Afg. 19-24 om sygedagpenge – bortfald – manglende medvirken – rimelig grund – afbud

Afgørelsen præciserer, at det afgørende for om den sygemeldte medvirker ved opfølgningen er, om den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Det betyder, at uanset om den sygemeldte ringer afbud eller udebliver fra en samtale, så skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.

Afbud inden for en given frist er således ikke at sidestille med at borgeren medvirker.

På samme måde er en udeblivelse ikke at sidestille med manglende medvirken.

Det er kommunens ansvar at en sag er tilstrækkeligt oplyst, til at der kan træffes en afgørelse. Derfor skal kommunen undersøge og forholde sig til den sygemeldtes oplysninger om årsagen til den manglende medvirke – i alle tilfælde.

Afgørelsen præciserer også, at der i sygedagpengeloven ikke er regler om, at det kan få konsekvenser for den sygemeldte, hvis der ikke ringes afbud, eller hvis det ikke sker inden for en angiven frist.
Derfor bliver det afgørende for vurderingen årsagen til afbuddet og om den sygemeldte derved har haft rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Ankestyrelsen bemærker at sygdom i sig selv ikke er en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen – men at sygdommen kan påvirke den sygemeldte i sådan en grad, at den sygemeldte som følge af helbredstilstanden er forhindret i at medvirke i opfølgningen.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/ba5766c1-9ab0-448d-804e-74f76636aa1d

Afg. 16-24 om fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder

Afgørelsen fastslår, at ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferie afholdes – også når en fleksjobansat har lønperioder, der ikke følger kalendermånederne.

Det betyder, at feriegodtgørelsen skal fradrages i fleksløntilskuddet sammen med den løn, der udbetales i den lønperiode, hvor ferien afholdes.
Det er altså lønperioden der er styrende for beregningen og ikke kalendermåneden.

Fleksjobansatte har ret til fleksløntilskud under ferie med løn eller feriegodtgørelse – og fradraget foretages på samme måde som fradrag for en lønindtægt.
Derfor er det vigtigt at løn under ferie eller feriegodtgørelse fradrages i den rigtige periode – fordi hvis det skubbes, kan der risikere at ske for høj en nedsættelse, da man samlet rammer den indtægt, der fører til 55% nedsættelse.

Kommunen skal anvende de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret – og kommunen skal indhente oplysninger der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/3cb669f5-9051-4380-8fa9-70da94d2b73c

Afg. 15-24 om ledighedsydelse under ferie – ferieår – samtidighedsferie – ferieafholdelsesår – ferieoptjeningsår – supplerende ledighedsydelse

Afgørelsen fastslår, at
– Ferie med løn
– Ferie med feriegodtgørelse/ferieydelse
skal afholdes inden der kan bevilges ferie med ledighedsydelse.

Borgere der har modtaget ledighedsydelse inden de går i fleksjob, kan have optjent ret til ferie med ledighedsydelse, for samme periode som der er optjent ret til ferie med løn/feriegodtgørelse – og så skal ferie med løn/feriegodtgørelse afholdes først.

Under ferie med løn/feriegodtgørelse suppleres der med fleksløntilskud.

Afgørelsen tydeliggør at retten til ferie med ledighedsydelse altid er subsidiær i forhold til egen optjent ferie med løn/feriegodtgørelse/ferieydelse og at ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesårets udløb, bortfalder.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/cfe00354-da4b-4f38-80a7-2b2ba15a9364

Afg. 14-21 om udbetaling af sygedagpenge i de første 14 dages sygefravær – samspillet mellem arbejdsløshedsforsikring og sygedagpengelov – første ledighedsdag – første fraværsdag

Formålet med afgørelsen er, at fastslå om det er arbejdsløshedskassen eller kommunen, der har pligt til at udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første fraværsdag og første ledighedsdag er sammenfaldende.

Afgørelsen slår fast, at det er
Arbejdsløshedskassen ( og dennes klagemyndigheder), der kan vurdere borgerens ret til arbejdsløshedsdagpenge
Kommunen der kan vurdere om borger opfylder reglerne i sygedagpengeloven og dermed kan få udbetalt sygedagpenge

Det fremgår af skrivelse nr. 10048 af 12. marts 2018 og af STAR´s vejledning til kommunen, at der er arbejdsløshedskassen, der skal udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første ledighedsdag er sammenfaldende med første sygedag og personen først melder sig ledig og derefter bliver syg (samme dag).

MEN hvis arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om, at borger ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under første 14 dages sygdom, skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens afgørelse til grund.

Det betyder, at kommunen – inden de kan tage stilling til om borger har ret til sygedagpenge – skal indhente oplysning fra arbejdsløshedskassen om borgers ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0ff95e79-3795-4ea6-843f-d7a28b178eaf

Afg. 6-24 om tandpleje, tandbehandling, behandlingsforslag, prisoverslag, forhåndsgodkendelse og samlet behandlingsforløb

Målgruppe: Ifølge Aktivlovens §82a, yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, der modtager visse ydelser efter Aktivloven eller ydelser på niveau hermed.

Tilskuddet kan gives til alle former for tandpleje og tandbehandling – også forebyggende.

Forhåndsgodkendelse
Hvis prisen for det samlede behandlingsforløb ikke overstiger 10.000,- kroner, er der ikke krav om forhåndsgodkendelse.

Hvis prisoverslaget fra tandlægen overstiger 10.000,- kroner, er det en forudsætning for at få tilskud, at kommunen har forhåndsgodkendt at borgeren får udført tandbehandlingen.
I den forbindelse skal kommunen vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Økonomisk hjælp til egenbetaling
Hvis man får tilskud efter Aktivlovens §82a til tandbehandling, kan man søge om økonomisk hjælp til betaling af egenbetalingen efter Aktivlovens §82 eller Integrationslovens §36.
Denne ansøgning skal være indgivet inden behandlingen udføres.

Tandbehandlinger, der ifølge prisoverslaget ikke overstiger 10.000,- kroner, men hvor den endelige regning overstiger 10.000,- kroner
Kommunen skal give tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen.

Kommunen kan efter en konkret og individuel vurdering, undtagelsesvist yde tilskud, uden forhåndsgodkendelse, til den tilstødte, ændrede eller udskiftede behandlingsudgift, der ikke var en del af prisoverslaget.

Det er en betingelse for at yde tilskud til den behandlingsudgift, der afviger fra prisoverslaget, at
* behandlingen fordyres som følge af forhold, der opstår under behandlingen og som borgeren ikke har kunnet forudse
* den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra det forudgående prisoverslag, og
* kommunen kan godkende den fordyrende del af behandlingen som nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Om den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra prisoverslaget er ikke en juridisk , men en tandlægefaglig vurdering. Derfor skal den behandlende tandlæge inddrages i denne afklaring.

Læs hele principafgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/75f4380c-a013-4ec4-8493-dc3d0e66c41a

AFG.17-24 ophør af hjælp – Krav om dokumentation for manglende vilje til at stå til rådighed, når reglen om den skærpede rådighedssanktion anvendes.

Kommunen kan efter lov om aktiv socialpolitik §40a (LAS) træffe afgørelse om, at en borger mister retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren har fået en afgørelse om en sanktion på grund af manglende rådighed, og borgeren igen uden rimelig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed.

Det er en betingelse for at anvende denne sanktion, at kommunen konkret vurderer, at borgerens adfærd skyldes manglende vilje til at opfylde rådighedsforpligtelsen. Dette kan blandt andet vise sig ved:

  • at borgeren optræder negativt i forbindelse med, at kommunen giver tilbud eller altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud,
  • at borgerens optræden kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v.
  • at borgeren uden en rimelig grund – én eller flere gange – udebliver fra tilbud eller jobsamtaler eller ikke aktivt søger job m.v.

Vurderingen og begrundelsen for rådighedsvurderingen skal fremgå af afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

For at kommunen kan træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion, er det en betingelse, at borgeren har fået mindst én forudgående afgørelse om sanktion.

Det er et ufravigeligt krav, at kommunen skriftligt har vejledt borgeren om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner og deres betydning for hjælpen. Desuden skal borgeren og dennes eventuelle ægtefælle være skriftligt vejledt om den skærpede rådighedssanktion.

Det er af afgørende betydning, at kommunen overholder de særlige krav til sagsbehandlingen, når borgeren er visiteret som aktivitetsparat. Her tænkes blandt andet på partshøringsreglen med krav om kontakt til borgeren og kravet om konkret begrundelse for vurderingen af, at sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Øvrige betingelser

  • Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion, give borgeren en aktivitet, som borgeren kan møde ind til. Borgeren modtager hjælp for de dage, hvor borgeren deltager i aktiviteten.
  • Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen, hvornår den er gældende fra, og at borgeren kan påbegynde tilbuddet eller aktiviteten samme dag.
  • Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion foretage en konkret vurdering af, om en borger skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0b1c0e6e-3de5-4a75-a12c-e26c066b9d6d

Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Overblik over arbejdspligten efter LAB – som ikke er endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 12, som – blandt andet – indeholder forslaget om arbejdspligt, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025 med følgende overgangsordning:

  • 1.januar til og med den 31. maj 2025: Personer,der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
  • 1.juli til og med den 30. november 202: Kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
  • 1.til og med den 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Kommende lovgrundlag: LAB §§105a og 105b

Målgruppe: Personer som modtager kontanthjælp efter d.1.1.2025 uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i LAS, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tilrettelæggelse af indsatsen: Jobcentret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten. Når indsatsen tilrettelægges, skal der tages hensyn til personens helbredsmæssige situation. Det betyder, at Jobcentret efter en konkret vurdering kan nedsætte antallet af timer, som personen skal deltage i for at opfylde arbejdspligten.

Tidsfrist: Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

Indsatsen – tilbud:

Indsatsen kan bestå af tilbud om

  • virksomhedspraktik efter kapitel 11,
  • ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
  • nytteindsats efter kapitel 13.

Indsatsen kan i særlige tilfælde også indeholde tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14. Det er dog et krav, at der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Forventningen skal være, at tilbuddet kan føre til et konkret job.

Kapitel 14 kan også anvendes i følgende tilfælde:

1) Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Beregning af timetallet:

Når timetallet i arbejdspligten beregnes medtages timer,

  • hvor personen er ansat som på ordinære vilkår,
  • den tid personen deltager i samtaler på jobcenteret
  • den tid hvor personen deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter,
  • den tid hvor personen er ansat som vikar i en jobrotationsordning,
  • den tid personen deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Supplerende:

Vi vil gerne henvise til STARS glimrende hjemmeside, hvor der findes mere om arbejdspligten på følgende link:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/faa-overblik-over-indholdet-i-ny-arbejdspligt

Læs mere om lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l12/index.htm

Desuden vil vi gerne henvise til Webinar om ny arbejdspligt 9. januar:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/kom-til-webinar-om-ny-arbejdspligt-9-jan-2025

Regeringen vil skærpe reglerne om indfødsret for nordiske statsborgere

Efter gældende regler kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige på visse betingelser får dansk statsborgerskab, ved at afgive en erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I dag kan nordiske statsborgere ikke afgive erklæring, hvis de i løbet af de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf.

Regeringen ønsker at ændre beregningen – så de 7 år regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som er tilfældet i dag.

Læs mere her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2024/oktober/regeringen-vil-skaerpe-reglerne-om-indfoedsret-for-nordiske-statsborgere/