Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden (i opdateret version fra 2024) – og de tanker det har givet anledning til

Tal og statistik for 2022

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at nøgletallene viser en generel høj kvalitet i sagsbehandlingen hos seniorpensionsenheden. Dette understøttes af tallet for stadfæstede sager på 93% af klagesagerne og de meget lave tal for hjemvisninger og ændrede sager, som begge i 2022 udgjorde 6% af klagesagerne.

Lundsteen og Wiederquist bemærkninger

Vi oplever ofte, at der i praksis er udfordringer med netop denne ordning. I den forbindelse har vi gjort os nogle tanker om den måde seniorpensionssagerne behandles på:

Vejledningspligten
Vi er bekymrede for, om borgerne modtager den relevante vejledning i forbindelse med, at de opfylder betingelserne for at kunne søge om Seniorpension.
Har borgeren allerede en sag i kommune, forudsættes det, at rådgiveren på området er opmærksom på og kender til seniorpensionsmuligheden. Har borgeren ikke en sag i kommunen, kræver det, at borger selv kan finde informationen.

Processen – sagens oplysning
Efter de gældende regler skal borgeren ansøge om seniorpension på Borger.dk, herefter vurderer Seniorpensionsenheden, om borgeren er i målgruppen ud fra alder og beskæftigelseskrav.
Hvis borgeren er i målgruppen, sender Seniorpensionsenheden en forespørgsel til kommunen om fremsendelse af lægelige oplysninger og dokumentation for seneste beskæftigelse.

Vi ser i praksis, at kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Vi vil derfor gerne pege på kommunernes store ansvar i forhold til at bidrage med et solidt oplysningsgrundlag. Her tænker vi især på den helbredsmæssige del.
Dette arbejde forudsætter, at sagsbehandleren foretager en vurdering af, om de eksisterende oplysninger er aktuelle og fyldestgørende, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Dernæst forudsætter arbejdet en vurdering af hvilke oplysninger, det er relevant at indhente. Denne vurdering skal baseres på faglighed og ikke af prisen på en eventuel attest.

Erfaringsopbygning
Vi har en oplevelse af, at disse sager i et vist omfang har fået status af ”ekspeditionssager”.
Med det mener vi, at fokus bliver rettet mod at udfylde skemaet og medsende de eksisterende helbredsoplysninger uden, at sagsbehandleren laver de nødvendige faglige vurderinger, (som beskrevet ovenfor).
Hvis man i stedet tænker opgaven som egentlig sagsbehandling, opbygges der erfaring, og sagerne bliver bedre belyst – til gavn for borgerne.

Læs mere

Du finder hele redegørelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-redegorelse-om-behandling-af-klagesager-fra-seniorpensionsenheden-2022

Og mere uddybende materiale om tilsynet her: https://star.dk/da/tilsyn-kontrol-og-klager-over-a-kassernes-afgoerelser/tilsyn-med-seniorpensionsenheden/

Og for fuldstændighedens skyld, linker vi her til de 2 principafgørelser, der findes om seniorpension:

Principmeddelelse 39-22 om seniorpension og betydningen af aktuel beskæftigelse
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2022/71c1be43-8a65-49a8-a3fe-c2f98551836c

principmeddelelse 24-21 om seniorpension – vurdering af arbejdsevne i forhold til seneste job og arbejdsfunktioner – dokumentation for ressourcer og begrænsninger i det seneste job – varigt nedsat arbejdsevne og relevante behandlingsmuligheder
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2021/d3165d6b-d4a9-4068-b9ad-c2ca6082bfc4

Seniorpensionsenheden har lavet en fin informationsside, hvor der også er små videoer til borgerne: https://www.borger.dk/kampagnesider/seniorpension

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Ankestyrelsens afgørelse 27-23 om fleksløntilskud og arbejdsfri indtægt, bonus og gave

Hvis der er tvivl om, om en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen.

I vurderingen kan bl.a. indgå om alle ansatte får samme beløb, eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. 

Det kan også indgå i vurderingen, om den ansatte får beløbet på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Hvis dette er tilfældet, skal den beregnes som en lønindtægt, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.


Kommunen skal – som altid – sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af afgørelsen hvad kommunen lægger til grund for afgørelsen.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, er der en formodning for, at der er tale om en lønindtægt.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet, uanset at der udbetales som A- eller B-indkomst.

Det kan eksempelvis være et kontant beløb i julegave.

I de situationer, hvor kommunen vurderer, at der er tale om en lønindtægt, skal kommunen vurdere om der er tale om en lønindtægt, der dækker flere måneder. I så fald skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet, skal derfor beregnes/genberegnes for de måneder.

Ankestyrelsen har afgjort tre konkrete sager der handler om henholdsvis tantieme og bonus – i begge sager skulle beløbet indgå iberegningen af  fleksløntilskud som lønindtægt.

Kommunen skal også sikre sig, at lønloftet er opgjort inklusiv fast bonus.

I den 4. sag afgør Ankestyrelsen, at et beløb i julegave, er en arbejdsfri indtægt, der ikke skal indgå i beregningen.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens afgørelse 33-23 om manglende medvirken i sygedagpengesag og digital post

Hvis driftsforstyrrelser påvirker den sygemeldtes mulighed for at tilgå den digitale post, som kommunen sender, så kan det være en rimelig grund til ikke medvirke ved sygedagpengeopfølgningen.

Særligt om brug af visningsklienter

En borger kan vælge at tilgå sin digitale post gennem flere visningsklienter, blandt andet e-Boks, Mit.dk, Digital Post app og Borger.dk.

Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig i en visningsklient.

Manglende modtagelse af kommunens meddelelser

Hvis borgeren ikke har kunnet tilgå kommunens breve i den valgte visningsklient, skal kommunen foretage en vurdering af, om den sygemeldte eller kommunen bærer risikoen for manglende modtagelse af breve.

Den sygemeldte er ikke forpligtet til at tilgå sin digitale post via en anden visningsklient, hvis den valgte visningsklient er nede eller ude af drift.

Det betyder

At hvis borgeren som følge af driftsforstyrrelser ved visningsklienten, har været afskåret fra at tilgå eller læse breve fra kommunen, så anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, før hindringen er ophørt.

Her bærer kommunen risikoen

At hvis borgerens egen internetforbindelse, computer, smartphone eller tablet ikke fungerer, eller hvis den sygemeldte har mistet sin adgangskode til at logge på sin visningsklient, så anses meddelelsen for at være kommet frem, når den er tilgængelig i visningsklienten.

Her bærer borgeren risikoen.

Kommunens undersøgelsespligt

Kommunen har – også her – ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Det betyder, at når det bestrides, at en digital meddelelse er  kommet frem til borgerens visningsklient, så har kommunen pligt til at undersøge om meddelelsen er kommet frem til postløsningen og om driftsforstyrrelser eller lignende hindringer har afskåret borgeren fra at tilgå meddelelsen.

Ankestyrelsen har afgjort 3 konkrete sager

I sag nr. 1 bærer borgeren risikoen, da hun ikke har givet samtykke i visningsklienten til, at der fortsat kan vises post fra offentlige afsendere

I sag nr. 2 havde kommunen ikke tilstrækkeligt grundlag til at fastslå at sygedagpengene skulle ophøre på grund af manglende medvirken.

Kommunen havde ikke nærmere undersøgt årsagen til at den sygemeldte ikke kunne se digital post.

I sag nr. 3 bærer borgeren risikoen, da kommunen havde dokumenteret, at indkaldelsesbrevet var leveret til den visningsklient borgeren havde valgt. Kommunen havde også undersøgt og konstateret, at der ikke var driftsmæssige udfordringer ved visningsklienten.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens principmeddelelse 30-23 om tilskud og zonetillæg til tolkebistand efter Handicapkompensationsloven

Den konkrete sag: I den konkrete sag var tolkningen ikke blevet aflyst rettidigt. Kommunen meddelte afslag på udbetaling af zonetillægget, fordi tolken ikke havde haft udgifter til transport i forbindelse med den aflyste tolkning.

Ankestyrelsens afgørelse:

En tolk har krav på betaling af zonetillægget ved tolkninger, der ikke er aflyst rettidigt. Styrelsen lægger vægt på, at der ikke i reglerne er hjemmel til at nedsætte zonetillægget eller helt at undlade at udbetale den del af tilskuddet.

Det er kun ved fjerntolkning, at der afregnes til timepris uden zonetillæg.

Baggrunden for afgørelsen:

Der ydes et tilskud til assistance i form af tegnsprogs- og skrivetolkning. Betaling for første time udgøres af en timepris og et zonetillæg. Satserne fremgår af bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Zonetillægget udgør en fast sats i de enkelte zoner. Satserne er uafhængig af de faktisk afholdte transportudgifter, og det er ikke muligt at blive aflønnet eller få dækket udgifter separat ud over timeprisen og zonetillæg. Zonetillægget er et generelt tillæg, som ikke kun kompenserer for eventuelle transportudgifter.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/5eea87d3-8594-45b2-9866-b5090e93ac50

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142

Afg. 16-23 om tilkendelsestidspunkt for førtidspension, når borgeren stadig er i arbejde – såvel ordinært arbejde som fleksjob 

Nogle personer, som på grund af markant nedsat arbejdsevne ikke kan udføre konkrete arbejdsopgaver, er i et ansættelsesforhold og får udbetalt løn.  

Disse personer kan tidligst tilkendes førtidspension med virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsesperioden er udløbet, og personen ikke længere er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er i denne henseende uden betydning, om personen arbejder i støttet beskæftigelse, som f.eks. fleksjob, eller om personen arbejder i ordinær beskæftigelse. 

Forklaringen findes i Pensionslovens §16, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at tilkende førtidspension, at arbejdsevnenedsættelsen er varig. Desuden skal nedsættelsen være så omfattende, at personen, uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og reglerne om fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde

Sagsbehandlingen: Det fremgår også af afgørelsen, at en sag om tilkendelse af førtidspension kan behandles, mens borgeren fortsat er selvforsørgende. 

Dette burde løse en del af de problemer, vi af og til hører om i denne forbindelse. Vores erfaring er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer situationen – især – for personer, der er ansat i fleksjob. 

Nu burde retsstillingen være mere klar, da det er slået fast, at sagen om tilkendelse af førtidspension kan behandles, selvom personen er selvforsørgende. 

Læs hele afgørelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/16720e8b-9d0a-4af3-955e-e31b134befb5

Kasserede afgørelser: 

N-04-08:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/eb9fdbcb-5124-4b7c-ab7a-727efc33b020

AFG.28-12:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/keyword/Opsigelsesperiode

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0