Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Fokusrevision af 225-timersreglen – Hvordan kan risikoen for fejl minimeres

Her kommer endnu et nedslag i fokusrevisionen af 225-timersreglen, hvor vi denne gang sætter fokus på, hvordan kommunerne kam minimere risikoen for fejl.

Hvordan understøttes kvaliteten i sagsbehandlingen i forhold til vejledning i forbindelse med varsling?

Som nævnt i artiklen fra sidste måned, mangler den konsekvente vejledning i forbindelse med varsling om nedsættelse eller bortfald af hjælpen.
Som løsning peges på, at der er kommet nye muligheder i KY for at udsøge varslinger, samt at ydelsesmedarbejdere har mulighed for at sætte advis på sagen.
Det understreges at det er gavnligt, hvis arbejdsgangen er tydelig, herunder hvad henholdsvis ydelse og jobcenter skal gøre.

Hvordan sikres det, at der udsendes afgørelsesbreve i alle sager, hvor der sker nedsættelse af hjælpen?

Et af de problemer der er sat fokus på i revisionen, er at ikke alle modtager afgørelsesbrev og klagevejledning, inden deres hjælp nedsættes.
BDO peger på, at der er sket så store ændringer i KY, at det fremadrettet er fordelagtigt, at alle afgørelser gennemgås for at sikre, at alle sagsbehandlingsskridt er korrekte, da der ellers er betydelig risiko for fejl.

Hvordan sikres kvaliteten i arbejdet med undtagelser for 225-timersreglen?

Det er en udbredt praksis, at der sættes en udløbsdato efter 1 år, eller har en åben slutdato for undtagelsen fra 225-timersreglen.
Det medfører et behov for et styrket fokus på, at der faktisk tages stilling til undtagelserne.
BDO peger på at kommunerne bør udvikle deres ledelsestilsyn med undtagelserne – så der ikke kun er fokus på om der følges op på undtagelserne, men også den faglige dybde i opfølgningen.
Der kan også med fordel følges ledelsesmæssigt op på antallet af undtagelser, for at vurdere om der er tilstrækkeligt fokus på området.

Hvordan sikres kvalitet i arbejdet med forlængelsesgrunde?

Det fremgår af revisionen, at der er usikkerhed omkring brugen af forlængelsesgrunde, og hvordan de registreres korrekt, så de slår igennem i KY.
I den sammenhæng vurderes det relevant via ledelsestilsyn at følge op på;

  • Er der forlængelsesgrunde i sagen, der burde være registreret?
  • Er forlængelsesgrundene indberettet korrekt, så det slår igennem i KY’s timemodul?
  • Er forlængelsesgrunden indberettet rettidigt, så de tæller i KY fra det rigtige tidspunkt?

Læs hele fokusrevisionen her: https://www.star.dk/media/22633/fokusrevision-om-225-timersreglen.pdf


AFG.10-23: Retten til jobafklaringsforløb mistet fordi, borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

Dette gælder selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og dermed opfylder kravene i rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb)
er ét samlet forløb bestående af selve forløbet + tilhørende ydelse. Dermed har personer, der deltager i et at de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.

Den konkrete sag

Borgeren var inden lovændringen pr. 1. januar 2020 blevet tilkendt et jobafklaringsforløb. Borgeren frasagde sig ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet grundet udbetalinger fra privat pension.

Ved ophør af forløbet vurderede kommunen, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig og derfor i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Kommunen gav dog afslag på nyt jobafklaringsforløb og henviste til, at borgeren ikke længere var berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. Dette skyldtes, at borgeren ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen i sit første jobafklaringsforløb havde mistet retten til at få bevilget et nyt jobafklaringsforløb. Afgørelsen blev truffet uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse.

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Fokusrevision af 225-timersreglen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med BDO foretaget en fokusrevision af 225-timersreglen.

Det er et digert værk på 56 sider, der består af

  • Ledelsesresume
  • Indledning
  • Vejledning omkring 225-timersreglen
  • Løbende vurderinger af personers muligheder for at varetage 225 timers ordinært arbejde
  • Afgørelsesprocessen fra varsling til nedsættelse
  • Kommuners tilsyn med administrationen af 225-timersreglen
  • Det generelle billede af personer i sagsgegennemgangen

I denne artikel fokuserer vi på baggrunden for og resumeet af revisionen, og så dykker vi ned i de enkelte afsnit i kommende artikler.

Baggrunden for revisionen

STAR har iværksat fokusrevisionen på foranledning af den tidligere beskæftigelsesminister. Hensigten er at undersøge om kommunerne har etableret en betryggende administration af 225-timersreglen.
Målet er at revisionen skal bidrage til at afdække om der er risici eller udfordringer med administrationen af 225-timersreglen i kommunerne.

De 3 hovedfokusområder i revisionen

  1. Vejledning af personer der kan være omfattet af reglen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
    Dette tema handler om de krav der er til kommunens indsats, for at sikre, at alle personer omfattet af 225-timersreglen forstår reglerne og deres muligheder for at leve op til disse.
  2. Stillingtagen og administration af undtagelser fra 225-timersreglen og forlængelse af 12-månedersperioden.
    Dette tema handler om kommunernes praksis og administration af kravet om en løbende vurdering af om der er behov for at undtage eller fritage personer fra 225-timersreglen. Herunder hvilken dokumentation der er i sagerne.
  3. Afgørelsesprocessen fra varsling af bortfald til afgørelse om eventuelt nedsættelse af hjælpen.
    Dette tema sætter fokus på hvordan varslings-, partshørings- og afgørelsesprocesser afvikles, og om det sikres at alle relevante oplysninger inddrages, for at træffe korrekte afgørelser.

Metode og tilgang

STAR har udvalgt 20 kommuner (dækker tilsammen 37% af landets kontanthjælpsmodtagere), hvor der ses nærmere på praksis på området. STAR har lagt vægt på såvel geografisk spredning, som en fordeling af store og små kommuner.

De tre metodiske hovedelementer er

  • Sagsgennemgang af 300 personsager
  • Interview med kommunale medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger, for at drøfte og forstå resultaterne
  • Interview og dialog med kommunernes ledelse om praksis og indsatser for at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen

Ledelsesresume

Den samlede vurdering af administrationen af 225-timers-reglen

Det overordnede resultat viser, at kommunerne har svært ved at administrere 225-timersreglen i overensstemmelse med lovgivningen.
Der sker fejl, der har både ydelsesmæssige og retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Der er både fundet fejl, der udspringer fra manglende registreringer eller manglende håndtering af manuelle processer, og fejl der skyldes uhensigtsmæssigheder i systemunderstøttelsen af reglerne.

Det viser sig, at KY (nyt ydelsessystem fra 2020) ikke kan håndtere de automatiserede processer uden en betydelig manuel kvalitetssikring.

BDO har fundet 11 væsentlige fejltyper i kommunernes administration af 225-timersreglen og fremhæver på den baggrund 5 helt centrale risici for ikke-lovmedholdelig administration af reglen:

  • Kommunerne lever generelt ikke op til den særlige vejledningsforpligtelse, der ligger omkring varslingssituationen
  • Personer der nedsættes i hjælp får i for mange tilfælde nedsat hjælpen uden en afgørelse eller får afgørelsen for sent
  • Omfattede personer varsles ikke eller varsles for sent – og kommunerne skubber kun i sjældne tilfælde bortfaldsdatoen når det sker
  • Manglende registrering af undtagelser, og manglende stillingtagen til undtagelser, er hyppig årsag til fejl, der har ydelsesmæssige konsekvenser
  • Manglende registrering af forlængelsesgrunde

Vejledningsindsatsen omkring 225-timersreglen

I mange kommuner er der stor opmærksomhed på vejledning om 225-timersreglen ved indgang til ydelse – der er vejledt i 66% af sagerne.

I der efterfølgende kontaktforløb er der vejledt i 58% af sagerne.

Der er stor spredning i vejledningsniveauet i kommunerne, hvor der også er kommuner, der har et meget beskedent fokus på vejledning.

De fleste kommuner er udfordret i forhold til at sikre særligt fokus på vejledning efter varsling om nedsættelse – kun i knap 40% af sagerne, er der særligt fokus på råd og vejledning om småjob og støtte til jobsøgning.

Der peges på at der mangler mulighed for udveksling i fagsystemerne om personens status, ydelseshistorik, undtagelser og arbejdede timer. Det betyder at kommunerne selv skal opfinde nogle håndholdte processer for at sikre denne udveksling af oplysninger.

Da varsling er er en forudsætning for en afgørelse og da bortfaldsdatoen skal skubbes indtil det nødvendige varsel er givet, bør kommunerne have en skærpet opmærksomhed på vejledningspligten, og sikre at de har de rette procedurer for udveksling af oplysninger.

De løbende vurderinger af personernes muligheder for at varetage 225 timers ordinært arbejde inden for 12 måneder

Manglende stillingtagen til og registrering af undtagelser og forlængelsesgrunde, er kilde tl mange af de fejl, der har ydelsesmæssige konsekvenser.

Kommunerne har tilrettet deres praksis, således at undtagelser udløber efter 1 år, eller har en åben slutdato. Denne praksis bidrager til at mindske situationer hvor personer uretmæssigt partshøres og nedsættes i ydelse.

Denne nye praksis medfører dog risiko for, at undtagelserne bliver for lange.

BDO finder at der i mange sager er angivet meget overordnede og standardiserede begrundelser for undtagelsen, og i nogle sager, er der slet ikke angivet en begrundelse. Det betyder, at det bliver vanskeligt at gennemføre en målrettet opfølgning.

De hyppigste fejl er undtagelser der ikke bliver registreret eller udløber, uden at der tages stilling.

Der er også eksempler på sager, hvor der ikke angives årsagen til forlængelse af 12-månedersperioden.
Kun 7 ud af de 20 kommuner har arbejdsgange, der beskriver hvordan der skal arbejdes med forlængelsesgrunde.

Varsling, partshøring og afgørelser

Fokusrevisionen viser, at der sker mange fejl i processen op til afgørelse om nedsættelse af hjælpen som følge af 225-timersreglen.
De mest alvorlige fejl er manglende rettidighed i varsling af nedsættelse og nedsættelse uden der træffes en afgørelse.

BDO vurderer at en kvalitetssikring af oplysningerne i partshøringen hos både jobcenter og ydelsesmedarbejder, formentlig kan forebygge mange fejl.

5 hovedanbefalinger til kommunernes fremadrettede administration af området

  1. Skærpet fokus på vejledningspligten i forhold til personerne omfattet af 225-timersreglen
    Nøglen til en øget kvalitet i sagsbehandlingen vurderes at være jobcentrets viden om personens status, derfor anbefales det at
    • etablere procedurer for hvordan der kan udveksles oplysninger om varslede personer mellem ydelsesafdeling og jobcenter
    • lave arbejdsgange der sikrer tilsyn med vejledningspligten efter varsling
    • kommunerne benytter sig af tværgående vidensdeling, for at minimere ressourceforbruget til at udvikle arbejdsgange
    • genetablere en snitflade mellem KY og fagsystemet, der kan give sagsbehandler besked om personens status i forhold til 225-timersreglen
    • genetablere muligheden for at borger kan se egen status på Jobnet
  2. Styrke den ledelsesmæssige overvågning af brugen af undtagelser
    • foretage et løbende udvidet ledelsestilsyn med undtagelser, hvor der både ses på kvaliteten i begrundelserne og om der er sket korrekt registrering
    • løbende følge udviklingen i brug af undtagelser
  3. Styrke arbejdsgange og kvalitetssikring omkring brugen af forlængelser af 12-månedersperioden
    • der bør etableres detaljerede arbejdsgange for brugen af fritagelsesgrunde og hvordan forlængelse af 12-månedersperioden håndteres
    • der bør tilrettelægges fælles procedurer på tværs af jobcenter og ydelsesafdeling, der sikrer at der i forbindelse med partshøring sker en intern kvalitetssikring af afgørelsesgeundlaget
    • kommunerne benytter sig af tværgående vidensdeling, for at minimere ressourceforbruget til at udvikle arbejdsgange – Odense, Esbjerg og Næstved er nogle af de kommuner, der har udfoldet arbejdsgangene mest
  4. Styrke styringen af processer omkring partshøringer
    • tilrettelægge fælles procedurer på tværs af jobcenter og ydelsesafdeling, der sikrer at der i partshøringsprocessen, sker en intern kvalitetssikring af afgørelsesgrundlaget
  5. Styrke styringen af processer omkring afgørelsesbreve
    • etablering af arbejdsgange og procedurer, der sikrer at nedsættelse af en persons ydelse altid følges af et afgørelsesbrev, der sendes inden nedsættelsestidspunktet
    • særligt fokus på ledelsestilsyn med afgørelsesprocessen, således at der er en totalkontrol af processen i en periode
    • udvikling af KY´s funktionalitet, så der ikke kan ske nedsættelse uden en afgørelse

Du kan selv læse hele fokusrevisionen her: https://www.star.dk/media/22633/fokusrevision-om-225-timersreglen.pdf

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Praksisændring vedrørende helt korte ophold i udlandet – sagerne skal genoptages

Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.

De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager

Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.

Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt

Forældelsesfristen er 3 år

Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages

Læs STAR´s brev til kommunerne her: https://star.dk/media/21813/behandlingen-af-sager-om-sanktionering-for-korterevarende-ophold-i-andre-eueoes-lande.pdf