Kategori: Afgørelser fra Ankstyrelsen

Udgivet den

Afg.16-25: Om sanktionering af borgere, der modtager ydelse efter Lov om en aktiv socialpolitik (LAS)

Ankestyrelsen har truffet to afgørelser om kravene til vejledning af borgere, der modtager ydelser efter LAS. Afgørelserne uddyber sammenhængen mellem kravene til vejledningen og borgerens konkrete forhold.

I den første afgørelse var borgeren blevet vejledt skriftligt i forbindelsen med mødeindkaldelsen.  Der var tale om en borger, der havde så massive udfordringer, at pågældende var visiteret som aktivitetsparat. Udfordringerne bestod blandt andet i nedsatte kognitive funktioner, problemer med indlæring og ADHD. Omfanget af udfordringerne førte til, at Ankestyrelsen vurderede, at der var behov for mere og anden form for vejledning end den skriftlige vejledning.

Kommunen kunne derfor ikke fradrage i borgerens hjælp.

 I den anden sag havde kommunen også vejledt borgeren skriftligt i forbindelse med mødeindkaldelsen. Styrelsen kom frem til, at borgeren, som havde flere diagnoser, ikke var særligt udfordret sådan, at der var behov for anden form for vejledning end den skriftlige.

Kommunen kunne derfor fradrage i borgerens hjælp.

Afgørelsen: Udgangspunktet for alle sanktioner efter LAS er, at kommunen skal vejlede borgere, der modtager ydelser, skriftligt om rettigheder og pligter. Dette gælder naturligvis også i forhold til rådighed og sanktioner. Med hensyn til de enkelte regler henviser vi til afgørelsens tekst.

Hvis der opstår tvivl om borgerens forudsætninger for at forstå den skriftlige vejledning, har kommunen pligt til at lave en vurdering af, om borgeren har brug for yderligere vejledning.

Det er kommunen, der afgør hvordan og hvor ofte denne særlige vejledning skal gives.

Det er vigtigt at pointere, at det er kommunen, der har pligten til at dokumentere, at borgeren har modtaget en vejledning, som borgeren kan forstå eller burde kunne forstå.

Ankestyrelsen gør i afgørelsen opmærksom på, at der kan være grund til særlig opmærksomhed, hvis borgeren er udlænding, som ikke forstår dansk. Dette er nærmere beskrevet i afgørelsens tekst.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/7ad53b86-95e0-4633-bb6c-eb74fe87a67a

Udgivet den

Afg.14-25: Samspillet mellem seniorpension og førtidspension i forbindelse med tilkendelse og frakendelse af pension

I denne sag ønskede borgeren at modtage førtidspension i stedet for seniorpension. Kommunen fulgte borgerens ønske og traf en afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Efterfølgende erklærede kommunen afgørelsen ugyldig.  

Sagen havde været forelagt for rehabiliteringsteamet, men teamet afgav ikke indstilling, før afgørelsen blev truffet. Desuden var betingelserne for at behandle sagen uden forelæggelse for teamet ikke opfyldt.

Afgørelsen:

Ankestyrelsen slår fast, at det ikke er lovligt at bevilge førtidspension til en seniorpensionist på det foreliggende grundlag (Pensionslovens §17, stk.2).

Ankestyrelsen vurderede, at tilkendelsen af førtidspension var ugyldig. Ugyldigheden skyldtes, at kommunen ikke havde fulgt sagsbehandlingsreglerne, og at denne sagsbehandlingsfejl ikke kunne rettes af Ankestyrelsen.  Den konkrete sag var ikke tilstrækkeligt oplyst med hensyn til afklaring af arbejdsevnen. Sagen blev derfor hjemvist.

Det fremgår af afgørelsen, at kommunen skal behandle en ansøgning fra en seniorpensionist, der ønsker at blive tilkendt førtidspension.

  • Hvis der er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne, skal kommunen foretage en vurdering af, om afklaringen er fyldestgørende. Hvis dette er tilfældet, er sagen – alt andet lige – tilstrækkeligt dokumenteret. Sagen skal derefter forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, som skal vurdere, om der skal påbegyndes en sag om tilkendelse af førtidspension.
  • Kommunen kan ikke afslå at påbegynde behandlingen af en sag om førtidspension til en seniorpensionist, hvis det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I disse tilfælde skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam.  

Opmærksomheden henledes på, at det er et krav, at seniorpensionisten har givet samtykke til, frakendelse af seniorpensionen, således at personen ikke bliver dobbeltforsørget.

 Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/277a5799-eb34-4e0f-b78e-2ff7ac9a4f69

Udgivet den

AFG.10-25 – Tilrettelæggelse af kontaktforløb efter Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) – beslutning om brug af standby-ordningen

Kommunen gennemfører et kontaktforløb efter LAB for borgere, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse.

OBS: Reglerne om kontaktforløbet i LAB gælder ikke for borgere, der modtager sygedagpenge.

Om kontaktforløbet: Kontaktforløbet skal tilrettelægges under hensyn til borgerens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Borgere, som er i et kontaktforløb efter LAB, skal deltage i mindst fire jobsamtaler med jobcentret inden for de første seks måneder.

Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Som udgangspunkt vælger borgeren derefter, om en samtalerne skal holdes ved personligt møde, telefonisk eller ved personligt digitalt møde. 

Hvis borgeren er sygemeldt: I visse situationer kan kontaktforløbet for den sygemeldte foregå uden kontakt (standby-ordningen). Dette forudsætter, at der er tale om alvorlig sygdom og kontakten derfor ikke er hensigtsmæssig eller forhindres på grund af den sygemeldtes helbred. Ved vurderingen af, om sygdommen er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Kommunen beslutning: Kommunens beslutning om, hvorvidt kontaktforløbet efter LAB kan foregå efter standby-ordningen er ikke en beslutning, der kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Grunden er, at beslutninger, der træffes som led i selve tilrettelæggelsen og/eller behandlingen af en sag, hører til det man kalder procesledende beslutninger. En andet eksempel på procesledende beslutninger er kategoriseringer, der forgår som led i visitationen af ledige efter LAB. 

Procesledende beslutninger er ikke afgørelser, der fastlægger hvad der er eller skal være gældende ret for den pågældende.   

Beslutningen om brug af standby-ordningen knytter sig til den måde kontaktforløbet udføres på i praksis, derfor er Ankestyrelsen afskåret fra at   behandle en eventuel klage på dette område.

Læs hele afgørelsen her:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/a82ebdbc-73d8-4c17-9964-db8cec429931

Udgivet den

AFG.3-25 – Personlig assistance i forbindelse med fleksjob

Det er vores erfaringer, at der stadigvæk opstår vanskeligheder i forbindelse med bevilling og udmåling af personlig assistance til personer, der arbejder i fleksjob.

I praksis opstår drøftelserne især i forbindelse med vurderingen af, om der er kompenseret tilstrækkeligt ved, at medarbejderen er bevilget fleksjob, eller om der også kan bevilges personlig assistance.

Ankestyrelsen har i afgørelsen taget stilling til dette sammenstød. 

Styrelsen fastslår, at kommunen ikke kan give afslag på eller nedsætte en bevilling af timer til personlig assistance udelukkende med den begrundelse, at ansættelsen i fleksjob helt eller delvist kompenser for funktionsnedsættelsen. 

Dette forudsætter naturligvis, at der efter kommunens opfattelse er et konkret behov for assistancen.

Ankestyrelsen slår også fast, at der her er tale om to regelsæt, der – hver på sin måde – kompenserer eller støtter lønmodtageren i fleksjob. 

Den konkrete sag: Lønmodtageren i fleksjob var ansat som butiksassistent i et supermarked. 

Kommunen gav afslag på personlig assistance til nogle af arbejdsopgaverne, dels fordi man vurderede at disse opgaver var for komplekse i forhold til skånehensynene, og dels fordi lønmodtageren allerede var kompenseret med ansættelsen i fleksjob. 

Ankestyrelsen lagde til grund, at der var et konkret behov for personlig assistance til de konkrete opgaver, og at betingelserne for at bevillige assistancen til dermed var opfyldt. Derfor var der ikke grundlag for at nedsætte bevillingen af timer med den specifikke begrundelse, at medarbejderen var helt eller delvist kompenseret for sin funktionsnedsættelse ved ansættelsen i fleksjob.   

Læs hele afgørelsen her:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/05d5a4f0-11a4-4ec4-b8e0-676df25f9456

Udgivet den

Principmeddelelse 2-25 der omhandler at ingen af forlængelsesbestemmelserne har forrang

Afgørelsen slår fast, at ingen af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven har forrang for andre, og at kommunen har ret til løbende at vurdere hvilken forlængelsesbestemmelse, der er mest relevant.

Det betyder at kommunen i en sygedagpengesag kan ændre forlængelsesgrunden, også selvom borgeren fortsat opfylder den tidligere forlængelsesgrund.

Afgørelsen slår også fast, at en ændring af hvilken forlængelsesbestemmelse der anvendes, ikke er en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.

Denne nye afgørelse har indarbejdet afgørelse 142-10, der derfor er kasseret.

Du kan læse hele afgørelsen her

Udgivet den

AFG.28-24 – Opgørelse af formue for modtagere af kontanthjælp, og betydningen af indtægter når opgørelsen laves

INFO:

  • Der er tale om en afgørelse, som omskriver og samler tidligere offentliggjort praksis på området.
  • Frem til udgangen af juni måned 2025 er målgruppen for afgørelsen modtagere af selvforsørgelses-og hjemrejseydelse, overgangsydelse samt uddannelses-og kontanthjælp. Herefter er målgruppen for afgørelsen modtagere af kontanthjælp.

Indhold:

Afgørelsen fastslår, hvornår der skal ses bort fra en indtægt beregnet til forsørgelse, når borgerens formue opgøres.

 Kommunen kan ikke yde kontanthjælp til en enlig borger, som har formue på mere end 10.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 15.500 kr.), der kan dække det økonomiske behov. For ægtefæller er beløbsgrænsen 20.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 31.000kr.)

OBS! Den regel i Lov om aktiv socialpolitik, der omtales her, er §14,stk.1. Vær altid opmærksom på §14,stk.2, som indeholder en række andre ydelser, der skal ses bort fra ved opgørelsen af borgerens formue.

Indeståender i bank:

 Når kommunen skal opgøre borgerens indestående i et pengeinstitut, skal kommunen skelne mellem formue, der skal indgå i opgørelsen, og indtægter der ikke skal indgå i opgørelsen.

Hvis der er beløb til borgerens forsørgelse, som f.eks. løn og kontanthjælp, der er beregnet til at dække pågældendes leveomkostninger ved tidspunktet for opgørelsen, skal der ses bort dem. Disse beløb skal betragtes som indtægt og indgår derfor ikke i formueopgørelsen.

Beløb udbetalt til borgerens forsørgelse kan kun friholdes for at indgå i opgørelsen af formuen, hvis de skal anvendes i den periode de udbetalt for at dække. Hvis dette ikke er sket, betragtes beløbene som opsparing og dermed som formue.

 Formue der skal ses bort fra

Kommunen skal ved hver opgørelse lave en konkret vurdering af, om der skal ses helt eller delvist bort fra formuen. Der kan kun ses bort fra formue i de tilfælde, der er nævnt i loven.

Formålet med at foretage opsparingen er ikke afgørende. Det afgørende er derimod, om formuen efter en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder, er nødvendig.

Kommunen skal blandt andet se bort fra:

  • Nødvendige udgifter for at borgeren skal fastholde eller få en nødvendig boligstandard

Ved vurderingen har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig. Hvis der er behov for reparation eller vedligeholdelse af borgerens bolig, er det afgørende, om der er tale om akutte udgifter.

  • Mulighederne for at borgeren kan få arbejde eller komme i uddannelse

Ved vurderingen kan det have betydning, om det konkret er nødvendigt at afholde udgifter til kurser eller lignende for, at borgeren kan komme til at bruge sin uddannelse.

Afgørelsen indeholder 6 konkrete afgørelser.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/b3169b41-3499-4ab2-b672-1821cae03268

Udgivet den

Afg. 26-24 om bortfald af sygedagpenge ved manglende selvbooking

Principmeddelelsen fastslår, at der ikke kan træffes afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge, alene fordi den sygemeldte undlader at selvbooke en opfølgningssamtale , eller fordi den sygemeldte booker samtalen for sent i forhold til den fastsatte frist.

Hvis den sygemeldte ikke selv booker en samtale er konsekvensen, at kommunen skal sende en indkaldelse til en opfølgningssamtale. Udebliver den sygemeldte fra den indkaldte samtale, skal udeblivelsen behandles efter sygedagpengelovens regler om manglende medvirken.

Udebliver den sygemeldte fra en opfølgningssamtale, som den sygemeldte selv har booket, skal denne også behandles efter sygedagpengelovens regler om manglende medvirken.

Ankestyrelsen har i den konkrete sag lagt vægt på at det fremgår af forarbejderne til loven, at manglende selvbooking ikke kan få en ydelsesmæssig konsekvens for den sygemeldte. De henviser også til vejledning om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager (nr. 9596 af 21/8/2024) pkt. 10.4.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/095f8953-4e22-46df-8348-03b536cadcaf

Udgivet den

Afg. 19-24 om sygedagpenge – bortfald – manglende medvirken – rimelig grund – afbud

Afgørelsen præciserer, at det afgørende for om den sygemeldte medvirker ved opfølgningen er, om den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Det betyder, at uanset om den sygemeldte ringer afbud eller udebliver fra en samtale, så skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.

Afbud inden for en given frist er således ikke at sidestille med at borgeren medvirker.

På samme måde er en udeblivelse ikke at sidestille med manglende medvirken.

Det er kommunens ansvar at en sag er tilstrækkeligt oplyst, til at der kan træffes en afgørelse. Derfor skal kommunen undersøge og forholde sig til den sygemeldtes oplysninger om årsagen til den manglende medvirke – i alle tilfælde.

Afgørelsen præciserer også, at der i sygedagpengeloven ikke er regler om, at det kan få konsekvenser for den sygemeldte, hvis der ikke ringes afbud, eller hvis det ikke sker inden for en angiven frist.
Derfor bliver det afgørende for vurderingen årsagen til afbuddet og om den sygemeldte derved har haft rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Ankestyrelsen bemærker at sygdom i sig selv ikke er en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen – men at sygdommen kan påvirke den sygemeldte i sådan en grad, at den sygemeldte som følge af helbredstilstanden er forhindret i at medvirke i opfølgningen.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/ba5766c1-9ab0-448d-804e-74f76636aa1d

Udgivet den

Afg. 16-24 om fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder

Afgørelsen fastslår, at ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferie afholdes – også når en fleksjobansat har lønperioder, der ikke følger kalendermånederne.

Det betyder, at feriegodtgørelsen skal fradrages i fleksløntilskuddet sammen med den løn, der udbetales i den lønperiode, hvor ferien afholdes.
Det er altså lønperioden der er styrende for beregningen og ikke kalendermåneden.

Fleksjobansatte har ret til fleksløntilskud under ferie med løn eller feriegodtgørelse – og fradraget foretages på samme måde som fradrag for en lønindtægt.
Derfor er det vigtigt at løn under ferie eller feriegodtgørelse fradrages i den rigtige periode – fordi hvis det skubbes, kan der risikere at ske for høj en nedsættelse, da man samlet rammer den indtægt, der fører til 55% nedsættelse.

Kommunen skal anvende de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret – og kommunen skal indhente oplysninger der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/3cb669f5-9051-4380-8fa9-70da94d2b73c

Udgivet den

Afg. 15-24 om ledighedsydelse under ferie – ferieår – samtidighedsferie – ferieafholdelsesår – ferieoptjeningsår – supplerende ledighedsydelse

Afgørelsen fastslår, at
– Ferie med løn
– Ferie med feriegodtgørelse/ferieydelse
skal afholdes inden der kan bevilges ferie med ledighedsydelse.

Borgere der har modtaget ledighedsydelse inden de går i fleksjob, kan have optjent ret til ferie med ledighedsydelse, for samme periode som der er optjent ret til ferie med løn/feriegodtgørelse – og så skal ferie med løn/feriegodtgørelse afholdes først.

Under ferie med løn/feriegodtgørelse suppleres der med fleksløntilskud.

Afgørelsen tydeliggør at retten til ferie med ledighedsydelse altid er subsidiær i forhold til egen optjent ferie med løn/feriegodtgørelse/ferieydelse og at ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesårets udløb, bortfalder.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/cfe00354-da4b-4f38-80a7-2b2ba15a9364