Kategori: November 2021

Udgivet den

Hvor går grænsen mellem indsatsviften og ressourceforløb? – AFG.18-21 

Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.  

Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold. 

Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats) 

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig  – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har  

  • sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og  
  • har behov for et helhedsorienteret forløb,  
  • hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, 

kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.  

Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt 

  • personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 
  • kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb. 

Tilbudsviften eller ressourceforløb? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis. 

Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e

Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 

Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/  

Udgivet den

Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5 

Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp. 

Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4. 

Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.  

Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate. 

Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at  de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 

Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.  

Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.  

Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.  

”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse. 

Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.” 

I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives. 

Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis. 

Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755 

Udgivet den

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere

Udgivet den

Lovprogram for folketingsåret 2021-2022

Den 5. oktober 2021 offentliggjorde regeringen lovprogrammet for det kommende folketingsår, og i denne artikel har vi fremhævet de kommende lovforslag vi finder interessante og vil holde ekstra øje med. 

Mette Frederiksen indleder lovprogrammet med at nævne, at det er slankere end normalt, fordi de vil have tempoet ned og grundigheden op – det kan vi da kun lovprise herfra. 

Se oversigten her: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Oversigt-lovprogram-2021-2022.pdf

Hele lovprogrammet kan ses her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2021-2022/

Udgivet den

Lovforslag fremsat – L67 (21/22) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love

(En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon m.v.) 

Artiklen indeholder en omtale af lovforslaget i oversigtsform. Efter vedtagelsen kommer en mere udførlig gennemgang af indholdet. 

Lovforslaget udmønter ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Forslaget indeholder lovgrundlaget for den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2022. Resten af besparelsen vil blive forhandlet i 2022. Det fremgår af aftalen, at der er tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. 

  • Fra den 1. januar 2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud til personer, der får uddannelseshjælp, hvor der i dag højst må være fire uger mellem hvert tilbud. Den unge skal stadig have første tilbud inden for den første måned, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes.  
  • Uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. Denne ændring forventes at give uddannelseshjælpsmodtagere bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Forslaget gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate. 
  • Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. 
  • Det foreslås, at jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder efter studiestart.  

Endelig foreslås det, at ledige og sygedagpengemodtagere efter seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk. 

Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, der ikke er en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. 

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overføres en række statslige opgaver pr. 1. januar 2022 fra Workindenmark til kommuner udpeget som International Citizen Service kommuner. Dette er en del af ’Aftale om kommunernes økonomi for 2022’ mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2022. 

Læs hele lovforslaget her – https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l67/20211_l67_som_fremsat.htm