Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

I vores nyhedsbrev i maj skrev vi om Lovforslag 152 – skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 30. maj 2024.

I vores indlæg fra maj – som du finder her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2024/05/02/lf-152-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik/ – kan du læse om de ændringer der har virkning for personer der modtager hjælp efter aktivloven 1. juli 2025 eller senere.

Se vedtaget lovforslag her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L152/som_vedtaget.htm

LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Gennemførelsen i praksis:

Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm

STU – samarbejde på tværs af forvaltninger

Af Ea Lundsteen

Kære Læsere

Jeg har brugt en stor del af foråret på at dykke ned i STU reglerne. Det skyldes, at vi oplever en stigende efterspørgsel på konsulentbistand og kursusdage om STU.
I forbindelse med min forberedelse er jeg blevet optaget af en række spændende problemstillinger, som jeg gerne vil dele med jer. Derfor har vi besluttet, at STU fra mange vinkler bliver et gennemgående tema i de kommende nyhedsbreve.

Vi lægger ud i dette nummer af nyhedsbrevet med en artikel om snitfladerne til Jobcentret – både før, under og efter den unge er visiteret til STU.

Målgruppen for STU er unge under 25 år, der har særlige behov eller udviklingshæmning.
For at være omfattet af målgruppen, skal den unge have gennemført grundskolen.
Desuden er det et krav, at den unges funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at han/hun ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Nogle gange ser Jobcentret slet ikke de unge STU-elever, andre gange dukker de op i forbindelse med afslutning af STU og stillingtagen til fremtidig indsats/beskæftigelse.

En relativ stor gruppe udgøres af de sager, hvor Jobcentret er involveret i hele processen, og STU-eleven sideløbende med uddannelsen har en jobcentersag.

Desuden findes der andre varianter, hvor jobcentret er involveret i større eller mindre omfang.

Lad os dykke ned i de forskellige scenarier

Dem Jobcentret aldrig ser

Det kan være fristende at springe den gruppe, som Jobcentret aldrig ser, over. Tanken kan her være, at vi ikke blander os i alt – og slet ikke i STU-sager, der kører på skinner uden Jobcentrets indblanding.

Jeg vil dog anbefale, at man på ledelsesniveau bygger bro til den Kommunale Unge Indsats (KUI) og andre der arbejder med STU. Det er et forholdsvis nemt sted at starte samarbejde på tværs af forvaltninger. Derfor er det relativt nemt at høste frugten af den synergi, der er i videns- og erfaringsdeling.

Gruppen af unge mennesker, som Jobcentret først ser, når STU er ved at være slut, og der skal tages stilling til fremtidig beskæftigelse og/eller indsats for den unge.

Den gode nyhed er, at når samarbejdet på tværs af forvaltninger er prioriteret og fungerer – så findes den her gruppe slet ikke. Det gode samarbejde skyldes formentlig, at der er etableret nogle gode arbejdsgange, der sikrer en god overgang for den unge.

Uanset det gode samarbejde kan der dog opstå vanskeligheder, hvis forvaltningerne ikke har forventningsafstemt grundigt, og ikke kender hinandens lovgivning og råderum.

Eksempel

Jobcentret er velinformeret om den unge, der er på vej efter afsluttet STU-forløb. Overgangen er planlagt og Jobcentret har forberedt alt det de kan; der er videresendt/indhentet relevante oplysninger, modtagende sagsbehandler har læst op på sagen, og nu mangler kun de afsluttende beskrivelser fra STU, og så skal den sag snart blive klar til rehabiliteringsteammøde.

Men ak og ve! Beskrivelsen/Kompetencebeviset lander på hendes skrivebord, og der går ikke længe inden frustrationen er tydelig.

Sagsbehandler havde, ud fra hendes forforståelse af praktikbeskrivelserne, forventet en beskrivelse der kunne gå lige ind i sagen, og danne grundlag for det videre forløb.

Problematikken her er, at der er forskellige krav og forventninger til beskrivelse af praktikker.
I STU-regi er man bundet op på Kompetencepapiret, som skal bruges. Dette kan sagtens være udfyldt korrekt og fyldestgørende, uden at det giver samme fyldestgørende beskrivelse af arbejdsevnen, som man er vant til i beskæftigelsessager.

Denne problematik kan i et vist omfang imødegås ved et godt tværfagligt samarbejde, så dem der skal beskrive STU-praktikkerne er bekendt med de krav og forventninger Jobcentret har.

Best practice på området er, at arbejdet med kompetencepapiret igangsættes senest 6 måneder før STU afsluttes.
I denne fase er det oplagt at etablere et mere konkret samarbejde med Jobcentret, eksempelvis ved at lave fælles opfølgning på praktikker/andre indsatser.
Dette vil sikre et godt oplysningsgrundlag til jobcentersagen, men det vil også være med til at lette overgangen til ny sagsbehandler for den unge.

Etableringen af et godt samarbejde på tværs af KUI, Jobcenter og andre aktører på området, kan også være med til at gøre forløbet mere smidigt – for alle parter – i de tilfælde, hvor der sideløbende med STU er en jobcentersag.

STU bliver som sagt et løbende tema i nyhedsbrevet, og sidder du inde med konkrete spørgsmål eller problemstillinger du gerne vil have belyst, så skriv til kontakt@lundsteenwiederquist.dk.

Hvis I har behov for at høre mere om mulighederne for bistand på STU-området, så skriv endelig.

Link til skema til kompetencebevis: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir

Læs mere om STU her: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse

Praksisnotat om sanktioner for udeblivelse fra tilbud (§ 36) eller fra samtale (§ 37) – august 2022 

Notatet er udarbejdet til brug på et temamøde. 

Sagerne på temamødet drejede sig om, hvornår kommunen kan sanktionere en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ved udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale i kommunen.  

Notatet indeholder en gennemgang af de gældende regler på området samt relevant ankepraksis. 

Dernæst indeholder notatet oplysninger om resultaterne af behandlingen af de 39 sager, der har været fokus på. 

Vi tænker, at der er rigtig god læring at hente i flere af de konkrete eksempler notatet indeholder. 

Læs hele praksisnotatet her: 

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-aktivloven/temamodenotat-ssss-36-og-37.pdf/view

AFG.21-22 

Om betydningen af vejledning i forbindelse med sanktioner (kontanthjælp – uddannelseshjælp – overgangsydelse – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) 

Kommunen skal efter aktivloven vejlede borger om alle rettigheder og pligter, der gælder for rådighed og sanktioner. Vejledningen skal gives senest ved første jobsamtale og derefter minimum hvert halve år.  

Hvis borger ikke er blevet vejledt eller er vejledt utilstrækkeligt, kan kommunen ikke sanktionere ved at lave fradrag i borgers hjælp til forsørgelse. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.   

OBS: Dette er en forkortet udgave af afgørelsen. Er man interesseret i området, kan vi kun anbefale, at afgørelsen læses fra ende til anden. Den indeholder en rigtig god gennemgang grundig af reglerne om vejledning af borgerne. 

Vejledning når der indkaldes til første jobsamtale. 

Kommunen kan vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret ved fradrag i hjælpen.  

Hvis borger udebliver fra første jobsamtale, hvor borger skulle være vejledt om sine rettigheder og pligter, skal borger indkaldes til en ny jobsamtale. Denne nye jobsamtale vil herefter fortsat være første jobsamtale, som kommunen kan sanktionere i borgers hjælp ved udeblivelse. 

Udeblivelse fra første samtale kan kun sanktioneres, hvis pågældende er vejledt om dette i indkaldelsen til samtalen. 

Man kan blive ved med at sanktionere, indtil første jobsamtale er gennemført.  

Første gang vejledningen gives ved første jobsamtale   

I denne situation skal medarbejderen hos kommunen drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren  

og 

– udlevere vejledningen skriftligt til borger  

– sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen.  

Alle tre betingelser skal være opfyldt for at vejledningen er gennemført.  

Genvejledning  

Kommunen skal gennemgå vejledningen og gøre denne tilgængelig for borger hvert halve år, efter første vejledning er gennemført.  

Gennemgangen af vejledningen skal foregå mundtligt. Kommunen kan vælge at vejlede telefonisk. Den mundtlige gennemgang skal understøtte, at borger har forstået vejledningen. 

Genvejledningen er først gennemført, når kommunen både har gennemgået vejledningen og gjort den tilgængelig for borger.   

Hvis fristen for genvejledningen ikke overholdes, kan kommunen ikke sanktionere borger for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i den periode, der går, indtil borger er genvejledt.  

Kommunen skal vejlede borgere hyppigere end hvert halve år, hvis borger selv beder om det, eller kommunen konkret vurderer, at borger har brug for at blive vejledt oftere.  

Afgørelsen indeholder tre konkrete afgørelser. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef

Afg.13-22  Om vurderingen af rimelige forhold når aktivitetsparate borgere (kontanthjælp – uddannelseshjælp og overgangsydelse) udebliver fra jobsamtale  

Uanset hvilken målgruppe en borger er visiteret til, kan borger have en rimelig grund til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen. 

Når man overvejer at sanktionere en aktivitetsparat borger, skal kommunen foretage en helhedsorienteret vurdering af personens forhold. Kommunen skal vurdere, om der er andre grunde til ikke at sanktionere end de rimelige grunde, der gælder for f.eks. for jobparate borgere.  

Ved vurderingen skal kommunen også vurdere oplysningsgrundlaget, der brugt ved beslutningen om visitation som aktivitetsparat. 

Det er en betingelse, at kommunen konkret har vurderet, at der ikke er andre grunde end de rimelige grunde, der kan bære afgørelsen om, at den aktivitetsparate borger ikke skal sanktioneres.  

Det skal også være vurderet, at sanktionen vil styrke borgerens rådighed. Kommunens vurdering skal klart fremgå af begrundelsen for afgørelsen.  

Kommunen skal anvende oplysninger fra borgeren om den konkrete grund til udeblivelsen. Det er dog ikke nok, at kommunen udelukkende forholder sig til borgerens oplysninger om grunden til udeblivelsen. De relevante oplysninger, som kommunen allerede har om borgers forhold, skal også anvendes i vurderingen af, om der skal sanktioneres eller ej. Dette gælder også oplysningerne, der er anvendt i forbindelse med visitationen. 

Afgørelsen indeholder to konkrete afgørelser:  

I den første sag besluttede kommunen, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på to dage for udeblivelse fra en jobsamtale.   

Borger havde oplyst, at han ikke var bekendt med indkaldelsen til samtalen, fordi hans telefon havde været til reparation.  

Kommunen vurderede, at det ikke var en rimelig grund og vurderede også, at der ikke var andre forhold, der havde indflydelse på hans udeblivelse, herunder de forhold der var årsagen til, at han var visiteret aktivitetsparat. Der var taget stilling til, at det ville fremme borgers rådighed at blive sanktioneret. 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. 

I sag den anden sag traf kommunen afgørelse om, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på 1 dag for udeblivelse fra en jobsamtale. Borger oplyste i klagen, at årsagen til udeblivelse skyldtes, at borgers barn havde en akut tandlægetid, og at borger i den situation ikke havde overskud til at huske at give jobcenteret besked om afbud. Borger oplyste også, at pågældende som følge af en ulykke havde angst og svært ved at huske og overskue flere ting samtidig. 

 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne sanktionere borger. 

Man lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke havde vurderet, om der er andre forhold, der kunne begrunde, at borger ikke skulle pålægges en sanktion, herunder om sanktionen vil fremme borgers rådighed. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/c0190f22-9b55-48b8-a5b9-2ee6c1a72667

Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, juni 2021 

Artiklen belyser problemstillingen med beregning af ydelsen til personer, der modtager særlig støtte efter §34 i Lov om aktiv socialpolitik på grund af særligt høje boligudgifter. Det er situationer, hvor der kan være tale om overløb, der uddybes i artiklen.  

Ved overløb forstås, at en indtægt ikke kan trækkes fra i ydelsen i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned. Den overskydende del trækkes derfor fra i den eller de efterfølgende måneders udbetaling. 

Artiklen er et supplement til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, som beskriver, hvordan indtægter skal trækkes fra i hjælp til forsørgelse. 

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/sadan-er-sammenhaengen-mellem-saerlig-stotte-og-overlob-ved-modtagelse-af-hjaelp-til-forsorgelse-i-form-af-kontanthjaelp-uddannelseshjaelp-selvforsorgelse-og-hjemrejseydelse-eller-overgangsydelse/view 
Læs afgørelse 42-19 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190966125

Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5 

Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp. 

Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4. 

Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.  

Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate. 

Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at  de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 

Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.  

Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.  

Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.  

”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse. 

Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.” 

I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives. 

Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis. 

Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755