Ny måling viser Jobcentrenes tidlige indsats over for A-dagpengemodtagere 

STAR lancerer en ny måling på Jobindsats.dk hvor kommuner kan følge med i deres tidlige indsats for dagpengemodtagere.

Målingen viser antal og andel a-dagpengemodtagere, som på den dag, de opnår seks måneders sammenlagt ledighed, har fået det lovpligtige antal jobsamtaler

Læs nyheden fra STAR her:
https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/ny-maaling-se-jobcentrenes-tidlige-indsats-over-for-a-dagpengemodtagere/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-06-04&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Find målingen på Jobindsats her:

https://www.jobindsats.dk/databank/temaer/tidlig-indsats-og-skaerpet-tilsyn/samtaler/jobsamtaler-til-a-dagpengemodtagere-i-jobcentrene

Permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.

Reglen i Beskæftigelseslovens §97a om uddannelsesløft er gjort permanent. Ordningen er trådt i kraft d. 29.12.2023.

§97a,stk.1 har følgende ordlyd:

”Personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, har ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.«

Læs hele teksten her: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/jobrettet-voksen-og-efteruddannelse-veu/uddannelsesordninger-for-ledige/uddannelsesloeft/ret-til-uddannelsesloeft-inden-for-mangelomraeder/

Lovforslag nr. 129/ 2022-2023

Loven træder i kraft 1. januar 2024.

Ændrede regler om a-kassernes ansvar for kontaktforløbet

Med lovforslaget får A-kasserne  – som udgangspunkt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af dagpengemodtageres ledighed. Lovgrundlaget kommer til at fremgå af et nyt kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.(kaldet organiseringsloven).

Reglerne om a-kassernes ændrede beføjelser i øvrigt findes – efter ikrafttrædelsen – i beskæftigelsesloven og indeholder blandt andet følgende:

  • Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job.
  •  Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.
  • Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.
  • A-kassen kan ved konkrete rekrutteringer til private og til offentlige arbejdsgivere formidle ledige medlemmer fra andre a-kasser.
    Dette forudsætter en konkret aftale med den anden a-kasse. Den formidlende a-kasse vil i denne forbindelse have adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag. Dette gælder naturligvis kun den eller de a-kasser, der indgået en konkret formidlingsaftale med.
  • A-kassen har i de 3 måneder ansvaret for undersøge, om den lediges CV-oplysninger er fyldestgørende. Dette skal ske senest 2 uger efter tilmeldingen som ledig. Herefter skal a-kassen i perioden løbende påse, at oplysningerne fortsat  er fyldestgørende.

OBS: Unge under 25 år

Der gælder særlige regler for forsikrede ledige,

  • som er under 25 år,
  • som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og
  • som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn.

Disse personer skal A-kassen visitere til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter tilmeldingen som jobsøgende.

Om samtalerne i a-kasserne

  • Arbejdsløshedskassen holder mindst tre jobsamtaler med den ledige inden for de første 3 måneder.
  • Der sker en forenkling af samtaletyperne for forsikrede ledige, så der fra ikrafttrædelsen kun vil være én obligatorisk samtaletype nemlig jobsamtaler.
    CV-samtalen og de fælles jobsamtaler mellem jobcentret og arbejdsløshedskassen afskaffes.
    De to obligatoriske rådighedssamtaler i a-kassen inden for de første 6 måneders ledighed afskaffes også.
  • For at sikre, at der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på forløbet i arbejdsløshedskassen, er det muligt for a-kassen at deltage i samtalen. Det er dog personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

Om ”Min Plan”

A-kassen påbegynder arbejdet med planen for indsatsen hen imod arbejde. Jobcenteret overtager planen, når den lediges kontaktforløb overgår hertil.

Om tilbud efter beskæftigelsesloven

Det vil efter ikrafttrædelsen stadig være jobcentret, der giver tilbud efter beskæftigelsesloven.

Arbejdsløshedskassen skal i den periode, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, bede jobcentret sørge for, at den ledige inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen får et tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesloven.

Hvis jobcentret ikke bevilger tilbuddet, skal a-kassen have en begrundelse for afslaget på anmodningen.

Særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner forenkles

Ændringerne i lov om en aktiv socialpolitk betyder at kommunen skal vejlede personen skriftligt om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, for at der kan foretages fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen.
Det er LAS §35, §69a, §69I og §75a der ændres.

LÆS HELE LOVFORSLAGET HER:

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L129/som_vedtaget.htm

Fokusrevision om implementering af forenklingsreformen, som trådte i kraft  d. 1. januar 2020

BAGGRUND: Et af målene med forenklingsreformen var at gøre lovgrundlaget for  beskæftigelsesindsatsen mere ensartet og homogent på tværs af lovens 13 målgrupper. Desuden var det hensigten, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte persons behov i stedet for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitation.

Baggrunden for revisionen er, at det blev aftalt under den politiske behandling, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision er lavet specifikt med henblik på evaluering af implementering af reformen.

Fokusrevisionen viser, at:

  • Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret.
  • Tilbud gives i nogenlunde samme omfang som før og i høj grad med udgangspunkt i individuelle vurderinger af den lediges behov, hvilket flugter med intentionen bag forenklingen.
  • Virksomhedsplaceringer fylder mindre i indsatsen end før reformen, og vejledning og opkvalificering fylder mere.
  • Kommunerne styrer i høj grad indsatsen efter fokusmålene om samtaler og tilbud som led i skærpet tilsyn, som blev indført med forenklingen.
  • Forsikrede ledige: Mange ledige får ikke de fællessamtaler med jobcenter og a-kasse, de har krav på. Dette sker på trods af de initiativer i forenklingen, som skulle gøre det nemmere at afvikle fællessamtalerne. Et eksempel på et af initiativerne er, at a-kassen har fået mulighed for  at deltage digitalt.

Læs hele rapporten her: https://www.star.dk/media/22588/fokusrevision-om-implementering-af-forenklingsreformen.pdf

Regeringen vil genindføre retten til uddannelsesløft på 110% dagpenge

Regeringen ønsker at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110% dagpenge, inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Det forventes at retten genindføres 1. juli 2023, og at den skal gælde året ud.

Det kommer til at gælde for personer over 30 år, der er

  • Ufaglærte, eller
  • Har en forældet uddannelse

Den tidligere ret, der var gældende frem til 31.12.2022, medførte at 2.800 ledige påbegyndte et uddannelsesforløb.
Det var især uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der var populære.

Fordelingen af dem der påbegyndte uddannelse var 44,3% mænd og 55,7% kvinder.

Langt de fleste forløb blev påbegyndt af personer med en sammenlagt dagpengeledighed på 1-6 måneder.

Der er ca. 37 procent af dem der påbegynder en uddannelse med 110% dagpenge, der frafalder.
Af disse er ca. 44% endt i beskæftigelse 3 måneder efter frafaldet, og 53% er i beskæftigelse 6 måneder efter frafaldet.

Hertil kommer at 6,8% er i voksenlære 3 måneder efter frafaldet.

4,2% er selvforsørgende 3 måneder efter frafaldet.

13,7% er på Sygedagpenge og 29,2 på A-dagpenge 3 måneder efter frafaldet.

Der er meget få der er overgået til SU, Kontanthjælp, Barsel, Jobafklaringsforløb og Førtidspension.

Læs hele nyheden fra Beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/regeringen-vil-genindfoere-retten-til-uddannelsesloeft-paa-110-pct-dagpenge/

Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full

Nye dagpengeregler fra 1. maj 2023

Indførelse af Beskæftigelsestillæg

Hvad

Højere dagpenge de første 3 måneder – op til 3.700 brutto pr. mdr.

Hvem

  • Ledig for første gang fra 1. maj 2023, eller
  • Optjener ny dagpengeret fra 1. maj 2023

Krav

  • Medlem af en A-kasse de seneste 4 år
  • Minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år

Lavere dagpenge til medlemmer uden forsørgerpligt

Hvem

Medlemmer, der ikke har forsørgerpligt overfor et barn OG

Er ledige i mere end 3 måneder (dagpenge for 481 timer)

Hvornår

Satsen nedsættes fra 1. maj 2023

Nedsættes også, hvis du har fået dagpenge som dimittend før 1. maj 2023 (481 timer)

Kortere dagpengeperiode til dimittender

Hvem

Nyuddannede ledige, der har ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse den 1. maj 2023 eller senere

Hvad

Dagpengeperioden halveres fra 2 til 1 år

Sprogkrav til nyuddannede

Hvem

Dimittender efter 1. maj 2023

Krav

Skal

  • have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, eller
  • have bestået prøve i Dansk 2, eller
  • have bestået danskprøve på tilsvarende niveau som Dansk 2

Undtagelse

Opfylder medlemmet ikke sprogkravet, kan han/hun få dagpenge, hvis de opfylder tilflytningskravet, der betyder, at medlemmet skal have arbejdet minimum 600 timer i løbet af en periode på 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Læs mere om de nye dagpengeregler her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/beskaeftigelsestillaegget-traeder-i-kraft-til-maj/

Lovforslag 237 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

kke-forsikrede selvstændige m.fl., som er eller har været på en midlertidig kompensationsordning under Erhvervs- eller Kulturministeriets regi inden for de seneste tre måneder, inden ordningerne udløb, får med forlaget mulighed for at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse i juli 2021 uden forudgående medlemskab og få ret til dagpenge. Desuden får selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at ophøre midlertidigt i virksomheden i juli, august og september 2021 og få dagpenge, hvis de er eller har været på en midlertidig kompensationsordning under Erhvervs- eller Kulturministeriets regi inden for de seneste tre måneder inden disse udløb.

Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l237/index.htm