Noget om en praksisundersøgelse, et lille kig på fremtiden og lidt baggrund om virksomhedspraktik
Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse af jobcentrenes brug virksomhedspraktik. Vi er med på, at den ikke er helt ny, men det bliver den ikke mindre interessant af.
Baggrunden for undersøgelsen er skærpelsen af bestemmelserne om virksomhedspraktik i beskæftigelsesloven, der har været gældende siden 1.1.2020.
Efter vores mening, at undersøgelsen særlig interessant, fordi virksomhedspraktik udgør en stor del af de tilbud, jobcentrene bevilger i praksis. Det vel sikkert at antage, at brugen vil af praktik vil være stigende. Her tænkes på, at det indgår i Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fra 2023 ikke tæller med som ret og pligttilbud. Tilbuddene vil heller ikke tælle med til opfyldelse af fokusmål for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Formålet er, at, at kommunerne i højere grad skal benytte virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.
Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 95 sager fra 10 udvalgte kommuner. Undersøgelsen drejer sig om bevillinger af virksomhedspraktik til dagpengemodtagere, aktivitetsparate eller jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Undersøgelsen giver eksempler på både korrekt og på mangelfuld sagsbehandling hos kommunerne.
OBS: I undersøgelsen gør styrelsen opmærksom på, at det er ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samtlige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner har truffet om virksomhedspraktik. Det skyldes antallet sager af gennemgåede sager.
I undersøgelsen behandles tre overordnede temaer:
- Overholdelse af særlige krav til virksomhedspraktik
- Opfyldelse af materielle betingelser
- Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler
Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med en række relevante anbefalinger indenfor hvert tema.
Her vil vi dog kort fremhæve et par anbefalinger:
- Når man skal beslutte, om en virksomhedspraktik er den hurtigste vej til varig beskæftigelse for en ledig, skal der i sagen være oplysninger om borgerens erhvervserfaring, jobmål og forudsætninger for at varetage et arbejde. Den lediges kompetencer og ressourcer samt eventuelle skånehensyn skal beskrives.
- Ved etablering af virksomhedspraktik skal der tages udgangspunkt i borgerens kompetencer og erhvervserfaring sammenholdt og behovet for arbejdskraft inden
for arbejdsområdet. Virksomhedspraktik inden for en anden branche bør kun etableres, hvis brancheskift eller eventuel uddannelse anses for at være den hurtigste vej til varig beskæftigelse. Grundlaget for vurderingen skal fremgå af sagen.
Og så til sidst en anbefaling om sagsbehandlingen:
Kommunen skal lave en skriftlige afgørelse med klagevejledning og en fyldestgørende begrundelse, når man bevilger praktik. Der er fundet sager, hvor den ledige kun har fået besked om bevillingen af virksomhedspraktik gennem Min Plan. Af den grund anbefaler styrelsen, at kommunerne begrunder afgørelserne på en måde, der opfylder kravene.
Den virksomhedsrettede indsats – kilde: Skrivelse om ressourceforløb
Nu vi er i gang med virksomhedspraktik, har vi lyst til at minde om,
at formålet med etablering af en virksomhedspraktik altid er udvikling af en persons kompetencer/arbejdsevnen – ikke dokumentatio.
Virksomhedspraktik skal aldrig gives alene for at få dokumentation for en formodning om, at en borger ikke er i stand til at arbejde. Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv
Beslutningen om at gennemføre et praktikforløb beror på en konkret vurdering af den enkelte borgers muligheder og ressourcer. I vurderingen af, om det er meningsfyldt at lade en borger starte i praktik, skal det indgå, om der vil kunne oprettes et forløb med et indhold og omfang, hvor borgeren vil kunne udføre arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge.
Læs hele praksisundersøgelsen her:
https://ast.dk/publikationer/kommunernes-brug-af-virksomhedspraktik-en-praksisundersogelse