Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdet med såvel interne som eksterne aktører i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i etniske minoritetsfamilier.
Det er der kommet en 79 sider lang publikation ud af, hvor vi her vil gengive de vigtigste hovedpointer, herunder de konkrete bud på, hvordan samarbejdet i disse sager kan styrkes.
Undersøgelsen omhandler både børne- og voksenområdet, og da der i disse sager kan være en tæt sammenhæng, fremhæver vi pointer fra begge områder, selvom vores normale fokus er på beskæftigelsesområdet.
Gennemgangen starter med det sidste kapitel i undersøgelsen, da vi her får kommunernes gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om disse sager.
Gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om sager, hvor der er æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
- Det gode samarbejde er afhængigt af, at parterne har kendskab til hinanden og hinandens faglighed, herunder nem adgang til kontaktoplysninger på konkrete personer i samarbejdet
- Det er en barriere, at det der endnu ikke er udpeget videnspersoner på alle områder i kommunen, eller at viden går tabt ved udskiftning af medarbejdere
- Det er en barriere, at deling af viden i konkrete sager er besværliggjort af tavshedspligten, da dette kan føre til at der udføres parallelt arbejde i sagerne i forskellige forvaltninger
Helt konkret peges der på at følgende tiltag kan gavne sagsbehandlingen af sagerne
- Kendskab til hinanden – ikke bare via kontaktoplysninger, men gennem møder, kursusdage og sparring, så man lærer hinanden og hinandens fagligheder at kende – både eksternt og internt
- Tilgængelighed via direkte telefonnumre og faste kontaktpersoner ved de forskellige samarbejdspartnere
- Konkrete handleplaner, arbejdsgange og actioncards
- Løbende fokus på emnet, så viden består trods udskiftning af medarbejdere
Hvordan får kommunerne mistanke og viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol?
På børneområdet er det typisk gennem underretninger eller i forbindelse med rådgivernes eget arbejde med familierne og børnene.
De fleste underretninger kommer fra skoler. Derudover får de underretninger fra andre afdelinger i kommunen.
På voksenområdet er det typisk via rådgivernes samtaler med en borger, eksempelvis når der stilles krav til borger som denne har svært ved at efterleve, eller når et andet familiemedlem insisterer på at være med ved samtalerne på kommunen.
Hvordan er kommunerne organiseret omkring håndtering af sager der omhandler æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol?
De kommuner der indgår i undersøgelsen, har alle udarbejdet enten en beredskabsplan eller en handlingsplan, der indeholder procedurer for, hvordan der skal handles i denne type sager.
Dette opleves som en stor hjælp i arbejdet, da det giver klarhed over handlemuligheder og hvem der kan kontaktes for yderligere hjælp.
I enkelte tilfælde er der særligt ansvarlige rådgivere eller teams på børneområdet, der tager sig af disse sager.
De fleste kommuner har udpeget en vidensperson i hver afdeling, der skal fungere som sparringspartner for andre medarbejdere.
Videnspersoner inddrages typisk ved opstarten af sagen, men kan også inddrages løbende, og der er en oplevelse af at disse giver tryghed i sagsbehandlingen.
Nogle kommuner har gode erfaringer med at lave en samarbejdsgruppe med videnspersonerne.
Generelt bruges der intern sparring i disse sager og i nogle tilfælde sparring med ledelsen.
Kommunerne er generelt gode til at samarbejde på tværs af børne- og familieafdelingen, jobcentret og ydelsesteamet, og oplever at dette giver en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling,
Kommunernes eksterne samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Der er ikke noget entydigt billede af hvornår og hvordan kommunerne samarbejder med eksterne aktører.
En primær samarbejdspartner på både børne- og voksenområdet er de regionale sikkerhedskonsulenter, hvor der typisk samarbejdes om sparring, konkrete værktøjer og sikkerhedsvurderinger.
På voksenområdet samarbejdes der også en del med krisecentre, både under opholdet og i overgangen fra krisecenter til eget hjem.
På børneområdet samarbejdes der også med skoler, daginstitutioner og andre aktører i forhold tik barnet.
Der samarbejdes også med sundhedspersonale, især i voksensager, men dette samarbejde er udfordret af sundhedspersonalets manglende viden om negativ social kontrol.
Kommunerne samarbejder også med tolke, og her peges der på udfordringer med tolke der kender de berørte familier og ikke altid overholder deres tavshedspligt.
I forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, samarbejder kommunerne med SIRI og Udlændingestyrelsen. Der er også mulighed for at kontakte VISO i særligt specialiserede og komplicerede sager på det sociale område.
Kommunernes samarbejde med politiet i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Politiet inddrages i sager, når der er trusler, vold eller overgreb involveret. Nogle gange samarbejdes der også med politiet, hvis en ung er stukket af hjemmefra på grund af negativ social kontrol, eller politiet inddrages i undervisning af borgere i målgruppen for negativ social kontrol.
Det opleves som en klar fordel, hvis der er faste kontaktpersoner ved politiet, som kommunen har adgang til.
Der peges på udfordringer i forhold til at kunne dele oplysninger kommune og politiet imellem på grund af tavshedspligten.
Du kan læse hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuners-oplevelser-med-samarbejdspartnere-i-sager-om-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol
