L27 – Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte
Lovforslaget er vedtaget 11. december 2025.
Ikrafttræden er 1. januar 2026.
De vigtigste ændringer er:
- Udbetaling af pensioner og kontanthjælp stoppes ved indlæggelse/anbringelse i retspsykiatrien, hvis borgeren har fået en behandlings- eller anbringelsesdom.
- Pensionister mister ikke deres pensioniststatus og får igen pension efter udskrivelse.
- Kontanthjælpsmodtagere mister deres status som kontanthjælpsmodtagere
ved indlæggelse eller anbringelse og skal søge om kontanthjælp på ny efter udskrivelse.
Lovforslaget omfatter både nuværende og kommende patienter, som har modtaget eller modtager en behandlings- eller anbringelsesdom.
De berørte borgere får i stedet et skattefrit månedligt beløb på 1.725 kr. (2025-niveau).
Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l27/index.htm
L84 – Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere
L84 er fremsat af social- og boligministeren, da det udmøntes som en midlertidig paragraf i Serviceloven i 2026.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes nærmere regler hvordan kommunerne skal fordele puljemidlerne til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.
Lovforslaget fordeler således de 15 millioner, regeringen har fundet til de mest udsatte borgere for at forhindre, at de kommer i en situation, som yderligere vanskeliggør deres muligheder for at bevæge sig ud af udsatheden.
Lovforslaget skal træde i kraft dagen efter det er offentliggjort i Statstidende med virkning fra 1. januar 2026.
Forslaget 3. behandles 22. januar 2026.
Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/L84/index.htm
Sandsynligheden for førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere er på sit laveste i 17 år
Rockwoolfonden har udgivet en ny analyse, der viser, at sandsynligheden for, at en ikke-vestlig indvandrer under 60 år er på førtidspension, er på det laveste niveau i 17 år.
Sandsynligheden er faldet i stort set alle aldersgrupper, men særligt for de 40-60-årige
Analysen peger ikke på, at ikke-vestlige indvandrere oftere får førtidspension i dag end tidligere.
Læs hele analysen her: https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/sandsynligheden-for-foertidspension-blandt-ikke-vestlige-indvandrere-er-paa-sit-laveste-i-17-aar/
Lovforslag nr. 77 – Om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Forslaget indeholder udmøntningen af dele af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler og aftalen mellem regeringen og KL om udmøntningen af reformen.
Med lovforslaget indføres for eksempel: En grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte – begge dele – i forhold til den kommunale budgetgaranti.
Grænsen skal understøtte, at kommunernes udgifter til ordningerne bliver nedbragt. Det forventes også, at der indføres forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion skal herefter opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, i en periode på 4 hele regnskabsår.
OBS: Lovforslaget er vedtaget d.18. december 2025 med ikrafttræden 1. januar 2026. Forslaget indeholder også forslag om overgangsbestemmelser.
Læs lovforslaget her:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l77/20251_l77_som_fremsat.pdf
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Fra 2027 og tre år frem gennemføres to forsøg for udvalgte ledige med kort anciennitet i dagpengesystemet. Formålet med forsøgene er at skabe viden om, hvordan ansvaret for at få de ledige tilbage i job bedste placeres.
I det ene forsøg kommer a-kasserne til at stå for kontaktforløbet i de første fire måneder for omkring 100.000 ledige.
I det andet forsøg vil 25.000 dagpengemodtagere i 19 kommuner i hovedstadsområdet og på Fyn frit kunne vælge, om deres kontaktforløb de første fire måneder med ledighed skal ligge hos en anden aktør, i kommunen eller i deres a-kasse.
Læs mere her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/12/forsoeg-giver-a-kasser-stoerre-ansvar-for-at-hjaelpe-dagpengemodtagere-i-job
Ny bekendtgørelse om indførelse af jobpræmie til kommuner for indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – træder i kraft 1. januar 2026
Baggrund og Formål
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en ny bekendtgørelse om jobpræmie til målgruppen.
Bekendtgørelsen udmønter midler fra finansloven for 2026 som en del af beskæftigelsesreformen.
Målgruppe
Målgruppen for ordningen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med minimum et års anciennitet i kontanthjælpssystemet.
Den Økonomiske Model
Jobpræmien er skruet sammen som en resultatbaseret model, hvor kommunerne belønnes for faktiske løntimer.
Nærmere om jobpræmie:
Løntimer: Præmien beregnes pr. time. Timer i løntilskud tæller ikke med.
Fastholdelse: Der gives præmie for timer både mens borgeren er på kontanthjælp, og efter de har forladt systemet.
Startgrænse: For at sikre, at præmien går til kommuner der gør en ekstra indsats, skal kommunen præstere over en vis bundgrænse. Denne grænse fastsættes som gennemsnittet af de 20 kommuner med det laveste antal løntimer pr. person i målgruppen.
Socialt Frikort: For borgere med indkomst via socialt frikort anvendes en fastsat værdi på 6 timer pr. måned i beregningen.
OBS: Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2026.
Ved redaktionens slutning er bekendtgørelsen ikke offentliggjort.
Læs udkastet her: https://www.ft.dk/samling/20251/almdel/BEU/bilag/64/3100752.pdf
AFG.17-25: Beregning af sygedagpenge til modtager af fleksløntilskud
Afgørelsen:
Styrelsen fastslår i afgørelsen, at sygedagpenge til en lønmodtager i fleksjob skal beregnes på grundlag af den løn, der er aftalt med arbejdsgiveren. Med hensyn til udbetalingen af sygedagpengene skal denne ske på baggrund af det timeantal, arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Sygedagpengene skal beregnes efter de regler, der gælder for lønmodtagere, når fleksjobbet er oprettet efter den 1. januar 2013.
Dette betyder bland andet:
Hvis vil forestiller os, at en sygemeldt, der er ansat i et fleksjob, har en ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen, men får løn for 8 løntimer på grund af nedsat arbejdsintensitet.
Denne person vil være berettiget til sygedagpenge for 8 timer om ugen. Selve lønbeløbet skal svare til den overenskomstmæssige sats eller den løn, som normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen.
Hvis personen har en ugentlig arbejdstid på 20 timer, og arbejdsgiveren efter lønaftalen betaler løn for 20 timer om ugen, vil personen være berettiget til sygedagpenge for alle 20 timer.
Læs hele afgørelsen her:
Ankestyrelsens forventning til sagsbehandlingstiden for beskæftigelsessager
Ankestyrelsen har gennem de senere år har opbygget sagspukler, fordi der er kommet flere klager på næsten alle områder. Der er nu tilført flere ressourcer til styrelsen for at løse problemet med de lange svartider.
Ressourcerne vil primært blive anvendt til at få de ældste sager afgjort. Hensigten er, at sagsbehandlingstiderne på social- og beskæftigelsesområderne skal nærme sig hinanden. En virkning er formentlig, at der vil opstå en længere sagsbehandlingstid på beskæftigelsesområdet.
Styrelsens forventede sagsbehandlingstid er for tiden 8 måneder for sygedagpengesager 6 måneder for sager fra Udbetaling Danmark.
Læs hele nyheden her: https://www.ast.dk/nyhedsarkiv/2025/dec/ankestyrelsens-forventning-til-sagsbehandlingstid-inden-for-beskaeftigelsessager-stiger
Midler til opkvalificering af medarbejdere og ledere i kommuner og a-kasser
Der er afsat 121,8 mio. kroner til at opkvalificering af de omtalte personalegrupper.
Formålet med puljen er at understøtte medarbejderne i kommuner og a-kasser, når beskæftigelsesreformen implementeres.
Kommuner og a-kasser kan allerede nu søge midler til opkvalificering af personalet.
Der er i alt afsat 121,8 mio. kr. til opkvalificering af medarbejdere og ledere fra 2026 til 2028. Midlerne udgør 30,4 mio. kr. i 2026, 45,7 mio. kr. i 2027 og 45,7 mio. kr. i 2028.
Læs mere om puljen til opkvalificering af medarbejdere her:
https://star.dk/da/tilskud/2025/tilskud-til-opkvalificering-af-medarbejdere-og-ledere