LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Gennemførelsen i praksis:

Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf

Ankestyrelsens temanotat vedrørende sager efter Integrationsloven 

Herunder har vi udvalgt de dele af notatet, der giver et grundlæggende overblik over reglerne om vejledning og opkvalificering, danskbonus, boligplacering og flytning i integrationsperioden. 

Vejledning og opkvalificering 

Vejledning og opkvalificering kan bestå af 

  • Korte vejlednings- og afklaringsforløb 
  • Særligt tilrettelagte projektet samt uddannelsesforløb mv. 
  • Ordinære uddannelsesforløb 
  • Særligt opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked 
  • Forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, for at støtte en udlænding til at blive i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. 
    Disse forløb kan tilbydes i op til 6 måneder fra overtagelsen af integrationsansvaret og skal være knyttet til en konkret virksomhed 
  • Efter en konkret vurdering, kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge der er fyldt 25 år, eller som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, hvis personen ikke har sådan en uddannelse i forvejen 

Danskbonus 

Både selvforsørgende og integrationsydelsesmodtagere kan søge om danskbonus. 

Kravet for at få danskbonus er at personen har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk. 

Personer der får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, får bonus udbetalt efter Lov om en Aktiv Socialpolitik, i op til 6 måneder. 

Personer der ikke får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse eller kontanthjælp, får et engangsbeløb efter Integrationsloven. 

Boligplacering og overtagelse af integrationsansvaret 

Det er den kommune, som flygtningen boligplacere i, der har ansvaret for udlændingens integration og skal stå for at der laves en kontrakt og lægges et program for integrationen. 

Programmet skal indeholde både danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, og skal sikre at udlændingen bliver hurtigst muligt selvforsørgende. 

Hvis en flygtning eller familiesammenført ønsker at flytte til en anden kommune i Integrationsperioden, skal udlændingen selv ansøge tilflytningskommunen om at overtage integrationsansvaret. 

Flytter udlændingen til en anden kommune, selv om denne har givet afslag på at overtage integrationsansvaret, kan det få konsekvenser for retten til hjælp i tilflytningskommunen. 

Efter integrationsperioden, på op til 5 år, kan personen frit flytte uden at være begrænset af integrationslovens regler. 

Selvom målene i kontrakten og programmet er opnået, skal udlændingen fortsat ansøge tilflytningskommunen om tilsagn til at overtage integrationsprogrammet, hvis der flyttes inden for integrationsperioden. Det skyldes at det kan blive nødvendigt at genoptage integrationsindsatsen, hvis udlændingen mister sit forsørgelsesgrundlag inden integrationsperioden er udløbet. 

Der er udlændingen selv der skal ansøge tilflytningskommunen om overtagelse af integrationsansvaret og fraflytningskommunen er ikke part i sagen og kan heller ikke være udlændingens partsrepræsentant. 

Hvis udlændingen først flytter efter at have fået tilsagn om overtagelse af integrationsansvaret, gælder overtagelsen fra tilflytningstidspunktet. 

En kommune har altid ret til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, men de er kun forpligtet til at overtage, hvis flytningen er nødvendig for integrationsforløbet eller på grund af særlige personlige forhold. 

Det står i loven, at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret hvis personen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.  

Ud over dette ene konkrete eksempel, er det en skønsmæssig bestemmelse, der beror på en konkret og individuel vurdering af udlændingens forhold.  
Kommunen skal sikre, at der er proportionalitet mellem afgørelse og bestemmelsens formål om en sammenhængende og effektiv integrationsindsats. 

Hvornår er kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret 

Ordinær beskæftigelse 

Tilflytningskommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret når 

  1. Det ordinære arbejde ligger i tilflytningskommunen, og 
  1. Flytningen skal være nødvendig for varetagelsen af arbejdet 

Tilflytningskommunen skal lægge vægt på, om det er rimeligt at henvise personen til muligheden for offentlig transport. 

Følgende momenter kan indgå i vurderingen 

  • Afstand 
  • Transporttid 
  • Hvor ofte er der mulighed for offentlig transport 
  • Er beskæftigelsen varig eller midlertidig – dog kan kommunen være forpligtet til overtage integrationsansvaret også hvis der er tale om deltidsbeskæftigelse (se afgørelse I-4-03) 

Uddannelse 

Optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvor der ikke umiddelbart er transportmuligheder, kan begrunde at tilflytningskommunen skal overtage ansvaret. 

Ankestyrelsens praksis er, at tilflytningskommunen ikke er forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, hvis den samme uddannelse kan tages i boligplaceringskommunen, eller en kommune hvor der er transportmuligheder til. 

Tilflytningskommunen er heller ikke forpligtet til at overtage integrationsansvaret, hvis uddannelsen ikke er den hurtigste vej i beskæftigelse for udlændingen. 

Ægtefælle 

Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, vil det at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt være så tungtvejende, at kommunen skal overtage integrationsansvaret for udlændingen. 

Årsagen til ægtefællens flytning er uden betydning. 

Der lægges vægt på at et ægtepar udgør en familieenhed, der bør forblive sammen (se også afgørelse I-2-05). 

På samme vis, skal kommunen overtage integrationsansvaret for en udlænding, der efter indgåelse af ægteskab, ønsker at flytte sammen med sin ægtefælle, der ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet. 

Er begge ægtefæller omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet, skal tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold. 
Hvis den ene ægtefælles forhold begrunder at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret for den pågældende, skal kommunen som udgangspunkt overtage ansvaret for dem begge. 

Kæresteforhold 

Det er Ankestyrelsens praksis, at det samme ikke gør sig gældende, hvis der er tale om et kæresteforhold, da det ikke er en tilstrækkelig nær og fast relation til, at der foreligger en familierelation. 

Hvis en udlænding og dennes kæreste har fået et barn og ønsker at bo sammen, foreligger der til gengæld en familierelation i forhold til barnet, der gør at kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret. 

Det er afgørende at faderskabet er registreret, hvorfor det først er efter barnets fødsel, at kommunen er forpligtet til at overtage ansvaret. 

Sygdom 

En udlændings sygdom kan efter en konkret vurdering medføre at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret. 
Det er en betingelse, at der ikke umiddelbart er rimelige transportmuligheder fra boligplaceringskommunen til relevant behandlingssted, eksempelvis hvis personen skal til undersøgelser eller behandling hver uge. 

Sygdom ved nære pårørende kan efter omstændighederne også være et særligt personligt forhold, der gør at integrationsansvaret skal overtages. 
Det gælder eksempelvis alvorligt syge børn, der kræver hyppig hospitalsbehandling. 

Trusler 

Hvis en udlænding af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan vende tilbage til boligplaceringskommunen, er tilflytningskommunen forpligtet til at overetage integrationsansvaret, medmindre udlændingen har en større tilknytning til en anden kommune. 

Følgende momenter kan indgå i vurderingen 

  • Er truslerne anmeldt til politiet 
  • Er oplysningerne om voldunderstøttet af journal fra læge/hospital eller en krisecentererklæring 
  • Anbefaler politiet eller andre myndigheder, at udlændingen ikke bor i nærheden af gerningspersonen 

Midlertidigt ophold på krisecenter medfører ikke at udlændingen har fået større tilknytning til krisecenterkommunen, end den kommune der ønskes flytning til. 

Mindre by kontra større by 

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet kan lige så godt gennemføres i en mindre kommune som i en større kommune, så dette er ikke en årsag til at skulle overtage integrationsansvaret. Se også afgørelse I-2-00. 

Familie 

Det at have familie og/eller venner i tilflytningskommunen, kan ikke føre til at kommunen skal overtage integrationsansvaret. Læs mere i afgørelse I-2-00. 

Ensomhed er heller ikke grund, der kan føre til overtagelse af integrationsansvaret. 

Mindreårig uledsaget flygtning 

Hvis en mindreårig uledsaget flygtning er tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og der opstår forhold der gør det nødvendigt at anbringe barnet på eksempelvis en døgninstitution i en anden kommune, og den kommune hvor institutionen ligger, vil overtage integrationsansvaret. 

Konsekvenser hvis udlændingen flytter 

Bolig 

Overtagelse af integrationsansvaret betyder, som hovedregel, ikke at tilflytningskommunen skal anvise en bolig til udlændingen. 

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram 

Hvis tilflytningskommunen giver afslag på at overtage integrationsansvaret, har udlændingen stadig ret til at flytte, men det har konsekvenser for den ret til hjælp, som udlændingen kan få i tilflytningskommunen; 

  • Udlændingen har ikke ret til at fortsætte selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet 
  • Udlændingen har ret til at deltage i danskuddannelse 
  • Udlændingen har ikke ret til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven 

Ydelse 

Når tilflytningskommunen har valgt at overtage integrationsansvaret, så har udlændingen ret til fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, hvis personen opfylder betingelserne her for. 

Når tilflytningskommunen har valgt ikke at overtage integrationsansvaret, kan kommunen efter en konkret vurdering, træffe afgørelse om at nedsætte eller helt ophøre selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. 

Der er tale om et skøn, der kræver en konkret afvejning af, hvilke konsekvenser afslaget på at overtage integrationsansvaret, skal have for udlændingens ret til ydelse.  

Følgende kriterier skal indgå i den skønsmæssige vurdering: 

  • Udlændingens behov for ydelse 
  • Årsagen til at udlængen vil flytte 
  • Skyldes flytningen, at udlændingen vil forsøge at slippe for at deltage i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet 

Ud fra disse kriterier skal der laves en proportionalitetsafvejning, så der gives en rimelig konsekvens. 

Hvis der ikke foretages en konkret afvejning i hver enkelt sag, vil det kunne stride mod vores internationale forpligtelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder. 

Hvis en udlænding, der har fået nedsat sin ydelse, flytter tilbage til fraflytningskommunen, udbetaler denne (efter ansøgning) fuld ydelse, såfremt de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt. 

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-andre-love-pa-det-social-og-beskaeftigelsesretlige-omrade/notat-til-brug-for-temaankemode-i-uge-12-2022-omhandlende-behandling-af-sager-om-dele-af-integrationsloven.pdf  

Praksisnotat om sanktioner for udeblivelse fra tilbud (§ 36) eller fra samtale (§ 37) – august 2022 

Notatet er udarbejdet til brug på et temamøde. 

Sagerne på temamødet drejede sig om, hvornår kommunen kan sanktionere en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ved udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale i kommunen.  

Notatet indeholder en gennemgang af de gældende regler på området samt relevant ankepraksis. 

Dernæst indeholder notatet oplysninger om resultaterne af behandlingen af de 39 sager, der har været fokus på. 

Vi tænker, at der er rigtig god læring at hente i flere af de konkrete eksempler notatet indeholder. 

Læs hele praksisnotatet her: 

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-aktivloven/temamodenotat-ssss-36-og-37.pdf/view

AFG.21-22 

Om betydningen af vejledning i forbindelse med sanktioner (kontanthjælp – uddannelseshjælp – overgangsydelse – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) 

Kommunen skal efter aktivloven vejlede borger om alle rettigheder og pligter, der gælder for rådighed og sanktioner. Vejledningen skal gives senest ved første jobsamtale og derefter minimum hvert halve år.  

Hvis borger ikke er blevet vejledt eller er vejledt utilstrækkeligt, kan kommunen ikke sanktionere ved at lave fradrag i borgers hjælp til forsørgelse. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.   

OBS: Dette er en forkortet udgave af afgørelsen. Er man interesseret i området, kan vi kun anbefale, at afgørelsen læses fra ende til anden. Den indeholder en rigtig god gennemgang grundig af reglerne om vejledning af borgerne. 

Vejledning når der indkaldes til første jobsamtale. 

Kommunen kan vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret ved fradrag i hjælpen.  

Hvis borger udebliver fra første jobsamtale, hvor borger skulle være vejledt om sine rettigheder og pligter, skal borger indkaldes til en ny jobsamtale. Denne nye jobsamtale vil herefter fortsat være første jobsamtale, som kommunen kan sanktionere i borgers hjælp ved udeblivelse. 

Udeblivelse fra første samtale kan kun sanktioneres, hvis pågældende er vejledt om dette i indkaldelsen til samtalen. 

Man kan blive ved med at sanktionere, indtil første jobsamtale er gennemført.  

Første gang vejledningen gives ved første jobsamtale   

I denne situation skal medarbejderen hos kommunen drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren  

og 

– udlevere vejledningen skriftligt til borger  

– sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen.  

Alle tre betingelser skal være opfyldt for at vejledningen er gennemført.  

Genvejledning  

Kommunen skal gennemgå vejledningen og gøre denne tilgængelig for borger hvert halve år, efter første vejledning er gennemført.  

Gennemgangen af vejledningen skal foregå mundtligt. Kommunen kan vælge at vejlede telefonisk. Den mundtlige gennemgang skal understøtte, at borger har forstået vejledningen. 

Genvejledningen er først gennemført, når kommunen både har gennemgået vejledningen og gjort den tilgængelig for borger.   

Hvis fristen for genvejledningen ikke overholdes, kan kommunen ikke sanktionere borger for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i den periode, der går, indtil borger er genvejledt.  

Kommunen skal vejlede borgere hyppigere end hvert halve år, hvis borger selv beder om det, eller kommunen konkret vurderer, at borger har brug for at blive vejledt oftere.  

Afgørelsen indeholder tre konkrete afgørelser. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef