L207 – Bedre forhold til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Med L207 bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse.

Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2025, og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.


Retten til dagpenge under sorgorlov udvides for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år.
Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan ses bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.

Denne ændring træder i kraft den 1. januar 2026, og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L207/som_vedtaget.htm

L208 – Persongrupper, der ikke omfattes af den skærpede optjeningspligt for kontanthjælp

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er der sket en skærpelsen af optjeningsbetingelserne for at modtage kontanthjælp.
Det betyder at persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet, er udvidet til at omfatte alle udlændinge der har fået folkeregisteradresse i Danmark siden 2. april 1968.

Som det oprindelige lovforslag blev vedtaget, skulle disse regler også gælde for adopterede, hvilket førte til et pres på ministeren, og nu er L208 vedtaget og træder også i kraft 1. juli 2025.


Persongrupper, der ligestilles med personer født her i riget

  • Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget
  • Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.

Ophold, der ikke regnes som ophold i udlandet

  1. Ophold i udlandet hvor personen har været forhindret i at vende tilbage til riget som planlagt, på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter
  1. Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt, eller har været medfølgende ægtefælle/samlever til en statsudsendt
  2. Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L208/som_vedtaget.htm

Podcast om jura

Podcasten, der drøfter, debatterer og perspektiverer lovgivningen på beskæftigelses- og integrationsområdet i Danmark.

Dine værter er jurist Susanne Wiederquist og socialrådgiver Ea Lundsteen – tilsammen har vi alt for mange års erfaring på beskæftigelsesområdet.


Vores mission er at formidle lovstof så alle kan forstå det – og ikke mindst bruge det i hverdagen.


Vi sætter en ære i, kun at lave det vi selv synes er sjovt – for det smitter så dejligt af på dem der skal høre på os

Podcast nr. 2

I denne episode taler vi om hvad status er på sygedagpengeområdet i forbindelse med beskæftigelsesreformen.

Og vi taler om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af førtidspensioner – også set i lyset af den beskæftigelsesreformens afskaffelse af ressourceforløb, jobafklaringsforløb og rehabiliteringsteamet.

Podcasten varer denne gang 55 min og er delt op i 2 afsnit, ud over indledning og afslutning;

Status på sygedagpenge: 29 min

Praksisundersøgelse om tilkendelse af førtidspension: 20 min

Vi glæder os til jeres refleksioner, kommentarer, ris og og ros.

Du finder podcasten her:

Podcast nr. 1

I denne episode taler vi om den nye beskæftigelsesreform med udgangspunkt i den offentliggjorte aftale.

Vi taler om de 3 tematikker Værdighed, Frihed ift. organisering og Færre regler.

Podcasten varer i alt 46 minutter og er delt op i 3 afsnit;
Værdighed: 13 minutter

Frihed: 21 minutter

Færre regler: 10 minutter

Som altid modtager vi gerne ris og ros – både til formatet og til indholdet.

Du finder podcasten her:

God lytning!

Artikel nr.1 om Beskæftigelsesreformen

Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen

I denne artikel forsøger vi at give et overblik over aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen her i landet.

OBS: Der endnu kun tale om en politisk aftale, det vil sige, at de lovforslag, som skal udmønte aftalen, ikke foreligger endnu.

Mere værdighed, større frihed og færre regler

Denne overskrift indeholder en stor del af tankerne bag aftalen om reformen.

Aftalen tager udgangspunkt i det fleksible arbejdsmarkedet og den høje grad af beskæftigelse vi har her i landet. Der lægges dog ikke skjul på, at regelsættet er blevet for kompliceret og for dyrt. Derfor ønsker aftalepartnerne af gennemføre historiske ændringer i form af forenklinger. Her tænkes blandt andet på friere rammer for kommunernes organisering af beskæftigelsesindsatsen, sagsbehandlernes muligheder for at lave individuelt tilpassede indsatser og flere handlemuligheder for borgerne. Ændringerne i reglerne skal resultere i et mere enkelt og gennemskueligt beskæftigelsessystem for alle parter.

Blandt andet fremhæves det i aftaleteksten, at borgerne fremover årligt skal deltage i ca. en halv million færre samtaler i kommuner og a-kasser.

Grundlæggende er der ikke ændret i beskæftigelsesindsatsens hovedformål, som fortsat er at understøtte den lediges vej til beskæftigelse og at matche samfundets og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed.

Aftalen tager udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger – de 6 grundelementer med overskrifterne:

  • Forenkling af målgrupper
  • Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
  • Værdigt sanktionssystem i balance
  • Frihed i organisering
  • Mere plads til a-kasser og private aktører
  • Fra proceskrav til resultatstyring

Resten af artiklen indeholder en uddybning af de enkelte grundelementer.

Forenkling af målgrupper

De nuværende 13 målgrupper i Beskæftigelsesloven (LAB) ændres til i alt fem målgrupper.

 Formålet er, at færre målgrupper giver et mindre komplekst system.

Ændringen vil skabe mulighed for en sammenhængende indsats for borgerne. Aftalen indeholder blandt andet  følgende ændringer:

  • Borgere skal mødes som parate til at tage et job. Dermed er udgangspunktet for alle borgere, at de er jobparate.
  • Individuelt fokus i uddannelsesindsatsen for unge. I erkendelse af, at ikke alle bliver erhvervsaktive via uddannelse afskaffes uddannelsespålægget. Dette gælder også for dagpengemodtagere.
  • Særregler med krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte samt læse-, skrive-, regnetests afskaffes. Kommunen kan fortsat give disse efter behov.
  • Borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Følgende ordninger udfases og afskaffes derfor: Ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, særlig støtte, indsatsgarantien, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator i forbindelse med et konkret tilbud.
  • Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.

Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren

Fagligheden og initiativretten skal gives tilbage til sagsbehandlerne. En lang række proceskrav bortfalder, og kommunerne får dermed bedre muligheder for at give den individuelle og koordinerende indsats, som de er forpligtede til.

Derfor afskaffes følgende:

  • Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal kun have samtaler og tilbud, der er nødvendige for at komme i job. Kravene til antal samtaler og tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige vil fremover være mindst fire samtaler og ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder.
  • Øvrig vejledning og opkvalificering skal igen kunne medregnes som ret og pligt tilbud.
  • Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet skal have den relevante indsats, der – efter en faglig vurdering – er individuelt tilrettet den enkelte.
  • For borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler én samtale inden for de første seks måneder.
  • For borgere længere fra arbejdsmarkedet indføres en årlig afklaring af, om borgeren får den rette ydelse og den rette indsats. Kommunen får mulighed for at fritage aktivitetsparate borgere fra indsatsen og kontaktforløb i kortere perioder.
  • Sygemeldte i job skal som udgangspunkt ikke til samtaler eller opfølgning i kommunen. Dette gælder dog kun, hvis sygemeldte og arbejdsgiver forventer sygefravær mindre end 26 uger.
  • Ungeløftet styrkes og gøres permanent
  • Kravet om etablering af rehabiliteringsteams afskaffes. Den sundhedsfaglige rådgivning (læge) fra klinisk funktion skal fortsat anvendes i sager om førtidspension og fleksjob.
  • Ordningerne med jobrotationsordningen og puljen til uddannelsesløft afskaffes.
  • Positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge udvides til 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne
  • For at styrke beskæftigelsesfagligheden og opkvalificeringen af sagsbehandlere og ledere i kommuner og A-kasser afsættes en pulje på i alt 100 mio. kr. i 2027 og 2028 til opkvalificering.
  • Den statslige VEU-koordinering bortfalder.

Værdigt sanktionssystem i balance

Borgere skal have en værdig behandling i beskæftigelsesindsatsen, og indsatsen skal målrettes den enkeltes behov.

  • Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal – som udgangspunkt – ikke sanktioneres. Sagsbehandleren skal ud fra en konkret socialfaglig vurdering af borgerens situation beslutte, om det er relevant at anvende rådigheds- og sanktionsreglerne.
  • Der skal være tydelige rådighedskrav for borgere tættere på arbejdsmarkedet. Derfor forenkles den skærpede rådighedssanktion.
  • Sygemeldte skal behandles værdigt. Derfor indføres en række ændringer som lemper reglerne om sanktionering af sygemeldte. F.eks. kan sygedagpengene kun bortfalde, så længe den sygemeldte forhaler helbredelsen.

Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering

Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat være kommunalt forankret. Ændringerne skal gøre det muligt at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold i samarbejde med andre aktører. De nye regler skal give bedre muligheder for, at kommunen kan sammentænke forløb og indsatser på tværs af forvaltninger og fagligheder.

  • Den friere organisering giver kommunerne mulighed for selv at beslutte, om beskæftigelsesindsatsen skal varetages i eksempelvis en samlet beskæftigel-

ses, social- og sundhedsforvaltning. I friheden ligger også, at kommunen kan beslutte, at nogle målgrupper skal have en indsats varetaget i en anden forvaltning.

  • Der indføres en tidsbegrænset bestemmelse om, at de lokale politiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen skal ske i ét udvalg ved overgangen til en ny beskæftigelsesindsats.
  • Der vil fortsat krav om én indgang for virksomheder og understøttelse af arbejdsmarkedets behov.

Mere plads til a-kasser og private aktører

Borgere skal have mere indflydelse på deres forløb. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

  • Som et treårigt forsøg får udvalgte dagpengemodtagere frit valg mellem et kontaktforløb hos kommunen, a-kassen eller en anden aktør i de første fire ledighedsmåneder.  
  • Udvalgte dagpengemodtagere får – i en treårig forsøgsperiode – mulighed for at gennemføre de første 4 måneder af kontaktforløbet hos a-kasserne.
  • Fremover skal ledige borgere kunne registrere og arbejde med deres CV- og Joblog-registreringer, uanset hvilket it-løsning de bruger i regi af kommuner og a-kasser.
  • Det være lettere for private leverandører og forskere at få adgang til data fra beskæftigelsesindsatsen.

Fra proceskrav til resultatstyring

Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal rettes mod, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse. Styringen skal drives af resultatstyring frem for proceskrav.

  • Kommuner skal i fremtiden bruge færre ressourcer på at leve op til proceskrav i beskæftigelsesindsatsen. Derfor afskaffes det skærpede tilsyn.
  • Den statslige opfølgning på området skal fremover fokusere på,

kommunernes resultater med at få borgere i job eller uddannelse, og

om indsatsen skaber varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der vil også blive fulgt systematisk op på virksomhedernes tilfredshed.

  • Der indføres en jobpræmie, som skal forbedre kommunernes lyst til at investere i borgere længst fra arbejdsmarkedet. Kommunen kan bruge indtægterne fra jobpræmien til dækning af serviceudgifter.
  • Der afsættes 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap, mens en række puljer for eksempel med fokus på sygemeldte og ledige med særlige udfordringer nedlægges.
  • Rekruttering (STAR) skal fremover – blandt andet – facilitere, at ledere og sagsbehandlere i kommunerne og a-kasserne kender til best practice på beskæftigelsesområdet.  

Yderligere initiativer

  • Harmonisering af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien

Udbetaling af social pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og

tidlig pension) og kontanthjælp stoppes for nuværende og kommende anbringelses- og behandlingsdømte.Regler for udbetaling af forsørgelsesydelser i

retspsykiatrien ensrettes mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og

varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse.

  • Fleksløntilskuddet skal ikke længere kunne medføre modregning i pension.

Det skal bidrage til, at fleksjobbere ligestilles med andre ægtefæller/samlevere

til en folke -, senior- og førtidspensionist i ordinær beskæftigelse, hvor arbejdsindkomst ikke indgår i pensionsberegningen.

Indfasning og implementering

De elementer i aftalen, der drejer sig om øgede frisættelse, forenkling og værdighed skal implementeres så tidligt som muligt.

  1. Tidlige initiativer implementeres ved ændringslov med ikrafttrædelse henholdsvis d.1.februar 2026, 1. juli 2026 og d.1. januar 2027 (for de tiltag, der er omfattet af forlig om førtidspension og fleksjob).

De tidlige initiativer indeholder udfasning af ordninger, hvor ydelser afskaffes, og tilgangen til ordningerne stoppes, herunder for eksempel afskaffelse af jobrotationsordningen og revalideringsordningen. Udfasningen vil ikke have betydning for de borgere, som allerede er visiteret til eller bevilget ordningerne.

Der er lagt op til,

  • at reglerne om skærpet tilsyn og
  • kravene om pligt til at etablere jobcentre

afskaffes fra d. 1. februar 2026.

Der er lagt op til,

  • at afskaffe proceskrav, som vil give anledning til tilpasninger og omorganiseringer i kommunerne
  • afskaffelse rehabiliteringsteams samt
  • reduktion af krav til samtaler, mere fleksible rammer for ret og pligt til tilbud og *særlig støtte.

træder i kraft 1.juli 2026

*Særlig støtte udfases over tre år for målgrupper, der har adgang til ydelsen pr. 1. januar 2026.

2) Ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag. Dette omfatter blandt andet den ny målgruppestruktur mv.

Medicintilskud og fritidstillæg

Med det nye ydelsessystem er der også kommet et nyt medicintilskud og et fritidstillæg. Disse er placeret i LAS kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde.

Medicintilskud – LAS § 82b

Personer der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin.

Det er ikke et krav at de 12 måneder med kontanthjælp er en sammenhængende periode. Måneder med delvis udbetaling af kontanthjælp tæller med, men måneder med 0, – kr. i udbetaling tæller ikke med.

Alle børn af forældre, der modtager kontanthjælp, får dækket 100% af egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin fra første dag.

Kommunernes Ydelsessystem (KY) sender info direkte til det Centrale TilskudsRegister (CTR), så borger kan få udleveret medicinen gratis på apoteket uden at skulle lægge ud.

Apoteket kan kun se, at medicinen skal udleveres gratis – de kan ikke se årsagen til det.

Fritidstillæg – LAS § 86

Med det nye ydelsessystem, er der også kommet et fritidstillæg til aktiviteter.

Målgruppe:
Alle børn i kontanthjælpssystemet – når en af forældrene har modtaget kontanthjælp i 3 mdr. (fortsætter i 3 mdr. efter afgang fra kontanthjælp).

Beløb:

466,- kroner (2025 niveau) pr. barn pr. mdr.

Enlige forsørgere dog kun 116,50 kroner pr. barn pr. mdr.

Der gives kun tilskud til 3 børn pr. familie.

Fritidstillægget kan bruges til:

  • Sportsaktiviteter, herunder udstyr og beklædning
  • Kulturtilbud (teater, biograf, museum mv.)
  • Skolekoloni, studieture mv.
  • Skoletaske, computer mv. til brug for uddannelse

Dokumentationskrav:

Modtageren skal hver 3. måned dokumentere at 1/3 af det udbetalte fritidstillæg er brugt efter hensigten.

Dokumentation kan uploades eller afleveres fysisk på kommunen.

Hvis der ikke dokumenteres korrekt, stopper udbetalingen indtil der igen er tilstrækkelig dokumentation.

Pt. afventer vi en vejledning om fritidstillæg, før vi kan blive mere detaljeret.

Ensartede ferieregler – LAS § 13, stk. 12 og 13

Alle kontanthjælpsmodtagere får fra 1. juli 2025 ret til at holde 4 ugers ferie, hvor de kan modtage kontanthjælp, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 sammenhængende måneder.

Personer, der har optjent ret til feriegodtgørelse i et ansættelsesforhold, kan få supplerende kontanthjælp op til den konkrete kontanthjælpssats.

Ferieafholdelsesperioden starter ikke forfra den 1. juli 2025, for de personer der allerede er i kontanthjælpssystemet og har optjent ret til ferie

Nye regler om modregning af lønindtægt – LAS § 31

Med indførelsen af det nye ydelsessystem, bliver der også modregnet mere lempeligt i kontanthjælpen, hvis kontanthjælpsmodtageren har indtægter fra lønnede timer.

Generelt får alle et fribeløb, som de må tjene, inden der sker modregning. Derudover beholder kontanthjælpsmodtageren 35% af lønindtægten, dog er der et indkomstloft man ikke må overstige Hjemmeboende er ikke omfattet af fribeløb og indkomstloft.

Fribeløbet er personligt og kan ikke overføres til ægtefællen.

Socialt frikort har forrang, hvilket betyder, at personer med socialt frikort kan tjene op til 42.766,- kr. (2025 tal), inden der skal ske modregning i kontanthjælpen.

Personer, der på ansøgningstidspunktet har arbejdsindtægter, svarende til kontanthjælp, kan ikke modtage hjælp – uanset reglerne om indkomstfradrag.

Personer på forhøjet sats:

Kontanthjælpsmodtagere på Forhøjet sats, kan tjene 2.600,- kroner pr. mdr. uden der sker fradrag. Herefter fradrages 65% af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.

Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp er = 100% af den maksimale dagpengesats (21.092, – kr.), fradrages lønnen krone for krone.

Personer på grundsats og mindstesats:

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats, kan tjene 5.200,- kroner pr. mdr. uden der sker fradrag. Herefter fradrages 65% af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.

Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp er = 85% af den maksimale dagpengesats (17.928, – kr.), fradrages lønnen krone for krone.

Hjemmeboende:

Hjemmeboende har ikke et fribeløb, her fradrages 65% af arbejdsindtægten i hjælpen. De hjemmeboende har heller ikke et indkomstloft, da deres hjælp vil være bortreguleret inden de rammer et loft.

Kontanthjælp  – satser og tillæg

I dette afsnit skelner vi mellem:

ydelsesniveau

og

tillæg.

Helt grundlæggende er retten til ydelsesniveauet afhængig af, om pågældende opfylder opholds – og beskæftigelseskravet.

Hjælpen efter LAS §16, stk.1 svarer til uddannelses – og kontanthjælp, som vi kender den i dag men med nye niveauer.
Hjælpen efter LAS §16,stk.2 svarer til selvforsørgelses – og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

Ydelsesniveau og satser

LAS § 16,stk.1:

Kontanthjælp til personer, som opfylder opholds- eller beskæftigelseskravet

Kontanthjælpen udgør pr. måned:

• En grundsats på 7.205 kr. (2025-niveau) til personer under 30 år.

• En forhøjet sats på 12.498 kr. (2025-niveau) til personer, som er fyldt 30 år.

• En sats på 2.925 kr. (2025-niveau) til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

OBS! Unge der er fyldt 25 år

De unge, som er berettigede til at få grundsats, kan få forhøjet sats. Kravet er, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i landet eller i et andet EU-/EØS-land svarerende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

LAS § 16,stk.2

Kontanthjælp til personer, som ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravet

Kontanthjælpen udgør pr. måned:

•En mindstesats på 6.789 kr. (2025-niveau).

•En sats på 2.925 kr. (2025-niveau) til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Tillæg

Børnetillæg – LAS §17

Modtagere af kontanthjælp, som har forsørgelsespligt over for ét eller flere børn under 18 år, kan få ét børnetillæg på 2.784 kr. (2025-niveau) pr. måned fra kommunen. Der ydes ét tillæg til alle forsørgere på kontanthjælp, uanset om de har barnet boende hos sig eller ej. Der ydes kun ét tillæg uanset antallet af børn.

Det er et krav for at modtage tillægget, at børnene opholder sig her i riget. Det vil sige Danmark, Færøerne eller i Grønland.

Tillæg til enlige forsørgere – LAS §18

Enlige forsørgere der modtager kontanthjælp på

  • grundsats efter LAS §16,stk.1, nr.1

eller

  • mindstesats efter LAS §16,stk.2, nr.1

modtager ét månedligt tillæg på 1.638 kr. (2025-niveau).

Retten til tillægget er betinget af:

• at personen forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud.

• at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have fået ret til ekstra børnetilskud, hvis barnet eller indehaver(e) af forældremyndigheden, havde dansk indfødsret eller havde haft fast bopæl i Danmark i et år.

• at personen ville have fået ret til ekstra børnetilskud, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet.

Tilskud til enlige personer, som ikke har forsørgerpligt overfor børn – LAS §18, stk.3

Enlige personer, der modtager kontanthjælp på

• grundsats efter LAS §16,stk.1, nr.1

eller

•  forhøjet sats LAS §16, stk.1, nr.2,

som ikke har forsørgelsespligt over for børn modtager et tillæg på 1.092  kr. (2025-niveau). 

Retten er betinget af, at personen kan betragtes som enlig efter børnetilskudsloven.

Særligt ungetillæg – LAS §19

Aktivitetsparate personer under 30 år, som modtager kontanthjælp på enten

• grundsats efter LAS §16,stk.1, nr.1

eller

• satsen for hjemmeboende personer under 30 år uden forsørgelsespligt overfor børn, som modtager kontanthjælp efter LAS §16, stk.1, nr.3

kan modtage det særlige ungetillæg.

Personen skal være visiteret som aktivitetsparat og opfylde opholds- og beskæftigelseskravene efter LAS.

Personer under 30 år, som modtager kontanthjælp som forrevalidend efter LAB har ret til at modtage det særlige ungetillæg.

Det særlige ungetillæg udgør i 2025 et månedligt beløb på:

•1.036 kr. til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

•2.590 kr. til personer mellem 25 og 29 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

og

•2.590 kr. til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt over for børn, som modtager børnetillæg efter § 17.

Midlertidigt tilpasningstillæg LAS §20 – gældende i perioden 1. juli 2025 – 30. juni 2027

Målgruppen for tillægget er:

Personer under 30 år, der modtager kontanthjælp for juli 2025 som

• grundsats efter §16, stk.1,nr.1

eller

• satsen for hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet efter §16, stk.1,nr.3.

OBS! Det er dermed en betingelse, at personerne opfylder opholds-og beskæftigelseskravet. Derfor kan personer, der tidligere har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke få tilpasningstillæg.

OBS! Får en person ret til forhøjet sats, jf. § 16, stk. 1, nr. 2, ophører retten til det midlertidige tilpasningstillæg.

OBS! For at være berettiget til tilpasningstillægget, skal personen have modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp i juni 2025.

OBS! Personer, der får en udbetaling på 0 kr. i kontanthjælp for juni og/eller for juli måned 2025 vil ikke være berettiget til et midlertidigt tilpasningstillæg.

Det er derfor en betingelse for at modtage tilpasningstillægget, at der er sket en udbetaling af kontanthjælp for juni og juli måned 2025.

Satsen: Tillægget er på 2.000 kr. pr. måned

Yderligere betingelser for at modtage tilpasningstillæg:

Den hjælp i kontanthjælpssystemet personen har modtaget skal opfylde følgende betingelser:

Uddannelses- eller kontanthjælp til personer under 30 år, som forsørger eget barn i hjemmet, og som modtog et aktivitetstillæg.

  • Er hjælpen i juni måned 2025 modtaget som samlevende eller gifte, er det også en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et børnetillæg og et særligt ungetillæg for juli 2025.
  • Hvis hjælpen i juni 2025 er modtaget som enlige, er det også en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et børnetillæg, et tillæg til enlige forsørgere, og et særligt ungetillæg for juli 2025.

Udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, som har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp som udeboende, og som modtog et aktivitetstillæg.

  • Det er en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et særligt ungetillæg, og at der ikke er ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt for juli 2025.

Hjemmeboende, der er fyldt 25 år, som har modtaget uddannelses – eller kontanthjælp, og som modtog et aktivitetstillæg.

  • Det er en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et særligt ungetillæg, og at der ikke er ret til et børnetillæg for juli 2025.

Personer, der modtog uddannelses – eller kontanthjælp på grundlag af særlige psykiske lidelser.

  • Det en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb og et børnetillæg for juli 2025.

Hjemmeboende, der modtog uddannelses – eller kontanthjælp på grundlag af særlige psykiske lidelser.

  • Det en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, og at der ikke er ret til et børnetillæg for juli 2025. Er personer fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at der ikke er ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt for juli 2025.

Bliver alt forandret?

Nej, nogle af de centrale betingelser for at få kontanthjælp ændres ikke. Det drejer sig for eksempel om:

Den sociale begivenhed:
Det vil fortsat være gældende, at ansøgere om hjælp skal have været ude for en ændring i sine forhold, der gør, at personen ikke kan forsørge sig selv eller blive forsørget af andre. Der må desuden ikke være andre muligheder for forsørgelse som for eksempel lån.

Betydningen af formue:
Kommunen kan ikke yde kontanthjælp, hvis personen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Bemærk, at formuegrænserne med virkning fra 1. juli.2025 ændres til 15.500 kr. pr. person (fra 10.000 kr.) og for ægtefæller 31.000 kr. (fra 20.000 kr.).

Opholds – og Beskæftigelseskrav:
Der ændres ikke indholdsmæssigt i disse krav, men personkredsen udvides til at omfatte udlændinge der har fået folkeregisteradresse i DK fra den 2. april 1968 eller senere (tidligere 01.01.2008).

Formål og konsekvens af kontanthjælpsreformen:

Et meget væsentligt formål med Kontanthjælpsreformen er, at reglerne om forsørgelsesydelser efter kapitel 4 i Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS) forenkles.
Kapitlet indeholder reglerne om uddannelses – og kontanthjælp, overgangsydelse, og selvforsørgelses – og hjemrejseydelse. Disse ydelser bortfalder med virkning fra 1. juli i år (2025), og herefter udbetales forsørgelsen som kontanthjælp.

Der er tale om en markant ændring i reglerne, og personer, der allerede er berettigede til hjælp efter kapitel 4 i LAS, skal have beregnet deres hjælp efter de nye regler.
Eventuelle ændringer i den enkeltes ydelse sker fra d.1. juli 2025, og kontanthjælpen bliver udbetalt første gang 31. juli 2025.

Fra 1. juli 2025 vil forsørgelsesydelsen til nyansøgere blive udbetalt som kontanthjælp efter de nye regler.