Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Overblik over arbejdspligten efter LAB – som ikke er endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 12, som – blandt andet – indeholder forslaget om arbejdspligt, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025 med følgende overgangsordning:

  • 1.januar til og med den 31. maj 2025: Personer,der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
  • 1.juli til og med den 30. november 202: Kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
  • 1.til og med den 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Kommende lovgrundlag: LAB §§105a og 105b

Målgruppe: Personer som modtager kontanthjælp efter d.1.1.2025 uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i LAS, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tilrettelæggelse af indsatsen: Jobcentret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten. Når indsatsen tilrettelægges, skal der tages hensyn til personens helbredsmæssige situation. Det betyder, at Jobcentret efter en konkret vurdering kan nedsætte antallet af timer, som personen skal deltage i for at opfylde arbejdspligten.

Tidsfrist: Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

Indsatsen – tilbud:

Indsatsen kan bestå af tilbud om

  • virksomhedspraktik efter kapitel 11,
  • ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
  • nytteindsats efter kapitel 13.

Indsatsen kan i særlige tilfælde også indeholde tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14. Det er dog et krav, at der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Forventningen skal være, at tilbuddet kan føre til et konkret job.

Kapitel 14 kan også anvendes i følgende tilfælde:

1) Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Beregning af timetallet:

Når timetallet i arbejdspligten beregnes medtages timer,

  • hvor personen er ansat som på ordinære vilkår,
  • den tid personen deltager i samtaler på jobcenteret
  • den tid hvor personen deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter,
  • den tid hvor personen er ansat som vikar i en jobrotationsordning,
  • den tid personen deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Supplerende:

Vi vil gerne henvise til STARS glimrende hjemmeside, hvor der findes mere om arbejdspligten på følgende link:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/faa-overblik-over-indholdet-i-ny-arbejdspligt

Læs mere om lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l12/index.htm

Desuden vil vi gerne henvise til Webinar om ny arbejdspligt 9. januar:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/kom-til-webinar-om-ny-arbejdspligt-9-jan-2025

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Indhold:

I denne artikel beskæftiger vi os med anbefalingerne fra ekspertgruppen. Der er tale om et forsøg på at give et overblik over anbefalingerne på en overskuelig måde. De fulde anbefalinger findes i rapporten fra s.16-39.

Målsætninger:

Ekspertgruppen har opstillet fire centrale målsætninger for en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats, som alle er afspejlet i kommissoriet for gruppens arbejde.

De centrale værdier er her frihed, forenkling og værdighed.

I kommissoriet er der en række mere specifikke mål for den kommende reform, som indebærer nogle svære balancer. Det drejer sig blandt andet om en besparelse på tre mia. kr. årligt, mere frihed og en uændret strukturel beskæftigelse.

De fire målsætninger :

Høj beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsens hovedformål er at sikre en høj og stabil beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte en lav tilgang til og hurtig afgang fra ledighed, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

Indsatsen skal også understøtte, at borgere længere fra arbejdsmarkedet hjælpes tættere på et job eller uddannelse.

Lave omkostninger

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes mod lave omkostninger, hvor gevinsterne ved indsatsen vejes op imod udgifterne. Lave udgifter peger som udgangspunkt i retning af mindre indsats, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med høj beskæftigelse.

Tilfredshed og værdighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes, så flest mulige borgere er tilfredse og samtidig har en oplevelse af medbestemmelse på et værdigt og kompetent forløb. Høj tilfredshed kan stå i modsætning til målet om høj beskæftigelse, som nødvendiggør pligter til borgere i indsatsen.

Enkelhed og gennemsigtighed

Indsatsen bør indrettes så enkelt og gennemskueligt, at alle implicerede parter kan gennemskue reglerne. Enkle og gennemskuelige regler gør det lettere for borgerne at kende deres rettigheder og forventningerne til dem.

Anbefalinger

Seks hovedanbefalinger

  1. Få målgrupper og særregler

    Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med afskaffelse af en lang række særregler.

    Ny målgruppestruktur med fem indsatsgrupper:

    1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

    2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere)

    3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

    4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere)

    5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

    Uddybende: Der er tale om en markant forenkling fra de nuværende 13 målgrupper i indsatsloven.

    Forenklingen betyder, at en række af de eksisterende målgrupper og ydelser afskaffes, og at flere målgrupper lægges sammen i nye indsatsgrupper. Dette gælder bl.a. ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt revalidering.

    Få indsatsgrupper vil forenkle indsatsen, lette administrationsbyrden i kommunerne, samtidig bliver beskæftigelsessystemet mere gennemsigtigt for alle implicerede.

    2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

      Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.

      Ekspertgruppen lægger op til en halvering af de nuværende særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette skal give kommunerne og de enkelte sagsbehandlere bedre mulighed for at vurdere, hvornår og hvilke indsatser, der giver mening for borgerne. Ekspertgruppen anbefaler et nyt fleksibelt kontaktforløb som et redskab for kommunerne og a-kasserne centreret om nogle få centrale krav. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal fremover til én årlig opfølgning, hvor kommunen skal følge op på borgerens sag. Fokus i opfølgningen skal rettes mod fremdrift mod job eller lønnede timer.

      3. Værdigt sanktionssystem i balance

        Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.

        Formålet med sanktioner i beskæftigelsesindsatsen er at sikre borgernes rådighedsforpligtigelse gennem overholdelse af reglerne og deltagelse i relevante indsatser.

        Et nyt sanktionssystem skal derfor indrettes, så pligterne i højere grad er gennemskuelige og passer med forskellige borgeres forudsætninger og evner.

        Ekspertgruppen anbefaler, at borgere tæt på arbejdsmarkedet også fremover skal mødes med en klar forventning om, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse. Derfor skal der fortsat være en række konkrete krav til borgernes rådighed.

        Borgere længere fra arbejdsmarkedet: Sanktionsreglerne skal fremover kun bringes i spil, når tilliden brydes.

        Borgeren mødes hermed med større tillid, værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at borgeren kan komme i job.

        4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

        Jobcentrene nedlægges. Kommunerne får fuld juridisk frihed til at beslutte, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden. Ændringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne. Kommunernes organisering er et vigtigt element til at sikre, at kommunerne kan arbejde helhedsorienteret og på tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes kan friheden i organiseringen åbne op for samarbejde på tværs af kommunegrænser og give mulighed for større inddragelse af a-kasser og private leverandører.

        5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

        A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.

        Organisering af beskæftigelsesindsatsen er et middel til at opnå målsætningerne for indsatsen. Arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser og private leverandør skal derfor tilrettelægges med henblik på at opnå høj beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed og værdighed samt enkelhed og gennemsigtighed.

        Mere konkrete eksempler på anbefalinger:

        • A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder
        • Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen
        • Øget brug af private leverandører gennem udbud

          6. Fra proceskrav til resultatstyring

        Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.

        Det samlede styringstryk i kommunerne reduceres. Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at skærpet tilsyn bliver erstattet med en ny og enkel resultatbaseret opfølgning, der kan styrke kommunerne og a-kassernes fokus på at hjælpe borgerne i arbejde. Et vigtigt fokus for ekspertgruppen er desuden, at der fremover kommer mere systematisk viden om tilfredsheden med indsatsen blandt både borgere og virksomheder.

        Ekspertgruppen anbefaler f.eks., at kommunerne og a-kasserne i den resultatbaserede opfølgning måles på henholdsvis fem og tre udvalgte resultatmål.

        LÆS hele rapporten her: https://bm.dk/media/zxbnsxyy/bm-full_report.pdf

        Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

        I vores nyhedsbrev i maj skrev vi om Lovforslag 152 – skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

        Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 30. maj 2024.

        I vores indlæg fra maj – som du finder her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2024/05/02/lf-152-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik/ – kan du læse om de ændringer der har virkning for personer der modtager hjælp efter aktivloven 1. juli 2025 eller senere.

        Se vedtaget lovforslag her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L152/som_vedtaget.htm

        Ny sygedagpengeaftale

        Tidsplan for lovprocessen

        Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring

        November 2024: Lovforslaget fremsættes af beskæftigelsesministeren. Behandling i Folketinget starter

        December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget

        1. januar 2025: Lovforslaget træder i kraft og får virkning

        Indhold

        ”Aftalen skal sikre en større målretning mod den enkelte sygedagpengemodtager, mere værdighed i mødet med systemet og mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.”

        Det flertal i Folketinget, der står bag reformen af sygedagpengesystemet, har indgået en aftale, som skal forenkle reglerne og sætter borgerens behov i centrum.

        Aftalen indeholder ti initiativer:

        1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
        2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
        3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
        4. Forenkling af visitationskategorierne
        5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
        6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
        7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
        8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
        9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
        10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

        Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen.

        Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

        STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem bliver udvidet, så man også kan ringe og få svar på eventuelle spørgsmål om sygedagpengeaftalen.

        Hotlinen kan kontaktes på tlf. 72 21 74 01 – hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00.

        Læse hele aftaleteksten her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

        Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven.

        Beskæftigelsesministeriet har udstedt en ny vejledning om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Forskelsbehandlingsloven).
        Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå loven og intentionerne bag den.

        Vejledningen er blevet opdateret med nye afgørelser fra de danske domstole og EU-domstolen og den belyser, hvordan lovens bestemmelser skal forstås.

        Desuden indeholder vejledningen nye afsnit om følgende lovændringer i forskelsbehandlingsloven:

        • I 2021 vedtog Folketinget en styrket beskyttelse af LGBTI personer. Ændringen indførte et  forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
        • I 2022 blev det desuden forbudt, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.

        Vejledningen erstatter den hidtidige vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2019.

        Læs hele nyheden fra beskæftigelsesministeriet og vejledningen her:

        https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/04/ny-vejledning-om-forskelsbehandlingsloven

        Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

        Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

        Aftalen indeholder to ændringer:

        • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
        • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

        skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

        Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

        Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

        Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

        Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

        LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

        LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

        (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

        Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

        Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
        Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

        Forslagets indhold:

        Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

        I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

        1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

        2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

        Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
        Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

        Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

        Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

        Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

        Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

        Gennemførelsen i praksis:

        Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

        Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

        Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

        Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

        Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm

        Forenkling af sygedagpengereglerne

        Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

        Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

        Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

        Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

        De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

        Større målretning mod den enkelte borgers behov

        • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
          Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
        • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
          Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
          Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
        • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
          Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
        • Forenkling af visitationskategorierne
          Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

        Mere værdighed i mødet med systemet

        • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

          • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
          • Ingen krav om Min Plan.
          • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
          • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
        • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
          Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
        • Forenkling af ”Mit sygefravær”
          På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
        • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
          Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

        Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

        • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
          Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
        • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
          For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

        Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

        Beskæftigelsesministeriets status på arbejdsmarkedet – Februar 2024 – fokus på unge

        Tre gange om året udgiver Beskæftigelsesministeriet “Status på arbejdsmarkedet” og i udgaven fra februar er der særligt fokus på de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde.

        Denne gruppe af unge er meget sammensat og der er stor variation i hvor tæt på/langt fra arbejdsmarkedet den unge er.
        Gruppen består af unge der

        • udelukkende modtager offentlig forsørgelse – denne gruppe er dem der oftest fortsætter på offentlig forsørgelse og en høj andel har socale og psykiske udfordringer
        • har op til 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse om ugen, sammen med offentlig forsørgelse – denne gruppe har færre udfordringer end de andre unge
        • ikke har hverken lønindtægt eller offentlig forsørgelse – denne gruppe er meget blandet med både stærke unge der eksempelvis er i udlandet og unge under 18, der endnu ikke har krav på offentlig forsørgelse

        Sammenlignet med deres jævnaldrende har denne gruppe af unge betydelige udfordringer og meget tyder på at de udfordringer de unge har, fortsat er uløste senere i livet.

        • 15% af disse unge har været anbragt
        • 43% er diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose
        • 29% har gået i specialtilbud i 9. klasse

        Ud over kapitlet om de unge, kan du også læse om

        • Det aktuelle arbejdsmarked
        • Bevægelser på arbejdsmarkedet
        • Balance mellem ledige og virksomhedersnes rekrutteringer

        Læs hele publikationen her: https://bm.dk/media/dlqlwita/status-paa-arbejdsmarkedet_digital.pdf