Afg. 14-21 om udbetaling af sygedagpenge i de første 14 dages sygefravær – samspillet mellem arbejdsløshedsforsikring og sygedagpengelov – første ledighedsdag – første fraværsdag

Formålet med afgørelsen er, at fastslå om det er arbejdsløshedskassen eller kommunen, der har pligt til at udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første fraværsdag og første ledighedsdag er sammenfaldende.

Afgørelsen slår fast, at det er
Arbejdsløshedskassen ( og dennes klagemyndigheder), der kan vurdere borgerens ret til arbejdsløshedsdagpenge
Kommunen der kan vurdere om borger opfylder reglerne i sygedagpengeloven og dermed kan få udbetalt sygedagpenge

Det fremgår af skrivelse nr. 10048 af 12. marts 2018 og af STAR´s vejledning til kommunen, at der er arbejdsløshedskassen, der skal udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første ledighedsdag er sammenfaldende med første sygedag og personen først melder sig ledig og derefter bliver syg (samme dag).

MEN hvis arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om, at borger ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under første 14 dages sygdom, skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens afgørelse til grund.

Det betyder, at kommunen – inden de kan tage stilling til om borger har ret til sygedagpenge – skal indhente oplysning fra arbejdsløshedskassen om borgers ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0ff95e79-3795-4ea6-843f-d7a28b178eaf

Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Ny måling viser Jobcentrenes tidlige indsats over for A-dagpengemodtagere 

STAR lancerer en ny måling på Jobindsats.dk hvor kommuner kan følge med i deres tidlige indsats for dagpengemodtagere.

Målingen viser antal og andel a-dagpengemodtagere, som på den dag, de opnår seks måneders sammenlagt ledighed, har fået det lovpligtige antal jobsamtaler

Læs nyheden fra STAR her:
https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/ny-maaling-se-jobcentrenes-tidlige-indsats-over-for-a-dagpengemodtagere/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-06-04&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Find målingen på Jobindsats her:

https://www.jobindsats.dk/databank/temaer/tidlig-indsats-og-skaerpet-tilsyn/samtaler/jobsamtaler-til-a-dagpengemodtagere-i-jobcentrene

Flere udsatte ledige kommer i job

Set i forhold til de foregående 4 år, er en større andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i job i løbet af 2022 – og størstedelen er fortsat i job i 2023.

  • 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kom i job i 2022
  • 53 % var fortsat i job efter 1 år
  • Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var 29 timer

Læs nyheden fra STAR her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/flere-udsatte-ledige-kommer-i-job

Eller hop direkte til analysen på Jobindsats her:

https://jobindsats.dk/analyser/analyser/flere-udsatte-ledige-kommer-i-job

Nyhed – Temaside om nyt kontanthjælpssystem

Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.

Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.

Se hele temasiden her:

https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem

NYHED: Nye tal om sociale ydelser for alle kommuner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort tal for, hvor mange modtagere af forsørgelsesydelser efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) og Lov om social pension (PL), der får sociale ydelser efter serviceloven.
Det nye er, at alle landets kommuner er omfattet af statistikken

Tallene viser antal og andel modtagere af ydelserne efter LAS og PL, der i løbet af ydelsesperioden har modtaget sociale ydelser. Dette skal forstås sådan, at de selv eller deres børn har modtaget en social ydelse efter Lov om social service.

De nyeste tal for 2022 viser, at cirka hver tiende ydelsesmodtager er berørt af en social ydelse.

Læs nyheden og statistikken over tallene her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/04/nye-tal-om-sociale-ydelser-for-alle-kommuner/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-04-16&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf

En ny evaluering af to puljer målrettet borgere med handicap kommer frem til en række anbefalinger, som vi også kender fra andre lignende projekter

STAR har udgivet en samlet evaluering af to puljer (2019), der er målrettet borgere med handicap. 

Der er tale om følgende puljer: 

  • Puljen til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap og  
  • Puljen til reintegration af sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet.  

STAR konkluderer, at anbefalingerne i evalueringen stemmer overens med den viden, der allerede findes på området. 

Blandt andet kan nævnes, at evalueringen fremhæver følgende elementer som vigtige:  

  • Indsatserne skal være individuelt tilrettelagt.  
  • Der skal være god tid til at arbejde med deltagerne i deres tempo.  
  • Der skal arbejdes med deltagernes barrierer for at komme i arbejde og med praktisk træning. 
  • Det er vigtigt med én fast kontaktperson og vedvarende kontakt og støtte – også efter deltageren er kommet i beskæftigelse. Det gælder både støtte til borgeren og til arbejdspladsen, hvor borgeren bliver ansat. 

Det fremgår af evalueringen, at deltagerne i projekterne med den omfattende støtte har udviklet sig positivt. Indsatserne har hjulpet deltagerne tættere på arbejdsmarkedet.  

Desuden har deltagerne på tværs af de to puljer været tilfredse med indsatserne og har en oplevelse af, at de har fået et stort udbytte af forløbene. 

Som eksempler på udbyttet kan nævnes, at deltagerne: 

  • har fået en større livsglæde, 
  • kan noget eller mere, end de kunne før deltagelsen, 
  • har fået øget tro på sig selv. 

Styrelsen har samlet anbefalingerne i et et-siders-notat. 

Læs hele notatet her:  https://star.dk/media/1gcd401e/gode-raad-til-indsatsen-for-borgere-med-psykisk-sygdom-og-handicap.pdf

Læs hele evalueringen her:  https://star.dk/media/cvplpnnc/evaluering-af-handicappuljer-2019.pdf

Løntimer hjælper udsatte ledige – 4 analyser 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet 4 analyser om betydningen af få løntimer til personer, der er i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet. 

Analyserne peger blandt andet på: 

  • At der er langsigtede positive effekter af indsatser for at skabe jobs med løntimer til ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.  
  • At forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og løntimer i gennemsnit har en positiv afsmittende effekt på børnene. 

Løntimeindsatser hjælper – også på langt sigt

 Denne analyse viser, at målrettede indsatser, som resulterer i, at udsatte borgere får arbejde i få timer, har positive effekter på beskæftigelsen mange år frem. 

Analysen bygger på  erfaringerne fra JobFirst-projektet

Målet med projektet var at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Indsatserne, der blev anvendt, var løntimer samtidig med praktik og mentorstøtte, hyppig opfølgning og håndtering af borgernes øvrige udfordringer i parallelle indsatser. 

Deltagergruppen, som fik indsatsen, har flere løntimer end kontrolgruppen, som fik den vanlige kommunale indsats. Effekten er målt over en 6-årig periode. 

Analysen peger samtidig på, at småjobs kan være en vej til et fuldtidsjob. En større andel i deltagergruppen opnår på længere sigt fuldtidsarbejde sammenlignet med kontrolgruppen. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimeindsatser-har-langsigtede-effekter/

Fra få timer til flere 

Denne analyse viser, at få løntimer kan blive til flere. 

Resultatet af analysen er, at halvdelen af de udsatte ledige, som opnår løntimer, har løntimer efter både ét og to år. Samtidig vil hovedparten af den gruppe, der fortsat er i job, øge antallet af løntimer i perioden. 

Et andet resultat går ud på, at udsatte ledige i særlig grad bliver ansat på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/fa-lontimer-kan-fore-til-flere-saerligt-pa-mangelomrader/

Første skridt ind på arbejdsmarkedet er afgørende for udsatte 

Denne analyser viser, at udsatte ledige, som kommer i job, bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Det fremgår også af analysen, at mange udsatte personer på kontanthjælp også har en øget tilknytning til arbejdsmarkedet både 5 og 10 år efter, at de fik ustøttet arbejde. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimer-til-udsatte-kan-give-mere-varig-tilknytning-til-arbejdsmarkedet/

Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet smitter af på børnene 

Denne analyse peger på, at løntimer ikke kun er godt for den voksne.  

Et andet resultat er, at der er tale om en halvering af risikoen for, at barnet ender i arbejdsløshed, hvis forælderen har fuldtidsbeskæftigelse. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/flasket-op-med-job/