Denne artikel indeholder en meget præcis gennemgang af rådighedsreglerne for ledige fleksjobbere. Artiklen indeholder også en gennemgang af kommunernes forpligtelser i forbindelse med behandlingen af sager om fradrag i ledighedsydelse og sager om ophør af ydelsen.
Grundlæggende krav:
Under visse betingelser kan en borger, der er bevilget fleksjob, få udbetalt ledighedsydelse i de perioder, hvor pågældende er ledig.
Aktivloven (LAS) indeholder nogle grundlæggende betingelser, som borgeren skal opfylde, når pågældende modtager ledighedsydelse.
Borgeren skal opfylde betingelserne om,
- at være berettiget til fleksjob
- at stå rådighed.
Indholdet i rådighedspligten:
En borger, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at komme i arbejde. Det betyder, at borgeren – ligesom andre ledige – skal deltage i opfølgningssamtaler, tage imod rimelige tilbud om fleksjob eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.
Hvis der opstår tvivl om, borgeren står til rådighed, kan kommunen bevilge et rådigheds-afprøvende tilbud. Formålet med tilbuddet er at supplere sagen med yderligere oplysninger om borgerens indsats i praksis.
Selvom kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke står til rådighed og dermed ikke længere har ret til ledighedsydelse, er borgeren fortsat visiteret til fleksjob.
Spørgsmålet om selve retten til fleksjob kan opstå f.eks. opstå, hvis borgerens arbejdsevne forringes væsentligt.
Borgeren overholder ikke sine forpligtelser
Hvis borgeren ikke overholder de konkrete forpligtelser i forbindelse med ledighedsydelsen, kan kommunen sanktionere. Dette kan f.eks. ske efter udeblivelse fra en praktik.
En sanktion vil medføre en nedsættelse af ledighedsydelsen i en periode. Det er vigtigt at pointere, at borgeren bevarer retten til selve ledighedsydelsen.
Tab af retten til ledighedsydelse
Hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke står til rådighed for et fleksjob, skal kommunen afgøre, om borgeren skal miste retten til ledighedsydelsen.
Hvis borgeren mister retten til ydelsen, kan han optjene retten igen ved at arbejde i et nyt fleksjob. Det forudsætter, at borgeren har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter afgørelsen om bortfald.
Ophør af retten til ledighedsydelse er en mere indgribende borgeren end en sanktion med nedsat ydelse.
Derfor stilles der i forbindelse med denne type sager særlige krav til kommunens sagsbehandling. Kravene er obligatoriske.
Kommunen skal:
- Lave en konkret vurdering af borgerens rådighed.
- Lave en konkret vurdering af, om der er rimelig grund til ikke, at borgeren ikke opfylder sin rådighedspligt.
- Ved vurderingen af de rimelige grunde SKAL kommunen tage stilling til, om der er tale om andre forhold end de rimelige grunde, og om sanktionen kan forventes at fremme rådigheden.
Artiklen indeholder en gennemgang af, hvad der forstås ved de rimelige grunde.
Læs hele artiklen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/artikler/2026/jun/ophoer-af-ledighedsydelse-hvordan-skal-kommunen-forholde-sig