Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.
Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.
Se hele temasiden her:
(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.
Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.
Forslagets indhold:
Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.
I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:
1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og
2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).
Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.
Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.
Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).
Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.
Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.
Gennemførelsen i praksis:
Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.
Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.
Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.
Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.
Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm
Aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem lader vente på sig og fælles for dem alle er, at der endnu ikke foreligger udkast til lovforslag.
Efter vores opfattelse, er aftalen om arbejdspligt skubbet til efterårets lovprogram, men stadig med en forventet ikrafttræden 01.01.2025
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp har fortsat forventet ikrafttræden 01.07.2025
Vi følger med og lover at holde jer opdateret, så snart der er nyt!
Indholdet i aftalen – kort:
Aftalen indeholder en skærpelse optjeningsreglerne for kontanthjælp.
Ikrafttrædelse
Ændringen sættes i kraft med virkning fra 1. juli 2025. Tidspunktet for ikrafttrædelsen betyder, at borgerne vil have en rimelig periode til at kunne tilpasse deres udgifter m.v.
Reglerne nu:
I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et
krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at
få højere ydelser i kontanthjælpssystemet.
Personer, der kom til landet før, kan få en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. Omkring 2.100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år. Det er opfattelsen hos partierne bag aftalen, at dette ikke rimeligt, samtidigt med at reglerne bidrager til et kontanthjælpssystem med uensartede regler.
Aftalen:
Reglerne i kontanthjælpssystemet ensrettes, så alle borgere skal opfylde
for at kunne modtage de højere ydelser. Aftaleparterne er enige om, at ensretningen af reglerne er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.
Forventede konsekvenser:
Det er forventningen, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 vil opleve en
væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes ca. 90 pct. at
være ikke-vestlige indvandrere.
Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf
Indledning
Velkommen til vores første omtale af Aftalen om det nye kontanthjælpssystem, der får virkning fra 1. juli 2025.
Vi vil gerne hurtigt i gang, så derfor har vi lavet denne version af vores nyhedsbrev, som omtaler baggrunden for aftalen og de enkelte dele af den. Når vi ved mere, vender vi tilbage med interessante detaljer om de mange nye tiltag.
Du kan scrolle denne tekst igennem og på den måde læse det hele, eller du kan klikke på de enkelte punkter i indholdsfortegnelsen og komme direkte til de enkelte punkter
God fornøjelse
Ea og Susanne
Baggrund:
Af pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet (20. oktober i år) fremgår det, at vi har rundet de magiske tre millioner beskæftigede – hvilket er et historisk fænomen.
Siden august 2022 er antallet af beskæftigede samlet set forøget med 37.000.
Det fremgår desuden, at det store arbejdsudbud er afgørende for vores samfund, samt at der er behov for et mere rummeligt arbejdsmarked.
Dette gør sig – blandt andet – særligt gældende for de unge, som har vanskeligt ved at komme i job og uddannelse, og indvandrere som skal i job. Endvidere er der behov for yderligere opkvalificering af arbejdsstyrken. Disse tiltag skal være med til at sikre, at virksomhederne og velfærdssamfundet kan få den arbejdskraft, de har brug for.
Kort tid før denne meddelelse blev sendt ud (13. oktober i år), indgik regeringen og flere af Folketingets partier en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, som skal være mere enkelt og gennemskueligt for borgere og sagsbehandlere.
Vi bemærker – for en god ordens skyld – at der er tale om et forlig for så vidt angår:
De enkelte dele af kontanthjælpsaftalen er bygget op om hovedhensynene bag aftalen:
De enkelte dele af aftalen og det nye kontanthjælpssystem beskrives i menupunkterne nedenfor.
Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
Læs pressemeddelelsen fra 20.oktober 2023 her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/aldrig-set-foer-3-millioner-i-beskaeftigelse/
Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde
Aftalepartierne er enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre satser:
Følgende særregler mv. afskaffes:
• 225-timersreglen
• Kontanthjælpsloftet
• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser
• Aktivitetstillægget
• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet
• Danskbonus.
Læs Fakta om økonomisk gevinst ved at arbejde/de tre grundlæggende takster her: https://bm.dk/media/kedkem0s/fakta-der-skal-vaere-en-oekonomisk-gevinst-ved-at-arbejde.pdf
Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf
Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en evt. ægtefælle får et månedligt fribeløb. Størrelsen af fribeløbet er afhængigt af, hvilken kontanthjælpssats personen får.
Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats:
Kan tjene 5.000 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes.
Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.
Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den maksimale dagpengesats, fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.
OBS: Modtagere af hjemmeboendesats har ikke et fribeløb. I stedet fratrækkes 65 pct. af arbejdsindkomsten i hjælpen.
Kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats:
Kan tjene 2.500 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes. Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.
Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.
Læs Fakta om Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster her: https://bm.dk/media/u1ynchit/fakta-lempeligere-indkomstfradrag-i-kontanthjaelpen.pdf
Som nævnt i afsnittet om de nye satser bortfalder en del særregler og tillæg:
• 225-timersreglen
• Kontanthjælpsloftet
• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser
•Aktivitetstillægget
• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet
• Danskbonus.
Til gengæld kommer der også en række nye tillæg:
Du kan læse mere om de enkelte tillæg herunder.
Nyt børnetillæg
Det nye kontanthjælpssystem skal sikre at børn af forældre i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige vilkår. Derfor indføres der et børnetillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet.
Tillægget vil udgøre 2.687, – kroner pr. måned og ydes til begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, uanset satsniveau.
Enlige forsørgere får et ekstra tillæg på 1.581. – kroner pr. måned, hvis de får den nye mindstesats eller grundsats.
Nyt tillæg til enlige ikke-forsørgere
Enlige ikke-forsørgere får et tillæg på 1.054, – kroner pr. måned, hvis de får den nye grundsats eller forhøjet sats.
Nyt fritidstillæg til børn af forældre i kontanthjælpssystemet
Børn af kontanthjælpsmodtagere skal have mulighed for et aktivt fritidsliv, derfor indføres der et fritidstillæg til disse børn.
Fritidstillægget er øremærket til
Tillægget vil udgøre 450, – kroner pr. barn pr. måned (maksimalt til 3 børn pr. familie) til gifte eller samlevende forsørgere.
Tillægget vil udgøre 113, – kroner pr. barn pr. måned for enlige forsørgere, da de i forvejen modtager børnetilskud, der skal dække nogen af de samme udgifter.
Fritidstillægget udbetales sammen med kontanthjælpen, og ydes når kontanthjælpsmodtageren har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.
Retten til fritidstillæg fortsætter i 3 måneder efter afgangen fra kontanthjælp.
Forældrene skal indsende dokumentation for 1/3 af fritidstillægget. Hvis der ikke dokumenteres tilstrækkeligt, vil udbetalingen af fritidstillæg stoppe.
Læs faktaark om fritidstillæg her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf
Nyt særligt ungetillæg
Der indføres et nyt særligt ungetillæg til kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år med udfordringer ud over ledighed.
Målgruppen er unge på grundsats og satsen for hjemmeboende, som kommunen ikke mener kan blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for en overskuelig periode
Unge mellem 18 og 24 år, ikke forsørgere 1.000, – kroner pr. måned
Unge mellem 18 og 24 år, forsørgere 2.500, – kroner pr. måned
Unge mellem 25 og 29 år, uanset forsørgerstatus 2.500, – kroner pr. måned
Midlertidigt tilpasningstillæg
Unge på den nye grundsats går relativt meget ned i ydelse, og skal have rimelig tid til at tilpasse sig de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.
Derfor indføres der et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000, – kroner pr. måned.
Målgruppen er unge under 30 år på grundsats og hjemmeboende-sats samt unge under 30 år, der i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser og som oplever en ydelsesnedgang på mindst 2.000, – kroner.
Tilpasningstillægget ydes i 2 år, og man mister ikke retten til tillægget, hvis man udtræder af kontanthjælp i perioder.
Læs faktaark om særligt ungetillæg og tilpasningstillæg her: https://bm.dk/media/pfwd21me/fakta-nye-tiltag-maalrettet-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf
Der indføres et tilskud, der dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.
Tilskuddet til egen medicin gives til borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Tilskuddet til børns medicin gives fra første dag.
Læs faktaark om medicintilskud her: https://bm.dk/media/gkpi1ynn/fakta-medicintilskud.pdf
Der indføres et boligstøtteloft på 350, – kroner om måneden, og gælder kun for samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats.
Det nye boligstøtteloft indeholder kun dette ene loft, og det vil ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne for arbejdsindkomst og særlig støtte.
Loftet understøtter hensigten om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel indkomst på 85% af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.
Det nye kontanthjælpssystem skal understøtte og tydeliggøre, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.
Derfor indføres derfor en afklaringsret for alle
Afklaringsretten gælder ikke for borgere omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen, som først og fremmest er beskæftigelsesrettet. Det samme gælder for beslutningerne om at inddrage andre typer fagligheder i arbejdet.
Afklaringsretten – obligatorisk indhold:
Læs Fakta om Afklaringsretten her: https://bm.dk/media/4eopukgh/fakta-afklaringsret.pdf
Der afsættes en pulje på 10 millioner kroner årligt, med det formål at skabe flere følgeordninger, hvor børn i udsatte positioner hjælpes i gang med fritidsaktiviteter af frivillige.
Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer og pengene kan eksempelvis bruges til rekruttering af frivillige og til at etablere samarbejde med kommuner i forhold til visitering af børn.
Læs faktaark om pulje til følgeordninger her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf
Flere unge skal med
Der afsættes en pulje på 150 millioner til en 3-årig helhedsorienteret Flere unge skal med-indsats for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp på den nye grundsats.
Formålet med indsatsen er, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse.
Der skal være et klart fokus på arbejde og/eller uddannelse fra starten, og indsatsen skal tage udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker.
Indsatsen skal være tværfaglig og der kan være tale om såvel kompetencegivende uddannelser som forberedende uddannelser såsom FGU.
Reserve til yderligere tiltag målrettet udsatte unge
Der afsættes en reserve på op til 103 millioner årligt, til at finansiere indsatser der kan hjælpe udsatte unge med psykiske udfordringer.
Med udgangspunkt i relevant og aktuel viden om målgruppen og inddragelse af eksperter og interessenter, vil aftalepartierne mødes i 1. halvår af 2024 for at drøfte hvordan reserven konkret skal udmøntes.
Det forventes at indsatserne skal gælde udsatte unge, båden inden for og uden for kontanthjælpssystemet.
Formuegrænsen hæves
Formuegrænsen for kontanthjælpsmodtagere hæves for første gang siden fastsættelsen i 1998.
Den nye formuegrænse er 15.000, – kroner for enlige og 30.000, – kroner for ægtepar.
Fremadrettet vil formuegrænsen blive reguleret løbende.
Nye pensionsregler
Kravet om at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis den er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning ophæves.
ATP-bidrag og pension for kontanthjælpsmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere på den nye forhøjede sats, skal betale ATP-bidrag, og alle i kontanthjælpssystemet – undtaget borgere på den nye mindstesats – bliver en del af ordningen om obligatorisk pension for ydelsesmodtagere.
Ensartede ferieregler
Borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så de kan supplere feriegodtgørelsen med kontanthjælp op til deres kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag.
Alle borgere i kontanthjælpssystemet får mulighed for at afholde 4 ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.
Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
Formuegrænsen hæves
Formuegrænsen for kontanthjælpsmodtagere hæves for første gang siden fastsættelsen i 1998.
Den nye formuegrænse er 15.000, – kroner for enlige og 30.000, – kroner for ægtepar.
Fremadrettet vil formuegrænsen blive reguleret løbende.
Nye pensionsregler
Kravet om at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis den er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning ophæves.
ATP-bidrag og pension for kontanthjælpsmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere på den nye forhøjede sats, skal betale ATP-bidrag, og alle i kontanthjælpssystemet – undtaget borgere på den nye mindstesats – bliver en del af ordningen om obligatorisk pension for ydelsesmodtagere.
Ensartede ferieregler
Borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så de kan supplere feriegodtgørelsen med kontanthjælp op til deres kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag.
Alle borgere i kontanthjælpssystemet får mulighed for at afholde 4 ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.
Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
Flere unge skal med
Der afsættes en pulje på 150 millioner til en 3-årig helhedsorienteret Flere unge skal med-indsats for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp på den nye grundsats.
Formålet med indsatsen er, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse.
Der skal være et klart fokus på arbejde og/eller uddannelse fra starten, og indsatsen skal tage udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker.
Indsatsen skal være tværfaglig og der kan være tale om såvel kompetencegivende uddannelser som forberedende uddannelser såsom FGU.
Reserve til yderligere tiltag målrettet udsatte unge
Der afsættes en reserve på op til 103 millioner årligt, til at finansiere indsatser der kan hjælpe udsatte unge med psykiske udfordringer.
Med udgangspunkt i relevant og aktuel viden om målgruppen og inddragelse af eksperter og interessenter, vil aftalepartierne mødes i 1. halvår af 2024 for at drøfte hvordan reserven konkret skal udmøntes.
Det forventes at indsatserne skal gælde udsatte unge, båden inden for og uden for kontanthjælpssystemet.
Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
Der afsættes en pulje på 10 millioner kroner årligt, med det formål at skabe flere følgeordninger, hvor børn i udsatte positioner hjælpes i gang med fritidsaktiviteter af frivillige.
Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer og pengene kan eksempelvis bruges til rekruttering af frivillige og til at etablere samarbejde med kommuner i forhold til visitering af børn.
Læs aftalens indhold om puljen til følgeordninger her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
Læs faktaark om pulje til følgeordninger her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf
Det nye kontanthjælpssystem skal understøtte og tydeliggøre, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.
Derfor indføres derfor en afklaringsret for alle
Afklaringsretten gælder ikke for borgere omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen, som først og fremmest er beskæftigelsesrettet. Det samme gælder for beslutningerne om at inddrage andre typer fagligheder i arbejdet.
Afklaringsretten – obligatorisk indhold:
Læs aftalens indhold om afklaringsretten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
Læs Fakta om Afklaringsretten her: https://bm.dk/media/4eopukgh/fakta-afklaringsret.pdf
Der indføres et boligstøtteloft på 350, – kroner om måneden, og gælder kun for samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats.
Det nye boligstøtteloft indeholder kun dette ene loft, og det vil ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne for arbejdsindkomst og særlig støtte.
Loftet understøtter hensigten om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel indkomst på 85% af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.
Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf
