Kategori: Ydelse

Udgivet den

Praktisk guide til behandling af sager om formue

Ankestyrelsen har i marts 2025 udgivet en praktisk guide til behandling af sager om formue i forhold til retten til hjælp efter Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS).

Ankestyrelsen tydeliggør den systematik kommunen skal bruge, når de skal vurdere om borgeren har formue og så henviser de flittigt gennem hele guiden til relevante principmeddelelser.

Ankestyrelsen opstiller 7 trin, kommunen skal igennem, når der skal tages stilling til om en borger har formue:

  1. Har borgeren formue i aktivlovens forstand?
  2. Tilhører formuen borgeren eller borgerens ægtefælle?
  3. Skal der ses bort fra formuen efter undtagelsesreglerne?
  4. Er formuen i behold?
  5. Er formuen til rådighed for borgeren?
  6. Opgørelse af formuen
  7. Beregning af selvforsørgelsesperioden

Ad 1 – Formue i aktivlovens forstand

Der skal foretages en konkret vurdering af, om et givent pengebeløb er formue eller indtægt, da det er forskellige paragraffer der skal bruges.

De henviser blandt andet til principmeddelelse 104-16, der handler om afgrænsningen mellem formue og indtægter og hvornår lån, tilbagebetaling af lån og gaver kan betragtes som indtægter.

Der er også et afsnit, der omhandler hvornår fast ejendom (andelsbolig og ejerbolig) har betydning for retten til hjælp, og her henviser de til principmeddelelse 23-23.

Ad 2 – Tilhører formuen borgeren eller borgerens ægtefælle?

Det er en betingelse, at formuen tilhører borgeren eller dennes ægtefælle, hvis det skal have betydning for borgerens ret til hjælp.

Som udgangspunkt er det ejerforholdet (eksempelvis navn på konto eller tinglysning), der afgører hvem der ejer formuen. I tilfælde, hvor man ikke kan fastslå det konkrete ejerforhold er konkret rådighed over formuen en stærk indikator for ejerforholdet.

I guiden gives en række eksempler omhandlende både penge, smykker og biler.

Ad 3 – Skal der ses bort fra formuen efter undtagelsesreglerne?

Når kommunen via trin 1 og 2 har fastslået at borgeren har formue, skal de nu forholde sig til om der kan ses bort fra hele eller dele af formuen efter undtagelsesreglerne.

  • Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser i op til 2 år fra udbetalingstidspunktet (LAS § 14, stk. 3).
  • Erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade (LAS § 14, stk. 4 og § 14, stk. 5).
  • Legater, godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade og ydelser fra godkendte sociale fonde og stiftelser m.v. (LAS § 14, stk. 6).
  • Personer der deltager i Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og eventuel ægtefælle er undtaget fra formuevurderingen (LAS § 14, stk. 7).
  • Engangsudbetalinger fra forsikringer vedrørende kritisk sygdom (LAS § 14, stk. 8).

Ad 4 – Er formuen i behold?

Det er en betingelse for at give afslag på hjælp på grund af formue, at borgeren reelt har adgang til formuen og kan bruge den. Det betyder, at hvis formuen er brugt inden der træffes afgøelse, eller mellem afslag og genvurdering, så kan der ikke gives afslag med henvisning til formuen.

Her skal man dog være opmærksom på, om der skal ske tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi.
Her henvises til en artikel fra Ankestyrelsen, der omhandler hvordan sager om tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi skal behandles.

Ankestyrelsen giver en række eksempler på hvordan kommunen skal forholde sig, hvis der sker overførsel af beløb til andre personers konti, og beskriver at formuen fortsat kan være i behold hvis, der er sket overførsel

  • til en person, som borgeren har en personlig relation til, og
  • overførslen er sket på et tidspunkt hvor borgeren får hjælp, eller må forvente at få brug for hjælp til forsørgelse, og
  • begrundelsen for overførslen ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres.

Ad 5 – Er formuen til rådighed for borgeren?

Her skal kommunen være opmærksom på hvor lang tid det vil tage borgeren at omsætte et formuegode (eksempelvis en bil) til kontanter, der kan bruges til forsørgelse.

Omsætningen af et formuegode skal kunne ske inden for højst ca. 1 måned, og derfor drejer det sig typisk om obligationer, aktier, bil og andre let omsættelige ting.

Det betyder at båndlagte midler og midler borgeren er afskåret fra at bruge eller sælge ikke indgår i vurderingen.

Ad 6 – Opgørelse af formuen

I en ansøgningssituation opgøres formuen på ansøgningstidspunktet.

I et forløb, hvor borgeren modtager hjælp, opgøres formuen på det tidspunkt, hvor den erhverves.

Formuen opgøres som aktiver og der tages ikke hensyn til gæld, der ikke er forfalden. Hvis der er pant i et formuegode, er det friværdien der indgår i opgørelsen af formue.

Når formuen er gjort op, skal der ses bort fra 15.500 for ugifte og 31.000 for gifte (satser gældende pr. 01.07.2025).

Ankestyrelsen giver en række eksempler på, hvornår et beløb medregnes i formuen eller som et beløb der skal dække personen forsørgelse.

Kommunen skal altid vurdere om der skal ses bort fra formue til at bevare eller
opnå en nødvendig bolig standard og/eller af hensyn til borgerens erhvervs- og uddannelsesmuligheder

Ad 7 – Beregning af selvforsørgelsesperioden

Ved beregningen skal kommunen lægge til grund, at borgeren som minimum vil have et månedligt beløb til rådighed, der svarer til hvad borgeren kunne have modtaget netto i hjælp til forsørgelse.

Og så understreger Ankestyrelsen, at borgeren altid har ret til at søge om hjælp inden selvforsørgelsesperioden udløber, hvis formuen er brugt hurtigere end forventet. Det betyder at kommunen også skal vejlede borgeren om dette.

Er selvforsørgelsesperioden mindre end 1 måned, skal der ikke træffes afgørelse om ophør af hjælpen, men hjælpen skal afbrydes midlertidigt.

Du kan læse hele guiden her

Udgivet den

Et historisk blik på reglerne om opholds- og beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskravet

Fra 1. juli 2025 udvides beskæftigelseskravet så alle personer skal opfylde kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 10 år

Hvis de

  • første gang er indrejst i her riget d. 2. april 1968 eller senere

eller

  • er indrejst her i riget igen d. 2. april 1968 eller senere efter mindst 12 sammenhængende måneders ophold i udlandet.

Med riget menes i alle tilfælde ophold og indrejse i Danmark, Færøerne og Grønland.

Indtil 1. juli 2025 omfatter beskæftigelseskravet kun personer indrejst fra 2008. Kravet gælder kun, hvis de har søgt om kontanthjælp efter 1. januar 2019.

Beskæftigelseskravet gælder for alle indrejste, uanset om de er indrejst som børn med eller uden forældre, eller om de er indrejst som voksne.
Beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, hvis de efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Som eksempel kan nævnes vandrende arbejdstagere.

Beskæftigelseskravet gælder således som udgangspunkt også adopterede børn.
EU-retten kan dog føre til et andet resultat, f.eks. hvis barnet er kommet hertil fra et andet EU-/EØS-land sammen med en forælder, der er vandrende arbejdstager.

Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, modtager mindstesats eller hjemmeboende sats i det nye kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025.

Arbejdspligten

Personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet bliver omfattet af den nye arbejdspligt, der træder i kraft 1. juli 2025.

Personer med opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.

Har det altid været sådan?

Beskæftigelseskravet blev indført ved en lovændring i 2018, der trådte i kraft 1. januar 2019. Beskæftigelseskravet omfattede allerede dengang internationalt adopterede, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008.

Opholdskravet har vi stort set haft siden 2002 !
I perioden 2002 – 2012 fandtes starthjælpen til personer, der ikke havde opholdt sig i Riget  i 7 ud af de seneste 8 år. Samme regler gjaldt også for danske statsborgere.
Starthjælpen blev afskaffet i 2012.

I 2015 trådte reglerne om integrationsydelsen i kraft. Målgruppen  var personer med lovligt ophold i Danmark, der havde opholdt sig uden for EU i mere end ét år ud af de seneste 8 år.

I januar 2020 skiftede integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Målgruppen er personer, der ikke har boet i Danmark i mindst 9 ud af de sidste 10 år.

Opsummering

Opholdskravet har således været gældende for alle siden 2002 (med en pause fra 2012 – 2015).
Siden 2018 har beskæftigelseskravet været gældende for alle.
Det nye fra 1. juli i år er, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet omfattes af arbejdspligten, der som udgangspunkt er 37 timer om ugen.

Reglerne om opholdskrav fremgår af Lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 og 4

Reglerne om beskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv socialpolitik § 11, stk. 8

Lov om en aktiv socialpolitik finder du her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/808

Udgivet den

Afg. 15-24 om ledighedsydelse under ferie – ferieår – samtidighedsferie – ferieafholdelsesår – ferieoptjeningsår – supplerende ledighedsydelse

Afgørelsen fastslår, at
– Ferie med løn
– Ferie med feriegodtgørelse/ferieydelse
skal afholdes inden der kan bevilges ferie med ledighedsydelse.

Borgere der har modtaget ledighedsydelse inden de går i fleksjob, kan have optjent ret til ferie med ledighedsydelse, for samme periode som der er optjent ret til ferie med løn/feriegodtgørelse – og så skal ferie med løn/feriegodtgørelse afholdes først.

Under ferie med løn/feriegodtgørelse suppleres der med fleksløntilskud.

Afgørelsen tydeliggør at retten til ferie med ledighedsydelse altid er subsidiær i forhold til egen optjent ferie med løn/feriegodtgørelse/ferieydelse og at ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesårets udløb, bortfalder.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/cfe00354-da4b-4f38-80a7-2b2ba15a9364

Udgivet den

Afg. 6-24 om tandpleje, tandbehandling, behandlingsforslag, prisoverslag, forhåndsgodkendelse og samlet behandlingsforløb

Målgruppe: Ifølge Aktivlovens §82a, yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, der modtager visse ydelser efter Aktivloven eller ydelser på niveau hermed.

Tilskuddet kan gives til alle former for tandpleje og tandbehandling – også forebyggende.

Forhåndsgodkendelse
Hvis prisen for det samlede behandlingsforløb ikke overstiger 10.000,- kroner, er der ikke krav om forhåndsgodkendelse.

Hvis prisoverslaget fra tandlægen overstiger 10.000,- kroner, er det en forudsætning for at få tilskud, at kommunen har forhåndsgodkendt at borgeren får udført tandbehandlingen.
I den forbindelse skal kommunen vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Økonomisk hjælp til egenbetaling
Hvis man får tilskud efter Aktivlovens §82a til tandbehandling, kan man søge om økonomisk hjælp til betaling af egenbetalingen efter Aktivlovens §82 eller Integrationslovens §36.
Denne ansøgning skal være indgivet inden behandlingen udføres.

Tandbehandlinger, der ifølge prisoverslaget ikke overstiger 10.000,- kroner, men hvor den endelige regning overstiger 10.000,- kroner
Kommunen skal give tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen.

Kommunen kan efter en konkret og individuel vurdering, undtagelsesvist yde tilskud, uden forhåndsgodkendelse, til den tilstødte, ændrede eller udskiftede behandlingsudgift, der ikke var en del af prisoverslaget.

Det er en betingelse for at yde tilskud til den behandlingsudgift, der afviger fra prisoverslaget, at
* behandlingen fordyres som følge af forhold, der opstår under behandlingen og som borgeren ikke har kunnet forudse
* den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra det forudgående prisoverslag, og
* kommunen kan godkende den fordyrende del af behandlingen som nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Om den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra prisoverslaget er ikke en juridisk , men en tandlægefaglig vurdering. Derfor skal den behandlende tandlæge inddrages i denne afklaring.

Læs hele principafgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/75f4380c-a013-4ec4-8493-dc3d0e66c41a

Udgivet den

Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Udgivet den

Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142

Udgivet den

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Udgivet den

Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356