INFO:
- Der er tale om en afgørelse, som omskriver og samler tidligere offentliggjort praksis på området.
- Frem til udgangen af juni måned 2025 er målgruppen for afgørelsen modtagere af selvforsørgelses-og hjemrejseydelse, overgangsydelse samt uddannelses-og kontanthjælp. Herefter er målgruppen for afgørelsen modtagere af kontanthjælp.
Indhold:
Afgørelsen fastslår, hvornår der skal ses bort fra en indtægt beregnet til forsørgelse, når borgerens formue opgøres.
Kommunen kan ikke yde kontanthjælp til en enlig borger, som har formue på mere end 10.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 15.500 kr.), der kan dække det økonomiske behov. For ægtefæller er beløbsgrænsen 20.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 31.000kr.)
OBS! Den regel i Lov om aktiv socialpolitik, der omtales her, er §14,stk.1. Vær altid opmærksom på §14,stk.2, som indeholder en række andre ydelser, der skal ses bort fra ved opgørelsen af borgerens formue.
Indeståender i bank:
Når kommunen skal opgøre borgerens indestående i et pengeinstitut, skal kommunen skelne mellem formue, der skal indgå i opgørelsen, og indtægter der ikke skal indgå i opgørelsen.
Hvis der er beløb til borgerens forsørgelse, som f.eks. løn og kontanthjælp, der er beregnet til at dække pågældendes leveomkostninger ved tidspunktet for opgørelsen, skal der ses bort dem. Disse beløb skal betragtes som indtægt og indgår derfor ikke i formueopgørelsen.
Beløb udbetalt til borgerens forsørgelse kan kun friholdes for at indgå i opgørelsen af formuen, hvis de skal anvendes i den periode de udbetalt for at dække. Hvis dette ikke er sket, betragtes beløbene som opsparing og dermed som formue.
Formue der skal ses bort fra
Kommunen skal ved hver opgørelse lave en konkret vurdering af, om der skal ses helt eller delvist bort fra formuen. Der kan kun ses bort fra formue i de tilfælde, der er nævnt i loven.
Formålet med at foretage opsparingen er ikke afgørende. Det afgørende er derimod, om formuen efter en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder, er nødvendig.
Kommunen skal blandt andet se bort fra:
- Nødvendige udgifter for at borgeren skal fastholde eller få en nødvendig boligstandard
Ved vurderingen har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig. Hvis der er behov for reparation eller vedligeholdelse af borgerens bolig, er det afgørende, om der er tale om akutte udgifter.
- Mulighederne for at borgeren kan få arbejde eller komme i uddannelse
Ved vurderingen kan det have betydning, om det konkret er nødvendigt at afholde udgifter til kurser eller lignende for, at borgeren kan komme til at bruge sin uddannelse.
Afgørelsen indeholder 6 konkrete afgørelser.
Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/b3169b41-3499-4ab2-b672-1821cae03268