Kategori: Nyhedsbrev – Februar 2023

Udgivet den

Principmeddelelse 51-22 om sygedagpenge, opholdskommune og udbetalingsforpligtelse samt stedlig kompetence 

Principmeddelelsen fastslår at når en borger, der får sygedagpenge, flytter fra kommune A til kommune B midt i en udbetalingsperiode, så er det kommune B, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Det er således opholdskommunen på udbetalingsdagen, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Der gælder særregler for borgere med ophold i udlandet. 

Flytningen indvirker således kun på, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge, og ikke på borgers eller arbejdsgivers fortsatte ret til sygedagpenge(refusion). 

Hvis den nye kommune – efter flytningen – vurderer at borgeren ikke længere opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge, skal de træffe en afgørelse om ophør af sygedagpenge. Først herefter kan udbetalingen standses. 

Kompetence til at træffe afgørelse 

Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre borgerens ret til hjælp fremadrettet. 
Har borger ret til hjælp med virkning fra før tilflytningen, er det også den aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at afgøre dette. 

Hvis en kommune (A) har udbetalt sygedagpenge(refusion) for en periode, hvor borger havde ophold i en anden kommune (B), kan kommune A ikke kræve refusion fra kommune B. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/14c56d36-f23f-4d07-9b20-24a2af190845  

Udgivet den

Principmeddelelse 48-22 om Flekslønstilskud – om efterregulering og tilbagebetaling af fleksløntilskud

Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18, der således ikke længere er gældende. Den præciserer, at kommunen kun kan foretage efterregulering, hvis der er grundlag for det i reglerne. Dog er listen med de 4 scenarier ikke udtømmende. 

Principemeddelelsen fastslår, at løn og fleksløntilskud højst kan udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling. 

Hvis løn og flekslønstilskud tilsammen udgør mere end fultidslønnen med tillæg, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. 

I forbindelse med indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob, skal arbejdsgiver oplyse hvad fuldtidslønnen er i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer, skal arbejdsgiver oplyse om disse. 

Den løn, der udgør lønloftet, er lønnen for fuld tid i den pågældende stilling. Uden eventuel reduktion af timelønnen som følge af den nedsatte arbejdsevne. 

Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v. skal arbejdsgiver oplyse den gennemsnitlige månedsløn, for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. 

Kommunen skal sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet indgår i sagen. 

Pligten til at oplyse sagen er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der ved tilsidesættelse nødvendig oplysning, er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen. 

Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat. 

Som hovedregel udbetales fleksløntilskud månedsvist bagud, og nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker derfor bagud i den følgende måned. 

Hvis borger har fået udbetalt for meget fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller tilbagebetaling.  

Efterregulering sker typisk når 

  1. Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag, i starten af en ansættelse 
  1. Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder 
  1. Borgerens løn i indkomstregisteret er ændret med tilbagevirkende kraft 
  1. Borgeren ændrer arbejdstid – går op eller ned i tid fremadrettet 

Efterregulering kan ikke ske, hvis borger har fået for meget udbetalt fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert. 

Efterregulering sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger. 

Kan efterregulering ikke foretages fuldt ud i den efterfølgende måned, kan der efterreguleres i de kommende måneder, dog maksimalt i op til 12 måneder efter udbetalingen af for meget fleksløntilskud. 

Reglen med de 12 måneder begrænser kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser. 

Reglen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet er beregnet forkert af kommunen, der gælder den almindelige forældelsesregel på 3 år. 

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt hvor fleksjobberen ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt. 

Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse for dette er opfyldt; 

  1. Når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende 
  1. Når der i en måned er udbetalt løn mv., der vedrører arbejde udført over flere måneder og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten mv. i de kommende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse  

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a84768c1-cab9-441b-b772-b3987cbe640d  

Udgivet den

Principmeddelelse 46-22 om hjælpemidler – kontaktlinser og aflastningsbriller 

Vi har valgt at tage denne afgørelse med, fordi vi ser en sammenhæng til arbejdsmarkedsområdet, da hjælpemidler kan have betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning. 
Det er ikke fordi vi tænker, at alle på beskæftigelsesområdet skal kende hjælpemiddelparagrafferne i detaljer, men den kan bruges som en fin påmindelse om, hvor det kan give mening at etablere tværfagligt samarbejde. Og så skal vi jo heller ikke glemme vores vejledningsforpligtelse, så vi kan guide borger til at søge anden hjælp. 

Vi gør opmærksom på at principmeddelelsen omhandler en helt speciel lidelse – keratokonus. 

Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger lider af keratokonus, er der altid grundlag for at yde støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

For at få støtte til kontaktlinser og briller efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen, skal borger have en øjenlidelse, der er omfattet af en af de oplistede indikationer i bekendtgørelsens bilag 2. 

Der ydes støtte hvis kontaktlinser og briller afhjælper følgerne af øjenlidelsen. De skal således ikke afhjælpe selve øjenlidelsen, men følgerne af denne for eksempel nedsat syn. 

Der kan ikke ydes støtte, hvis behovet for kontaktlinser og briller alene skyldes en optisk synsfejl, for eksempel nærsynethed, langsynethed, almindelige bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. 

Keratokonus er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2. 

Følgerne af keratokonus er ikke en sædvanlig optisk synsfejl. 

Uden optisk kompensation for øjenlidelsen, kan den typiske keratokonuspatient ikke se. 

Kontaktlinser giver keratokonuspatienter et bedre syn end briller, men kontaktlinser skal altid kunne tages ud af øjnene for at minimere risikoen for kontaktlinsekomplikationer. 

Derfor har kontaktlinsebrugere altid behov for briller, hvis også brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

Der er ikke en udtømmende liste over hvordan kontaktlinser og briller kan afhjælpe følgerne af en øjenlidelse, der vil dog være en nær sammenhæng med øjenlidelsen. 

Eksempelvis kan filterbriller afhjælpe lysfølsomhed, og kontaktlinser og briller kan afhjælpe synsnedsættelse, hvis denne er en følge af en af de oplistede indikationer i bilag 2. 

Principmeddelelsen medfører at principmeddelelse 11-14 nu er kasseret og derfor ikke længere gældende. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce5b6622-a94a-45f1-9ad6-426cb2687759  

Udgivet den

Fleksjob – ændringer i ansættelsesforhold. Nyt fleksjob eller ej?

Baggrund: Vi har været så heldige at blive spurgt til råds om følgende case:  

En over 40-årig borger har arbejdet i en virksomhed i 3 år. Borgeren skal fremover arbejde i en virksomhed med et andet CVR-nummer. Anciennitet, arbejdsopgaver, løn og øvrige vilkår fortsættes uændret. 

Tanken er, at ancienniteten også videreføres. Lønudbetaling af medarbejderne er overført til det nye CVR. nummer. Efterfølgende oplyser arbejdsgiver, at der er tale om virksomhedsoverdragelse. 

Sagens kerne er, om denne ændring gør, at der skal etableres et nyt fleksjob, således at borgeren skal have et permanent fleksjob?  

Ankestyrelsen har vejledende oplyst, at man har drøftet spørgsmålet. Opfattelsen er, at det er de samme fortolkningsregler (overgangsregler), som man anvendte i forbindelse med reformen i 2013, der skal anvendes. Fortolkningen skal selvfølgelig altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Disse overvejelser fører til, at der ikke skal etableres et nyt fleksjob i denne situation. 

I øvrigt henvise til principmeddelelse 35-18 samt pkt. 10.2 i vejledningen til fleksjob.  

Vores tanker: Oplysningen om virksomhedsoverdragelse gør, at vi mener, at fleksjobbet fortsætter uændret. 

Der er ved virksomhedsoverdragelse ikke krav om ny ansættelseskontrakt, da det er den hidtidige ansættelse, der fortsætter. 

Vi tænker ikke at overgangsreglerne i forbindelse med reformen i 2013, overhovedet kommer ind i billedet her, da vores tolkning af spørgsmålet bunder ene og alene i virksomhedsoverdragelse som begreb. 

Det er sidste ende arbejdsgiverens ansvar, at reglerne om virksomhedsoverdragelse er overholdt. 

Vi minder lige om, at vi ikke er ikke eksperter i virksomhedsoverdragelse som sådan ☺. 

Udgivet den

8 år i samme praktik – om brugen af virksomhedspraktik

Baggrund: 

På DR´s hjemmeside har man omtalt en sag, hvor en borger har deltaget i virksomhedspraktik i omtrent 8 år på samme arbejdsplads. Der er tilsyneladende tale om samme typer arbejdsopgaver gennem hele forløbet. 

På baggrund af oplysningerne i opslaget går vi ud fra, at formålet med praktikken har været at afklare personens arbejdsevne. 

Vores overvejelser: 

Læsningen af opslaget på DR´s hjemmeside har givet os en vældig lyst til at ridse betingelserne for brugen af lovgivers favoritredskab – virksomhedspraktik – op. 

Inden vi ser nærmere på betingelserne, vil vi dog gerne slå fast, at det er meget vanskeligt at få øje på nogen som helst situation, hvor der kan være en tilstrækkelig faglig forklaring på en så langvarig praktik.  

Det vigtigste er efter vores opfattelse, at beslutninger om etablering og forlængelser af virksomhedspraktik altid sker efter en solid faglig vurdering af den konkrete situation. Et opmærksomhedspunkt bør være, at jo længere personen er fra arbejdsmarkedet, jo flere forhold i personens tilværelse kan have betydning for den beskæftigelsesindsats, der etableres. 

Reglerne: 

Vi tænker, at det afgørende i forhold til tilbud om praktik efter LAB må være: 

Formålet med praktikken kan være  

  • Afklaring eller udvikling af personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller 
  • Afklaring af jobmål og proces med at bringe personen tættere på jobmålet. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, om personens tilstand er så stabil, at formålet med praktikken kan opfyldes. Desuden ligger det fast, at formålet med praktikken aldrig udelukkende må være at dokumentere arbejdsevnen. 

Det præcise formål med praktikken skal aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret,  og aftalen skal fremgå af praktikaftalen. 

Arbejdsopgaver og rammen for praktikken 

 Ved udformningen af den gældende lov har lovgiver sørget for at tydeliggøre, at personer i praktik skal deltage i konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. 

Desuden slås det fast i reglerne, at der skal være fokus på at kombinere timerne i praktikken med ordinære løntimer  

Praktikkens varighed 

Indsatserne i LAB hviler på mindsteindgrebsprincippet. Blandt andet derfor gælder der nogle forholdsvis restriktive regler for varigheden af praktikker. Dette suppleres naturligvis af problematikken med hensyn til risikoen for konkurrenceforvridning. 

Praktikker –  for  f.eks. aktivitetsparate personer og personer på sygedagpenge – kan forlænges også ud over 13 uger. Dette forudsætter løbende konkrete vurderinger af blandt andet progression, arbejdsopgaverne, kvaliteten af det udførte arbejde samt personens/virksomhedens opfattelse af praktikken. Der skal desuden tages stilling til, om formålet med praktikken stadig er opfyldt, eller det  skal korrigeres/ændres.  

På baggrund af disse vurderinger tages kontinuerligt stilling til eventuel forlængelse. Dette er et ufravigeligt krav. Jo længere praktikken har varet, jo mindre sandsynligt er det, at det skal ske yderligere forlængelse.  

Til sidst vil vi gerne lige sparke ind, at det en helt grundlæggende forudsætning for at forlænge praktikken, at den stadig er omfattet af et af de tre formål, der nu er indskrevet i reglerne. 

Udgivet den

225-timers reglen – lovlig administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i midten af januar skrevet ud til landets kommuner. 

I skrivelsen opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed rettet mod administrationen i sager om nedsættelse af forsørgelsesydelser. Her tænkes specifikt på nedsættelser som følge af 225-timersreglen*. 

Baggrunden er, at der i nogle kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgernes ydelser en uden en lovlig afgørelse. Der er tale om uretmæssige nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne. 

Der er tilsyneladende tale om problemer med opsætningen af Kommunernes Ydelsessystem (KY, fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet).  

Indtil dette er på plads, opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed på, at der træffes rettidig afgørelse i sagerne. 

Det er kommunernes opgave at sørge for, at der træffes lovlige afgørelser i samtlige sager. Hvis man i kommunerne støder på sager omfattet af denne problematik, er det den pågældende kommunes ansvar at genoptage behandlingen af sagen (af egen drift). 

*Hvis en person har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal pågældende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, helt bortfalde.