Kategori: Ankestyrelsen

Udgivet den

Flere ankesager – samme omgørelsesprocent

Ankestyrelsen har i 2023 afgjort ca. 49.000 sager, mod ca. 47.000 i 2022, men omgørelsesprocenterne er stort set uændrede inden for de 3 største områder; Kommunale sager, arbejdsskadessager og sager vedrørende udbetaling Danmark.

Det er især sager vedrørende børn og unge samt seniorpension der forklarer stigningen i antallet af omgjorte sager.

Aktivloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%15%12%26%
202273,3%15,1%11,6%26,7%
202377,4%10,3%12,3%22,6%

Sygedagpengeloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%11%7%18%
202277,2%13,4%9,4%22,8%
202376,5%11,7%11,7%23,5%

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%9%8%18%
202275,4%13,4%11,2%24,6%
202373%17,2%9,8%27%

Kommunale sager i alt

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%10%16%26%
202269,8%11,1%19,1%30,2%
202370,4%10,6%19%29,6%

Læs nyheden ved Ankestyrelsen her:

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ankestyrelsen-afgjorde-flere-sager-i-2023-2013-omgorelsesprocent-forbliver-uaendret

Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – det finder du her:

Stigning i omgørelsesprocenter – sager der afgøres i Ankestyrelsen
Udgivet den

Fortrinsret til offentlige stillinger- Forhandling mellem arbejdsgiver og Jobcenter

Ankestyrelsen skrevet en artikel om forhandling i forbindelse med fortrinsret, da de har set eksempler på, at der ikke altid foregår en reel forhandling mellem arbejdsgiver og Jobcenter.

Fortrinsret

Personer med handicap, har mulighed for at benytte fortrinsadgang, når ansøges til en offentlig stilling, Det betyder, at hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav til stillingen, skal den offentlige arbejdsgiver indkalde ansøgeren til en personlig ansættelsessamtale, inden stillingen besættes.

Formål

Formålet med reglerne er, at personer med handicap skal have samme muligheder for  at  opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet, som personer uden handicap.

Forhandling

Hvis den offentlige arbejdsgiver, efter ansættelsessamtalerne, ikke ønsker at ansætte personen, der har anmodet om fortrinsret, skal arbejdsgiveren sende en skriftlig redegørelse til Jobcentret i ansøgerens hjemkommune.

På baggrund af denne redegørelse, skal der finde en faktisk forhandling sted, hvor Jobcentret vejleder arbejdsgiveren individuelt og konkret om muligheden for handicapkompenserende ordninger. Forhandlingen kan ske via mail eller telefon, og der skal udarbejdes et skriftligt referat af forhandlingen, der skal lægges på ansøgerens sag.

Det er ikke nok at kvittere for modtagelse af redegørelsen fra arbejdsgiveren.

Vores erfaring

Vi har heldigvis været i mange Jobcentre, hvor vi ser at denne ordning – inklusive at der sker en reel forhandling – fungerer efter hensigten.

Der hvor vi har set de største udfordringer, er hvor opgaven med at forestå forhandling i forbindelse med fortrinsret ikke er placeret i en bestemt afdeling/ved en bestemt person, og hvor der ikke er generelt kendskab til, hvem der kan og skal foretage denne forhandling.

Derfor er vores klare anbefaling, at der udpeges en eller flere nøglepersoner til denne funktion, og at hele organisationen har kendskab til hvem det er.

Læs Ankestyrelsens artikel her:

https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/handicappede-i-erhverv/personer-med-handicap-kan-soge-en-offentlig-stilling-med-fortrinsadgang-men-hvad-betyder-det/view

Udgivet den

Hvornår kan man frakende en førtidspension?

Efter TV2´s dokumentar Den Sorte Svane, har der været en del artikler i forskellige medier, hvor overskrifter og indhold har fokuseret på, at kommunerne ikke fratager bandemedlemmer deres førtidspensioner.

Læser man overskrifterne alene, kan man få den tanke, at det er kommunernes fejl, at de ikke tager førtidspensionen fra bandemedlemmer – i  artiklerne er det heldigvis mere nuanceret.

Det har inspireret os til at lave dette indlæg, hvor vi sætter fokus på de gældende regler om hvornår en borger kan frakendes sin førtidspension.

Reglerne er ens for alle førtidspensionister, da der pr. ikke er særregler for kriminelle.

Hvad siger reglerne

Førtidspension efter 1. januar 2003

Når en person tildeles førtidspension, har kommunen vurderet, at der er tale om en varig lidelse – derfor kan førtidspension som udgangspunkt ikke frakendes.

Dog skal kommunen tage stilling til om førtidspensionen skal frakendes hvis

  • der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, i en grad så pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende

For at kunne tage stilling til dette, skal kommunen foretage en helhedsvurdering af arbejdsevnen, hvor der tages stilling til om personen er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner, herunder i fleksjob.

Det er en betingelse for frakendelse, at pensionisten mod forventning, er blevet i stand til at arbejde i et større omfang end forudset ved tilkendelsen og at pensionisten har vist en forbedret arbejdsevne gennem en længere periode.

Førtidspension før 1. januar 2003

Efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan førtidspensionen ikke frakendes.

Førtidspensionen for pensionister under 60 år, kan gøres hvilende, hvis pensionistens lønindtægt forventes vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet, eller hvis pensionisten selv beder om det.

I praksis har Ankestyrelsen ikke anset 4 måneder for at være tilstrækkeligt for at vurdere om indtægten vedvarende overstiger grænsen, men de har vurderet, at ansættelsen skulle have varet et år.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

Sager om frakendelse af førtidspension, skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet, da kommunen ikke skal iværksætte en fremadrettet indsats for borgeren, da borgeren inden frakendelsen skal have vist en arbejdsevne der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked eller i fleksjob.

Kommunen kan dog vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og i så fald skal der laves rehabiliteringsplanens forberedende del og indhentes LÆ265.

Bekendtgørelse af lov om social pension:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/527

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 9-15 om frakendelse af førtidspension her

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9066

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 120-13 om frakendelse af førtidspension her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9783

Link til artikel i Kristeligt Dagblad:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kommuner-har-ikke-frataget-bandemedlemmer-foertidspension-i-seks-aar

Link til artikel i BT

https://www.bt.dk/politik/kommuner-har-ikke-frataget-bandemedlemmer-foertidspension-i-seks-aar

Udgivet den

Ankestyrelsen modtager markant flere sager – antallet af tilsynssager er steget med 50 procent

Størstedelen af de sager, Ankestyrelsen behandler, er sager på det bevillingsfinansierede område. Det er sager, hvor det oftest er borgeren, der klager over en afgørelse, der for eksempel er truffet af kommunen eller Udbetaling Danmark.

Ankestyrelsen har siden 2021 kun oplevet stigninger i antallet af sager inden for vores sagsområder.

Nogle af disse stigninger er ganske markante, idet udviklingen siden 2018 for eksempel viser, at:

  • Antallet af tilsynssager er steget med 48 pct.
  • Sager fra Udbetaling Danmark og sygedagpengesager er steget med 41 pct.

Tilsynssager

Ankestyrelsens tilsynsfunktion er blevet styrket siden 2018, så her finder man en del af forklaringen på udviklingen i antallet af sager.

Ankestyrelsens tilsynssager består blandt andet af tilsyn med kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt og et mere generelt tilsyn med kommuner og regioner. Der tale om et sagsområde, hvor Ankestyrelsen også kan tage sager op af egen drift.

Kommunale social- og beskæftigelsessager

Efter tilsynssagerne er det sager om visse forsørgelsesydelser – fx sygedagpenge og ydelser, der udbetales af Udbetaling Danmark – som har haft den største stigning siden 2018.

Antallet af klager over kommunale afgørelser om sygedagpenge var i 2018 7.807. Dette er tal er i 2023 vokset til 10.971.

Læs hele nyheden her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ankestyrelsen-modtager-markant-flere-sager-2013-antallet-af-tilsynssager-er-steget-med-50-procent

Læs eksempel på en tilsynssag om en kommunes brug af psykologer i beskæftigelsesindsatsen:

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/_ube_/media/pdf_files/194_Middelfart_Kommune_-_Udtalelse_-_Brug_af_psykologunders%C3%B8gelser_i_jobcentret.pdf

Udgivet den

Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden (i opdateret version fra 2024) – og de tanker det har givet anledning til

Tal og statistik for 2022

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at nøgletallene viser en generel høj kvalitet i sagsbehandlingen hos seniorpensionsenheden. Dette understøttes af tallet for stadfæstede sager på 93% af klagesagerne og de meget lave tal for hjemvisninger og ændrede sager, som begge i 2022 udgjorde 6% af klagesagerne.

Lundsteen og Wiederquist bemærkninger

Vi oplever ofte, at der i praksis er udfordringer med netop denne ordning. I den forbindelse har vi gjort os nogle tanker om den måde seniorpensionssagerne behandles på:

Vejledningspligten
Vi er bekymrede for, om borgerne modtager den relevante vejledning i forbindelse med, at de opfylder betingelserne for at kunne søge om Seniorpension.
Har borgeren allerede en sag i kommune, forudsættes det, at rådgiveren på området er opmærksom på og kender til seniorpensionsmuligheden. Har borgeren ikke en sag i kommunen, kræver det, at borger selv kan finde informationen.

Processen – sagens oplysning
Efter de gældende regler skal borgeren ansøge om seniorpension på Borger.dk, herefter vurderer Seniorpensionsenheden, om borgeren er i målgruppen ud fra alder og beskæftigelseskrav.
Hvis borgeren er i målgruppen, sender Seniorpensionsenheden en forespørgsel til kommunen om fremsendelse af lægelige oplysninger og dokumentation for seneste beskæftigelse.

Vi ser i praksis, at kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Vi vil derfor gerne pege på kommunernes store ansvar i forhold til at bidrage med et solidt oplysningsgrundlag. Her tænker vi især på den helbredsmæssige del.
Dette arbejde forudsætter, at sagsbehandleren foretager en vurdering af, om de eksisterende oplysninger er aktuelle og fyldestgørende, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Dernæst forudsætter arbejdet en vurdering af hvilke oplysninger, det er relevant at indhente. Denne vurdering skal baseres på faglighed og ikke af prisen på en eventuel attest.

Erfaringsopbygning
Vi har en oplevelse af, at disse sager i et vist omfang har fået status af ”ekspeditionssager”.
Med det mener vi, at fokus bliver rettet mod at udfylde skemaet og medsende de eksisterende helbredsoplysninger uden, at sagsbehandleren laver de nødvendige faglige vurderinger, (som beskrevet ovenfor).
Hvis man i stedet tænker opgaven som egentlig sagsbehandling, opbygges der erfaring, og sagerne bliver bedre belyst – til gavn for borgerne.

Læs mere

Du finder hele redegørelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-redegorelse-om-behandling-af-klagesager-fra-seniorpensionsenheden-2022

Og mere uddybende materiale om tilsynet her: https://star.dk/da/tilsyn-kontrol-og-klager-over-a-kassernes-afgoerelser/tilsyn-med-seniorpensionsenheden/

Og for fuldstændighedens skyld, linker vi her til de 2 principafgørelser, der findes om seniorpension:

Principmeddelelse 39-22 om seniorpension og betydningen af aktuel beskæftigelse
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2022/71c1be43-8a65-49a8-a3fe-c2f98551836c

principmeddelelse 24-21 om seniorpension – vurdering af arbejdsevne i forhold til seneste job og arbejdsfunktioner – dokumentation for ressourcer og begrænsninger i det seneste job – varigt nedsat arbejdsevne og relevante behandlingsmuligheder
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2021/d3165d6b-d4a9-4068-b9ad-c2ca6082bfc4

Seniorpensionsenheden har lavet en fin informationsside, hvor der også er små videoer til borgerne: https://www.borger.dk/kampagnesider/seniorpension

Udgivet den

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Udgivet den

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 27-23 om fleksløntilskud og arbejdsfri indtægt, bonus og gave

Hvis der er tvivl om, om en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen.

I vurderingen kan bl.a. indgå om alle ansatte får samme beløb, eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. 

Det kan også indgå i vurderingen, om den ansatte får beløbet på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Hvis dette er tilfældet, skal den beregnes som en lønindtægt, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.


Kommunen skal – som altid – sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af afgørelsen hvad kommunen lægger til grund for afgørelsen.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, er der en formodning for, at der er tale om en lønindtægt.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet, uanset at der udbetales som A- eller B-indkomst.

Det kan eksempelvis være et kontant beløb i julegave.

I de situationer, hvor kommunen vurderer, at der er tale om en lønindtægt, skal kommunen vurdere om der er tale om en lønindtægt, der dækker flere måneder. I så fald skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet, skal derfor beregnes/genberegnes for de måneder.

Ankestyrelsen har afgjort tre konkrete sager der handler om henholdsvis tantieme og bonus – i begge sager skulle beløbet indgå iberegningen af  fleksløntilskud som lønindtægt.

Kommunen skal også sikre sig, at lønloftet er opgjort inklusiv fast bonus.

I den 4. sag afgør Ankestyrelsen, at et beløb i julegave, er en arbejdsfri indtægt, der ikke skal indgå i beregningen.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 33-23 om manglende medvirken i sygedagpengesag og digital post

Hvis driftsforstyrrelser påvirker den sygemeldtes mulighed for at tilgå den digitale post, som kommunen sender, så kan det være en rimelig grund til ikke medvirke ved sygedagpengeopfølgningen.

Særligt om brug af visningsklienter

En borger kan vælge at tilgå sin digitale post gennem flere visningsklienter, blandt andet e-Boks, Mit.dk, Digital Post app og Borger.dk.

Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig i en visningsklient.

Manglende modtagelse af kommunens meddelelser

Hvis borgeren ikke har kunnet tilgå kommunens breve i den valgte visningsklient, skal kommunen foretage en vurdering af, om den sygemeldte eller kommunen bærer risikoen for manglende modtagelse af breve.

Den sygemeldte er ikke forpligtet til at tilgå sin digitale post via en anden visningsklient, hvis den valgte visningsklient er nede eller ude af drift.

Det betyder

At hvis borgeren som følge af driftsforstyrrelser ved visningsklienten, har været afskåret fra at tilgå eller læse breve fra kommunen, så anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, før hindringen er ophørt.

Her bærer kommunen risikoen

At hvis borgerens egen internetforbindelse, computer, smartphone eller tablet ikke fungerer, eller hvis den sygemeldte har mistet sin adgangskode til at logge på sin visningsklient, så anses meddelelsen for at være kommet frem, når den er tilgængelig i visningsklienten.

Her bærer borgeren risikoen.

Kommunens undersøgelsespligt

Kommunen har – også her – ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Det betyder, at når det bestrides, at en digital meddelelse er  kommet frem til borgerens visningsklient, så har kommunen pligt til at undersøge om meddelelsen er kommet frem til postløsningen og om driftsforstyrrelser eller lignende hindringer har afskåret borgeren fra at tilgå meddelelsen.

Ankestyrelsen har afgjort 3 konkrete sager

I sag nr. 1 bærer borgeren risikoen, da hun ikke har givet samtykke i visningsklienten til, at der fortsat kan vises post fra offentlige afsendere

I sag nr. 2 havde kommunen ikke tilstrækkeligt grundlag til at fastslå at sygedagpengene skulle ophøre på grund af manglende medvirken.

Kommunen havde ikke nærmere undersøgt årsagen til at den sygemeldte ikke kunne se digital post.

I sag nr. 3 bærer borgeren risikoen, da kommunen havde dokumenteret, at indkaldelsesbrevet var leveret til den visningsklient borgeren havde valgt. Kommunen havde også undersøgt og konstateret, at der ikke var driftsmæssige udfordringer ved visningsklienten.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)