Kategori: Nyhedsbrev – August 2023

Udgivet den

Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Udgivet den

Løntimer hjælper udsatte ledige – 4 analyser 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet 4 analyser om betydningen af få løntimer til personer, der er i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet. 

Analyserne peger blandt andet på: 

  • At der er langsigtede positive effekter af indsatser for at skabe jobs med løntimer til ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.  
  • At forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og løntimer i gennemsnit har en positiv afsmittende effekt på børnene. 

Løntimeindsatser hjælper – også på langt sigt

 Denne analyse viser, at målrettede indsatser, som resulterer i, at udsatte borgere får arbejde i få timer, har positive effekter på beskæftigelsen mange år frem. 

Analysen bygger på  erfaringerne fra JobFirst-projektet. 

Målet med projektet var at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Indsatserne, der blev anvendt, var løntimer samtidig med praktik og mentorstøtte, hyppig opfølgning og håndtering af borgernes øvrige udfordringer i parallelle indsatser. 

Deltagergruppen, som fik indsatsen, har flere løntimer end kontrolgruppen, som fik den vanlige kommunale indsats. Effekten er målt over en 6-årig periode. 

Analysen peger samtidig på, at småjobs kan være en vej til et fuldtidsjob. En større andel i deltagergruppen opnår på længere sigt fuldtidsarbejde sammenlignet med kontrolgruppen. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimeindsatser-har-langsigtede-effekter/

Fra få timer til flere 

Denne analyse viser, at få løntimer kan blive til flere. 

Resultatet af analysen er, at halvdelen af de udsatte ledige, som opnår løntimer, har løntimer efter både ét og to år. Samtidig vil hovedparten af den gruppe, der fortsat er i job, øge antallet af løntimer i perioden. 

Et andet resultat går ud på, at udsatte ledige i særlig grad bliver ansat på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. 

LÆS HELE ANALYSEN HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/fa-lontimer-kan-fore-til-flere-saerligt-pa-mangelomrader/

Første skridt ind på arbejdsmarkedet er afgørende for udsatte 

Denne analyser viser, at udsatte ledige, som kommer i job, bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Det fremgår også af analysen, at mange udsatte personer på kontanthjælp også har en øget tilknytning til arbejdsmarkedet både 5 og 10 år efter, at de fik ustøttet arbejde. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/lontimer-til-udsatte-kan-give-mere-varig-tilknytning-til-arbejdsmarkedet/

Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet smitter af på børnene 

Denne analyse peger på, at løntimer ikke kun er godt for den voksne.  

Et andet resultat er, at der er tale om en halvering af risikoen for, at barnet ender i arbejdsløshed, hvis forælderen har fuldtidsbeskæftigelse. 

LÆS HELE ANALYSER HER: 

https://jobindsats.dk/nyheder-analyser/analyser/flasket-op-med-job/

Udgivet den

Temadage om isbryderordningen 

Specialfunktionen Job og Handicap afholder i løbet af efteråret en række temadage om Isbryderordningen. 

De vil se på isbryderordningens bestemmelser, formål og målgruppe, herunder de vurderinger, der skal foretages inden ordningen kan bevilges. 

Der vil være fokus på vurdering af relevant erhvervserfaring og hvordan isbryderne adskiller sig fra løntilskud efter LAB. 

Inden hver temadag, kan der stilles spørgsmål der besvares på temadagen. 

Temadagene er for nøglepersoner på handicapområdet i kommunerne og det er gratis at deltage. 

Temadagene afholdes: 

15. november 2023 i Århus 

22. november i Odense 

29. november i Aalborg 

6. december i København 

Læs mere og find tilmelding her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/aktivitetskalender/specialfunktionen-job-handicap-aktivitetskalender/temadag-om-isbryderordningen/  

Udgivet den

Forlængelse af særloven for evakuerede afghanere 

Folketinget vedtog i 2021 en særlov, der gav ret til 2 års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere.  

Regeringen ønsker nu at forlænge opholdstilladelserne til og med den 30. november 2025. 

Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge og med forventet ikrafttrædelse 27. november 2023. 

Der stilles krav om, at ansøgere, der ønsker forlængelse af deres opholdstilladelse, indsender en ansøgning inden udløbet af den nuværende opholdstilladelse. 

De evakuerede afghanere har mulighed for at søge anden opholdstilladelse efter udlændingeloven. Vejledning om dette kan fås ved Udlændingestyrelsen. 

Læs mere her: https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/regeringen-vil-forlaenge-saerloven-for-evakuerede-afghanere/  

Udgivet den

Evaluering af forsøg med voksenlærlingeordningen 

Siden august 2020 har der været 3 forsøg med voksenlærlingeordningen, for blandt andet at give flere borgere adgang til ordningen: 
 

  1. Kravet om forudgående ledighed er lempet fra 6 til 3 måneder 
  1. Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse har fået adgang til uddannelsen 
  1. Positivlisten, der gælder for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse, er suspenderet 

Overordnet viser evalueringen, at der er sket en markant stigning i det samlede antal voksenlærlinge i forsøgsperioden, men at stigningen kun i begrænset omfang skyldes de 3 forsøg. 

STAR fremhæver selv følgende resultater fra evalueringen: 

  • Antallet af voksenlærlinge er steget i forsøgsperioden, men det er kun omkring 600 elever, der er kommet ind via de 3 forsøgsordninger. 
    Den øvrige stigning er drevet af ufaglærte voksenlærlinge, hvilket ikke har noget med forsøgene at gøre 
  • Ud af de 600 elever, der er kommet ind via en af forsøgsordningerne, er de 400 kommet ind via forsøg 2 (lempelse af ledighedsperioden) 
  • Suspenderingen af positivlisten har ikke haft den store betydning, da et fåtal af lærlingene er kommet ind via denne 
  • Mere end halvdelen af alle voksenlærlinge kommer med en baggrund som ufaglært 
  • I forsøgsperioden er der kommet langt flere voksenlærlinge på uddannelserne inden for Omsorg, sundhed og pædagogik. 
    Det er især SOSU-uddannelserne der driver stigningen. 

Læs hele evalueringen her: https://star.dk/media/tzyinypw/evaluering-af-forsoeg-med-voksenlaerlingeordningen.pdf  

Udgivet den

Beskæftigelsespolitiske mål for 2024 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har valgt at videreføre de beskæftigelsespolitiske mål fra 2023. 

Målene er: 

  1. Alle ledige sal have en værdig sagsbehandling 
  1. Flere ledige skal opkvalificeres 
  1. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 
  1. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse 
  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 

Indikatorer på målene 2 og 5 kan se på jobindsats.dk 

Kommunerne skal selv finde på indikatorer på målene om værdighed og handicap. 

Læs mere her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/06/beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2024/  

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23 om sygedagpenge – delegation – anden aktør – vikaraftale 

Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om, hvornår vikarer i en kommune skal anses for ansatte i kommunen og hvornår de skal anses for private aktører. 

Ankestyrelsen præciserer hvilke forhold, der kan indgå i vurderingen af hvem der træffer afgørelse. 

Sagen


Sagen omhandler en sygedagpengemodtager, der vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at sygedagpengene derfor ville ophøre. 

Det fremgår af afgørelsesbrevet at det er kommunen, der har truffet afgørelsen. 
Der klages over afgørelsen med henvisning til at afgørelsen er truffet af en anden aktør og ikke af kommunen. 

Afgørelsen


I den konkrete sag vurderes det, at der er truffet afgørelse af en privat aktør i strid med reglerne. 

Kommunen havde ikke indgået en særskilt ansættelsesaftale med den person, der traf afgørelse i sagen. 
Kommunen havde ikke pligt til at udbetale løn eller udbetale sygedagpenge i tilfælde af sygdom, ligesom det var den private virksomhed, der havde pligt til at overholde reglerne om barsel og ferie. 
Kommunen havde ret til en ydelse fra virksomheden, men ikke ret til en bestemt persons arbejdskraft. 
Det fremgik af aftalen at kommunen havde instruktionsbeføjelsen, men denne var ikke fuldt ud effektiv, da der kun kunne ske sanktionering af virksomheden ved misligholdelse. 
Det var den private virksomhed, der havde fuld ansættelses- og afskedigelsesret. 

Grundlag for vurdering af om det er en ansat eller en privat aktør, der har truffet beslutning 

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af de reelle og formelle forhold vedrørende ansættelsen og opgavevaretagelsen. 
I denne vurdering kan indgå, hvem der har pligter og rettigheder som arbejdsgiver over for den person, der har truffet afgørelsen. 

Ved rettigheder forstås blandt andet, hvem der har: 

  • Retten til at en bestemt person leverer sin arbejdskraft. 
  • Retten til at antage og afskedige personen. 
  • En effektiv instruktionsbeføjelse, herunder at kunne sanktionere vikaren. 
  • Retten til at placere arbejdstiden. 
  • Retten til at iværksætte kontrolforanstaltninger. 
  • Retten til at fastsætte regler på arbejdspladsen. 
  • Risikoen for vikarens fravær. 

Ved pligter forstås blandt andet, hvem der har pligten til at: 

  • Udbetale løn. 
  • Udbetale sygedagpenge. 
  • Overholde regler om barsel og ferie. 
  • Tegne en forsikring som arbejdsgiver. 
  • Give ansættelsesbevis. 
  • Overholde reglerne om arbejdsmiljø. 
  • Forholde sig til erstatningskrav som arbejdsgiver. 

Det betyder, at selvom det er indskrevet i kontrakten med den private aktør, at kommunen har fuld instruktionsbeføjelse over den enkelte medarbejder, eller at afgørelsen træffes på kommunens brevpapir, et det ikke i sig selv nok til at statuere en ansættelse hos kommunen. 

Reglerne


Det kræver lovhjemmel, når en kommune vil overdrage afgørelseskompetencen til en privat aktør. 
Der er ikke hjemmel til at overlade det til en privat aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. 
Helt undtagelsesvist kan en privat aktør træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen. 

Kasserede principmeddelelser


Du skal være opmærksom på at denne principmeddelelse medfører at en del tidligere principmeddelelser kasseres: 

105-10 

107-10 

226-10 

162-11 

185-11 

186-11 

27-12 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/54a5918c-b20d-4213-ad18-9e8b5f95837c