Nyhed – Temaside om nyt kontanthjælpssystem

Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.

Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.

Se hele temasiden her:

https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

Aftalen indeholder to ændringer:

  • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
  • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Gennemførelsen i praksis:

Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Indholdet i aftalen – kort:

Aftalen indeholder en skærpelse optjeningsreglerne for kontanthjælp.

Ikrafttrædelse

Ændringen sættes i kraft med virkning fra 1. juli 2025. Tidspunktet for ikrafttrædelsen betyder, at borgerne vil have en rimelig periode til at kunne tilpasse deres udgifter m.v.

Reglerne nu:

I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et

krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at

få højere ydelser i kontanthjælpssystemet.

Personer, der kom til landet før, kan få en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. Omkring 2.100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år. Det er opfattelsen hos partierne bag aftalen, at dette ikke rimeligt, samtidigt med at reglerne bidrager til et kontanthjælpssystem med uensartede regler.

Aftalen:

Reglerne i kontanthjælpssystemet ensrettes, så alle borgere skal opfylde

  • opholdskravet (ophold i riget i 9 af de seneste 10 år) og
  • beskæftigelseskravet (krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år)

for at kunne modtage de højere ydelser. Aftaleparterne er enige om, at ensretningen af reglerne er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.

Forventede konsekvenser:

Det er forventningen, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 vil opleve en

væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes ca. 90 pct. at

være ikke-vestlige indvandrere.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf

Aldrig har så få været på kontanthjælp 

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er det laveste målt, siden opgørelsen blev indført i 2007. 

I juni 2023 var 92.700 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller revalideringsydelse. 

Se nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/09/aldrig-har-saa-faa-vaeret-paa-kontanthjaelp/  

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47039  

Løntimer hjælper udsatte ledige – 4 analyser 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet 4 analyser om betydningen af få løntimer til personer, der er i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet. 

Analyserne peger blandt andet på: 

  • At der er langsigtede positive effekter af indsatser for at skabe jobs med løntimer til ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.  
  • At forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og løntimer i gennemsnit har en positiv afsmittende effekt på børnene. 

Løntimeindsatser hjælper – også på langt sigt

 Denne analyse viser, at målrettede indsatser, som resulterer i, at udsatte borgere får arbejde i få timer, har positive effekter på beskæftigelsen mange år frem. 

Analysen bygger på  erfaringerne fra JobFirst-projektet

Målet med projektet var at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Indsatserne, der blev anvendt, var løntimer samtidig med praktik og mentorstøtte, hyppig opfølgning og håndtering af borgernes øvrige udfordringer i parallelle indsatser. 

Deltagergruppen, som fik indsatsen, har flere løntimer end kontrolgruppen, som fik den vanlige kommunale indsats. Effekten er målt over en 6-årig periode. 

Analysen peger samtidig på, at småjobs kan være en vej til et fuldtidsjob. En større andel i deltagergruppen opnår på længere sigt fuldtidsarbejde sammenlignet med kontrolgruppen. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimeindsatser-har-langsigtede-effekter/

Fra få timer til flere 

Denne analyse viser, at få løntimer kan blive til flere. 

Resultatet af analysen er, at halvdelen af de udsatte ledige, som opnår løntimer, har løntimer efter både ét og to år. Samtidig vil hovedparten af den gruppe, der fortsat er i job, øge antallet af løntimer i perioden. 

Et andet resultat går ud på, at udsatte ledige i særlig grad bliver ansat på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/fa-lontimer-kan-fore-til-flere-saerligt-pa-mangelomrader/

Første skridt ind på arbejdsmarkedet er afgørende for udsatte 

Denne analyser viser, at udsatte ledige, som kommer i job, bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Det fremgår også af analysen, at mange udsatte personer på kontanthjælp også har en øget tilknytning til arbejdsmarkedet både 5 og 10 år efter, at de fik ustøttet arbejde. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimer-til-udsatte-kan-give-mere-varig-tilknytning-til-arbejdsmarkedet/

Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet smitter af på børnene 

Denne analyse peger på, at løntimer ikke kun er godt for den voksne.  

Et andet resultat er, at der er tale om en halvering af risikoen for, at barnet ender i arbejdsløshed, hvis forælderen har fuldtidsbeskæftigelse. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/flasket-op-med-job/

Fokusrevision af 225-timersreglen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med BDO foretaget en fokusrevision af 225-timersreglen.

Det er et digert værk på 56 sider, der består af

  • Ledelsesresume
  • Indledning
  • Vejledning omkring 225-timersreglen
  • Løbende vurderinger af personers muligheder for at varetage 225 timers ordinært arbejde
  • Afgørelsesprocessen fra varsling til nedsættelse
  • Kommuners tilsyn med administrationen af 225-timersreglen
  • Det generelle billede af personer i sagsgegennemgangen

I denne artikel fokuserer vi på baggrunden for og resumeet af revisionen, og så dykker vi ned i de enkelte afsnit i kommende artikler.

Baggrunden for revisionen

STAR har iværksat fokusrevisionen på foranledning af den tidligere beskæftigelsesminister. Hensigten er at undersøge om kommunerne har etableret en betryggende administration af 225-timersreglen.
Målet er at revisionen skal bidrage til at afdække om der er risici eller udfordringer med administrationen af 225-timersreglen i kommunerne.

De 3 hovedfokusområder i revisionen

  1. Vejledning af personer der kan være omfattet af reglen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
    Dette tema handler om de krav der er til kommunens indsats, for at sikre, at alle personer omfattet af 225-timersreglen forstår reglerne og deres muligheder for at leve op til disse.
  2. Stillingtagen og administration af undtagelser fra 225-timersreglen og forlængelse af 12-månedersperioden.
    Dette tema handler om kommunernes praksis og administration af kravet om en løbende vurdering af om der er behov for at undtage eller fritage personer fra 225-timersreglen. Herunder hvilken dokumentation der er i sagerne.
  3. Afgørelsesprocessen fra varsling af bortfald til afgørelse om eventuelt nedsættelse af hjælpen.
    Dette tema sætter fokus på hvordan varslings-, partshørings- og afgørelsesprocesser afvikles, og om det sikres at alle relevante oplysninger inddrages, for at træffe korrekte afgørelser.

Metode og tilgang

STAR har udvalgt 20 kommuner (dækker tilsammen 37% af landets kontanthjælpsmodtagere), hvor der ses nærmere på praksis på området. STAR har lagt vægt på såvel geografisk spredning, som en fordeling af store og små kommuner.

De tre metodiske hovedelementer er

  • Sagsgennemgang af 300 personsager
  • Interview med kommunale medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger, for at drøfte og forstå resultaterne
  • Interview og dialog med kommunernes ledelse om praksis og indsatser for at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen

Ledelsesresume

Den samlede vurdering af administrationen af 225-timers-reglen

Det overordnede resultat viser, at kommunerne har svært ved at administrere 225-timersreglen i overensstemmelse med lovgivningen.
Der sker fejl, der har både ydelsesmæssige og retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Der er både fundet fejl, der udspringer fra manglende registreringer eller manglende håndtering af manuelle processer, og fejl der skyldes uhensigtsmæssigheder i systemunderstøttelsen af reglerne.

Det viser sig, at KY (nyt ydelsessystem fra 2020) ikke kan håndtere de automatiserede processer uden en betydelig manuel kvalitetssikring.

BDO har fundet 11 væsentlige fejltyper i kommunernes administration af 225-timersreglen og fremhæver på den baggrund 5 helt centrale risici for ikke-lovmedholdelig administration af reglen:

  • Kommunerne lever generelt ikke op til den særlige vejledningsforpligtelse, der ligger omkring varslingssituationen
  • Personer der nedsættes i hjælp får i for mange tilfælde nedsat hjælpen uden en afgørelse eller får afgørelsen for sent
  • Omfattede personer varsles ikke eller varsles for sent – og kommunerne skubber kun i sjældne tilfælde bortfaldsdatoen når det sker
  • Manglende registrering af undtagelser, og manglende stillingtagen til undtagelser, er hyppig årsag til fejl, der har ydelsesmæssige konsekvenser
  • Manglende registrering af forlængelsesgrunde

Vejledningsindsatsen omkring 225-timersreglen

I mange kommuner er der stor opmærksomhed på vejledning om 225-timersreglen ved indgang til ydelse – der er vejledt i 66% af sagerne.

I der efterfølgende kontaktforløb er der vejledt i 58% af sagerne.

Der er stor spredning i vejledningsniveauet i kommunerne, hvor der også er kommuner, der har et meget beskedent fokus på vejledning.

De fleste kommuner er udfordret i forhold til at sikre særligt fokus på vejledning efter varsling om nedsættelse – kun i knap 40% af sagerne, er der særligt fokus på råd og vejledning om småjob og støtte til jobsøgning.

Der peges på at der mangler mulighed for udveksling i fagsystemerne om personens status, ydelseshistorik, undtagelser og arbejdede timer. Det betyder at kommunerne selv skal opfinde nogle håndholdte processer for at sikre denne udveksling af oplysninger.

Da varsling er er en forudsætning for en afgørelse og da bortfaldsdatoen skal skubbes indtil det nødvendige varsel er givet, bør kommunerne have en skærpet opmærksomhed på vejledningspligten, og sikre at de har de rette procedurer for udveksling af oplysninger.

De løbende vurderinger af personernes muligheder for at varetage 225 timers ordinært arbejde inden for 12 måneder

Manglende stillingtagen til og registrering af undtagelser og forlængelsesgrunde, er kilde tl mange af de fejl, der har ydelsesmæssige konsekvenser.

Kommunerne har tilrettet deres praksis, således at undtagelser udløber efter 1 år, eller har en åben slutdato. Denne praksis bidrager til at mindske situationer hvor personer uretmæssigt partshøres og nedsættes i ydelse.

Denne nye praksis medfører dog risiko for, at undtagelserne bliver for lange.

BDO finder at der i mange sager er angivet meget overordnede og standardiserede begrundelser for undtagelsen, og i nogle sager, er der slet ikke angivet en begrundelse. Det betyder, at det bliver vanskeligt at gennemføre en målrettet opfølgning.

De hyppigste fejl er undtagelser der ikke bliver registreret eller udløber, uden at der tages stilling.

Der er også eksempler på sager, hvor der ikke angives årsagen til forlængelse af 12-månedersperioden.
Kun 7 ud af de 20 kommuner har arbejdsgange, der beskriver hvordan der skal arbejdes med forlængelsesgrunde.

Varsling, partshøring og afgørelser

Fokusrevisionen viser, at der sker mange fejl i processen op til afgørelse om nedsættelse af hjælpen som følge af 225-timersreglen.
De mest alvorlige fejl er manglende rettidighed i varsling af nedsættelse og nedsættelse uden der træffes en afgørelse.

BDO vurderer at en kvalitetssikring af oplysningerne i partshøringen hos både jobcenter og ydelsesmedarbejder, formentlig kan forebygge mange fejl.

5 hovedanbefalinger til kommunernes fremadrettede administration af området

  1. Skærpet fokus på vejledningspligten i forhold til personerne omfattet af 225-timersreglen
    Nøglen til en øget kvalitet i sagsbehandlingen vurderes at være jobcentrets viden om personens status, derfor anbefales det at
    • etablere procedurer for hvordan der kan udveksles oplysninger om varslede personer mellem ydelsesafdeling og jobcenter
    • lave arbejdsgange der sikrer tilsyn med vejledningspligten efter varsling
    • kommunerne benytter sig af tværgående vidensdeling, for at minimere ressourceforbruget til at udvikle arbejdsgange
    • genetablere en snitflade mellem KY og fagsystemet, der kan give sagsbehandler besked om personens status i forhold til 225-timersreglen
    • genetablere muligheden for at borger kan se egen status på Jobnet
  2. Styrke den ledelsesmæssige overvågning af brugen af undtagelser
    • foretage et løbende udvidet ledelsestilsyn med undtagelser, hvor der både ses på kvaliteten i begrundelserne og om der er sket korrekt registrering
    • løbende følge udviklingen i brug af undtagelser
  3. Styrke arbejdsgange og kvalitetssikring omkring brugen af forlængelser af 12-månedersperioden
    • der bør etableres detaljerede arbejdsgange for brugen af fritagelsesgrunde og hvordan forlængelse af 12-månedersperioden håndteres
    • der bør tilrettelægges fælles procedurer på tværs af jobcenter og ydelsesafdeling, der sikrer at der i forbindelse med partshøring sker en intern kvalitetssikring af afgørelsesgeundlaget
    • kommunerne benytter sig af tværgående vidensdeling, for at minimere ressourceforbruget til at udvikle arbejdsgange – Odense, Esbjerg og Næstved er nogle af de kommuner, der har udfoldet arbejdsgangene mest
  4. Styrke styringen af processer omkring partshøringer
    • tilrettelægge fælles procedurer på tværs af jobcenter og ydelsesafdeling, der sikrer at der i partshøringsprocessen, sker en intern kvalitetssikring af afgørelsesgrundlaget
  5. Styrke styringen af processer omkring afgørelsesbreve
    • etablering af arbejdsgange og procedurer, der sikrer at nedsættelse af en persons ydelse altid følges af et afgørelsesbrev, der sendes inden nedsættelsestidspunktet
    • særligt fokus på ledelsestilsyn med afgørelsesprocessen, således at der er en totalkontrol af processen i en periode
    • udvikling af KY´s funktionalitet, så der ikke kan ske nedsættelse uden en afgørelse

Du kan selv læse hele fokusrevisionen her: https://www.star.dk/media/22633/fokusrevision-om-225-timersreglen.pdf