Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.
Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold.
Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats)
Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse.
Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften.
Ressourceforløb (tværfaglig indsats)
Hvis personen har
- sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og
- har behov for et helhedsorienteret forløb,
- hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser,
kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.
Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet.
Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt
- personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
- har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
- kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb.
Tilbudsviften eller ressourceforløb?
Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb.
Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende:
- Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang?
- Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand?
- Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat?
- Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb?
- Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål?
WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis.
Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e
Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.
Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/