Ankestyrelsen skrevet en artikel om forhandling i forbindelse med fortrinsret, da de har set eksempler på, at der ikke altid foregår en reel forhandling mellem arbejdsgiver og Jobcenter.
Fortrinsret
Personer med handicap, har mulighed for at benytte fortrinsadgang, når ansøges til en offentlig stilling, Det betyder, at hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav til stillingen, skal den offentlige arbejdsgiver indkalde ansøgeren til en personlig ansættelsessamtale, inden stillingen besættes.
Formål
Formålet med reglerne er, at personer med handicap skal have samme muligheder for at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet, som personer uden handicap.
Forhandling
Hvis den offentlige arbejdsgiver, efter ansættelsessamtalerne, ikke ønsker at ansætte personen, der har anmodet om fortrinsret, skal arbejdsgiveren sende en skriftlig redegørelse til Jobcentret i ansøgerens hjemkommune.
På baggrund af denne redegørelse, skal der finde en faktisk forhandling sted, hvor Jobcentret vejleder arbejdsgiveren individuelt og konkret om muligheden for handicapkompenserende ordninger. Forhandlingen kan ske via mail eller telefon, og der skal udarbejdes et skriftligt referat af forhandlingen, der skal lægges på ansøgerens sag.
Det er ikke nok at kvittere for modtagelse af redegørelsen fra arbejdsgiveren.
Vores erfaring
Vi har heldigvis været i mange Jobcentre, hvor vi ser at denne ordning – inklusive at der sker en reel forhandling – fungerer efter hensigten.
Der hvor vi har set de største udfordringer, er hvor opgaven med at forestå forhandling i forbindelse med fortrinsret ikke er placeret i en bestemt afdeling/ved en bestemt person, og hvor der ikke er generelt kendskab til, hvem der kan og skal foretage denne forhandling.
Derfor er vores klare anbefaling, at der udpeges en eller flere nøglepersoner til denne funktion, og at hele organisationen har kendskab til hvem det er.
Den konkrete sag: I den konkrete sag var tolkningen ikke blevet aflyst rettidigt. Kommunen meddelte afslag på udbetaling af zonetillægget, fordi tolken ikke havde haft udgifter til transport i forbindelse med den aflyste tolkning.
Ankestyrelsens afgørelse:
En tolk har krav på betaling af zonetillægget ved tolkninger, der ikke er aflyst rettidigt. Styrelsen lægger vægt på, at der ikke i reglerne er hjemmel til at nedsætte zonetillægget eller helt at undlade at udbetale den del af tilskuddet.
Det er kun ved fjerntolkning, at der afregnes til timepris uden zonetillæg.
Baggrunden for afgørelsen:
Der ydes et tilskud til assistance i form af tegnsprogs- og skrivetolkning. Betaling for første time udgøres af en timepris og et zonetillæg. Satserne fremgår af bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Zonetillægget udgør en fast sats i de enkelte zoner. Satserne er uafhængig af de faktisk afholdte transportudgifter, og det er ikke muligt at blive aflønnet eller få dækket udgifter separat ud over timeprisen og zonetillæg. Zonetillægget er et generelt tillæg, som ikke kun kompenserer for eventuelle transportudgifter.
STAR har udgivet en samlet evaluering af to puljer (2019), der er målrettet borgere med handicap.
Der er tale om følgende puljer:
Puljen til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap og
Puljen til reintegration af sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet.
STAR konkluderer, at anbefalingerne i evalueringen stemmer overens med den viden, der allerede findes på området.
Blandt andet kan nævnes, at evalueringen fremhæver følgende elementer som vigtige:
Indsatserne skal være individuelt tilrettelagt.
Der skal være god tid til at arbejde med deltagerne i deres tempo.
Der skal arbejdes med deltagernes barrierer for at komme i arbejde og med praktisk træning.
Det er vigtigt med én fast kontaktperson og vedvarende kontakt og støtte – også efter deltageren er kommet i beskæftigelse. Det gælder både støtte til borgeren og til arbejdspladsen, hvor borgeren bliver ansat.
Det fremgår af evalueringen, at deltagerne i projekterne med den omfattende støtte har udviklet sig positivt. Indsatserne har hjulpet deltagerne tættere på arbejdsmarkedet.
Desuden har deltagerne på tværs af de to puljer været tilfredse med indsatserne og har en oplevelse af, at de har fået et stort udbytte af forløbene.
Som eksempler på udbyttet kan nævnes, at deltagerne:
har fået en større livsglæde,
kan noget eller mere, end de kunne før deltagelsen,
har fået øget tro på sig selv.
Styrelsen har samlet anbefalingerne i et et-siders-notat.
Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.
Først slår vi lige nogle begreber fast:
Sektoransvarlighedsprincippet Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.
Sektoransvar Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen. Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.
Hvad er et hjælpemiddel? Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Lovgivningernes område Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen. Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.
Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.
Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet. Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.
Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.
Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre? I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud. Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej. Funktionsnedsættelsen skal være varig. Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.
Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap. Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato. Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.
I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven. Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer. Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.
Sagsbehandlingsskridt
Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
der er nødvendigt i forhold til konkret ansættelse eller tilbud og personen er omfattet af en af målgrupperne i Beskæftigelsesloven og funktionsnedsættelsen er midlertidig eller varig (Beskæftigelsesloven).
Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.
Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven. Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.
Kompensationsloven(KPL)
Beskæftigelsesloven (LAB)
Serviceloven(SEL)
MÅLGRUPPE
§ 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED
§ 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.
§112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE
KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.
KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
§15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB.
LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven
§ 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED
§ 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.
§112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE
KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.
KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
§15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB.
LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Ankestyrelsen har i en konkret sag taget stilling til, at det er i strid med Serviceloven og hjælpemiddelbekendtgørelsen, at kommunen oplyser i sin kvalitetsstandard, at der kan ske udskiftning af ortopædisk fodtøj hver 18. måned.
Ankestyrelsen lægger blandt andet vægt på at det daværende Social- og Indenrigsministerium udtaler at
”Bestemmelsen i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er beskrevet i punkt 33 i hjælpemiddelvejledningen. Det fremgår bl.a. heraf, at Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning.
Det fremgår videre af hjælpemiddelvejledningens punkt 33, at der i vejledningens kapitel 10 om de enkelte typer af hjælpemidler, hvori punkt 94 om ortopædisk fodtøj bl.a. indgår, er nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer og slitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør borgeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan 4 borgerens behov, f.eks. ved progredierende lidelser, have ændret sig.”
Det er således uomtvisteligt, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering i alle sager, samt at en Servicestandard ikke må indeholde faste intervaller for udskiftning af kropsbårne hjælpemidler.
