Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be  

Praksisnotat om sanktioner for udeblivelse fra tilbud (§ 36) eller fra samtale (§ 37) – august 2022 

Notatet er udarbejdet til brug på et temamøde. 

Sagerne på temamødet drejede sig om, hvornår kommunen kan sanktionere en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ved udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale i kommunen.  

Notatet indeholder en gennemgang af de gældende regler på området samt relevant ankepraksis. 

Dernæst indeholder notatet oplysninger om resultaterne af behandlingen af de 39 sager, der har været fokus på. 

Vi tænker, at der er rigtig god læring at hente i flere af de konkrete eksempler notatet indeholder. 

Læs hele praksisnotatet her: 

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-aktivloven/temamodenotat-ssss-36-og-37.pdf/view

Om virksomhedspraktik 

Noget om en praksisundersøgelse, et lille kig på fremtiden og lidt baggrund om virksomhedspraktik 

Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse af jobcentrenes brug virksomhedspraktik. Vi er med på, at den ikke er helt ny, men det bliver den ikke mindre interessant af. 

Baggrunden for undersøgelsen er skærpelsen af bestemmelserne om virksomhedspraktik i beskæftigelsesloven, der har været gældende siden 1.1.2020.  

Efter vores mening, at undersøgelsen særlig interessant, fordi virksomhedspraktik udgør en stor del af de tilbud, jobcentrene bevilger i praksis. Det vel sikkert at antage, at brugen vil af praktik vil være stigende. Her tænkes på, at det indgår i Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fra 2023 ikke tæller med som ret og pligttilbud. Tilbuddene vil heller ikke tælle med til opfyldelse af fokusmål for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Formålet er, at, at kommunerne i højere grad skal benytte virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse. 

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 95 sager fra 10 udvalgte kommuner. Undersøgelsen drejer sig om bevillinger af virksomhedspraktik til dagpengemodtagere, aktivitetsparate eller jobparate kontanthjælpsmodtagere. 

Undersøgelsen giver eksempler på både korrekt og på mangelfuld sagsbehandling hos kommunerne. 

OBS: I undersøgelsen gør styrelsen opmærksom på, at det er ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samtlige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner har truffet om virksomhedspraktik. Det skyldes antallet sager af gennemgåede sager. 

I undersøgelsen behandles tre overordnede temaer: 

  • Overholdelse af særlige krav til virksomhedspraktik 
  • Opfyldelse af materielle betingelser 
  • Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler 

Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med en række relevante anbefalinger indenfor hvert tema.  

Her vil vi dog kort fremhæve et par anbefalinger: 

  • Når man skal beslutte, om en virksomhedspraktik er den hurtigste vej til varig beskæftigelse for en ledig, skal der i sagen være oplysninger om borgerens erhvervserfaring, jobmål og forudsætninger for at varetage et arbejde. Den lediges kompetencer og ressourcer samt eventuelle skånehensyn skal beskrives. 
  • Ved etablering af virksomhedspraktik skal der tages udgangspunkt i borgerens kompetencer og erhvervserfaring sammenholdt og behovet for arbejdskraft inden 

for arbejdsområdet. Virksomhedspraktik inden for en anden branche bør kun etableres, hvis brancheskift eller eventuel uddannelse anses for at være den hurtigste vej til varig beskæftigelse. Grundlaget for vurderingen skal fremgå af sagen. 

Og så til sidst en anbefaling om sagsbehandlingen:  

Kommunen skal lave en skriftlige afgørelse med klagevejledning og en fyldestgørende begrundelse, når man bevilger praktik. Der er fundet sager, hvor den ledige kun har fået besked om bevillingen af virksomhedspraktik gennem Min Plan. Af den grund anbefaler styrelsen, at kommunerne begrunder afgørelserne på en måde, der opfylder kravene. 

Den virksomhedsrettede indsats – kilde: Skrivelse om ressourceforløb  

Nu vi er i gang med virksomhedspraktik, har vi lyst til at minde om,  

at formålet med etablering af en virksomhedspraktik altid er udvikling af en persons kompetencer/arbejdsevnen – ikke dokumentatio. 

Virksomhedspraktik skal aldrig gives alene for at få dokumentation for en formodning om, at en borger ikke er i stand til at arbejde. Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv 

Beslutningen om at gennemføre et praktikforløb beror på en konkret vurdering af den enkelte borgers muligheder og ressourcer. I vurderingen af, om det er meningsfyldt at lade en borger starte i praktik, skal det indgå, om der vil kunne oprettes et forløb med et indhold og omfang, hvor borgeren vil kunne udføre arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. 

Læs hele praksisundersøgelsen her: 

https://ast.dk/publikationer/kommunernes-brug-af-virksomhedspraktik-en-praksisundersogelse

Afgørelse 6-22 

Om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – flere ansættelsesforhold 

I denne afgørelse gør Ankestyrelsen det klart at hvis en lønmodtager har flere ansættelsesforhold, så er det, det samlede sygefravær fra arbejdsmarkedet, der skal lægges til grund for vurderingen af hvorvidt den sygemeldte opfylder kravet om minimum 4 timers fravær om ugen. 

I den konkrete sag var borger ansat ved arbejdsgiver A i 30 timer om ugen og ved arbejdsgiver B i 3 timer og 56 minutter om ugen. 

Borgeren var fuldt sygemeldt fra begge ansættelser og havde derfor samlet set minimum 4 timers fravær fra arbejdsmarkedet – også selvom fraværet ved arbejdsgiver B kun var på 3 timer og 56 minutter. 

Dette er gældende uanset om der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller fra kommunen. 

Når de 4 timers fravær skal opgøres, tæller befordring og ventetid ved ambulante behandlinger også med i opgørelsen af sygefravær. 

Ankestyrelsen har ved fortolkningen lagt vægt på at formålene med sygedagpengeloven er at  

  • den sygemeldte sikres en økonomisk kompensation ved sit sygefravær 
  • medvirke til at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 
  • understøtte samarbejdet mellem kommunerne og de relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær 
     

Ankestyrelsen påpeger at der ikke er noget der taler for, at en sygemeldt med flere ansættelsesforhold, har mindre behov for en økonomisk kompensation og at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Selvom det kan medføre en forpligtelse for arbejdsgiveren til at udbetale sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende mindre en 4 timer/ugen ved den konkrete arbejdsgiver, finder Ankestyrelsen det ikke en så tungtvejende grund, at det kan føre til et andet resultat. 

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/efaee342-7e93-4297-990d-487480e0b3e8  

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35  

AFG.21-22 

Om betydningen af vejledning i forbindelse med sanktioner (kontanthjælp – uddannelseshjælp – overgangsydelse – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) 

Kommunen skal efter aktivloven vejlede borger om alle rettigheder og pligter, der gælder for rådighed og sanktioner. Vejledningen skal gives senest ved første jobsamtale og derefter minimum hvert halve år.  

Hvis borger ikke er blevet vejledt eller er vejledt utilstrækkeligt, kan kommunen ikke sanktionere ved at lave fradrag i borgers hjælp til forsørgelse. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.   

OBS: Dette er en forkortet udgave af afgørelsen. Er man interesseret i området, kan vi kun anbefale, at afgørelsen læses fra ende til anden. Den indeholder en rigtig god gennemgang grundig af reglerne om vejledning af borgerne. 

Vejledning når der indkaldes til første jobsamtale. 

Kommunen kan vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret ved fradrag i hjælpen.  

Hvis borger udebliver fra første jobsamtale, hvor borger skulle være vejledt om sine rettigheder og pligter, skal borger indkaldes til en ny jobsamtale. Denne nye jobsamtale vil herefter fortsat være første jobsamtale, som kommunen kan sanktionere i borgers hjælp ved udeblivelse. 

Udeblivelse fra første samtale kan kun sanktioneres, hvis pågældende er vejledt om dette i indkaldelsen til samtalen. 

Man kan blive ved med at sanktionere, indtil første jobsamtale er gennemført.  

Første gang vejledningen gives ved første jobsamtale   

I denne situation skal medarbejderen hos kommunen drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren  

og 

– udlevere vejledningen skriftligt til borger  

– sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen.  

Alle tre betingelser skal være opfyldt for at vejledningen er gennemført.  

Genvejledning  

Kommunen skal gennemgå vejledningen og gøre denne tilgængelig for borger hvert halve år, efter første vejledning er gennemført.  

Gennemgangen af vejledningen skal foregå mundtligt. Kommunen kan vælge at vejlede telefonisk. Den mundtlige gennemgang skal understøtte, at borger har forstået vejledningen. 

Genvejledningen er først gennemført, når kommunen både har gennemgået vejledningen og gjort den tilgængelig for borger.   

Hvis fristen for genvejledningen ikke overholdes, kan kommunen ikke sanktionere borger for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i den periode, der går, indtil borger er genvejledt.  

Kommunen skal vejlede borgere hyppigere end hvert halve år, hvis borger selv beder om det, eller kommunen konkret vurderer, at borger har brug for at blive vejledt oftere.  

Afgørelsen indeholder tre konkrete afgørelser. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef

Afg.13-22  Om vurderingen af rimelige forhold når aktivitetsparate borgere (kontanthjælp – uddannelseshjælp og overgangsydelse) udebliver fra jobsamtale  

Uanset hvilken målgruppe en borger er visiteret til, kan borger have en rimelig grund til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen. 

Når man overvejer at sanktionere en aktivitetsparat borger, skal kommunen foretage en helhedsorienteret vurdering af personens forhold. Kommunen skal vurdere, om der er andre grunde til ikke at sanktionere end de rimelige grunde, der gælder for f.eks. for jobparate borgere.  

Ved vurderingen skal kommunen også vurdere oplysningsgrundlaget, der brugt ved beslutningen om visitation som aktivitetsparat. 

Det er en betingelse, at kommunen konkret har vurderet, at der ikke er andre grunde end de rimelige grunde, der kan bære afgørelsen om, at den aktivitetsparate borger ikke skal sanktioneres.  

Det skal også være vurderet, at sanktionen vil styrke borgerens rådighed. Kommunens vurdering skal klart fremgå af begrundelsen for afgørelsen.  

Kommunen skal anvende oplysninger fra borgeren om den konkrete grund til udeblivelsen. Det er dog ikke nok, at kommunen udelukkende forholder sig til borgerens oplysninger om grunden til udeblivelsen. De relevante oplysninger, som kommunen allerede har om borgers forhold, skal også anvendes i vurderingen af, om der skal sanktioneres eller ej. Dette gælder også oplysningerne, der er anvendt i forbindelse med visitationen. 

Afgørelsen indeholder to konkrete afgørelser:  

I den første sag besluttede kommunen, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på to dage for udeblivelse fra en jobsamtale.   

Borger havde oplyst, at han ikke var bekendt med indkaldelsen til samtalen, fordi hans telefon havde været til reparation.  

Kommunen vurderede, at det ikke var en rimelig grund og vurderede også, at der ikke var andre forhold, der havde indflydelse på hans udeblivelse, herunder de forhold der var årsagen til, at han var visiteret aktivitetsparat. Der var taget stilling til, at det ville fremme borgers rådighed at blive sanktioneret. 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. 

I sag den anden sag traf kommunen afgørelse om, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på 1 dag for udeblivelse fra en jobsamtale. Borger oplyste i klagen, at årsagen til udeblivelse skyldtes, at borgers barn havde en akut tandlægetid, og at borger i den situation ikke havde overskud til at huske at give jobcenteret besked om afbud. Borger oplyste også, at pågældende som følge af en ulykke havde angst og svært ved at huske og overskue flere ting samtidig. 

 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne sanktionere borger. 

Man lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke havde vurderet, om der er andre forhold, der kunne begrunde, at borger ikke skulle pålægges en sanktion, herunder om sanktionen vil fremme borgers rådighed. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/c0190f22-9b55-48b8-a5b9-2ee6c1a72667

Ny vejledning om reglerne for virksomhedspraktik 

Vejledningen er fra 17. juni, men vi vurderer alligevel at den fortjener lidt omtale her, da den præciserer nogle helt elementære ting omkring virksomhedspraktik. 

Vi gennemgår ikke vejledningen slavisk i denne artikel, men fremhæver nogle væsentlige punkter. 

Det er en længere artikel, så sæt dig godt til rette 🙂

Definition af virksomhedspraktik 

Indledningsvis defineres virksomhedspraktik 

” Virksomhedspraktik er et virksomhedsrettet tilbud under den aktive beskæftigelsesindsats, som styrker lediges muligheder for enten at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse. Det består af kortere forløb i private eller offentlige virksomheder, hvor personen får udviklet faglige, sociale eller sproglige kompetencer ved at tage del i konkrete arbejdsopgaver på arbejdspladsen ….. Et praktikforløb skal i videst mulige omfang medføre, at personen også opnår ansættelse med ordinære løntimer, hvilket kan ske enten under praktikforløbet eller i forlængelse af praktikforløbet.” 

Hvem kan få tilbud om virksomhedspraktik 

  • Dagpengemodtagere 
  • Kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Sygedagpengemodtagere 
  • Personer i jobafklaringsforløb 
  • Personer i ressourceforløb 
  • Fleksjobvisiterede 
  • Revalidender 
  • Førtidspensionister 
  • Ledige selvforsørgende  
  • Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats 

Fælles for alle målgrupper er at personen skal have vanskeligt ved at opnå eller fastholde ordinært job eller få ansættelse med løntilskud. 
Det betyder, at der ikke skal gives virksomhedspraktik til en person, der har mulighed for at få det pågældende job på ordinære vilkår eller som løntilskud. 

Sygedagpengemodtagere og personer der er i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, kan få virksomhedspraktik som led i at fastholde den sygemeldte i ansættelsen og understøtte hurtig tilbagevenden til arbejde. 

Fleksjobvisiterede, der er ansat i fleksjob, kan også tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet med henblik på at vurdere om arbejdsevnen kan udvikles. 
Den fleksjobansatte skal selv ønske at komme i praktik sideløbende med fleksjobbet – dette kan ikke pålægges af kommunen. 

Uddannelseshjælpsmodtagere kan få virksomhedspraktik som en indsats der i forbindelse med uddannelsespålægget kan understøtte vejen mod uddannelse på ordinære vilkår. 

Virksomhedspraktikken kan kombineres med eller efterfølges af ordinære hos samme eller anden arbejdsgiver. 

For unge under 18 år kan virksomhedspraktik gives efter en konkret vurdering, med henblik på at understøtte at den unge bliver klar til uddannelse. 
Der skal ske koordinering mellem kommunens ungeindsats og eventuelle andre forvaltninger om indsatsen. 
Tilbud til unge under 18 år kræver samtykke fra både den unge og forældremyndighedens indehavere. 

Forudgående ledighed 

Der er ikke krav om forudgående ledighed for at der kan etableres en virksomhedspraktik. Det betyder at der kan iværksættes virksomhedspraktik fra første dag i ledighedsforløbet. 

Ret til selvfunden praktik 

  • Dagpengemodtagere 
  • Kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelsesmodtagere (undtaget åbenlyst uddannelsesparate) 

Det gælder for alle at rimelighedskravet og formålskriteriet skal være opfyldt 

Jobcentret skal alene påse at betingelserne for tilbuddet er opfyldt – der skal ikke foretages en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov. 

Formålsbestemmelsen og rimelighedskravet skal fortsat være opfyldt. Det betyder at for en uddannelsesparat skal virksomhedspraktikken bringe personen tættere på sit uddannelsesmål. 

Jobcentret kan give supplerende tilbud sideløbende med selvfunden praktik, så længe det ikke forhindre deltagelse i praktikken. 

Personen kan fortsat formidles til ordinært job under deltagelse i selvfunden praktik. 

Virksomhedspraktik hvor personen senest har været ansat 

Personer tæt på arbejdsmarkedet 

De målgrupper, der er tæt på at kunne opnå uddannelse eller job, kan ikke komme i virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor de har haft deres seneste ansættelse, uanset hvor langt tilbage i tiden ansættelsen er. 

Det afgørende for vurderingen er, om der har været en ansættelse og bestemmelsen omfatter derfor ikke tidligere tilbud om virksomhedspraktik. 

Det drejer sig om 

  • Forsikrede ledige 
  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Jobparate selvforsørgende 

Forbuddet gælder ikke, hvis personen fortsat er ansat hos arbejdsgiveren – hvis der eksempelvis er ordinære løntimer sideløbende med virksomhedspraktik. 

Her gælder det, at de ordinære timer skal være inden for en anden arbejdsfunktion end tilbuddet om virksomhedspraktik. 

Personer længere fra arbejdsmarkedet 

De personer der er langt fra at kunne opnå uddannelse eller job, kan efter en konkret vurdering tilbydes virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de senest har været ansat – dog skal virksomhedspraktikken ligge inden for en ny arbejdsfunktion. Forskellen på de to arbejdsfunktioner skal fremgå af den indgåede praktikaftale. 

Det drejer sig om 

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Sygedagpengemodtagere 
  • Personer i Jobafklaringsforløb 
  • Personer i ressourceforløb 
  • Fleksjobvisiterede 
  • Revalidender 
  • Førtidspensionister 
  • Aktivitetsparate ledige selvforsørgende 
  • Unge under 18 år 

Formål med praktikken 

Virksomhedspraktik skal så vidt muligt  

  • være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og 
  • med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse 

Virksomhedspraktik har at gøre med  

  • kompetenceudvikling 
  • opkvalificering 
  • afklaring af jobmål 

Målet med praktikforløbet skal således understøttes ved at der er konkrete og meningsfulde arbejdsopgaver og arbejdsrelationer. 

Der kan således ikke etableres virksomhedspraktik med det formål at opfylde virksomhedens behov for arbejdskraft – formålet vil altid være at udvikle personens kompetencer og jobmål og bringe personen tættere på målet. 

Derudover er der 3 specifikke formål, som der konkret skal tags stilling til ved etableringen 

  1. Opnåelse af ordinære løntimer, hvor praktikken skal afklare eller udvikle kompetencer i forhold til job eller uddannelse, som direkte kan føre til timer, hvor personen ansættes ordinært på virksomheden 
  1. Optræning af specifikke kompetencer inden for personens job- eller uddannelsesmål, som kan indgå i personens cv og jobsøgning 
  1. Afklaring af job- eller uddannelsesmål, hvor praktikken består af typiske opgaver inden for mulige jobområder (”snusepraktik”) 

Ved etablering af enhver virksomhedspraktik i VITAS skal der tages konkret stilling til de tre formål, så det står klart hvilket formål der skal opfyldes i praktikken. 

For dagpengemodtagere, der får rådighedsafprøvende tilbud, kan tilbuddet om virksomhedspraktik gives alene med det formål at afprøve rådigheden – uagtet dette skal der også foreligge en begrundelse for tilbuddet og der skal derfor også vælges en af de 3 ovenfor nævnte formål. 

Tydelig aftale om virksomhedspraktikkens formål 

Når der indgås aftale om virksomhedspraktik, skal det præcise formål med praktikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcentret, og det skal skrives ind i praktikaftalen. 

Det betyder at man skal sikre at virksomhedspraktikken får et indhold der giver mening for den enkelte person og som hjælper personen tættere på selvforsørgelse. 

Der skal ikke gives virksomhedspraktik, hvis man ikke forventet at det kan hjælpe personen tættere på selvforsørgelse. 

Virksomhedspraktik skal så vidt muligt medføre ordinære løntimer 

Det betyder at virksomhedspraktikken skal tilrettelægges på en måde, så personen udvikler kompetencer, der resulterer i ordinære løntimer. 

Det er hensigtsmæssigt – men ikke et krav – hvis disse ordinære løntimer er ved samme arbejdsgiver som virksomhedspraktikken. 

Muligheden for løntimer skal italesættes så tidligt som muligt og de ordinære løntimer kan både være et mål og et middel i praktikken. 

Opfølgning 

Hensigten med opfølgningen er, at personen løbende kan følge sin progression og se hvad de indsatserne betyder for vejen mod ordinært job. 
Opfølgningen skal understøtte at der er progression i forløbet og rette opmærksomhed på eventuelle behov for justeringer og yderligere indsatser. 

Det giver sig selv, at dette selvfølgelig skal dokumenteres i sagen. 

Ud over ovenstående indeholder vejledningen afsnit om 

  • Varighed af tilbud om virksomhedspraktik 
  • Virksomhedspraktik og arbejdsvilkår 
  • Ydelser under virksomhedspraktikken 
  • Tilbud ved ydelsesskift 
  • Konfliktramt arbejde 
  • Rimelighedskravet 
  • Medinddragelse af repræsentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren 
  • Forbud mod konkurrenceforvridning 
  • Partnerskabsaftaler 
  • Virksomhedspraktik i udlandet 
  • Mentorstøtte, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse 
  • Flytning til ny opholdskommune 
  • Erstatning 

Alle disse emner har vi i denne omgang valgt at springe let henover, men hvis du godt kunne tænke dig at vi dykker nærmere ned i et af disse områder, så send os en mail på kontakt@lundsteenwiederquist.dk og vi vil se om vi kan passe det ind i et kommende nyhedsbrev 

Du finder hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9641