Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven.

Beskæftigelsesministeriet har udstedt en ny vejledning om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Forskelsbehandlingsloven).
Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå loven og intentionerne bag den.

Vejledningen er blevet opdateret med nye afgørelser fra de danske domstole og EU-domstolen og den belyser, hvordan lovens bestemmelser skal forstås.

Desuden indeholder vejledningen nye afsnit om følgende lovændringer i forskelsbehandlingsloven:

  • I 2021 vedtog Folketinget en styrket beskyttelse af LGBTI personer. Ændringen indførte et  forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
  • I 2022 blev det desuden forbudt, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.

Vejledningen erstatter den hidtidige vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2019.

Læs hele nyheden fra beskæftigelsesministeriet og vejledningen her:

https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/04/ny-vejledning-om-forskelsbehandlingsloven

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

Aftalen indeholder to ændringer:

  • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
  • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Gennemførelsen i praksis:

Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Beskæftigelsesministeriets status på arbejdsmarkedet – Februar 2024 – fokus på unge

Tre gange om året udgiver Beskæftigelsesministeriet “Status på arbejdsmarkedet” og i udgaven fra februar er der særligt fokus på de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde.

Denne gruppe af unge er meget sammensat og der er stor variation i hvor tæt på/langt fra arbejdsmarkedet den unge er.
Gruppen består af unge der

  • udelukkende modtager offentlig forsørgelse – denne gruppe er dem der oftest fortsætter på offentlig forsørgelse og en høj andel har socale og psykiske udfordringer
  • har op til 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse om ugen, sammen med offentlig forsørgelse – denne gruppe har færre udfordringer end de andre unge
  • ikke har hverken lønindtægt eller offentlig forsørgelse – denne gruppe er meget blandet med både stærke unge der eksempelvis er i udlandet og unge under 18, der endnu ikke har krav på offentlig forsørgelse

Sammenlignet med deres jævnaldrende har denne gruppe af unge betydelige udfordringer og meget tyder på at de udfordringer de unge har, fortsat er uløste senere i livet.

  • 15% af disse unge har været anbragt
  • 43% er diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose
  • 29% har gået i specialtilbud i 9. klasse

Ud over kapitlet om de unge, kan du også læse om

  • Det aktuelle arbejdsmarked
  • Bevægelser på arbejdsmarkedet
  • Balance mellem ledige og virksomhedersnes rekrutteringer

Læs hele publikationen her: https://bm.dk/media/dlqlwita/status-paa-arbejdsmarkedet_digital.pdf

Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

Aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem lader vente på sig og fælles for dem alle er, at der endnu ikke foreligger udkast til lovforslag.

Efter vores opfattelse, er aftalen om arbejdspligt skubbet til efterårets lovprogram, men stadig med en forventet ikrafttræden 01.01.2025

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp har fortsat forventet ikrafttræden 01.07.2025

Vi følger med og lover at holde jer opdateret, så snart der er nyt!

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Indholdet i aftalen – kort:

Aftalen indeholder en skærpelse optjeningsreglerne for kontanthjælp.

Ikrafttrædelse

Ændringen sættes i kraft med virkning fra 1. juli 2025. Tidspunktet for ikrafttrædelsen betyder, at borgerne vil have en rimelig periode til at kunne tilpasse deres udgifter m.v.

Reglerne nu:

I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et

krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at

få højere ydelser i kontanthjælpssystemet.

Personer, der kom til landet før, kan få en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. Omkring 2.100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år. Det er opfattelsen hos partierne bag aftalen, at dette ikke rimeligt, samtidigt med at reglerne bidrager til et kontanthjælpssystem med uensartede regler.

Aftalen:

Reglerne i kontanthjælpssystemet ensrettes, så alle borgere skal opfylde

  • opholdskravet (ophold i riget i 9 af de seneste 10 år) og
  • beskæftigelseskravet (krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år)

for at kunne modtage de højere ydelser. Aftaleparterne er enige om, at ensretningen af reglerne er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.

Forventede konsekvenser:

Det er forventningen, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 vil opleve en

væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes ca. 90 pct. at

være ikke-vestlige indvandrere.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst

Indledning

Velkommen til vores første omtale af Aftalen om det nye kontanthjælpssystem, der får virkning fra 1. juli 2025.

Vi vil gerne hurtigt i gang, så derfor har vi lavet denne version af vores nyhedsbrev, som omtaler baggrunden for aftalen og de enkelte dele af den. Når vi ved mere, vender vi tilbage med interessante detaljer om de mange nye tiltag.

Du kan scrolle denne tekst igennem og på den måde læse det hele, eller du kan klikke på de enkelte punkter i indholdsfortegnelsen og komme direkte til de enkelte punkter

God fornøjelse
Ea og Susanne

Baggrund:

Af pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet (20. oktober i år) fremgår det, at vi har rundet de magiske tre millioner beskæftigede – hvilket er et historisk fænomen.
Siden august 2022 er antallet af beskæftigede samlet set forøget med 37.000.

Det fremgår desuden, at det store arbejdsudbud er afgørende for vores samfund, samt at der er behov for et mere rummeligt arbejdsmarked.
Dette gør sig – blandt andet – særligt gældende for de unge, som har vanskeligt ved at komme i job og uddannelse, og indvandrere som skal i job. Endvidere er der behov for yderligere opkvalificering af arbejdsstyrken. Disse tiltag skal være med til at sikre, at virksomhederne og velfærdssamfundet kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Kort tid før denne meddelelse blev sendt ud (13. oktober i år), indgik regeringen og flere af Folketingets partier en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, som skal være mere enkelt og gennemskueligt for borgere og sagsbehandlere.

Vi bemærker – for en god ordens skyld – at der er tale om et forlig for så vidt angår:

  • selve indretningen af kontanthjælpssystemet ift. de enkelte satser,
  • de samlede ydelsesniveauer, og
  • tillæg og beregningsregler (for eksempel det lempede indkomstfradrag og de elementer, der fremgår direkte af aftalen).

De enkelte dele af kontanthjælpsaftalen er bygget op om hovedhensynene bag aftalen:

  • behovet for arbejdskraft,
  • hensynet til børn af kontanthjælpsmodtagere og
  • forenkling af reglerne

De enkelte dele af aftalen og det nye kontanthjælpssystem beskrives i menupunkterne nedenfor.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs pressemeddelelsen fra 20.oktober 2023 her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/aldrig-set-foer-3-millioner-i-beskaeftigelse/

Indholdsfortegnelse

Grundlæggende satser

Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde

Aftalepartierne er enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre satser:

  1. mindstesats,
  2. grundsats og
  3. forhøjet sats.
  1. Mindstesatsen skal forenkle og erstatte den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO). I dag er der fire forskellige SHO-satser. I det nye ydelsessystem kun vil være én mindstesats. Niveauet for mindstesatsen svarer til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere. Mindstesatsen udgør 6.553 pr. måned (2024-tal).
  2. Grundsatsen er omtrent på niveau med SU. Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år og står uden en uddannelse, har dermed tilskyndelse til at gå i gang med at uddanne sig. Grundsatsen udgør 6.955 kr. pr. måned (2024-tal). Der vil desuden gælde én sats for alle hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere
  3. Den forhøjede sats er målrettet borgere, som er fyldt 30 år. 25-29-årige vil også kunne modtage den forhøjede sats, hvis de har 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år. Satsen er fastlagt efter ideen om, at en kontanthjælpsfamilie maksimalt kan have en disponibel indkomst, der svarer til 85 pct. af den disponible indkomst for familier, der arbejder i fuldtidsarbejde til mindstelønnen på HK-området. Den forhøjede sats udgør 12.064 kr. pr. måned (2024-tal).

Følgende særregler mv. afskaffes:

• 225-timersreglen

• Kontanthjælpsloftet

• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser

• Aktivitetstillægget

• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet

• Danskbonus.

Læs Fakta om økonomisk gevinst ved at arbejde/de tre grundlæggende takster her: https://bm.dk/media/kedkem0s/fakta-der-skal-vaere-en-oekonomisk-gevinst-ved-at-arbejde.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

Lempeligere fradrag for arbejdsindtægter

Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en evt. ægtefælle får et månedligt fribeløb. Størrelsen af fribeløbet er afhængigt af, hvilken kontanthjælpssats personen får.

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats:

Kan tjene 5.000 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes.
Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den maksimale dagpengesats, fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

OBS: Modtagere af hjemmeboendesats har ikke et fribeløb. I stedet fratrækkes 65 pct. af arbejdsindkomsten i hjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats:

Kan tjene 2.500 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes. Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

Læs Fakta om Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster her: https://bm.dk/media/u1ynchit/fakta-lempeligere-indkomstfradrag-i-kontanthjaelpen.pdf

Tillæg – nogle afskaffes og nye kommer til

Som nævnt i afsnittet om de nye satser bortfalder en del særregler og tillæg:

• 225-timersreglen
• Kontanthjælpsloftet
• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser
•Aktivitetstillægget
• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet
• Danskbonus.

Til gengæld kommer der også en række nye tillæg:

  • Børnetillæg
  • Tillæg til enlige forsørgere
  • Fritidstillæg
  • Særligt ungetillæg
  • Midlertidigt tilpasningstillæg
  • Nyt og enkelt boligstøtteloft

Du kan læse mere om de enkelte tillæg herunder.

Nyt børnetillæg

Det nye kontanthjælpssystem skal sikre at børn af forældre i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige vilkår. Derfor indføres der et børnetillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet.

Tillægget vil udgøre 2.687, – kroner pr. måned og ydes til begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, uanset satsniveau.

Enlige forsørgere får et ekstra tillæg på 1.581. – kroner pr. måned, hvis de får den nye mindstesats eller grundsats.

Nyt tillæg til enlige ikke-forsørgere

Enlige ikke-forsørgere får et tillæg på 1.054, – kroner pr. måned, hvis de får den nye grundsats eller forhøjet sats.

Nyt fritidstillæg til børn af forældre i kontanthjælpssystemet

Børn af kontanthjælpsmodtagere skal have mulighed for et aktivt fritidsliv, derfor indføres der et fritidstillæg til disse børn.

Fritidstillægget er øremærket til

  • Fritidstilbud (eksempelvis sportsaktiviteter og udstyr)
  • Kulturtilbud (eksempelvis biograf, teater eller museum)
  • Sociale og faglige arrangementer i forbindelse med skole-, dag- og fritidstilbud (eksempelvis koloni, studieture, lejrskole)
  • Udstyr til uddannelse (eksempelvis skoletaske eller computer)

Tillægget vil udgøre 450, – kroner pr. barn pr. måned (maksimalt til 3 børn pr. familie) til gifte eller samlevende forsørgere.

Tillægget vil udgøre 113, – kroner pr. barn pr. måned for enlige forsørgere, da de i forvejen modtager børnetilskud, der skal dække nogen af de samme udgifter.

Fritidstillægget udbetales sammen med kontanthjælpen, og ydes når kontanthjælpsmodtageren har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.

Retten til fritidstillæg fortsætter i 3 måneder efter afgangen fra kontanthjælp.

Forældrene skal indsende dokumentation for 1/3 af fritidstillægget. Hvis der ikke dokumenteres tilstrækkeligt, vil udbetalingen af fritidstillæg stoppe.

Læs faktaark om fritidstillæg her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf

Nyt særligt ungetillæg

Der indføres et nyt særligt ungetillæg til kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år med udfordringer ud over ledighed.

Målgruppen er unge på grundsats og satsen for hjemmeboende, som kommunen ikke mener kan blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for en overskuelig periode

Unge mellem 18 og 24 år, ikke forsørgere         1.000, – kroner pr. måned

Unge mellem 18 og 24 år, forsørgere               2.500, – kroner pr. måned

Unge mellem 25 og 29 år, uanset forsørgerstatus     2.500, – kroner pr. måned

Midlertidigt tilpasningstillæg

Unge på den nye grundsats går relativt meget ned i ydelse, og skal have rimelig tid til at tilpasse sig de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.

Derfor indføres der et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000, – kroner pr. måned.

Målgruppen er unge under 30 år på grundsats og hjemmeboende-sats samt unge under 30 år, der i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser og som oplever en ydelsesnedgang på mindst 2.000, – kroner.

Tilpasningstillægget ydes i 2 år, og man mister ikke retten til tillægget, hvis man udtræder af kontanthjælp i perioder.

Læs faktaark om særligt ungetillæg og tilpasningstillæg her: https://bm.dk/media/pfwd21me/fakta-nye-tiltag-maalrettet-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf

Medicintilskud

Der indføres et tilskud, der dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.

Tilskuddet til egen medicin gives til borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Tilskuddet til børns medicin gives fra første dag.

Læs faktaark om medicintilskud her: https://bm.dk/media/gkpi1ynn/fakta-medicintilskud.pdf

Et nyt og enkelt boligstøtteloft

Der indføres et boligstøtteloft på 350, – kroner om måneden, og gælder kun for samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats.

Det nye boligstøtteloft indeholder kun dette ene loft, og det vil ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne for arbejdsindkomst og særlig støtte.

Loftet understøtter hensigten om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel indkomst på 85% af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.

Afklaringsretten

Det nye kontanthjælpssystem skal understøtte og tydeliggøre, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.

Derfor indføres derfor en afklaringsret for alle

  • aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år,
  • når de har været i kontanthjælpssystemet i to år.

Afklaringsretten gælder ikke for borgere omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen, som først og fremmest er beskæftigelsesrettet. Det samme gælder for beslutningerne om at inddrage andre typer fagligheder i arbejdet.

Afklaringsretten – obligatorisk indhold:

  • En vurdering af, om borgerens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet.
  • Om borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter gældende regler.
  • En stillingtagen til hvilken indsats, der kan iværksættes for borgeren, hvis borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.

Læs Fakta om Afklaringsretten her: https://bm.dk/media/4eopukgh/fakta-afklaringsret.pdf

Følgeordning til børns deltagelse i fritidsaktiviteter

Der afsættes en pulje på 10 millioner kroner årligt, med det formål at skabe flere følgeordninger, hvor børn i udsatte positioner hjælpes i gang med fritidsaktiviteter af frivillige.

Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer og pengene kan eksempelvis bruges til rekruttering af frivillige og til at etablere samarbejde med kommuner i forhold til visitering af børn.

Læs faktaark om pulje til følgeordninger her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf

Flere unge skal med og målrettede indsatser for udsatte unge

Flere unge skal med

Der afsættes en pulje på 150 millioner til en 3-årig helhedsorienteret Flere unge skal med-indsats for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp på den nye grundsats.

Formålet med indsatsen er, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse.

Der skal være et klart fokus på arbejde og/eller uddannelse fra starten, og indsatsen skal tage udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker.

Indsatsen skal være tværfaglig og der kan være tale om såvel kompetencegivende uddannelser som forberedende uddannelser såsom FGU.

Reserve til yderligere tiltag målrettet udsatte unge

Der afsættes en reserve på op til 103 millioner årligt, til at finansiere indsatser der kan hjælpe udsatte unge med psykiske udfordringer.

Med udgangspunkt i relevant og aktuel viden om målgruppen og inddragelse af eksperter og interessenter, vil aftalepartierne mødes i 1. halvår af 2024 for at drøfte hvordan reserven konkret skal udmøntes.

Det forventes at indsatserne skal gælde udsatte unge, båden inden for og uden for kontanthjælpssystemet.

Formuegrænse, pensioner og ensartede ferieregler

Formuegrænsen hæves

Formuegrænsen for kontanthjælpsmodtagere hæves for første gang siden fastsættelsen i 1998.

Den nye formuegrænse er 15.000, – kroner for enlige og 30.000, – kroner for ægtepar.

Fremadrettet vil formuegrænsen blive reguleret løbende.

Nye pensionsregler

Kravet om at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis den er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning ophæves.

ATP-bidrag og pension for kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælpsmodtagere på den nye forhøjede sats, skal betale ATP-bidrag, og alle i kontanthjælpssystemet – undtaget borgere på den nye mindstesats – bliver en del af ordningen om obligatorisk pension for ydelsesmodtagere.

Ensartede ferieregler

Borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så de kan supplere feriegodtgørelsen med kontanthjælp op til deres kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag.

Alle borgere i kontanthjælpssystemet får mulighed for at afholde 4 ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.

Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Formuegrænse, pensioner og ensartede ferieregler

Formuegrænsen hæves

Formuegrænsen for kontanthjælpsmodtagere hæves for første gang siden fastsættelsen i 1998.

Den nye formuegrænse er 15.000, – kroner for enlige og 30.000, – kroner for ægtepar.

Fremadrettet vil formuegrænsen blive reguleret løbende.

Nye pensionsregler

Kravet om at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis den er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning ophæves.

ATP-bidrag og pension for kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælpsmodtagere på den nye forhøjede sats, skal betale ATP-bidrag, og alle i kontanthjælpssystemet – undtaget borgere på den nye mindstesats – bliver en del af ordningen om obligatorisk pension for ydelsesmodtagere.

Ensartede ferieregler

Borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så de kan supplere feriegodtgørelsen med kontanthjælp op til deres kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag.

Alle borgere i kontanthjælpssystemet får mulighed for at afholde 4 ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.

Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf