Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

AFG.10-23: Retten til jobafklaringsforløb mistet fordi, borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

Dette gælder selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og dermed opfylder kravene i rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb)
er ét samlet forløb bestående af selve forløbet + tilhørende ydelse. Dermed har personer, der deltager i et at de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.

Den konkrete sag

Borgeren var inden lovændringen pr. 1. januar 2020 blevet tilkendt et jobafklaringsforløb. Borgeren frasagde sig ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet grundet udbetalinger fra privat pension.

Ved ophør af forløbet vurderede kommunen, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig og derfor i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Kommunen gav dog afslag på nyt jobafklaringsforløb og henviste til, at borgeren ikke længere var berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. Dette skyldtes, at borgeren ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen i sit første jobafklaringsforløb havde mistet retten til at få bevilget et nyt jobafklaringsforløb. Afgørelsen blev truffet uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse.

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Ny måling på Jonindsats.dk viser om personer i ressourceforløb, får en tidlig indsats samt hvilke indsatser, der er givet

Målingen følger op på den politiske aftale om bedre ressourceforløb, hvor der er garanti for at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats.

Siden 1. januar 2022 har det været et krav, at personer i ressourceforløb skal påbegynde et tilbud inden for de første 6 måneder af deres ressourceforløb.

Målingen viser, at 84,2% af de personer, der påbegyndte et ressourceforløb i 2. kvartal 2022 har fået en indsats i løbet af de første 6 måneder.

I 2. kvartal 2022 er der 915 borgere i ressourceforløb på landsplan.

Der er 136 borgere, der er fritaget for indsats i både 1. og 2. kvartal 2022.

Social-, sundheds- eller beskæftigelsesindsats samt ordinære timer tæller som indsats.
Der er givet flest beskæftigelsesindsatser.

Formålet med målingen er en systematisk opgørelse, der viser om kommunerne giver den lovpligtige tidlige indsats.

Målingen kan fordeles på alder, kvartaler og kommuner og opdateres hvert kvartal.

Læs nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/03/ny-maaling-viser-indsatsen-for-personer-i-ressourceforloeb/

Se målingen på Jobindsats her: https://jobindsats.dk/databank/ydelser/ressourceforlob/aktiv-indsats/indsatsgaranti-for-ressourceforlobsmodtagere/

Artikel om Bedre ressourceforløb – de nye regler i den kendte ordning 

I nyhedsbrevet i april måned lovede vi, der ville komme en uddybende artikel om lovændringerne i reglerne om ressourceforløb. 

Det er det løfte, vi indfrier nu 

Formål med ændringerne 

Baggrunden for de nye regler er den løbende evaluering af reformen om førtidspension og fleksjob fra 2013. Flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ordningen på flere områder ikke lever op til intentionen med reformen, og at ikke alle personer i ressourceforløb i dag får den nødvendige indsats, der skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse. Med det menes, at indsatserne ofte ikke er de rigtige eller tilstrækkelige og – ikke mindst – at de gives for (for)sent i forløbene. Det er også ønsket at øge motivationen hos personer i ressourceforløb ved – blandt andet – at sikre større fokus på mulighederne på det ordinære arbejdsmarked. Sidst men ikke mindst er det ønsket, at ressourceforløbene i højere grad målrettes de personer, som vil have mest gavn af en langsigtet tværfaglig indsats.  

De enkelte dele af indholdet i Bedre ressourceforløb:  

Indsatsgaranti – Beskæftigelseslovens (LAB) § 113, stk. 2: Kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.   

Reglen træder i kraft d.1.1.2022. 

Overgangsbestemmelse: 

  • Har personen, der er startet i et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022

Uddybende – Er der i 6 måneder efter ressourceforløbet er bevilget ikke iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats, skal personens sag drøftes i rehabiliteringsteamet. Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i personens situation, skal teamet udelukkende drøfte hvilke indsatser, der skal igangsættes og hvornår, det skal ske. Der skal efter drøftelsen laves en konkret plan for personens forløb.  

Der indføres dermed en pligt for kommunen til at forlægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke er kommet i gang med et eller flere af de beskrevne inden for 6-månedersfristen. Det betyder, at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de 6 måneder er gået.  

Forelæggelsen for teamet kan dog undlades, hvis særlige grunde taler for det. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan særlige grunde skal fortolkes. Reglerne forventes fastsat i en bekendtgørelse. 

Det er stadig rehabiliteringsplanens forberedende del, der anvendes i de sager teamet behandler om personer i ressourceforløb, der ikke har fået en rettidig indsats. I disse tilfælde vil der kun være behov for at ajourføre planen, hvis der er kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået til forløbet. 

Ret til sundhedsfaglig rådgivning – LAB §113, stk. 3: En person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler. 

Uddybende – Med bestemmelsen får personen ret til en samtale med sundhedskoordinatoren, hvis pågældende mener, at et tilbud i forløbet ikke tilgodeser skånehovene i forhold til den helbredsmæssige situation. Dermed kan hen få en faglig vurderingen af spørgsmålet. Hvis personen har en personlig jobformidler – se nedenfor – kan denne også deltage i samtalen. 

Retten til samtalen baserer sig udelukkende på personens opfattelse af tilbuddet, og dermed er jobcenterets vurdering af foreneligheden med skånehensynene uden betydning for retten til samtalen.  Retten gælder, inden personen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt tilbuddet. Hvis personen benytter retten til at få en samtale, inden tilbuddet er gået i gang, har pågældende ikke pligt til at deltage i tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Benytter personen retten i forhold til et tilbud, som personen allerede er deltager i, skal personen fortsætte i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.  

Reglen træder i kraft d.1.1.2022. 

Ret til personlig jobformidler – LAB § 113 a: Personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i samarbejde og tæt dialog med personen understøtte, at der bliver skabt det rigtige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter kapitel 11 eller 12. Jobformidleren skal indgå i et samarbejde med personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3. 

Uddybende – Personer i ressourceforløb får ret til en jobformidler, som har en særlig rolle i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Formidleren skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked og kunne varetage dialogen med personen og virksomheder. Jobformidleren skal supplere den eksisterende indsats og arbejde tæt sammen med den koordinerende sagsbehandler. Retten til en personlig jobformidler gives for at hjælpe personen med at skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren kan også understøtte, at personen fastholdes på virksomheden. Hensigten er, at personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller starte i et virksomhedsrettet tilbud efter LAB.  

Jobformidleren vil skal arbejde tæt sammen med den koordinerende sagsbehandler. Formidleren skal deltage i den løbende opfølgning med personen og den koordinerende sagsbehandler. Jobformidleren kan også deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel. Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have ansvaret for opfølgningen på indsatsen og den løbende koordinering i sagen.  

Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rollen som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler, mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages af den samme person i det omfang, personen har de rette kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.  

Reglen træder i kraft d.1.1.2022. 

Overgangsbestemmelse 

  • Er en person startet i ressourceforløb før den 1. januar 2022, skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. maj 2022 vejlede personen om retten til en jobformidler.  

Varighed af ressourceforløb  

LAB §112, stk. 3: For personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det. En person, der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.  

Reglen træder i kraft d.1.1.2022. 

Overgangsbestemmelse: 

  • § 112, stk. 3 gælder for personer, der har fået bevilget et ressourceforløb før lovens ikrafttræden, som skal starte den 1. januar 2022 eller senere, hvis personen den 1. januar 2022 har mindre end 6 år til folkepensionsalderen. 

LAB §114  

Stk.1. Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 3 års varighed. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7§ 8, stk. 1-6, § 9§ 13 og § 14, stk. 1 og 2. 

Stk. 2. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. 

Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år. 

Stk. 4. Er personen over 50 år, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.  

Reglerne træder i kraft d.1.1.2022. 

Overgangsbestemmelser: 

  •  For personer, der er startet i ressourceforløb af mere end 3 års varighed før den 1. januar 2022, fortsætter forløbet, til det er afsluttet. 
  • § 114, stk. 1, 1. pkt. (max. 3 års varighed), gælder (også) for personer, der har fået bevilget et ressourceforløb før den 1. januar 2022, som skal starte i forløbet den 1. januar 2022 eller senere. 

Uddybende – Det fremgår af LAB §112, stk.3, at personer, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen (fra 1.1.2022) kun skal deltage i et ressourceforløb, hvis personen selv ønsker det. Dermed er reglerne harmoniseret med de andre ordninger i den særlige indsats – for eksempel reglerne om fleksjob. 

LAB §114 indeholder de kommende reglerne om varigheden af ressourceforløb. I bestemmelserne er der – som noget nyt – indført differentierede regler for forskellige aldersgrupper. Desuden indføres der en maksimal varighed for et ressourceforløb på 3 år. 

Baggrunden for ændringerne skal blandt andet findes i ønsket om, det også fremover skal være muligt at give en fleksibel indsats og dermed mulighed for at målrette indsatsen efter den enkeltes behov. Kommunen skal fortsat løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag. Et andet formål med ændringerne er at fremme en tidlig indsats i forløbene. 

Forslaget har ikke betydning for den nedre tidsmæssige grænse på 1 år for ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun kan visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Indsatser af kortere varighed (end 1 år) vil – skulle gives gennem den ordinære indsats – for eksempel for kontanthjælpsmodtagere. 

Det kommer fortsat til at gælde, at ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

Om endnu et ressourceforløb er relevant for personen vil også efter de nye regler bero på en konkret vurdering. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og er så omfattende, at betingelserne for at tilkende førtidspension er opfyldt. Hvis det ikke er lykkedes at udvikle personens arbejdsevne, så personen kan komme i arbejde, for eksempel i fleksjob, skal dette indgå i vurderingen af, om personen er berettiget til førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter ressourceforløb, når der er dokumenteret, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil dog kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb. 

SE OVERSIGT OVER REGLERNE OM VARIGHED AF RESSOURCEFORLØB EFTER 1.1.2022 her: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/OVERSIGT-OVER-REGLERNE-OM-VARIGHED-AF-RESSOURCEFORL%C3%98B-EFTER-1.pdf og under fagligt materiale.

Ankestyrelsens principmeddelelse 18-21

Afgørelsen fastslår afgrænsningen mellem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats og brugen af ressourceforløb 

Lundsteen og Wiederquist mener: Der er tale om en særdeles interessant afgørelse, som vi kun kan opfordre jer til at læse i dens fulde længde. 

For os giver den rigtig god mening.  

På den anden side spøger lovbemærkninger fra reformen om fleksjob og førtidspension fra 2013. Denne afgørelse må have den effekt, at man i en del kommuner kommer til at ændre på sin praksis for tilkendelse af førtidspension (FØP). Med det tænker vi, at tanken om, at FØP – som udgangspunkt – ikke tilkendes, medmindre der har været gennemført et ressourceforløb.  

Naturligvis har det gældende stk. 2 om udviklingsmuligheder i bestemmelsen om tilkendelse af ressourceforløb ryddet op i en hel del. Men hvis der skal tænkes generelt og man vender det om, så kan man enten kun få FØP, hvis man har haft behov for et længerevarende tværfagligt forløb eller der skal i højere grad åbnes op for, at den almindelige beskæftigelsesrettede indsats kan udgøre grundlaget for tilkendelsen af FØP. 

Læs afgørelsen og nyd den. 

Beskrivelse af de to former for indsatser 

Den almindelige beskæftigelsesrettede indsats defineres som tilbud efter Beskæftigelseslovens kapitler 11-14 (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering). 

Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination, med det formål, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på afklaring og udvikling af arbejdsevnen, kan kommunen iværksætte en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og har behov for et helhedsorienteret forløb, hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb. Tværfaglige indsatser er indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Det er endvidere en betingelse, at personen enten har  

  • modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller  
  • at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

Hvordan afgøres det, hvad der er den rigtige indsats? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre enten ved de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud som fx virksomhedspraktik eller en tværfaglig indsats i form af ressourceforløb, er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., og udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

En varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er behov for, at personens arbejdsevne skal afklares og udvikles i et ressourceforløb.  

Hvis der er iværksat relevant behandling, og det i øvrigt er afklaret, hvilken form for hjælp personen skal have, og hjælpen er iværksat, vil der som udgangspunkt ikke være behov for etablering af et længerevarende forløb i form af et ressourceforløb. 

Afgørelsen indeholder stillingtagen til to konkrete afgørelser om afgrænsningen. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210965525

Hvor går grænsen mellem indsatsviften og ressourceforløb? – AFG.18-21 

Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.  

Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold. 

Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats) 

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig  – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har  

  • sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og  
  • har behov for et helhedsorienteret forløb,  
  • hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, 

kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.  

Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt 

  • personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 
  • kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb. 

Tilbudsviften eller ressourceforløb? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis. 

Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e

Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 

Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/  

Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager – Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, 2021

Artiklen indgår i teamet om ressourceforløbsydelse, som Ankestyrelsen behandler på baggrund af praksisundersøgelsen fra 2020, hvor resultatet var, at styrelsen omgjorde 41 pct. af de gennemgåede klagesager. 

Temaet i artiklen er oplysningsgrundlaget (Retssikkerhedslovens §10) samt betydningen af, hvilken indflydelse det har, når en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst.  

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det føre til, at sagen hjemvises. 

Praksis er dog, at styrelsen kan indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen. Dermed kan det fastslås, at udgangspunktet er, styrelsen selv indhenter de disse oplysninger og at sagen ikke hjemvises af denne årsag. 

En naturlig konsekvens af denne praksis er, at sagen – som udgangspunkt – hjemvises, hvis de manglende oplysninger udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen. I afgørelsen om hjemvisningen vil det fremgå, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse. 

En hjemvisning betyder som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse. 

Det vil – igen som udgangspunkt – betyde, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale den fulde ydelse. I nogle sager vil det betyde, at beløb, som kommunen måtte have trukket i ydelsen som følge af sin afgørelse, skal efterbetales til borgeren. 

Artiklen indeholder en gennemgang af tre situationer fra praksisundersøgelsen, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen og hjemvisning ofte har været konsekvensen. 

Indtægternes periode 

INDTÆGTER FRA PERIODEN FØR UDBETALINGEN AF YDELSEN – Oplysninger om hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for er nødvendige for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen. 

Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 

TILBAGEBETALING – Oplysningerne om hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for er desuden nødvendige for at kunne vurdere, om reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94 skal anvendes. § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.I AFG.101-17 har styrelsen taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fb8bd564-ea1f-4f21-87fa-488df53eadea 

Overførsler til borgerens konto 

Klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen kan hjemvises. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER- https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b871784-5b8e-49d5-b8d2-707604cc06df 

Indtægter fra udlejning af ejerbolig 

Dette tema drejer sig om situationer, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Det fremgår af AFG.69-15 om kontanthjælp, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/aad0e5b9-2daa-4f39-96f5-93df47fc60b8 

I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse