Fokusrevision af 225-timersreglen – Hvordan kan risikoen for fejl minimeres

Her kommer endnu et nedslag i fokusrevisionen af 225-timersreglen, hvor vi denne gang sætter fokus på, hvordan kommunerne kam minimere risikoen for fejl.

Hvordan understøttes kvaliteten i sagsbehandlingen i forhold til vejledning i forbindelse med varsling?

Som nævnt i artiklen fra sidste måned, mangler den konsekvente vejledning i forbindelse med varsling om nedsættelse eller bortfald af hjælpen.
Som løsning peges på, at der er kommet nye muligheder i KY for at udsøge varslinger, samt at ydelsesmedarbejdere har mulighed for at sætte advis på sagen.
Det understreges at det er gavnligt, hvis arbejdsgangen er tydelig, herunder hvad henholdsvis ydelse og jobcenter skal gøre.

Hvordan sikres det, at der udsendes afgørelsesbreve i alle sager, hvor der sker nedsættelse af hjælpen?

Et af de problemer der er sat fokus på i revisionen, er at ikke alle modtager afgørelsesbrev og klagevejledning, inden deres hjælp nedsættes.
BDO peger på, at der er sket så store ændringer i KY, at det fremadrettet er fordelagtigt, at alle afgørelser gennemgås for at sikre, at alle sagsbehandlingsskridt er korrekte, da der ellers er betydelig risiko for fejl.

Hvordan sikres kvaliteten i arbejdet med undtagelser for 225-timersreglen?

Det er en udbredt praksis, at der sættes en udløbsdato efter 1 år, eller har en åben slutdato for undtagelsen fra 225-timersreglen.
Det medfører et behov for et styrket fokus på, at der faktisk tages stilling til undtagelserne.
BDO peger på at kommunerne bør udvikle deres ledelsestilsyn med undtagelserne – så der ikke kun er fokus på om der følges op på undtagelserne, men også den faglige dybde i opfølgningen.
Der kan også med fordel følges ledelsesmæssigt op på antallet af undtagelser, for at vurdere om der er tilstrækkeligt fokus på området.

Hvordan sikres kvalitet i arbejdet med forlængelsesgrunde?

Det fremgår af revisionen, at der er usikkerhed omkring brugen af forlængelsesgrunde, og hvordan de registreres korrekt, så de slår igennem i KY.
I den sammenhæng vurderes det relevant via ledelsestilsyn at følge op på;

  • Er der forlængelsesgrunde i sagen, der burde være registreret?
  • Er forlængelsesgrundene indberettet korrekt, så det slår igennem i KY’s timemodul?
  • Er forlængelsesgrunden indberettet rettidigt, så de tæller i KY fra det rigtige tidspunkt?

Læs hele fokusrevisionen her: https://www.star.dk/media/22633/fokusrevision-om-225-timersreglen.pdf


Ny samlet evaluering af Flere skal med II viser, hvordan udsatte ledige kan hjælpes i job

Der er 3 hovedkonklusioner:

  1. De deltagende kommuner er i høj grad lykkedes med at få borgerne
    i job.

    På tværs af de tre puljer er de deltagende kommuner i høj grad lykkedes
    med at få borgerne i job.
    Den kvalitative analyse viser, at man via et målrettet arbejde med kerneelementerne har implementeret et stærkt jobrettet fokus i de kommuner, der i høj grad lykkedes med at få borgerne i beskæftigelse.
  2. Løntimer er blevet en integreret del af indsatsen.
    Evalueringen viser, at borgerne i målgruppen i stigende grad kommer ud på arbejdsmarkedet i løntimer.
    Den kvantitative analyse viser, at få løntimer ofte bliver en trædesten mod beskæftigelse.
  3. Kommunerne har implementeret indsatsmodellen som en del af ’normalindsatsen’. Implementeringsanalysen viser, at deltagerkommunerne samlet set har forankret projekternes indsatsmodel i arbejdet med målgruppen.
    Det betyder, at borgeren ledes ind på et jobrettet spor fra starten – i mødet med den personlige jobformidler og gennem arbejdet med jobmål.
    I de kommuner, der i høj grad lykkedes med at få borgere i job, fortæller jobformidlerne, at nøglen til at lykkes med indsatsen er tæt kontakt til, og aktiv inddragelse af borgeren.

Læs hele evalueringen her: https://star.dk/media/hdxlhtff/evaluering-flere-skal-med-ii-bedre-indsats-til-borgere-i-ressourceforloeb-og-afklaringspuljen.pdf

Ny rapport præsenterer viden om børn og unge, der søger tilflugt fra æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på et safehouse

Som det første danske studie undersøger rapporten fra VIVE, hvad der kendetegner de borgere, som er udsat for æresrelaterede konflikter, og som søger ophold på et såkaldt RED Safehouse.

Rapporten præsenterer ny viden om æresrelaterede konflikter i både dansk og international sammenhæng

Du kan læse hele rapporten her: https://siri.dk/nyheder/ny-rapport-praesenterer-viden-om-boern-og-unge-der-soeger-tilflugt-fra-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol-paa-et-safehouse/

Lovforslag 128 / 2022-2023

Forslaget genindfører retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft.

Dagpengemodtagerne får retten i perioden fra og med den 1. juli 2023 til udgangen af 2023. Lovforslaget udmønter dele af regeringens finanslovsforslag for 2023.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l128/index.htm

Lovforlag 116 / 2022-2023

Forslaget sikrer, at efterlønsmodtageres arbejde i det offentlige og private sundhedsvæsen ikke medfører fradrag i efterlønnen i en midlertidig periode fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.

Formålet med forslaget er at tilskynde flere efterlønsmodtagere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, og den får tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l116/index.htm

Lovforslag 117 /2022-2023

Forslaget sikrer, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Derudover foretages der med forslaget en række præciseringer og ændringer i reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget og reglerne om omregning og efterregulering af social pension.

Formålet med forslaget er at gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage på arbejdsmarkedet og at skabe en forenkling af pensionssystemet.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, mens elementerne om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og de mere rimelige pensionsberegninger får virkning fra den 1. januar 2023.

Læs hele lovforslaget her:
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/index.htm

AFG.10-23: Retten til jobafklaringsforløb mistet fordi, borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

Dette gælder selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og dermed opfylder kravene i rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb)
er ét samlet forløb bestående af selve forløbet + tilhørende ydelse. Dermed har personer, der deltager i et at de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.

Den konkrete sag

Borgeren var inden lovændringen pr. 1. januar 2020 blevet tilkendt et jobafklaringsforløb. Borgeren frasagde sig ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet grundet udbetalinger fra privat pension.

Ved ophør af forløbet vurderede kommunen, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig og derfor i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Kommunen gav dog afslag på nyt jobafklaringsforløb og henviste til, at borgeren ikke længere var berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. Dette skyldtes, at borgeren ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen i sit første jobafklaringsforløb havde mistet retten til at få bevilget et nyt jobafklaringsforløb. Afgørelsen blev truffet uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse.

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Mere end hver femte ydelsesmodtager har løntimer

Med lønnede timer eller ordinære løntimer menes de timer, som en modtager har på normale ansættelsesvilkår i en virksomhed

Den seneste måling på Jobindsats.dk viser, at andelen af ydelsesmodtagere med løntimer er steget de seneste år. Stigningen er på 4% fra 19% i 2018 til 23% i 2022.

LÆS HELE MÅLINGEN HER:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/06/ny-maaling-mere-end-hver-femte-ydelsesmodtager-har-loentimer/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2023-06-08&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Lovforslag nr. 129/ 2022-2023

Loven træder i kraft 1. januar 2024.

Ændrede regler om a-kassernes ansvar for kontaktforløbet

Med lovforslaget får A-kasserne  – som udgangspunkt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af dagpengemodtageres ledighed. Lovgrundlaget kommer til at fremgå af et nyt kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.(kaldet organiseringsloven).

Reglerne om a-kassernes ændrede beføjelser i øvrigt findes – efter ikrafttrædelsen – i beskæftigelsesloven og indeholder blandt andet følgende:

  • Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job.
  •  Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.
  • Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.
  • A-kassen kan ved konkrete rekrutteringer til private og til offentlige arbejdsgivere formidle ledige medlemmer fra andre a-kasser.
    Dette forudsætter en konkret aftale med den anden a-kasse. Den formidlende a-kasse vil i denne forbindelse have adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag. Dette gælder naturligvis kun den eller de a-kasser, der indgået en konkret formidlingsaftale med.
  • A-kassen har i de 3 måneder ansvaret for undersøge, om den lediges CV-oplysninger er fyldestgørende. Dette skal ske senest 2 uger efter tilmeldingen som ledig. Herefter skal a-kassen i perioden løbende påse, at oplysningerne fortsat  er fyldestgørende.

OBS: Unge under 25 år

Der gælder særlige regler for forsikrede ledige,

  • som er under 25 år,
  • som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og
  • som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn.

Disse personer skal A-kassen visitere til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter tilmeldingen som jobsøgende.

Om samtalerne i a-kasserne

  • Arbejdsløshedskassen holder mindst tre jobsamtaler med den ledige inden for de første 3 måneder.
  • Der sker en forenkling af samtaletyperne for forsikrede ledige, så der fra ikrafttrædelsen kun vil være én obligatorisk samtaletype nemlig jobsamtaler.
    CV-samtalen og de fælles jobsamtaler mellem jobcentret og arbejdsløshedskassen afskaffes.
    De to obligatoriske rådighedssamtaler i a-kassen inden for de første 6 måneders ledighed afskaffes også.
  • For at sikre, at der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på forløbet i arbejdsløshedskassen, er det muligt for a-kassen at deltage i samtalen. Det er dog personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

Om ”Min Plan”

A-kassen påbegynder arbejdet med planen for indsatsen hen imod arbejde. Jobcenteret overtager planen, når den lediges kontaktforløb overgår hertil.

Om tilbud efter beskæftigelsesloven

Det vil efter ikrafttrædelsen stadig være jobcentret, der giver tilbud efter beskæftigelsesloven.

Arbejdsløshedskassen skal i den periode, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, bede jobcentret sørge for, at den ledige inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen får et tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesloven.

Hvis jobcentret ikke bevilger tilbuddet, skal a-kassen have en begrundelse for afslaget på anmodningen.

Særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner forenkles

Ændringerne i lov om en aktiv socialpolitk betyder at kommunen skal vejlede personen skriftligt om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, for at der kan foretages fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen.
Det er LAS §35, §69a, §69I og §75a der ændres.

LÆS HELE LOVFORSLAGET HER:

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L129/som_vedtaget.htm