Vedtaget: 19.12.2023
Ikrafttræden: 01.01.2024
· IGU-ordningen videreføres i 4 år frem til 31.12.2027
· Persongruppen udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, der har været i Danmark i op til 20 år
· Der indføres et årligt loft på 1.500 nye IGU-forløb
· Egu-fgu-bonusordningen videreføres i 4 år
Hvis der er tvivl om, om en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen.
I vurderingen kan bl.a. indgå om alle ansatte får samme beløb, eller beløb beregnet med samme udgangspunkt.
Det kan også indgå i vurderingen, om den ansatte får beløbet på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Hvis dette er tilfældet, skal den beregnes som en lønindtægt, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Kommunen skal – som altid – sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af afgørelsen hvad kommunen lægger til grund for afgørelsen.
Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, er der en formodning for, at der er tale om en lønindtægt.
Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet, uanset at der udbetales som A- eller B-indkomst.
Det kan eksempelvis være et kontant beløb i julegave.
I de situationer, hvor kommunen vurderer, at der er tale om en lønindtægt, skal kommunen vurdere om der er tale om en lønindtægt, der dækker flere måneder. I så fald skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet, skal derfor beregnes/genberegnes for de måneder.
Ankestyrelsen har afgjort tre konkrete sager der handler om henholdsvis tantieme og bonus – i begge sager skulle beløbet indgå iberegningen af fleksløntilskud som lønindtægt.
Kommunen skal også sikre sig, at lønloftet er opgjort inklusiv fast bonus.
I den 4. sag afgør Ankestyrelsen, at et beløb i julegave, er en arbejdsfri indtægt, der ikke skal indgå i beregningen.
Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)
Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:
– Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet
– I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer
Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.
Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.
Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.
Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.
I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.
Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)
Hvis driftsforstyrrelser påvirker den sygemeldtes mulighed for at tilgå den digitale post, som kommunen sender, så kan det være en rimelig grund til ikke medvirke ved sygedagpengeopfølgningen.
Særligt om brug af visningsklienter
En borger kan vælge at tilgå sin digitale post gennem flere visningsklienter, blandt andet e-Boks, Mit.dk, Digital Post app og Borger.dk.
Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig i en visningsklient.
Manglende modtagelse af kommunens meddelelser
Hvis borgeren ikke har kunnet tilgå kommunens breve i den valgte visningsklient, skal kommunen foretage en vurdering af, om den sygemeldte eller kommunen bærer risikoen for manglende modtagelse af breve.
Den sygemeldte er ikke forpligtet til at tilgå sin digitale post via en anden visningsklient, hvis den valgte visningsklient er nede eller ude af drift.
Det betyder
At hvis borgeren som følge af driftsforstyrrelser ved visningsklienten, har været afskåret fra at tilgå eller læse breve fra kommunen, så anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, før hindringen er ophørt.
Her bærer kommunen risikoen
At hvis borgerens egen internetforbindelse, computer, smartphone eller tablet ikke fungerer, eller hvis den sygemeldte har mistet sin adgangskode til at logge på sin visningsklient, så anses meddelelsen for at være kommet frem, når den er tilgængelig i visningsklienten.
Her bærer borgeren risikoen.
Kommunens undersøgelsespligt
Kommunen har – også her – ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Det betyder, at når det bestrides, at en digital meddelelse er kommet frem til borgerens visningsklient, så har kommunen pligt til at undersøge om meddelelsen er kommet frem til postløsningen og om driftsforstyrrelser eller lignende hindringer har afskåret borgeren fra at tilgå meddelelsen.
Ankestyrelsen har afgjort 3 konkrete sager
I sag nr. 1 bærer borgeren risikoen, da hun ikke har givet samtykke i visningsklienten til, at der fortsat kan vises post fra offentlige afsendere
I sag nr. 2 havde kommunen ikke tilstrækkeligt grundlag til at fastslå at sygedagpengene skulle ophøre på grund af manglende medvirken.
Kommunen havde ikke nærmere undersøgt årsagen til at den sygemeldte ikke kunne se digital post.
I sag nr. 3 bærer borgeren risikoen, da kommunen havde dokumenteret, at indkaldelsesbrevet var leveret til den visningsklient borgeren havde valgt. Kommunen havde også undersøgt og konstateret, at der ikke var driftsmæssige udfordringer ved visningsklienten.
Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)
Den konkrete sag: I den konkrete sag var tolkningen ikke blevet aflyst rettidigt. Kommunen meddelte afslag på udbetaling af zonetillægget, fordi tolken ikke havde haft udgifter til transport i forbindelse med den aflyste tolkning.
Ankestyrelsens afgørelse:
En tolk har krav på betaling af zonetillægget ved tolkninger, der ikke er aflyst rettidigt. Styrelsen lægger vægt på, at der ikke i reglerne er hjemmel til at nedsætte zonetillægget eller helt at undlade at udbetale den del af tilskuddet.
Det er kun ved fjerntolkning, at der afregnes til timepris uden zonetillæg.
Baggrunden for afgørelsen:
Der ydes et tilskud til assistance i form af tegnsprogs- og skrivetolkning. Betaling for første time udgøres af en timepris og et zonetillæg. Satserne fremgår af bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Zonetillægget udgør en fast sats i de enkelte zoner. Satserne er uafhængig af de faktisk afholdte transportudgifter, og det er ikke muligt at blive aflønnet eller få dækket udgifter separat ud over timeprisen og zonetillæg. Zonetillægget er et generelt tillæg, som ikke kun kompenserer for eventuelle transportudgifter.
LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/5eea87d3-8594-45b2-9866-b5090e93ac50
Løbende udbetalinger:
Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.
Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.
Pensionsopsparing som formue:
Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.
Ressourceforløbsydelse:
Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.
OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.
LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142
