Kategori: Nyhedsbrev – August 2026

Udgivet den

NYHED fra STAR: Få viden om effektiv jobsøgning og samtaler med ledige

STAR har udgivet to Vidensopsamlinger med tilhørende slides: ‘Viden om samtaler’ samt ‘Viden om jobsøgning’.

For at understøtte arbejdet har STAR samlet den eksisterende viden fra forskning og analyser omkring effektiv jobsøgning og samtaler med jobparate ledige.

Vidensopsamlingerne giver et overblik over effektive greb, og de kan derfor bruges i arbejdet med at hjælpe jobparate ledige i job.

Samtidig kan viden være med til at kvalificere faglige drøftelser og understøtte lokale beslutninger og prioriteringer af indsatser.

Viden peger blandt andet på,

  • at jobrettede samtaler hjælper ledige hurtigere i arbejde,
  • at medarbejderne spiller en vigtig rolle som jobformidlere,
  • at en tidlig og aktiv jobsøgning kan øge sandsynligheden for at komme i job.

Læs vidensopsamlingerne her:

https://star.dk/da/viden-og-tal/viden-om-hvad-der-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/ledige-taet-paa-arbejdsmarkedet

Udgivet den

Artikel fra Ankestyrelsen om håndteringen af sager, hvor ledighedsydelsen skal ophører

Denne artikel indeholder en meget præcis gennemgang af rådighedsreglerne for ledige fleksjobbere. Artiklen indeholder også en gennemgang af kommunernes forpligtelser i forbindelse med behandlingen af sager om fradrag i ledighedsydelse og sager om ophør af ydelsen.

Grundlæggende krav:

Under visse betingelser kan en borger, der er bevilget fleksjob, få udbetalt ledighedsydelse i de perioder, hvor pågældende er ledig.

Aktivloven (LAS) indeholder nogle grundlæggende betingelser, som borgeren skal opfylde, når pågældende modtager ledighedsydelse.

Borgeren skal opfylde betingelserne om,

  • at være berettiget til fleksjob
  • at stå rådighed.

Indholdet i rådighedspligten:

En borger, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at komme i arbejde. Det betyder, at borgeren – ligesom andre ledige –  skal deltage i opfølgningssamtaler, tage imod rimelige tilbud om fleksjob eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Hvis der opstår tvivl om, borgeren står til rådighed, kan kommunen bevilge et rådigheds-afprøvende tilbud. Formålet med tilbuddet er at supplere sagen med yderligere oplysninger om borgerens indsats i praksis.

Selvom kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke står til rådighed og dermed ikke længere har ret til ledighedsydelse, er borgeren fortsat visiteret til fleksjob.

Spørgsmålet om selve retten til fleksjob kan opstå f.eks. opstå, hvis borgerens arbejdsevne forringes væsentligt.

Borgeren overholder ikke sine forpligtelser

Hvis borgeren ikke overholder de konkrete forpligtelser i forbindelse med ledighedsydelsen, kan kommunen sanktionere. Dette kan f.eks. ske efter udeblivelse fra en praktik.

En sanktion vil medføre en nedsættelse af ledighedsydelsen i en periode. Det er vigtigt at pointere, at borgeren bevarer retten til selve ledighedsydelsen.

Tab af retten til ledighedsydelse

Hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke står til rådighed for et fleksjob, skal kommunen afgøre, om borgeren skal miste retten til ledighedsydelsen.

Hvis borgeren mister retten til ydelsen, kan han optjene retten igen ved at arbejde i et nyt fleksjob. Det forudsætter, at borgeren har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter afgørelsen om bortfald.

Ophør af retten til ledighedsydelse er en mere indgribende borgeren end en sanktion med nedsat ydelse.

Derfor stilles der i forbindelse med denne type sager særlige krav til kommunens sagsbehandling. Kravene er obligatoriske.

Kommunen skal:

  • Lave en konkret vurdering af borgerens rådighed.
  • Lave en konkret vurdering af, om der er rimelig grund til ikke, at borgeren ikke opfylder sin rådighedspligt.
  • Ved vurderingen af de rimelige grunde SKAL kommunen tage stilling til, om der er tale om andre forhold end de rimelige grunde, og om sanktionen kan forventes at fremme rådigheden.

Artiklen indeholder en gennemgang af, hvad der forstås ved de rimelige grunde.

Læs hele artiklen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/artikler/2026/jun/ophoer-af-ledighedsydelse-hvordan-skal-kommunen-forholde-sig

Udgivet den

AFG.14-26 – Betingelser for at yde dækning af den fulde udgift til befordring efter Beskæftigelsesloven 

I afgørelsen behandles spørgsmålet om dækning af transportudgifter til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

En grundlæggende betingelse for dækning af den faktiske (den fulde) transportudgift til og fra – f.eks. et tilbud efter Beskæftigelsesloven (LAB) – er, at udgiften er knyttet til den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

Hvis borgeren kan bruge en anden og billigere form for transport, er udgiften ikke en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne.

Det er derfor nødvendigt, at kommunen undersøger, om borgeren kan bruge andre og billigere transportmuligheder end den ansøgte. Først når dette er undersøgt, kan der træffes afgørelse.

De konkrete sager

Begge afgørelser blev hjemvist, fordi Ankestyrelsen vurderede, at der manglede konkrete oplysninger om borgeren muligheder for at anvende andre transportformer.

I den første sag manglede der oplysninger om, borgeren under en praktik kunne transportere sig på en anden og billigere måde end ved taxakørsel.

I den anden sag manglede der oplysninger om, borgerens muligheder for at  bruge offentlig transport. Det skulle også undersøges om,  borgeren på grund af andre forhold havde udgifter til transport, som var en nødvendig følge af funktionsnedsættelsen.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-14-26-om-befordringsgodtgoerelse-beskaeftigelsesindsatsloven-noedvendig-transportudgift-billigst-egnet-transportudgifter

Udgivet den

AFG. 8-26 – brugen af Anden Aktør og sagsbehandlingen:

Den konkrete sag, der er behandlet i denne afgørelse, drejer sig om afslag på forlængelse af sygedagpenge. Her behandles kun den del, der drejer sig om samarbejdet med anden aktør.

Lovhjemmel:

Udgangspunktet for brug af anden aktør er, at det kræver klar lovhjemmel, hvis en kommune helt eller delvist vil overlade sin afgørelseskompetence til en anden aktør.

Det er dermed ikke muligt for anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.

Den eneste undtagelse er afgørelser, hvor repræsentanten for anden aktør og borger er fuldt ud enige om vurderingen af uarbejdsdygtigheden.

Sagsforberedelse:

Kommunen kan anvende anden aktør ved forberedelsen af afgørelsessager – også sager om retten til sygedagpenge.

Det betyder, at anden aktør kan og skal foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt – herunder også partshøringer og udarbejdelse af indstillinger til selve afgørelsen.

Generelle krav til overladelse af sagsforberedelse til anden aktør

Ankestyrelsen omtaler i afgørelsen de vigtigste forudsætninger for brugen af anden aktør i sagsforberedelsen, når der skal træffes afgørelser:

  • Den anden aktør har den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven.
  • Opgaven kan udføres uden, at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden. Det vil sige, at den anden aktør ikke må optræde i en dobbeltrolle.
  • De sagsbehandlingsskridt, som den anden aktør foretager, skal leve op til de krav, der stilles til god sagsbehandlingsskik.
  • Ordningen skal tilrettelægges sådan, at der er sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for borgeren.
  • Kommunen skal på en hver måde stå inde for sagsbehandlingen og den afgørelse, som er truffet.

Det sidste krav betyder blandt andet, at kommunen skal vurdere,

  • om sagen er tilstrækkeligt oplyst,
  • om sagsfremstillingen fra den anden aktør er fyldestgørende, og
  • om der er taget hensyn til de oplysninger, der er indhentet.

OBS: Kommunen skal herefter træffe afgørelsen i sagen.

Den konkrete sag:

Anden aktør lavede et oplæg til afgørelsen om retten til sygedagpenge, som kommunen brugte i forbindelse med partshøringen og udarbejdelsen af selve afgørelsen. 

AFGØRELSEN fra AST:

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens brug af anden aktør ikke var i strid med rammerne for anvendelse af anden aktører.

Kommunen havde forud for afgørelsen overladt sagsbehandlingen til

  • den anden aktør, som havde de nødvendige faglige forudsætninger for at udføre opgaven,
  • de enkelte dele af sagsbehandlingen levede op til de krav, som stilles til offentlige myndigheder, og
  • sagens forløb medførte ikke tab af rettigheder for borgeren.

Det er værd at bemærke, at kommunen:

  • Selv partshørte,
  • Selv traf afgørelse om afslag på forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge
  • Kommunen anvendte oplægget til afgørelse fra den anden aktør ved afgørelsen.

Læs hele afgørelsen her:https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-8-26-om-sygedagpenge-anden-aktoer-sagsforberedelse

Udgivet den

Afg.7-26 – Håndteringen af fradrag i kontanthjælp, når fritvalgsordningen bruges 

OBS:
De to sager i denne afgørelse drejer sig om beregning af uddannelseshjælp.

Reglerne om ydelser efter Lov om aktiv social politik (LAS) er forenklet. Fra den 1.februar 2026 omhandler reglerne om fradrag af lønindtægter derfor kun ydelsen kontanthjælp.

Det fremgår af afgørelsen:

  • Hvordan indbetalinger på fritvalgsordninger skal behandles, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen.
  • Hvornår udbetaling fra en fritvalgsordning skal vurderes som indtægt eller som formue efter LAS.

Fradrag af lønindtægter

Lønindtægter skal trækkes fra i kontanthjælp. Når lønindtægten gøres op, fratrækkes en række udgifter, så det bliver den skattepligtige personlige indkomst, der trækkes fra i kontanthjælpen.  De udgifter der fratrækkes er, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, eventuelle kollektive pensionsbidrag og henlagte feriepenge. Endvidere reduceres indtægten med et arbejdstimefradrag.

Fritvalgsordninger

Her er tale om en ordning, hvor en arbejdsgiver indbetaler en procentdel af den ansattes løn til en fritvalgskonto. Den ansatte kan bruge midlerne til fx fridage eller lignende.

Indbetalinger til en fritvalgsordning:

Hvis fritvalgsordningen fremgår af en overenskomst m.v. skal indkomsten reduceres med indbetalinger til ordningen, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen, Baggrunden er, at beløbet på tidspunktet for indbetalingen ikke indgår i den skattepligtige personlige indkomst.

Fremgår fritvalgsordningen ikke af en overenskomst m.v. reduceres indkomsten ikke med indbetalingerne.

Baggrunden er, at indbetalingen indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet.

Udbetalinger fra en fritvalgsordning

Hvis fritvalgsordningen fremgår af en overenskomst m.v. behandles udbetalingen som en indtægt, der skal trækkes fra i kontanthjælpen. Baggrunden er, at udbetalingen beskattes på udbetalingstidspunktet.

Hvis fritvalgsordningen ikke fremgår af en overenskomst m.v. skal udbetalingen behandles som formue.

Læs hele afgørelsen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-7-26-om-uddannelseshjaelp-kontanthjaelp-selvforsoergelses-og-hjemrejseydelse-overgangsydelse-fradrag-for-indtaegter-loenindtaegter-fritvalgsordning

Udgivet den

L17 – Skærpelse af regler om udvisning af visse kriminelle udlændinge + elektronisk kontrol m. fodlænke for visse udlændinge + styrkelse af repatrieringsordningen

Lovforslaget 3. behandles 3. september 2026.

Lovforslaget skærper reglerne for udvisning, så udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for visse former for alvorlig kriminalitet, såsom bl.a. grov vold, seksuelle overgreb, organiseret kriminalitet, menneskesmugling og narkotikakriminalitet, som udgangspunkt skal udvises, medmindre ganske særlige hensyn taler afgørende imod.

Der indføres elektronisk kontrol med GPS-fodlænke i 1 år for udlændinge, der straffes for 10 eller flere overtrædelser af kontrolforpligtelserne.

Hvis udlændingen ikke overholder forpligtelserne ved den elektroniske kontrol, kan den pågældende idømmes en frihedsstraf i indtil 4 måneder, der skal udstås med almindelig fodlænke på et udrejsecenter eller ved yderligere overtrædelser i fængsel.

Hvis en udlænding ikke medvirker til eller ikke overholder forpligtelserne ved udståelse af straf med almindelig fodlænke på et udrejsecenter, kan den pågældende idømmes en fængselsstraf i indtil 4 måneder.

Målgruppen for hjemrejsestøtte udvides, så visse domsudviste udlændinge fremover kan få hjemrejsestøtte.

Det forudsættes i første omgang, at udlændinge- og integrationsministeren efter lovens ikrafttræden fastsætter regler om et tidsbegrænset tillæg til hjemrejsestøtten til visse udlændinge, som skal udsendes til Syrien eller Afghanistan, og et tidsbegrænset tillæg til hjælp til repatriering til personer med oprindelse i et MENAPT-land.
(Mellemøsten, Nord Afrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet)

Du kan læse lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l17/index.htm

Udgivet den

L14 – Begrænsninger af ophold for personer omfattet af den ukrainske mobilisering.

Lovforslaget 3. behandles den 27. august 2026.

Lovforslaget er kort og simpelt, og handler om at mænd i alderen 23-60 år, der ikke er fritaget for militærtjeneste i Ukraine, ikke længere skal kunne få ophold i Danmark.

Forslaget får ikke betydning for opholdstilladelser, der allerede er givet.

Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l14/index.htm

Udgivet den

Ankestyrelsen – statistik for 2025

I 2025 afgjorde Ankestyrelsen ca. 59.000 sager, hvilket er ca. 9.000 flere end i 2024.

I skemaet ses tallene på landsplan – på Ankestyrelsens hjemmeside kan du også fremsøge tallene for de enkelte kommuner.

LovgivningAntal sagerStadfæstetOmgjortÆndret / ophævetHjemvist
SDP2.65883,9 %16,1 %9,3 %6,8 %
LAS6.01180,5 %19,5 %9,6 %9,9 %
LAB1.64379,1 %20,9 %9,9 %11,1 %
FØP91182,4 %17,6 %6,5 %11,1 %
INT9783,5 %16,5 %1 %15,5 %
HKL4367,4 %32,6 %18,6 %14 %

SDP = Sygedagpengeloven
LAS = Lov om en Aktiv Socialpolitk
LAB = Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats
FØP = Lov om Social Pension
INT = Integrationsloven
HKL = Handicapkompenserende ordninger

Dyk selv videre ned i Ankestyrelsens tal her: https://talportal.ast.dk/tal-og-statistik-app/

Udgivet den

Ankestyrelsen vil øge fokus for at imødekomme ønsket om flere principmeddelelser

Ankestyrelsen har bedt 1300 sagsbehandlere og ledere i kommunerne om at vurdere de forskellige praksiskoordinerende indsatser; principmeddelelser, artikler, webinarer, e-læringsprodukter mv.

Kortlægningen viser at principmeddelelser er det mest benyttede praksiskoordineringsredskab – 88% af de adspurgte bruger principmeddelelser og ud af dem vurderer 94% at de giver dybdegående juridisk viden.

Mange af de adspurgte efterspørger flere principmeddelelser og at de kommer hurtigere.

Ankestyrelsen anerkender behovet og har derfor som målsætning at øge antallet af principmeddelelser og at reducere tiden fra et identificeret behov til udgivelse.

Læs nyheden her: https://www.ast.dk/nyhedsarkiv/2026/jun/kommunerne-efterlyser-flere-principmeddelelser-ankestyrelsen-oeger-fokus-for-at-imoedekomme-behovet