Nyt fra Ankestyrelsen – Afgørelse 1-23

Afgørelsen fastslår praksis om hjælp til dækning af ekstraudgifter til varme, gas og el, på grund af forsyningskrisen – AFG.1-23

Social begivenhed: Det er en betingelse for at få hjælp til dækning af  enkeltudgifter efter LAS §81, at ansøgeren har været ude for en social begivenhed. Dette krav gælder også for personer, der søger hjælp til dækning af ekstraudgifterne til varme, gas og el.

Afgørelsen fastslår, at de ekstraordinært høje varme-, gas- og el udgifter ikke i sig selv udgør en social begivenhed.

Ankestyrelsen slår fast, at ekstraudgifter til varme, gas og el i perioden fra den 1. oktober 2021 og til udgangen af april 2023 som udgangspunkt må anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. 

Rimelige begrundede udgifter: De højere regninger for varme, gas og el som følge af den aktuelle situation, må som udgangspunkt anses for rimeligt begrundede. Det gælder dog ikke, hvis de højere regninger skyldes et urimeligt højere forbrug set i forhold til et normalforbrug for en person i en tilsvarende bolig- og familiesituation.

Kort afgrænset periode: Kravet om at udgifterne, der søges hjælp til, skal kunne anses for at være en enkeltudgift anser styrelsen for opfyldt, da behovet for hjælp vedrører en kort afgrænset periode fra starten af oktober 2021 til udgangen af fyringssæsonen 2022/23.

Uforudsete udgifter: Styrelsen slår ligeledes fast, at kravet om udgiftens uforudsigelighed er opfyldt, da de stigende varmeudgifter må anses som uforudsigelige for den enkelte ansøger.

Praksisændring: Ankestyrelsens praksis i sager om enkeltudgifter er ændret med afgørelsen.

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til om sager,

  • hvor der er givet afslag på hjælp til enkeltudgifter til forhøjede udgifter til varme, gas og el,
  • i perioden fra 1. oktober 2021 og indtil offentliggørelsen af denne principmeddelelse den 31. januar 2023,

skal genoptages.

Ankestyrelsen er ved at gennemgå relevante sager og kontakter selv de borgere, der er berørt af praksisændringen.

Kommunerne skal derfor genoptage sager,

  • Der er afgjort i perioden fra den 1. oktober 2021 – den 31. januar 2023,
  • hvis sagerne ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse, og
  • borgeren ikke har klaget til Ankestyrelsen

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d3fc16f3-2841-4929-a28e-2dbe2c0cfa9c

Ankestyrelsens principmeddelelse 19-22 om Flytteudgifter  

– Indbo – udgiftens størrelse – brugte ting – enkeltudgifter 

Principmeddelelsen fastslår 

  • Når borger søger om økonomisk hjælp i forbindelse med en flytning, skal ansøgningen behandles efter Aktivlovens regler om hjælp til flytteudgifter (LAS §85) 
    Ansøgningen skal først behandle ansøgningen efter §85, stk. 1 og derefter §85, stk. 2 
     
  • Når der søges om hjælp til køb af nyt indbo, skal ansøgningen behandles efter Aktivlovens regler om hjælp til enkeltudgifter (LAS §81) 

Hjælp i forbindelse med flytning 

Der gives hjælp efter §85, stk. 1 når 

  • Flytningen forbedrer borgerens eller familiens bolig- eller erhvervssituation og 
  • Borger eller ægtefælle kan ikke selv betale 

Der gives hjælp efter §85, stk. 2 når 

  • Der er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift til flytning og 
  • Borger har været ude for ændringer i sine forhold og 
  • Borger kan ikke selv betale flytteudgifterne 

Normalt gives der kun hjælp til uforudsete udgifter, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for borgeren eller dennes families livsførelse. 

Flytteudgifter kan være 

  • Udgifter til depositum eller indskud 
  • Transport af indbo 
  • Rejseudgifter for ansøger og familien 

Nødvendigt indbo – behandles efter LAS §81 

Dette er ikke en flytteudgift, selvom behovet opstår i forbindelse med en flytning. 

Udgifter til nødvendigt indbo, er rimeligt begrundede enkeltudgifter. 

Eksempler på indbo, der som udgangspunkt betragtes som nødvendigt: 

  • Madras eller seng 
  • Køkkenservice 

Eksempler på indbo, der som udgangspunkt ikke betragtes som nødvendigt: 

  • Sofabord 
  • Gulvtæpper 

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om det er nødvendigt indbo. 
I den forbindelse kan der lægges vægt på husstandens sammensætning og behov. 

Udgiftens størrelse til indbo 

Det er en del af sagens oplysning, at kommunen undersøger, hvad det nødvendige indbo kan købes for. 

Kommunen kan henvise ansøger til at handle i billigere butikker eller i genbrugsbutikker. I så fald skal der henvises konkret til hvor det ansøgte kan købes og til hvilken pris. Hvis dette ikke sker, vil sagen blive hjemvist. 

Det afgørende er anvendeligheden af tingene og at de kan opfylde ansøgers behov. 

Ved vurderingen af hvad der er nødvendigt, kan kommunen lægge vægt på, om der er tale om akutte udgifter, eller om ansøger har mulighed for at spare op inden for rimelig tid. 

Der henvises til principmeddelelse 6-19, hvor det fremgår at hvis borgeren på eget initiativ optager et lån for at afholde den ansøgte udgift, kan der normalt gives afslag på hjælp alene med den begrundelse, at borgeren selv er i stand til at afholde udgiften.  
Dette gælder også, hvis borgeren låner pengene fra familie eller venner.  

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b8173ab0-4405-4f5b-b53b-3514161b83e1  

Ankestyrelsens principmeddelelse 18-22 om Enkeltydelser  

– Uudnyttet opsparingsmulighed – boligløs – flytning – depositum – boligmæssig forbedring 

Principmeddelelsen er en omskrivning af principmeddelelse 27-15.  

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt i forhold til den tidligere udmeldte praksis om betingelserne for, hvornår der kan bevilliges hjælp til flytteudgifter.  

Omskrivningen består i, at det sidste afsnit af 27-15 er slettet.  

Principmeddelelsen fastslår 

Kommunen kan efter Aktivlovens (LAS) §85 yde hjælp til en flytning, der forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. 

Det er en betingelse, at ansøger ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. 

En person, der er boligløs, kan være berettiget til hjælp til flytning efter LAS §85, uanset årsagen til at personen er boligløs. 

Der ikke kan gives afslag alene med begrundelsen at  

  • ansøger har haft mulighed for at spare op 
  • ansøger selv er skyld i at være uden bolig 

Ansøgers forhold forud for ansøgningen, kan få betydning for hvilken bolig, der må anses for passende og dermed for hvilken form for hjælp kommunen har pligt til at yde. 

Der skal være tale om en passende bolig – det betyder at ansøger kan henvises til andre løsninger på boligproblemet, end den ansøgte bolig. 

Det kan være boliger med lavere indflytningsomkostninger, boliger med mulighed for beboerindskudslån eller midlertidig bolig. 

Ved vurdering af om der kan henvises til midlertidig bolig, kan der lægges vægt på husstandens størrelse og sammensætning og om der er mulighed for fremadrettet at spare op til flytteudgifterne. 

I denne vurdering, kan det efter omstændighederne indgå, pm ansøger har haft anledning til og mulighed for at spare op eller om ansøger selv er skyld i at være uden bolig. 

De konkrete afgørelser 

Sag nr. 1 

I vurderingen af, at der ikke er tale om en boligmæssig forbedring, lægges der vægt på at 

  • ansøger boede i en 2-værelses lejlighed på 55 m2, og at dette er en passende bolig til en enlig 
  • ansøger bor alene og at den ansøgte lejlighed er en 3-værelses lejlighed og at huslejen er ca. 1.000, -kr. højere end den hidtidige bolig 

Kommunen burde have vejledt om, hvilke andre muligheder der er for at få hjælp, samt eventuelt have truffet afgørelse om hjælp til anden bolig. 

Sag nr. 2 

Ankestyrelsen vurderer at ansøger selv havde mulighed for at betale udgiften til et depositum. 

De lægger vægt på, at rådighedsbeløbet efter afholdelse af faste udgifter udgjorde 7.358, – kr. pr. måned, der skulle dække forsørgelsen af 1 voksen. 

I denne sag tager ankestyrelsen stilling til at rimelige faste udgifter er 

  • husleje, herunder el, vand og varme 
  • børnepasning 
  • børnebidrag 

Der lægges vægt på, at ansøger i første omgang kunne have løst sit boligproblem via en midlertidig bolig, en bolig med en lavere udgift til depositum eller en almennyttig bolig med mulighed for beboerindskudslån. 

Sag nr. 3 

I denne sag lægger ankestyrelsen vægt på, at ansøger ikke havde et akut behov for at fraflytte den hidtidige bolig, idet de havde mulighed for at blive boende indtil afholdelse af tvangsauktionen. 

Derudover lægges der vægt på, at en flytning ikke nødvendigvis skulle ske til den ansøgte bolig, da der på ansøgningstidspunktet fortsat var mulighed for at afklare om der kunne ske flytning på et senere tidspunkt, så der blev mulighed for at spare op til udgiften. Det kunne også undersøges om der var mulighed for en almennyttig bolig med mulighed for beboerindskudslån. 

Ankestyrelsen tager stilling til at følgende ikke kan medregnes i opgørelsen af rådighedsbeløbet 

  • Udgifterne til bil – kan kun medtages, hvis bilen er nødvendig af arbejdsmæssige eller helbredsmæssige grunde 
  • Ulykkesforsikring – da det er en frivillig forsikring. Hvis man kommer ud for en ulykke, kan man søge kommunen om hjælp til forsørgelse (eks. Sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering eller førtidspension) 
  • Afdrag på bøder og gæld – da det ville betyde en indirekte hjælp til betaling af gæld 
  • Udgifter til friskole 

Ankestyrelsen tager stilling til at følgende kan medregnes i opgørelsen af rådighedsbeløbet 

  • Udgiften til internet – fordi kommunikation med det offentlige i vidt omfang foregår elektronisk, og stadig flere informationer findes på internettet. 
    Der kan medregnes den billigste udgift til internetadgang. 

Følgende principmeddeleler er brugt ved afgørelsen og gælder stadig 

A-14-04 – konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold. 

101-11 – den omstændighed, at en person fylder 18 år og ønsker at flytte hjemmefra, bevirker ikke i sig selv, der er tale om en boligmæssig forbedring, der kan begrunde bevilling af flyttehjælp. 

Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere 

A-4-05 – Praksis er indarbejdet i denne afgørelse 

A-10-08 – Praksis er indeholdt i A-14-04 

86-09 – Praksis er indeholdt u A-14-04 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fd335078-18e3-4588-928f-10608041a50e  

Behandling af sager om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik 

I Nyhedsbrev nr. 3 – juni 2021 fra Ankestyrelsen er en artikel om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) §85.  

Lundsteen og Wiederquist mener: Det er en fremragende artikel. Vi kan kun anbefale, at du læser artiklen, hvis LAS §85 er et relevant emne for dig.  

Her samler vi nogle af de vigtigste pointer.  

Der kan ydes hjælp til flytteudgifter, hvis flytningen forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. Rimeligt begrundende enkeltudgifter i forbindelse med flytningen kan også ydes, hvis behovet skyldes andet end boligmæssige forbedringer. Derfor skal kommunen skal være opmærksom på begge bestemmelser. Det er tilflytningskommunen, der skal behandle sagerne. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk.1. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. 

Hvis ansøgningen udelukkende er begrundet i forbedring af ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold, skal sagen kun behandles efter denne bestemmelse.  

Det er ikke enhver boligmæssig forbedring, der giver ret til hjælp. Flytningen skal også være en ”rimelig disposition”. På den baggrund har Ankestyrelsen blandt andet truffet afgørelser om afslag på hjælp til flytning, hvis der ikke er tale om en varig løsning på det boligmæssige problem. 

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor boligen er for dyr i forhold til ansøgerens indtægter. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. 

Sager om hjælp til enkeltudgifter skal behandles efter aktivlovens § 85, stk. 2, fordi det er den samme kommune, der skal behandle sagen om flytteudgifter, som forbedrer de boligmæssige forhold og enkeltudgifter til flytning. Ankestyrelsens praksis om hjælp til enkeltudgifter til flytning, truffet efter LAS § 81 gælder stadig. 

Om begge bestemmelser:  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke en betingelse for hjælp efter LAS § 85 stk. 1, at udgiften ikke har været mulig af forudse samt at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Disse krav gælder udelukkende efter aktivlovens § 85 stk. 2.  

Det er også et opmærksomhedspunkt, at der kan være mange andre gode grunde til at flytte, selv om der ikke er tale om en egentlig boligmæssig forbedring. Disse sager skal også behandles efter LAS §85 stk.2, hvis sagen ikke falder ind under §85 stk.1. 

Læs Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/social/artikler/enkeltydelser/behandling-af-sager-om-hjaelp-til-flytteudgifter-efter-aktivloven/view