Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, har indgået en aftale om en systematisk gennemgang af visse førtidspensionssager.
Forventningen er, at det vil dreje sig om 5.000 sager.

Undersøgelsen skal være gennemført inden udgangen af 2026.

Aftalepartierne er enige om, at resultaterne og erfaringerne fra undersøgelsen skal indgå i senere drøftelser om yderligere tilpasning af reglerne for tilkendelse af førtidspension.

Målgruppe:

Målgruppen for den systematiske sagsgennemgang er:

  • Nytilkomne personer under 60 år, som modtager førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003.

Med nytilkommen menes personer, der er registreret i CPR, som førstegangsindrejst fra et tredjeland, eller som er indrejst efter udlandsophold i mere end 12 sammenhængende måneder.

  • Afgrænsningen omfatter også danske statsborgere og unionsborgere, som er indrejst efter 12 måneders sammenhængende ophold i lande udenfor EU/EØS.
  • Personerne skal være bosat i et af de udvalgte boligområder med mindst 1.000 beboere. Boligområderne er tillige udvalgt efter socioøkonomiske kriterier.

Sagsbehandlingen:

Kommunerne skal indkalde alle personer i den udvalgte målgruppe til en samtale. Med udgangspunkt i samtalen og de eksisterende oplysninger vurderer kommunen om, der er sagligt grundlag for at genoptage sagen.

Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at genåbne en førtidspensionssag, skal sagen oplyses i fuldt omfang.

Som sidste skridt skal kommunen sende alle sager til udvalgte kommuner, som får kompetence til at gennemgå og validere sagerne og træffe afgørelse i de sager, der er genåbnet.

Læs mere her:

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/aftale-om-systematisk-gennemgang-af-udvalgte-foertidspensionssager

Snart får kommunerne bedre mulighed for at investere i løntimer med midler fra jobpræmien

Jobpræmieordningen, som er en del af beskæftigelsesreformen, trådte i kraft den 1. januar 2026.

Den 3. februar i år udbetaler STAR for første gang midler fra ordningen til kommunerne.

Ordningen skal understøtte kommunernes arbejde med at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job med løntimer.

Det er et krav for, at personerne tæller med i opgørelsen af udbetalingen af præmien, at de har modtaget hjælpen i minimum et år.

Kommunerne kan frit bruge midlerne til serviceudgifter.

Udbetaling af midlerne:

  • For 2026 udbetales efter antallet af personer hver kommune havde i målgruppen den 1. marts 2025.
  • Udbetalingen i 2027 vil også afhænge af antallet af borgere i målgruppen.
  • I 2028 afhænger udbetalingen derimod af, hvor stor en andel af målgruppen, som kommunen får i løntimer i løbet af 2026.

Læs mere her:

https://star.dk/tilskud/jobpraemie-til-kommunerne

Kompetencebehov i fremtidens beskæftigelsesindsats – KL

Som en del af projektet “Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen” er der foretaget en omfattende undersøgelse blandt medarbejdere og ledere. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at afdække,

  • hvor beskæftigelsesfagligheden står stærkest, og
  • hvor der er størst potentiale for kompetenceudvikling.

Det fremhæves blandt andet, at et centralt udviklingsområde – for både ledere og medarbejdere – er deres forståelse af nye teknologier, herunder AI.

Resultaterne peger også på vigtigheden af, at man i beskæftigelsesindsatsen forstår og formår at udfordre lokale virksomheders rekrutteringsbehov. Det samme gælder for virksomhedernes måder at rekruttere på.

Undersøgelsen er med til at danne grundlag for et kompetenceforløb i projektet, som er ved at blive udviklet og afprøvet.

Læs mere her:

https://www.kl.dk/nyheder/beskaeftigelse/2026/kompetencebehov-i-fremtidens-beskaeftigelsesindsats

Kommunale pilotprojekter på sygedagpengeområdet

STAR har offentliggjort et samlet overblik over de kommunale pilotprojekter, der har fået løfte om tilskud fra metodeudviklingspuljen på sygedagpengeområdet.

Formålet med projekterne er at udvikle fremtidens indsats for sygedagpengemodtagere og at understøtte nye metoder og arbejdsgange på området.

Styrelsen har offentliggjort et samlet overblik over projekterne.

Overblikket giver indblik i,

  • hvilke projekter som starter på tværs af landet,
  • hvilke kommuner der deltager, og
  • hvilket fokus projekterne overordnet har.

Overblikket vil løbende blive opdateret og blandt andet suppleret med kontaktoplysninger på de projektansvarlige.

Overblikket kan findes på STARs temaside om sygedagpenge.

Læs mere her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2026/01/kommunale-pilotprojekter-paa-sygedagpengeomraadet?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2026-01-12&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Ny arbejdsmarkedsbalance – Følg jobsituationen for hele arbejdsmarkedet

Fra januar 2026 udkommer Arbejdsmarkedsbalancen på et forbedret metodisk grundlag, som styrker vurderingen af virksomhedernes rekrutteringsevne og de lediges muligheder for job.

Den nye version kan vurdere jobsituationen for 99 procent af arbejdsmarkedet mod knap 40 procent i den tidligere udgave. Det er derfor muligt at vurdere jobsituationen for alle stillinger.

Balancen vurderer arbejdsmarkedet for hver enkelt stillingsbetegnelse – både på landsplan og i regionerne. Den viser, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og hvor de ledige har gode jobmuligheder.

De tre største forbedringer er:

1) Ny model styrker vurderingen af mangel på arbejdskraft

2) Ny indikator for mangel på arbejdskraft: Mangelraten

3) Bedre mål for lediges jobmuligheder

Læs mere her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2026/01/ny-arbejdsmarkedsbalance-foelg-jobsituationen-for-hele-arbejdsmarkedet

Analyse: Mange der har mistet troen på job og uddannelse kommer alligevel i gang

I denne analyse har STAR undersøgt, om borgere, der har mistet troen på job eller uddannelse, trods alt kommer i gang.

Analysen viser, at en ud af fem, der har mistet troen, kommer i job eller uddannelse inden for et år. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlerne fortsat ser potentialet hos de modløse borgere.

Læs hele analysen her:

https://star.dk/da/om-styrelsen/nyt/nyheder/2025/12/ny-analyse-mange-der-har-mistet-troen-paa-job-og-uddannelse-kommer-alligevel-i-gang?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2025-12-16&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder