Uncategorized Arkiv -

Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler

Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.

Først slår vi lige nogle begreber fast:

Sektoransvarlighedsprincippet
Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.

Sektoransvar
Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen.
Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.

Hvad er et hjælpemiddel?
Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.

Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.

Lovgivningernes område
Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen.
Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.

Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.

Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.

Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.

Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre?
I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud.
Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej.
Funktionsnedsættelsen skal være varig.
Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.

Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap.
Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato.
Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.

I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven.
Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer.
Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.

Sagsbehandlingsskridt

Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
- der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
- der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.

Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven.
Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.

	Kompensationsloven (KPL)	Beskæftigelsesloven (LAB)	Serviceloven (SEL)
MÅLGRUPPE	§ 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.	Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.	§112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED	§ 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.	Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.	§112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL	Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.	Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.	Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE	KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB. KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed. §15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.	LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB. LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed. LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.	I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.

Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven

Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020) udarbejdet af VIVE

I artiklen fokuseres på nogle udvalgte dele af evalueringen, som er spændende læsning.

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at lave et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020.

Forsøget Én plan skulle skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse udfordringer. Formålet var at borgerne i målgruppen i højere grad ville blive i stand til at mestre eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I forsøget indeholdt kommunernes indsatser disse kerneelementer:

Borgeren har én plan
Borgeren har færre indgange til forvaltningen
Der arbejdes med progressionsmålinger
Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kontinuitet og sammenhæng.

Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at understøtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser. Det er særlig relevant for implementeringen af den kommende hovedlov at identificere hvad der virker og hvilke barrierer der findes for det tværfaglige arbejde.

Forsøget har været opdelt i tre klynger af helhedsorienterede indsatser for henholdsvis

voksne,
unge og
familier.

Bedre samarbejde med borgerne – Her går det godt:

Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå̊ deres mål.

Nogle af borgerne oplever også̊ at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred. Rapporten konkluderer derfor, at der gennem forsøget er skabt en positiv forskel i borgeres og familiers liv.

Og dog:

Der er dog også̊ borgere, der ikke oplever at have fået et bedre. De oplever også, at de ikke har fået en helhedsorienteret indsats, men at indsatsen har manglet blandt andet kontinuitet fra kommunens side.

Kommunernes perspektiv på progression:

Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere tempo i forløbene.

Det er også oplevelsen, at der er blevet ryddet op i langvarige forløb. Det drejer sig fx om borgere, der er røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med en sygemelding eller en fyring og efterfølgende har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Det er opfattelsen, at nogle borgere har fået enten ordinært job, fleksjob eller førtidspension gennem den tværfaglige tilgang.

Borgerens mål set i forhold til progression:

Den afsluttende undersøgelse med borgerne viser, at det ikke er alle borgere, der har haft et mål om lønnet beskæftigelse. 40 % af borgere, i voksen- og ungeklyngerne, der har deltaget i undersøgelsen, havde fuldtidsarbejde som mål. Det svarer til den del, der oplyser, at de har fået opfyldt deres mål.

I job:

Evalueringen indeholder en række cases, som viser, hvordan det er lykkedes at hjælpe borgere, som har været længe i kontanthjælpssystemet, videre til job.

I casene er det i høj grad i familiecases, at der er eksempler, hvor voksne borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes der overskud til beskæftigelse ved at højne trivslen i familien.

Cirka 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse.

Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel. Job og uddannelse bliver ikke udelukkende et mål, men også̊ et middel til at øge trivsel og troen på egen handlekraft.

I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde.

Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på den lange bane – i tråd med forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats.

Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter, mens udviklingsomkostninger har været af et begrænset omfang.

Disse vurderinger er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og gevinster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe.

Læs hele evalueringen her:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-15785/

Kategori: Uncategorized

Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler

Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren