Kategori: Nyhedsbrev – juni 2025

Udgivet den

L207 – Bedre forhold til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Med L207 bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse.

Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2025, og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.


Retten til dagpenge under sorgorlov udvides for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år.
Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan ses bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.

Denne ændring træder i kraft den 1. januar 2026, og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L207/som_vedtaget.htm

Udgivet den

L208 – Persongrupper, der ikke omfattes af den skærpede optjeningspligt for kontanthjælp

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er der sket en skærpelsen af optjeningsbetingelserne for at modtage kontanthjælp.
Det betyder at persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet, er udvidet til at omfatte alle udlændinge der har fået folkeregisteradresse i Danmark siden 2. april 1968.

Som det oprindelige lovforslag blev vedtaget, skulle disse regler også gælde for adopterede, hvilket førte til et pres på ministeren, og nu er L208 vedtaget og træder også i kraft 1. juli 2025.


Persongrupper, der ligestilles med personer født her i riget

  • Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget
  • Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.

Ophold, der ikke regnes som ophold i udlandet

  1. Ophold i udlandet hvor personen har været forhindret i at vende tilbage til riget som planlagt, på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter
  1. Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt, eller har været medfølgende ægtefælle/samlever til en statsudsendt
  2. Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L208/som_vedtaget.htm

Udgivet den

AFG.10-25 – Tilrettelæggelse af kontaktforløb efter Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) – beslutning om brug af standby-ordningen

Kommunen gennemfører et kontaktforløb efter LAB for borgere, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse.

OBS: Reglerne om kontaktforløbet i LAB gælder ikke for borgere, der modtager sygedagpenge.

Om kontaktforløbet: Kontaktforløbet skal tilrettelægges under hensyn til borgerens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Borgere, som er i et kontaktforløb efter LAB, skal deltage i mindst fire jobsamtaler med jobcentret inden for de første seks måneder.

Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Som udgangspunkt vælger borgeren derefter, om en samtalerne skal holdes ved personligt møde, telefonisk eller ved personligt digitalt møde. 

Hvis borgeren er sygemeldt: I visse situationer kan kontaktforløbet for den sygemeldte foregå uden kontakt (standby-ordningen). Dette forudsætter, at der er tale om alvorlig sygdom og kontakten derfor ikke er hensigtsmæssig eller forhindres på grund af den sygemeldtes helbred. Ved vurderingen af, om sygdommen er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Kommunen beslutning: Kommunens beslutning om, hvorvidt kontaktforløbet efter LAB kan foregå efter standby-ordningen er ikke en beslutning, der kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Grunden er, at beslutninger, der træffes som led i selve tilrettelæggelsen og/eller behandlingen af en sag, hører til det man kalder procesledende beslutninger. En andet eksempel på procesledende beslutninger er kategoriseringer, der forgår som led i visitationen af ledige efter LAB. 

Procesledende beslutninger er ikke afgørelser, der fastlægger hvad der er eller skal være gældende ret for den pågældende.   

Beslutningen om brug af standby-ordningen knytter sig til den måde kontaktforløbet udføres på i praksis, derfor er Ankestyrelsen afskåret fra at   behandle en eventuel klage på dette område.

Læs hele afgørelsen her:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/a82ebdbc-73d8-4c17-9964-db8cec429931

Udgivet den

AFG.3-25 – Personlig assistance i forbindelse med fleksjob

Det er vores erfaringer, at der stadigvæk opstår vanskeligheder i forbindelse med bevilling og udmåling af personlig assistance til personer, der arbejder i fleksjob.

I praksis opstår drøftelserne især i forbindelse med vurderingen af, om der er kompenseret tilstrækkeligt ved, at medarbejderen er bevilget fleksjob, eller om der også kan bevilges personlig assistance.

Ankestyrelsen har i afgørelsen taget stilling til dette sammenstød. 

Styrelsen fastslår, at kommunen ikke kan give afslag på eller nedsætte en bevilling af timer til personlig assistance udelukkende med den begrundelse, at ansættelsen i fleksjob helt eller delvist kompenser for funktionsnedsættelsen. 

Dette forudsætter naturligvis, at der efter kommunens opfattelse er et konkret behov for assistancen.

Ankestyrelsen slår også fast, at der her er tale om to regelsæt, der – hver på sin måde – kompenserer eller støtter lønmodtageren i fleksjob. 

Den konkrete sag: Lønmodtageren i fleksjob var ansat som butiksassistent i et supermarked. 

Kommunen gav afslag på personlig assistance til nogle af arbejdsopgaverne, dels fordi man vurderede at disse opgaver var for komplekse i forhold til skånehensynene, og dels fordi lønmodtageren allerede var kompenseret med ansættelsen i fleksjob. 

Ankestyrelsen lagde til grund, at der var et konkret behov for personlig assistance til de konkrete opgaver, og at betingelserne for at bevillige assistancen til dermed var opfyldt. Derfor var der ikke grundlag for at nedsætte bevillingen af timer med den specifikke begrundelse, at medarbejderen var helt eller delvist kompenseret for sin funktionsnedsættelse ved ansættelsen i fleksjob.   

Læs hele afgørelsen her:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/05d5a4f0-11a4-4ec4-b8e0-676df25f9456