af sygedagpenge ved manglende selvbooking

Principmeddelelsen fastslår, at der ikke kan træffes afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge, alene fordi den sygemeldte undlader at selvbooke en opfølgningssamtale , eller fordi den sygemeldte booker samtalen for sent i forhold til den fastsatte frist.

Hvis den sygemeldte ikke selv booker en samtale er konsekvensen, at kommunen skal sende en indkaldelse til en opfølgningssamtale. Udebliver den sygemeldte fra den indkaldte samtale, skal udeblivelsen behandles efter sygedagpengelovens regler om manglende medvirken.

Udebliver den sygemeldte fra en opfølgningssamtale, som den sygemeldte selv har booket, skal denne også behandles efter sygedagpengelovens regler om manglende medvirken.

Ankestyrelsen har i den konkrete sag lagt vægt på at det fremgår af forarbejderne til loven, at manglende selvbooking ikke kan få en ydelsesmæssig konsekvens for den sygemeldte. De henviser også til vejledning om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager (nr. 9596 af 21/8/2024) pkt. 10.4.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/095f8953-4e22-46df-8348-03b536cadcaf

Afg. 19-24 om sygedagpenge – bortfald – manglende medvirken – rimelig grund – afbud

Afgørelsen præciserer, at det afgørende for om den sygemeldte medvirker ved opfølgningen er, om den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Det betyder, at uanset om den sygemeldte ringer afbud eller udebliver fra en samtale, så skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.

Afbud inden for en given frist er således ikke at sidestille med at borgeren medvirker.

På samme måde er en udeblivelse ikke at sidestille med manglende medvirken.

Det er kommunens ansvar at en sag er tilstrækkeligt oplyst, til at der kan træffes en afgørelse. Derfor skal kommunen undersøge og forholde sig til den sygemeldtes oplysninger om årsagen til den manglende medvirke – i alle tilfælde.

Afgørelsen præciserer også, at der i sygedagpengeloven ikke er regler om, at det kan få konsekvenser for den sygemeldte, hvis der ikke ringes afbud, eller hvis det ikke sker inden for en angiven frist.
Derfor bliver det afgørende for vurderingen årsagen til afbuddet og om den sygemeldte derved har haft rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Ankestyrelsen bemærker at sygdom i sig selv ikke er en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen – men at sygdommen kan påvirke den sygemeldte i sådan en grad, at den sygemeldte som følge af helbredstilstanden er forhindret i at medvirke i opfølgningen.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/ba5766c1-9ab0-448d-804e-74f76636aa1d

Afg. 16-24 om fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder

Afgørelsen fastslår, at ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferie afholdes – også når en fleksjobansat har lønperioder, der ikke følger kalendermånederne.

Det betyder, at feriegodtgørelsen skal fradrages i fleksløntilskuddet sammen med den løn, der udbetales i den lønperiode, hvor ferien afholdes.
Det er altså lønperioden der er styrende for beregningen og ikke kalendermåneden.

Fleksjobansatte har ret til fleksløntilskud under ferie med løn eller feriegodtgørelse – og fradraget foretages på samme måde som fradrag for en lønindtægt.
Derfor er det vigtigt at løn under ferie eller feriegodtgørelse fradrages i den rigtige periode – fordi hvis det skubbes, kan der risikere at ske for høj en nedsættelse, da man samlet rammer den indtægt, der fører til 55% nedsættelse.

Kommunen skal anvende de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret – og kommunen skal indhente oplysninger der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/3cb669f5-9051-4380-8fa9-70da94d2b73c