Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full

Stigning i omgørelsesprocenter – sager der afgøres i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i 2022 afgjort ca. 47.000 sager, og konstaterer desværre at omgørelsesprocenten er steget på de 3 største sagsområder

  • Kommunale social- og beskæftigelsessager (steget med ca. 4 procentpoint)
  • Arbejdsskadessager (steget med ca. 2 procentpoint)
  • Sager fra Udbetaling Danmark (steget med 1 procentpoint)

Det er afgørelser truffet af landets 98 kommuner, der med 40% udgør langt de fleste af de sager, Ankestyrelsen afgjorde i 2022.

En lille positiv vinkel er, at der i forhold til 2021 er sket et fald i antallet af kommunale sager på ca. 2.500 sager.

Nøgletal for omgørelsesprocenter

Aktivloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%15%12%26%
202273,3%15,1%11,6%26,7%

Sygedagpengeloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%11%7%18%
202277,2%13,4%9,4%22,8%

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%9%8%18%
202275,4%13,4%11,2%24,6%

Kommunale sager i alt

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%10%16%26%
202269,8%11,1%19,1%30,2%

Læs hele artiklen fra Ankestyrelsen her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/stigninger-i-omgorelsesprocenter-i-2022

Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – du finder artiklen her, hvis du vil sammenligne tallene: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/10/31/ankestyrelsens-aarsopgoerelse-for-sagsbehandlingen-i-2021-fra-august-2022/

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026

Vi har kigget på aftalen og udvalgt de områder, som er af størst interesse for beskæftigelsesområdet:

  • Der afsættes 91,7 mio. kr. til en række initiativer på beskæftigelsesområdet. Formålet er hjælp til personer, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der afsættes bl.a. midler til initiativer vedr. kriminalitetstruede unge (High:five – jobformidling for unge i risiko for kriminalitet) og Joballiancen (et 4-årigt projekt, der skal sikre jobs til unge med særlige behov) med henblik på at flere unge og voksne med psykiske lidelser, funktionsnedsættelser eller andre sociale udfordringer kan komme i beskæftigelse eller uddannelse.

  • Der er afsættes 28,8 mio. kr. til initiativer på kultur-, børne- og undervisningsområdet med henblik på bl.a. at sikre et nyt elevoptag på Gladfondens flexuddannelse for tidligere STU-elever mellem 18 og 30 år, der ønsker og har forudsætningerne for at komme i beskæftigelse, samt sikring af udbud af materiale til personer med læsevanskeligheder (herunder blinde og svagtseende).
  • Initiativer for samlet 189,9 mio. kr. på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er målrettet psykiatrien og skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/ny-aftale-sender-over-90-millioner-kroner-til-initiativer-paa-beskaeftigelsesomraadet/

Nyt fra Ankestyrelsen – Afgørelse 1-23

Afgørelsen fastslår praksis om hjælp til dækning af ekstraudgifter til varme, gas og el, på grund af forsyningskrisen – AFG.1-23

Social begivenhed: Det er en betingelse for at få hjælp til dækning af  enkeltudgifter efter LAS §81, at ansøgeren har været ude for en social begivenhed. Dette krav gælder også for personer, der søger hjælp til dækning af ekstraudgifterne til varme, gas og el.

Afgørelsen fastslår, at de ekstraordinært høje varme-, gas- og el udgifter ikke i sig selv udgør en social begivenhed.

Ankestyrelsen slår fast, at ekstraudgifter til varme, gas og el i perioden fra den 1. oktober 2021 og til udgangen af april 2023 som udgangspunkt må anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. 

Rimelige begrundede udgifter: De højere regninger for varme, gas og el som følge af den aktuelle situation, må som udgangspunkt anses for rimeligt begrundede. Det gælder dog ikke, hvis de højere regninger skyldes et urimeligt højere forbrug set i forhold til et normalforbrug for en person i en tilsvarende bolig- og familiesituation.

Kort afgrænset periode: Kravet om at udgifterne, der søges hjælp til, skal kunne anses for at være en enkeltudgift anser styrelsen for opfyldt, da behovet for hjælp vedrører en kort afgrænset periode fra starten af oktober 2021 til udgangen af fyringssæsonen 2022/23.

Uforudsete udgifter: Styrelsen slår ligeledes fast, at kravet om udgiftens uforudsigelighed er opfyldt, da de stigende varmeudgifter må anses som uforudsigelige for den enkelte ansøger.

Praksisændring: Ankestyrelsens praksis i sager om enkeltudgifter er ændret med afgørelsen.

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til om sager,

  • hvor der er givet afslag på hjælp til enkeltudgifter til forhøjede udgifter til varme, gas og el,
  • i perioden fra 1. oktober 2021 og indtil offentliggørelsen af denne principmeddelelse den 31. januar 2023,

skal genoptages.

Ankestyrelsen er ved at gennemgå relevante sager og kontakter selv de borgere, der er berørt af praksisændringen.

Kommunerne skal derfor genoptage sager,

  • Der er afgjort i perioden fra den 1. oktober 2021 – den 31. januar 2023,
  • hvis sagerne ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse, og
  • borgeren ikke har klaget til Ankestyrelsen

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d3fc16f3-2841-4929-a28e-2dbe2c0cfa9c

Praksisændring vedrørende helt korte ophold i udlandet – sagerne skal genoptages

Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.

De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager

Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.

Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt

Forældelsesfristen er 3 år

Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages

Læs STAR´s brev til kommunerne her: https://star.dk/media/21813/behandlingen-af-sager-om-sanktionering-for-korterevarende-ophold-i-andre-eueoes-lande.pdf

Nye dagpengeregler fra 1. maj 2023

Indførelse af Beskæftigelsestillæg

Hvad

Højere dagpenge de første 3 måneder – op til 3.700 brutto pr. mdr.

Hvem

  • Ledig for første gang fra 1. maj 2023, eller
  • Optjener ny dagpengeret fra 1. maj 2023

Krav

  • Medlem af en A-kasse de seneste 4 år
  • Minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år

Lavere dagpenge til medlemmer uden forsørgerpligt

Hvem

Medlemmer, der ikke har forsørgerpligt overfor et barn OG

Er ledige i mere end 3 måneder (dagpenge for 481 timer)

Hvornår

Satsen nedsættes fra 1. maj 2023

Nedsættes også, hvis du har fået dagpenge som dimittend før 1. maj 2023 (481 timer)

Kortere dagpengeperiode til dimittender

Hvem

Nyuddannede ledige, der har ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse den 1. maj 2023 eller senere

Hvad

Dagpengeperioden halveres fra 2 til 1 år

Sprogkrav til nyuddannede

Hvem

Dimittender efter 1. maj 2023

Krav

Skal

  • have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, eller
  • have bestået prøve i Dansk 2, eller
  • have bestået danskprøve på tilsvarende niveau som Dansk 2

Undtagelse

Opfylder medlemmet ikke sprogkravet, kan han/hun få dagpenge, hvis de opfylder tilflytningskravet, der betyder, at medlemmet skal have arbejdet minimum 600 timer i løbet af en periode på 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Læs mere om de nye dagpengeregler her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/beskaeftigelsestillaegget-traeder-i-kraft-til-maj/

Lovforslag 14 – vedtaget den 14. marts 2023

Nu lov nr. 295 af 20/03/2023 med ikrafttræden 22.03.2023

I denne artikel gennemgår vi kort, de ændringer som det vedtagne lovforslag medfører.

Intentionen med lovforslaget er en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcentrene skal bruge ressourcerne, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Det er hensigten, at der skal ske en omlægning fra ”øvrig vejledning og opkvalificering” til ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.

Der skal også ske en reduktion af administration, blandt andet ved større mulighed for digitale samtaler.

Ændringer i LAB

§31a – ophæves
Jobsamtaler skal afholdes ved personligt fremmøde

§33 – ændring

Første jobsamtale afholdes ved personligt fremmøde
Herefter vælger personen om en jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde

§42, stk. 2, nr. 7 – ophæves

Min Plan skal ikke længere indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser

§102 – der indsættes et stk. 6

Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1

Ændringer i Sygedagpengeloven

§13b, stk. 1, 6 pkt. Og 7 pkt. – ændres

Første opfølgning (kat. 2 og 3) skal ske ved personligt fremmøde

Herefter kan personen vælge personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde

(Nuværende regel er at alle opfølgninger de første 6 mdr. er ved personligt fremmøde)

§13b, stk. 4 – ændres

Opfølgning kan ske telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (så ikke længere skriftligt)

Nyt stk. 4, nr. 1 – gælder nu for alle i ansættelsesforhold (selvom arbejdet ikke er genoptaget delvist)

Kapitel 8a – ophæves

Corona forlængelser

§43a – ophæves

Corona regel om ret til SDP de første 2 uger for selvstændige

§53b – ophæves

Corona regel om arbejdsgivers ret til refusion de første 30 dage

Kapitel 21a – ophæves

Coronaregler om ret til SDP for personer i øget smitterisiko

§70 – ophæves 

Direktøren for STAR kan iværksætte registersamkøring i kontroløjemed

§77 – ændres

Kommunens henvisning til andre aktører efter §19 (udlicitering af udføre opgaver og træffe afgørelser efter denne lov), kan ikke længere indbringes for ankestyrelsen
§19 blev ophævet 01.01.2020

Ændringer i Repatrieringsloven

§6b – ny paragraf

Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/295

Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud

Som bekendt blev loven om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke forlænget i december 2022, og den sidste udbetaling af dette børnetilskud har således fundet sted i februar i år.

Der er endnu ikke vedtaget et alternativ til det midlertidige børnetilskud, men Regeringen har aftalt med SF, De Radikale og Alternativet, at ca. 40.500 børnefamilier skal have samlet set 300 millioner kroner udbetalt som inflationshjælp.

Det drejer sig om familier hvor en eller begge forældre i januar 2023 enten modtog ydelser i kontanthjælpssystemet eller modtog ressourceforløbsydelse.

Pengene udbetales ad to omgange:
Den ene halvdel udbetales senest i juni, mens anden halvdel udbetales i august 2023.

  • Børnefamilier med ét barn får 7.500 kroner
  • Børnefamilier med to børn får 11.250 kroner
  • Børnefamilier med tre børn får 13.500 kroner

Beløbet er skattefrit og indgår ikke i beregningen af borgeres øvrige offentlige ydelser

Læs mere om inflationshjælpen her: https://fm.dk/media/26792/faktaark_hjaelp-til-udsatte-boernefamilier.pdf og her: https://bm.dk/media/22060/aftale-om-inflationshjaelp-til-oekonomisk-udsatte-boernefamilier.pdf