Kategori: Integration

Udgivet den

Et historisk blik på reglerne om opholds- og beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskravet

Fra 1. juli 2025 udvides beskæftigelseskravet så alle personer skal opfylde kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 10 år

Hvis de

  • første gang er indrejst i her riget d. 2. april 1968 eller senere

eller

  • er indrejst her i riget igen d. 2. april 1968 eller senere efter mindst 12 sammenhængende måneders ophold i udlandet.

Med riget menes i alle tilfælde ophold og indrejse i Danmark, Færøerne og Grønland.

Indtil 1. juli 2025 omfatter beskæftigelseskravet kun personer indrejst fra 2008. Kravet gælder kun, hvis de har søgt om kontanthjælp efter 1. januar 2019.

Beskæftigelseskravet gælder for alle indrejste, uanset om de er indrejst som børn med eller uden forældre, eller om de er indrejst som voksne.
Beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, hvis de efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Som eksempel kan nævnes vandrende arbejdstagere.

Beskæftigelseskravet gælder således som udgangspunkt også adopterede børn.
EU-retten kan dog føre til et andet resultat, f.eks. hvis barnet er kommet hertil fra et andet EU-/EØS-land sammen med en forælder, der er vandrende arbejdstager.

Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, modtager mindstesats eller hjemmeboende sats i det nye kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025.

Arbejdspligten

Personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet bliver omfattet af den nye arbejdspligt, der træder i kraft 1. juli 2025.

Personer med opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.

Har det altid været sådan?

Beskæftigelseskravet blev indført ved en lovændring i 2018, der trådte i kraft 1. januar 2019. Beskæftigelseskravet omfattede allerede dengang internationalt adopterede, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008.

Opholdskravet har vi stort set haft siden 2002 !
I perioden 2002 – 2012 fandtes starthjælpen til personer, der ikke havde opholdt sig i Riget  i 7 ud af de seneste 8 år. Samme regler gjaldt også for danske statsborgere.
Starthjælpen blev afskaffet i 2012.

I 2015 trådte reglerne om integrationsydelsen i kraft. Målgruppen  var personer med lovligt ophold i Danmark, der havde opholdt sig uden for EU i mere end ét år ud af de seneste 8 år.

I januar 2020 skiftede integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Målgruppen er personer, der ikke har boet i Danmark i mindst 9 ud af de sidste 10 år.

Opsummering

Opholdskravet har således været gældende for alle siden 2002 (med en pause fra 2012 – 2015).
Siden 2018 har beskæftigelseskravet været gældende for alle.
Det nye fra 1. juli i år er, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet omfattes af arbejdspligten, der som udgangspunkt er 37 timer om ugen.

Reglerne om opholdskrav fremgår af Lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 og 4

Reglerne om beskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 8

Lov om en aktiv socialpolitik finder du her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/808

Udgivet den

Forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige

MÆRK – Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, har lavet en forundersøgelse af negativ social kontrol i det offentlige.
Resultaterne af forundersøgelsen er baseret på beretninger fra fagprofessionelle på tværs af kommuner og civilsamfundsorganisationer i hele landet.
Forundersøgelsen belyser 25 episoder, hvor offentligt ansatte har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.

Et eksempel fra forundersøgelsen er:
En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende: ”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Læs mere om forundersøgelsen her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-identificerer-25-mulige-episoder-med-udoevelse-af-negativ-social-kontrol-blandt-offentligt-ansatte/

Læs forundersøgelsen her: https://nc-maerk.dk/publikationsarkiv/2025/marts/forundersoegelse-af-negativ-social-kontrol-i-det-offentlige/

Udgivet den

Regeringen vil skærpe reglerne om indfødsret for nordiske statsborgere

Efter gældende regler kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige på visse betingelser får dansk statsborgerskab, ved at afgive en erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I dag kan nordiske statsborgere ikke afgive erklæring, hvis de i løbet af de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf.

Regeringen ønsker at ændre beregningen – så de 7 år regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som er tilfældet i dag.

Læs mere her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2024/oktober/regeringen-vil-skaerpe-reglerne-om-indfoedsret-for-nordiske-statsborgere/

Udgivet den

Regeringen ønsker at forlænge opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine

Ifølge gældende lovgivning, vil de opholdstilladelser, der er givet efter særloven for fordrevne Ukrainere, udløbe i marts 2025.
Da det fortsat er usikkert, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig, har EU besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine.
Selvom Danmark som følge af retsforbeholdet ikke er omfattet af denne beslutning, har regeringen besluttet at fremsætte lovforslag om forlængelse af opholdsgrundlaget efter Ukraine-særloven.

Lovforslaget vil også indeholde forslag om at stille behandlingen af asylansøgninger fra personer der har opholdstilladelse efter særloven i bero.
Formålet er at undgå en unødvendig belastning af det danske asylsystem.

Lovforslaget vil efter planen blive fremsat for folketinget i den nye folketingssamling.

Læs mere her: https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2024/juni/regeringen-foreslaar-at-forlaenge-opholdsgrundlaget-for-fordrevne-fra-ukraine-1/

Udgivet den

Ændring af særloven for fordrevne fra Ukraine

Ændringerne er:

  • mulighed for tilskud til forsørgelse af et mindreårigt barn fordrevet fra Ukraine.
    Den voksne modtager af tilskuddet skal bo sammen med barnet, mens forældrene stadig er i Ukraine.
  • Hvis betingelserne er opfyldt, sidestilles sidestilles gifte forsørgere med enlige forsørgere i forhold til størrelse af offentlig forsørgelsesydelse og ret til børnetilskud, hvis ægtefællen befinder sig i Ukraine og ikke har mulighed for at bidrage til forsørgelsen.
  • Fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for de fordrevne fra Ukraine ændres fra 4 til senest 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering til en kommune.

Loven trådte i kraft 31. marts 2024.

Læs nyheden her: https://siri.dk/nyheder/2024/marts/aendring-af-saerloven-for-fordrevne-fra-ukraine/

Udgivet den

Lov nr. 1799 af 28.12.2023 – Ændring af integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Vedtaget: 19.12.2023

Ikrafttræden: 01.01.2024

·       IGU-ordningen videreføres i 4 år frem til 31.12.2027

·       Persongruppen udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, der har været i Danmark i op til 20 år

·       Der indføres et årligt loft på 1.500 nye IGU-forløb

·       Egu-fgu-bonusordningen videreføres i 4 år

Udgivet den

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

OBS!!! Aftalen er skubbet til efterårets lovprogram – vi holder jer opdateret, når der sker nyt

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf

Udgivet den

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Indholdet i aftalen – kort:

Aftalen indeholder en skærpelse optjeningsreglerne for kontanthjælp.

Ikrafttrædelse

Ændringen sættes i kraft med virkning fra 1. juli 2025. Tidspunktet for ikrafttrædelsen betyder, at borgerne vil have en rimelig periode til at kunne tilpasse deres udgifter m.v.

Reglerne nu:

I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et

krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at

få højere ydelser i kontanthjælpssystemet.

Personer, der kom til landet før, kan få en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. Omkring 2.100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år. Det er opfattelsen hos partierne bag aftalen, at dette ikke rimeligt, samtidigt med at reglerne bidrager til et kontanthjælpssystem med uensartede regler.

Aftalen:

Reglerne i kontanthjælpssystemet ensrettes, så alle borgere skal opfylde

  • opholdskravet (ophold i riget i 9 af de seneste 10 år) og
  • beskæftigelseskravet (krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år)

for at kunne modtage de højere ydelser. Aftaleparterne er enige om, at ensretningen af reglerne er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.

Forventede konsekvenser:

Det er forventningen, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 vil opleve en

væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes ca. 90 pct. at

være ikke-vestlige indvandrere.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf

Udgivet den

Lærematerialet til Indfødsretsprøven er opdateret 

SIRI har opdateret lærermaterialet, der bruges som forberedelse til Indfødsretsprøven. 

Materialet er ajourført med fakta og indhold i forhold til udviklingen det seneste år, og nogle af emnerne er blevet uddybet. 

Der er lavet en tilsvarende opdatering af lærermaterialet til Medborgerskabsprøven. Dette materiale har nu fået samme grafiske opsætning som materialet til Indfødsretsprøven, med forbedret webtilgængelighed, så det er nemmere at læse fra mobile enheder. 

Se nyheden fra SIRI her: https://siri.dk/nyheder/laerematerialet-til-indfoedsretsproeven-er-blevet-opdateret/ 

Se lærermaterialet til Indfødsretsprøven her: https://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse-danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/prover/indfodsretsproven/information-til-provedeltagere-1/information-til-provedeltagere 

Se lærermaterialet til Medborgerskabsprøven her: https://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse-danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/prover/medborgerskabsproven/information-til-provedeltagere/information-til-provedeltagere-1