Gå på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) hjemmeside og få hjælp

STAR har lavet en række glimrende faciliteter, som skal understøtte implementeringen af Kontanthjælpsreformen – herunder implementeringen af arbejdspligten.

I den forbindelse vil vi gerne reklamere for oversigten over mulighederne, som findes på dette link: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt

For god ordens skyld har vi valgt lige at minde om indfasningen af reglerne:

1. januar 2025: Lovforslag om arbejdspligt træder i kraft og får virkning, hvilket betyder, at det bliver muligt at iværksætte arbejdspligt for den eksisterende SHO-målgruppe

1. juli 2025: Arbejdspligt skal være fuldt indfaset for den nuværende SHO-målgruppe

1. juli 2025: Lovforslag om nyt kontanthjælpssystem og lovforslag om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp får virkning. Det bliver dermed muligt at iværksætte arbejdspligt også for den nye målgruppe.

1. januar 2026: Arbejdspligten skal være indfaset for den nye målgruppe.

Blandt det store udvalg af muligheder har vi udvalgt at kaste lys over to orienteringsskrivelser forklædt som startvejledninger:

og

Begge startvejledninger giver et meget detaljeret overblik over emner, som vil være vigtige for arbejdet med implementeringen af de komplekse regler.

Desuden vil vi meget gerne gøre, hvad vi kan, for at sprede kendskabet til de spørgsmål-svar funktioner, der findes på hjemmesiden f.eks.:

Funktionen om spørgsmål og svar om ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet m.v., som man finder på dette link: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-ydelsesstruktur-i-kontanthjaelpssystemet-mv

Funktionen om spørgsmål og svar om arbejdspligten finder man på dette link: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt

Arbejdspligt i Lov om en aktiv socialpolitik

I denne artikel har vi beskrevet arbejdspligten ud fra det fremsatte lovforslag. I denne artikel vil vi give jer et overblik over arbejdspligten, som den er vedtaget.

Ikrafttræden: 01.01.2025.
OBS! Se indfasning under Tidsfrist

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) §105a og §105b, og Integrationsloven §20d.

Målgruppe

Personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter 1. januar 2025, uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Arbejdspligtens omfang

Personer skal som udgangspunkt deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tidsfrist

Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 mdr.

Der er vedtaget følgende indfasning:

D. 1.januar til og med d. 31. maj 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest d. 30. juni 2025.

D.1.juli til og med d. 30. november 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

D.1. til og med d. 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i perioden, skal påbegynde indsatsen inden for 1 måned.

Indsatsen kan bestå af

  • Virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11
  • Ansættelse med løntilskud efter LAB kapitel 12
  • Nytteindsats efter LAB kapitel 13

I særlige tilfælde kan indsatsen også bestå af

  • Vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14
    Korte kurser med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der fører til et job.
  • Tilbud om danskundervisning
  • Tilbud om regne- og ordblindekurser (FVU) og ordblindeundervisning, der kan føre til et konkret job
  • Sundhedsfaglig vejledning for personer med gentagne sygemeldinger

Følgende kan medtages i beregningen af timetallet

  • Ordinære løntimer
  • Samtaler på Jobcentret
  • Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter
  • Ansættelse som vikar i jobrotation
  • Ansættelse med løntilskud
  • Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
  • Op til 15 timers danskundervisning om ugen
  • Transport mellem indsatser (ikke til/fra bopæl)
  • Forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer/ugen
  • Sociale foranstaltninger
  • Psykiatrisk behandling

Frivilligt arbejde tæller ikke med

I kan læse mere om arbejdspligten her: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt

Og i STAR´s startvejledning her: https://star.dk/media/fjufyd0u/orientering-til-kommunerne-om-vedtagelse-af-l13-om-et-nyt-kontanthjaelpssystem.pdf

Overblik over arbejdspligten efter LAB – som ikke er endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 12, som – blandt andet – indeholder forslaget om arbejdspligt, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025 med følgende overgangsordning:

  • 1.januar til og med den 31. maj 2025: Personer,der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
  • 1.juli til og med den 30. november 202: Kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
  • 1.til og med den 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Kommende lovgrundlag: LAB §§105a og 105b

Målgruppe: Personer som modtager kontanthjælp efter d.1.1.2025 uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i LAS, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tilrettelæggelse af indsatsen: Jobcentret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten. Når indsatsen tilrettelægges, skal der tages hensyn til personens helbredsmæssige situation. Det betyder, at Jobcentret efter en konkret vurdering kan nedsætte antallet af timer, som personen skal deltage i for at opfylde arbejdspligten.

Tidsfrist: Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

Indsatsen – tilbud:

Indsatsen kan bestå af tilbud om

  • virksomhedspraktik efter kapitel 11,
  • ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
  • nytteindsats efter kapitel 13.

Indsatsen kan i særlige tilfælde også indeholde tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14. Det er dog et krav, at der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Forventningen skal være, at tilbuddet kan føre til et konkret job.

Kapitel 14 kan også anvendes i følgende tilfælde:

1) Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Beregning af timetallet:

Når timetallet i arbejdspligten beregnes medtages timer,

  • hvor personen er ansat som på ordinære vilkår,
  • den tid personen deltager i samtaler på jobcenteret
  • den tid hvor personen deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter,
  • den tid hvor personen er ansat som vikar i en jobrotationsordning,
  • den tid personen deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Supplerende:

Vi vil gerne henvise til STARS glimrende hjemmeside, hvor der findes mere om arbejdspligten på følgende link:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/faa-overblik-over-indholdet-i-ny-arbejdspligt

Læs mere om lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l12/index.htm

Desuden vil vi gerne henvise til Webinar om ny arbejdspligt 9. januar:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/kom-til-webinar-om-ny-arbejdspligt-9-jan-2025

Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

Aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem lader vente på sig og fælles for dem alle er, at der endnu ikke foreligger udkast til lovforslag.

Efter vores opfattelse, er aftalen om arbejdspligt skubbet til efterårets lovprogram, men stadig med en forventet ikrafttræden 01.01.2025

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp har fortsat forventet ikrafttræden 01.07.2025

Vi følger med og lover at holde jer opdateret, så snart der er nyt!

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf