Vi har valgt at sætte fokus på Ankestyrelsens afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år.
Hvis der kommer en blændende afgørelse i december måned, tager i naturligvis den med i vores næste nummer.
For god ordens skyld skal vi lige slå fast, at vi her med kontanthjælp mener kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Altså kontanthjælp i bredeste forstand.
AFG.21-22 om vejledning og sanktioner for modtagere af kontanthjælp
Afgørelsen fastslår, at kommunen skal vejlede borger om alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner, samt at dette skal ske senest ved første jobsamtale. Herefter skal der som minimum vejledes hvert halve år.
Hvis reglerne om vejledning ikke er opfyldt, er der ikke grundlag for at træffe afgørelse om sanktionering. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.
Første jobsamtale:
Ved indkaldelsen til første jobsamtale kan kommunen vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen kan også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret.
Afgørelsen indeholder en grundig gennemgang af reglerne om udeblivelse fra første jobsamtale og den vejledning, der skal gives i indkaldelsesbrevet.
Endvidere gennemgås reglerne om den pligtmæssige vejledning ved første jobsamtale, pligten til at udlevere vejledningen skriftligt til borgeren og pligten til at sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen. Endvidere gennemgås reglerne om genvejledning.
OBS – Vi minder lige om vigtigheden af notatpligten i denne typer sager. Derfor reklamerer vi for, at det skal noteres på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet borgeren, samt at betingelserne om udlevering og eftersendelse af den skriftlige vejledning er opfyldt. Læs hele afgørelsen, hvis du har brug for eksakt viden om kravene til dokumentationen på sagen. Dette kan være en rigtig god idé, da vejledningspligten ikke er opfyldt, hvis notaterne ikke fyldestgørende (beklager det gammeldags udtryk).
Afgørelsen indeholder tre konkrete sager.
Læs hele afgørelsen her:
AFG.13-22 om aktivitetsparat borger som muligvis skal sanktioneres på grund af udeblivelse fra jobsamtale
Når en kommune skal vurdere, om en borger skal sanktioneres efter reglerne i aktivloven, er det en forudsætning, at borger ikke har en rimelig grund til at undlade at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Dette gælder uanset hvilken visitationsgruppe, borgeren tilhører.
Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at lave en udvidet vurdering (Ankestyrelsens udtryk), inden en aktivitetsparat borger kan sanktioneres. Med udvidet vurdering menes, at kommunen skal vurdere, om der er andre særlige grunde hos den aktivitetsparate borger, end de grunde der gælder for personer visiteret til andre målgrupper. Hvis det er tilfældet, kan grunden føre til, at personen ikke sanktioneres. Vurderingen skal bygge på en konkrete og individuel stillingtagen til samtlige relevante oplysninger i sagen. Det er ikke tilstrækkeligt at afgørelsen alene træffes ud fra borgerens forklaringer om grunden til udeblivelsen.
Ved vurderingen skal kommunen have taget stilling til, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke sanktioneres. Man skal være opmærksom på, at vurderingen af den eventuelle beskæftigelsesfremmende effekt af en sanktion skal beskrives i begrundelsen for afgørelsen.
Afgørelsen indeholder to konkrete sager.
Læs hele afgørelsen her:
Afg.32-22 om tilbagebetaling og modregning når borgerens modtager kontanthjælp
En borger ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser til samme formål samtidigt eller for den samme periode. I den situation vil der være tale om dobbeltforsørgelse. Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af den forsørgelsesydelse, der er udbetalt først. Hvis kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er den forpligtet til at lave modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales. Modregningen skal ske med bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af den allerede udbetalte ydelse. Det samme gælder ved beregningen af den ydelse, som borgeren har krav på efterbetaling af.
Den konkrete sag: I den konkrete sag havde borgeren modtaget kontanthjælp i en periode. Kommunen afgjorde efterfølgende, at borger havde ret til sygedagpenge med virkning fra samme dato, der var udbetalt kontakthjælp fra. Borgeren havde dermed krav på en efterbetaling af sygedagpenge. Ankestyrelsen vurderede, at borger havde været dobbeltforsørget i en periode, idet efterbetalingen af sygedagpenge dækkede samme periode og havde samme formål, som den allerede udbetalte kontanthjælp. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen var forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte kontanthjælp i efterbetalingen af sygedagpenge, inden kommunen opgjorde et tilbagebetalingskrav i henhold til reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse. Modregningen skulle ske med bruttobeløbene af begge ydelser.
Læs hele afgørelsen her:
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f31b2894-4771-495e-b3df-01f997989ed9
AFG.22-22 om hjælp til dækning af udgifter til bolig til modtager af kontanthjælp under varetægtsfængsling
En indsat, hvis bolig skal bruges under udgang eller efter løsladelsen og boligen derfor bør bevares, har som udgangspunkt ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift. Dette gælder, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.
Når man i disse situationer beregner hjælp, skal beregningen af hjælpen som hovedregel ske på baggrund af den indsattes og en eventuel ægtefælles faktiske indtægter.
Den konkrete sag: I den konkrete sag traf kommunen afgørelse om, at den indsatte, som er gift, ikke havde ret til dækning af sin andel af boligudgifterne under afsoningen. Kommunen havde foretaget sin beregning på grundlag af en gennemsnitlig månedlig indkomst, der blev udregnet efter Kriminalforsorgens minimumstakster for dusør og kost. På denne baggrund havde kommunen vurderet, at den indsatte selv kunne afholde sin andel af boligudgifterne. Ankestyrelsen vurderede, at hjælpen skulle beregnes efter den indsattes og dennes ægtefælles faktiske indtægter. Der blev lagt vægt på, at da den indsatte borger ikke havde frasagt sig muligheden for at arbejde under afsoningen. Styrelsen lagde også vægt på, at der manglede oplysninger om den indsattes og ægtefællens faktiske nettoindtægter. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen.
Læs hele afgørelsen her: