Kategori: Nyhedsbrev – Marts 2025

Udgivet den

Et historisk blik på reglerne om opholds- og beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskravet

Fra 1. juli 2025 udvides beskæftigelseskravet så alle personer skal opfylde kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 10 år

Hvis de

  • første gang er indrejst i her riget d. 2. april 1968 eller senere

eller

  • er indrejst her i riget igen d. 2. april 1968 eller senere efter mindst 12 sammenhængende måneders ophold i udlandet.

Med riget menes i alle tilfælde ophold og indrejse i Danmark, Færøerne og Grønland.

Indtil 1. juli 2025 omfatter beskæftigelseskravet kun personer indrejst fra 2008. Kravet gælder kun, hvis de har søgt om kontanthjælp efter 1. januar 2019.

Beskæftigelseskravet gælder for alle indrejste, uanset om de er indrejst som børn med eller uden forældre, eller om de er indrejst som voksne.
Beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, hvis de efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Som eksempel kan nævnes vandrende arbejdstagere.

Beskæftigelseskravet gælder således som udgangspunkt også adopterede børn.
EU-retten kan dog føre til et andet resultat, f.eks. hvis barnet er kommet hertil fra et andet EU-/EØS-land sammen med en forælder, der er vandrende arbejdstager.

Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, modtager mindstesats eller hjemmeboende sats i det nye kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025.

Arbejdspligten

Personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet bliver omfattet af den nye arbejdspligt, der træder i kraft 1. juli 2025.

Personer med opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.

Har det altid været sådan?

Beskæftigelseskravet blev indført ved en lovændring i 2018, der trådte i kraft 1. januar 2019. Beskæftigelseskravet omfattede allerede dengang internationalt adopterede, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008.

Opholdskravet har vi stort set haft siden 2002 !
I perioden 2002 – 2012 fandtes starthjælpen til personer, der ikke havde opholdt sig i Riget  i 7 ud af de seneste 8 år. Samme regler gjaldt også for danske statsborgere.
Starthjælpen blev afskaffet i 2012.

I 2015 trådte reglerne om integrationsydelsen i kraft. Målgruppen  var personer med lovligt ophold i Danmark, der havde opholdt sig uden for EU i mere end ét år ud af de seneste 8 år.

I januar 2020 skiftede integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Målgruppen er personer, der ikke har boet i Danmark i mindst 9 ud af de sidste 10 år.

Opsummering

Opholdskravet har således været gældende for alle siden 2002 (med en pause fra 2012 – 2015).
Siden 2018 har beskæftigelseskravet været gældende for alle.
Det nye fra 1. juli i år er, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet omfattes af arbejdspligten, der som udgangspunkt er 37 timer om ugen.

Reglerne om opholdskrav fremgår af Lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 og 4

Reglerne om beskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 8

Lov om en aktiv socialpolitik finder du her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/808

Udgivet den

KL´s Beskæftigelsestræf 2025

Som vi skrev i sidste nyhedsbrev, deltog Ea i KL´s Beskæftigelsestræf, og her har vi samlet nogle af de pointer hun tog med sig hjem.

Dagen blev indledt med at Morten Mandøe, der er Cheføkonom i KL, fortalte at:
👍 Danmark er EU-mestre for 13. år i træk, i at få ledige tilbage i job
👍 Aldrig har så få været på kontanthjælp
👍 Langtidsledigheden i DK er 5 gange lavere end EU-gennemsnittet
👍 9 ud af 10 virksomheder er tilfredse med Jobcentrenes service
👍 6 ud af 10 borgere er tilfredse med deres forløb i jobcentrene

Og så vil jeg fremhæve Stine Hollendsted (Centerchef for Social og Arbejdsmarked i Ballerup kommune), der kom med dagens mest inspirerende sætning, da hun blev spurgt om hvad Jobcentrene kan:
“Vi kan facilitere mødet, der formentlig aldrig ville finde sted”
(om at matche ledige og virksomheder).

Til eftertanke er Lars Uggerhøjs (Professor ved Aalborg universitet) konstatering af, at borgerne gennem 35 år har efterspurgt det samme: Medinddragelse og lydhørhed.

Udgivet den

Forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige

MÆRK – Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, har lavet en forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige.
Resultaterne af forundersøgelsen er baseret på beretninger fra fagprofessionelle på tværs af kommuner og civilsamfundsorganisationer i hele landet.
Forundersøgelsen belyser 25 episoder, hvor offentligt ansatte har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.

Et eksempel fra forundersøgelsen er:
En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende: ”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Læs mere om forundersøgelsen her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-identificerer-25-mulige-episoder-med-udoevelse-af-negativ-social-kontrol-blandt-offentligt-ansatte/

Læs forundersøgelsen her: https://nc-maerk.dk/publikationsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-af-negativ-social-kontrol-i-det-offentlige/

Udgivet den

Præcisering af reglerne om modtagelse af ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) under kortvarige ophold i udlandet

OBS: Reglen er trådt i kraft d.1. marts i år.

Baggrund: Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet har tidligere vurderet, at fortolkningen og anvendelsen af opholdskravet i § 5, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik om helt kortvarige ophold i udlandet uden overnatning kunne udløse krav om tilbagebetaling og sanktion.

Dette var ikke foreneligt med retten til fri bevægelighed. Senest i februar måned sidste år meldte Ankestyrelsen og STAR igen ud, at de kortvarige ophold i udlandet ikke skulle betragtes som omfattet af reglen i LAS § 5, stk.3. 

Ændringen: Formålet med ændringen af LAS § 5, stk.3 har været at skabe overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed.

Det fremgår nu direkte af lovteksten, at personer, der modtager hjælp efter LAS, kan modtage hjælp under helt kortvarige ophold i udlandet uden overnatning, fordi denne type ophold ikke er omfattet af reglen i § 5, stk.3.

Som eksempler på kortvarige ophold i udlandet kan nævnes indkøbsture, fritidsaktiviteter og lignende. Kortvarige ophold i udlandet må fortsat ikke involvere overnatning.

Der er ikke sket ændringer i resten af LAS § 5. Derfor kan personer, der modtager ydelser efter LAS, som hidtil overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned uden, at opholdet får betydning for retten til ydelser efter LAS. Øvrige sædvanlige krav for at modtage ydelser efter loven er heller ikke ændret og gælder derfor stadig.

Afskaffelse af den skærpede rådighedssanktion i LAS § 40a for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

OBS: Reglen er trådt i kraft 1. marts i år.

Baggrund: Ønsket om ændringer i LAS § 40a har rod i erfaringerne med kommunernes store udfordringer med korrekt administration af reglerne om den skærpede rådighedssanktion. Særligt har der været udfordringer i sager, hvor borgeren var visiteret som aktivitetsparat.

Ændringen: Efter ændringen er aktivitetsparate personer, som modtager kontanthjælp, ikke længere omfattet af reglen om skærpet rådighedssanktion efter LAS § 40 a. Med forslaget vil den skærpede rådighedssanktion fremover udelukkende omfatte uddannelses- og jobparate modtagere af hjælp efter LAS.

Afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate personer har ikke betydning for anvendelsen af de andre sanktionsregler i LAS. Disse personer vil derfor stadig kunne pålægges sanktion(er) efter LAS §§ 36-40. Her tænkes for eksempel på fradrag i eller nedsættelse af ydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis den pågældende uden rimelig grund udebliver fra jobsamtaler og tilbud, eller afviser tilbud om arbejde, aktive tilbud m.v.

Overgangsregler: Afgørelser om skærpet rådighedssanktion efter LAS § 40 a truffet overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bortfalder, hvis afgørelsen er truffet før lovens ikrafttræden d.1. marts i år.

Øvrige ændringer:

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af det skattemæssige fradragstidspunkt for tilbagebetalingspligtige ydelser udbetalt efter LAS og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en række tekniske konsekvensændringer.

Lovforslaget som vedtaget kan læses her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L108/som_vedtaget.htm