Tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen om kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler

Ankestyrelsen har i en konkret sag taget stilling til, at det er i strid med Serviceloven og hjælpemiddelbekendtgørelsen, at kommunen oplyser i sin kvalitetsstandard, at der kan ske udskiftning af ortopædisk fodtøj hver 18. måned. 

Ankestyrelsen lægger blandt andet vægt på at det daværende Social- og Indenrigsministerium udtaler at  

”Bestemmelsen i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er beskrevet i punkt 33 i hjælpemiddelvejledningen. Det fremgår bl.a. heraf, at Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning. 

Det fremgår videre af hjælpemiddelvejledningens punkt 33, at der i vejledningens kapitel 10 om de enkelte typer af hjælpemidler, hvori punkt 94 om ortopædisk fodtøj bl.a. indgår, er nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer og slitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør borgeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan 4 borgerens behov, f.eks. ved progredierende lidelser, have ændret sig.” 

Det er således uomtvisteligt, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering i alle sager, samt at en Servicestandard ikke må indeholde faste intervaller for udskiftning af kropsbårne hjælpemidler. 

Læs hel udtalelsen her: https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/_ube_/media/pdf_files/122_Guldborgsund_Kommune_-_Udtalelse_-_Kvalitetsstand_kropsb%C3%A5rne_hj%C3%A6lpemidler__Url2j8i.pdf  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nyhedsbrev Arkiv

Se alle tidligere nyhedsbreve.

Folketinget fordeler 860,5 millioner til ældre, patienter og udsatte borgere

I de næste 4 år, er der blandt andet afsat midler til handicapområdet, hjemløse, ældre og forebyggelse af ensomhed. 
I denne artikel beskriver vi kort de områder der er sat midler af til på beskæftigelsesområdet – og vi nævner de områder, der har en snitflade vi finder relevant for jer læsere. 

Midler under beskæftigelsesministeriet 

  • Jobbanken får 17,1 million i perioden 2023 – 2025. 
    Jobbanken har til formål at skabe øget beskæftigelse blandt psykisk sårbare førtidspensionister. 
  • Videnscenter om Handicap får 17,4 millioner i perioden 2022 – 2025 

Videnscentret har til formål at understøtte lettilgængelige og kvalificerede indsatser til mennesker med handicap samt understøtte mulighederne blandt mennesker med handicap for at komme i job eller tættere på arbejdsfællesskaber. 

  • KLAPjob ved Landsforeningen LEV får 32,4 millioner i perioden 2022 – 2025 
    KLAPjob understøtter etablering af stillinger til førtidspensionister med kognitive handicap og der etableres skånejobs til førtidspensionister. 
    I mindre grad skaffes der også fleksjobs til målgruppen. 
  • Den socialøkonomiske virksomhed Topvirk får 12 millioner i perioden 2022-2025 
    Topvirk har eksisteret siden 2012 og har 11 forskellige forretningsområder, hvor 19 ud af de 24 ansatte er ansat på særlige vilkår, typisk i fleksjob. 
    Ud over produktionsvirksomhed driver de også jobrettede projektforløb for sårbare ledige, hvor der blandt andet arbejdes med resocialisering, mestring, motion, afklaring og integrering på en arbejdsplads. 
  • Initiativ Tryghed for veteraner får 8,8 millioner i perioden 2022 – 2025 
    Formålet er at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid i veteransager vedrørende psykiske sygdomme. 
  • Projektet Vold som Udtryksform (VSU) får 12,6 millioner i perioden 2022 – 2025 
    VSU arbejder for at forebygge og håndtere vold på arbejdspladser primært på social- og sundhedsområdet. 
  • Senior Erhverv (Selvaktiveringsgrupper for seniorer) får 19,8 millioner i perioden 2022 – 2025 
    Senior Erhverv er et netværk af grupper af firvilligt jobsøgende seniorer over 50 år. 
  • Code of Care får 3 millioner i perioden 2022 – 2023 
    Code of Cares formål er at øge det sociale ansvar i danske virksomheder, for at skabe beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. 
  • KLAR TIL START får 3 millioner i perioden 2022 – 2023 
    KLAR TIL START tilbyder et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb til unge og voksne med autisme. 

Af andre interessante områder, hvor vi vurderer at der kan være en interessant snitflade over til beskæftigelsesområdet, kan nævnes 

  • Udbredelse af Housing First får 68,1 millioner i perioden 2022 – 2025 
  • Tidlig hjælp til voldsudøvere og voldsramte familier får 23,2 millioner i perioden 2022 – 2025 
  • Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen får 11 millioner i perioden 2022 – 2025 
  • Fodterapi til mennesker med svær psoriasisagtigt får 4,8 millioner i perioden 2022 – 2025 

Du kan læse hele aftalen her: https://bm.dk/media/19018/aftale-om-udmoentning-af-reserven-til-foranstaltninger-paa-social-sundheds-og-arbejdsmarkedsomraadet-2022-2025.pdf  

Covid-19 indsatser – igen

Så kører Corona-toget igen, og ud over restriktioner er der også nye regler på vej, på beskæftigelsesområdet. 

Her kommer et overblik over status her og nu – og så følger vi selvfølgelig op i januar med et opdateret overblik. 

L94 – arbejdsgivers ret til at forlange coronapas 

Den 25. november vedtog Folketinget, at arbejdsgivere kan pålægge ansatte at forevise coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 
Derudover genindføres reglerne der giver arbejdsgivere mulighed for at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 og at blive oplyst om testresultatet. 

En ansat, der ikke efterkommer et pålæg om forevisning af coronapas  eller test vil kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis den ansatte i forbindelse med pålægget er blevet skiftligt oplyst om, at sådanne sanktioner kan tages i anvendelse, hvis pålægget ikke efterkommes. 

Loven gælder fra og med den 25. november 2021 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l94/index.htm

L98 – Udvidet ret til refusion af sygedagpenge som følge af covid-19 samt ny midlertidig periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 

Der er ret til refusion efter sygedagpengeloven fra første fraværsdag, hvis fraværet skyldes 

  • Smitte med covid-19 
  • Nær kontakt til person smittet med covid-19 og er i isolation 

Dette gælder både lønmodtagere og selvstændige. 

Ret til dagenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn fordi 

  • Barnet er smittet med covid-19 
  • Barnet er hjemsendt som følge af et eller flere covid—19 smittetilfælde i dagtilbud/skole 

Loven gælder fra og med den 16. december 2021 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l98/index.htm

L66 – forlænget ret til uddannelse til personer fra mink erhvervet 

Retten til uddannelse for personer der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, forlænges til og med 2022. 

Forventes at blive besluttet ved 3. behandling i Folketinget den 21. december 2021 

Loven træder i kraft 1. januar 2022. 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L66/index.htm

L101 – Corona-helte (ingen modregning for corona relateret arbejde) 

Den eksisterende ordning, hvor merindtægter, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, ikke skal medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, senior- eller førtidspension forlænges til og med december 2022. 

Forventes at blive besluttet ved 3. behandling i Folketinget den 21. december 2021 

Loven træder i kraft 1. januar 2022. 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l101/index.htm

L102 – midlertidig arbejdsfordeling 

Den midlertidige arbejdsfordelingsordning forlænges, og giver private virksomheder mulighed for at iværksætte den midlertidige arbejdsfordelingsordning i perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022 på samme vilkår som den hidtil gældende ordningen. 

Forventes at blive besluttet ved 3. behandling i Folketinget den 21. december 2021 

Loven træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelse. 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l102/index.htm

Suspendering af beskæftigelsesindsatsen 

Afholdelse af samtaler 

Bekendtgørelsen om delvis suspension af samtaleform i beskæftigelsesindsatsen betyder, at A-kasser og kommuner kan vælge om samtaler med borgere skal afholdes digitalt, telefonisk eller med personligt fremmøde. 

Det samme gælder for samtaler i rehabiliteringsteamet. 

Disse regler gælder i perioden 19. december 2021 – 16. januar 2022. 

Borgere med 6 måneders ledighed, kan fra 1. januar 2022 selv vælge om en samtale skal afholdes digitalt, telefonisk eller personligt. 

Det er i sidste ende kommunen eller A-kassen der beslutter om samtalen skal afholdes personligt eller ej, for at sikre at smitten holdes nede 

Disse regler gælder i perioden 1. januar 2022 – 16. januar 2022 

Tilbud 

Hvis en borger er i risikogruppe for covid-19 skal dette indgå i vurderingen af hvilke job og tilbud, som jobcentret kan give borgeren. 
Styrelsen beder om, at der anlægges et forsigtighedsprincip, således at der ikke må ske henvisning til job eller tilbud med fysisk fremmøde, hvis der er tvivl om, om arbejdsgiver kan og vil overholde de retningslinjer der er gældende for beskæftigelse af personer i risikogrupperne. 

Krav om mundbind og visir på Jobcentre 

Følgende skal bruge mundbind eller visir, når de befinder sig i Jobcentret 

  • Besøgende på 12 år og derover 
  • Medarbejdere og andre personer på Jobcentret, der har kontakt til besøgende 

 
Jobcentret skal opsætte informationsmateriale om reglerne. 

Følgende er undtaget for at bære mundbind eller visir 

  • Medarbejdere der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvor kun medarbejderen har adgang 
  • Personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet der gør at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visi 

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/

Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager – Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, 2021

Artiklen indgår i teamet om ressourceforløbsydelse, som Ankestyrelsen behandler på baggrund af praksisundersøgelsen fra 2020, hvor resultatet var, at styrelsen omgjorde 41 pct. af de gennemgåede klagesager. 

Temaet i artiklen er oplysningsgrundlaget (Retssikkerhedslovens §10) samt betydningen af, hvilken indflydelse det har, når en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst.  

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det føre til, at sagen hjemvises. 

Praksis er dog, at styrelsen kan indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen. Dermed kan det fastslås, at udgangspunktet er, styrelsen selv indhenter de disse oplysninger og at sagen ikke hjemvises af denne årsag. 

En naturlig konsekvens af denne praksis er, at sagen – som udgangspunkt – hjemvises, hvis de manglende oplysninger udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen. I afgørelsen om hjemvisningen vil det fremgå, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse. 

En hjemvisning betyder som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse. 

Det vil – igen som udgangspunkt – betyde, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale den fulde ydelse. I nogle sager vil det betyde, at beløb, som kommunen måtte have trukket i ydelsen som følge af sin afgørelse, skal efterbetales til borgeren. 

Artiklen indeholder en gennemgang af tre situationer fra praksisundersøgelsen, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen og hjemvisning ofte har været konsekvensen. 

Indtægternes periode 

INDTÆGTER FRA PERIODEN FØR UDBETALINGEN AF YDELSEN – Oplysninger om hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for er nødvendige for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen. 

Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 

TILBAGEBETALING – Oplysningerne om hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for er desuden nødvendige for at kunne vurdere, om reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94 skal anvendes. § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.I AFG.101-17 har styrelsen taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fb8bd564-ea1f-4f21-87fa-488df53eadea 

Overførsler til borgerens konto 

Klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen kan hjemvises. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER- https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b871784-5b8e-49d5-b8d2-707604cc06df 

Indtægter fra udlejning af ejerbolig 

Dette tema drejer sig om situationer, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Det fremgår af AFG.69-15 om kontanthjælp, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/aad0e5b9-2daa-4f39-96f5-93df47fc60b8 

I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse

Fokusrevision på Fleksjob og Ledighedsydelse, november 2021

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået gennemført en fokusrevision af kommunernes forvaltning af fleksjob og ledighedsydelse. 

Fokusrevisionen har til formål at efterprøve, om kommunernes forvaltning af fleksjobordningen stemmer overens med loven og intentionerne bag ordningen. Hertil kommer et særskilt fokus på, om der med ordningen er tale om en jobrettet indsats med fokus på progression. 

Fokusrevisionen baseres på en gennemgang af 300 sager fra i alt 20 kommuner. Her gengives delkonklusionerne. 

TEMA – Hvordan forberedes borgerens sag til rehabiliteringsteamet? 

Delkonklusion 1.  

Der indhentes i stort omfang andre helbredsmæssige oplysninger efter påbegyndelse af den forberedende del. Forud for mødet i rehabiliteringsteamet indhentes der i stort set alle sager de lovpligtige sundhedsfaglige oplysninger fra borgerens praktiserende læge via LÆ 265, mens der i få af sagerne benyttes rådgivning fra Klinisk Funktion. Derudover indhentes i næsten hver femte sag yderligere helbredsmæssige oplysninger overvejende fra den praktiserende læge efter påbegyndelse af den forberedende deI. I 1 procent af sagerne indhentes speciallægeerklæringer uden om Klinisk Funktion, hvilket er i strid med reglerne.  

Delkonklusion 2.  

Der udarbejdes sjældent et cv med fokus på kompetencer i forbindelse med den forberedende del. Langt de fleste sager indeholder et cv med en mere generel levnedsbeskrivelse for borgeren med uddannelse, tidligere beskæftigelse mv. Kun i 14 procent af tilfældene har cv’erne dog fokus på de kompetencer, borgeren har fået fra tidligere uddannelse, beskæftigelse mv. Dette fokus er ikke et lovkrav, men vil ofte kunne styrke muligheden for at finde det rigtige jobmatch til borgeren og grundlaget for at tilrettelægge en effektiv indsats målrettet at få borgeren i et fleksjob.  

Delkonklusion 3.  

Kommunerne arbejder i nogle tilfælde med fleksjobformidlingen inden mødet i rehabiliteringsteamet og afventer behandling i teamet, til der er fundet et fleksjob I nogle tilfælde søger kommunerne at tilrettelægge behandlingen i rehabiliteringsteamet, så borgeren har et konkret fleksjob allerede ved visitationen. Det kan have den betydning, at nogle borgere med et fleksjob behandles hurtigere, mens andre borgere, hvor kommunen forventer relativt hurtigt at kunne finde et fleksjob, afventer, at fleksjob er fundet, inden sagen behandles på mødet i rehabiliteringsteamet. Det kan være uhensigtsmæssigt at lade borgere afvente behandling, hvis sagen i øvrigt er forberedt, og der er plads på mødet i rehabiliteringsteamet.  

TEMA – Hvordan ser rehabiliteringsteamets indstilling ud? 

Delkonklusion 4.  

Handicapkompenserende ordninger og stillingtagen til, om borgeren selv kan finde fleksjob eller har behov for hjælp, anvendes i begrænset omfang. Kommunerne vurderer i næsten alle sager de nødvendige skånehensyn, men der bliver stort set aldrig taget stilling til, om de handicapkompenserende ordninger kunne være en del af løsningen sammen med de identificerede skånehensyn. Endvidere er det kun i 6 procent af alle sager, at der er taget eksplicit stilling til, hvorvidt borgeren selv forventer at kunne finde et fleksjob eller skal have hjælp til dette. Samtidig peges der kun i begrænset omfang i indstillingerne på specifikke indsatser som en del af vejen til fleksjobbet. Når det hverken fremgår, om der er behov for hjælp til at finde fleksjob, er identificeret konkrete indsatser eller peget på brug af handicapkompenserende ordninger, er der ofte ikke meget at støtte sig til i indstillingen i forhold til at lægge en plan for, hvordan borgeren kommer i fleksjob. 

Delkonklusion 5.  

Brugen af § 116, stk. 2, om visitation af borgere, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, men hvis arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, anvendes ikke eller dokumenteres ikke i sagen. Langt de fleste indstillinger indeholder et estimat for borgerens arbejdsevne, men næsten ingen indeholder et estimat for udviklingen af arbejdsevnen. I den forbindelse kan det også konstateres, at § 116, stk. 2, om visitation af borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne, men hvis arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, stort set ikke anvendes eller dokumenteres i sagen i forbindelse med visitationen. Når der samtidig ikke indgår estimater for udviklingen af arbejdsevnen, kan dette blive problematisk, særligt for borgere med en meget begrænset arbejdsevne. 

TEMA – Hvilken indsats og hvilke samtaler får borgere på ledighedsydelse? 

Delkonklusion 6.  

Cv uploades rettidigt på Jobnet i kun halvdelen af sagerne. Et cv på Jobnet er vigtigt for, at borgeren kan udsøges og matches med ledige fleksjobs og dermed stå til rådighed. Det er derfor også lovpligtigt, at cv’et er gjort tilgængeligt indenfor tre uger fra påbegyndelse på ledighedsydelse. Dette sker i kun halvdelen af sagerne, hvilket er i strid med de gældende regler. Fokusrevisionen viser dog også, at der i stort alle sager er et cv på Jobnet, og i de fleste af de sager, hvor det ikke er uploadet rettidigt indenfor tre uger er det typisk sket indenfor fire til fem uger fra overgangen til ledighedsydelse. 

Delkonklusion 7.  

Der fremgår indsatser i halvdelen af sagerne i Min Plan. Det er overvejende virksomhedspraktik og øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, der er aftalt. I vidt omfang gennemføres de indsatser, der fremgår af indstillingen, og der gennemføres også flere indsatser, end der fremgår af indstillingerne. Dog er brugen af mentor betydelig mindre, end det fremgår af indstillingerne fra rehabiliteringsteamet. Samlet set fremgår der indsatser af Min Plan i halvdelen af ledighedsydelsessagerne. Der er ikke lovkrav om indsatser og flere kommuner peger på, at niveauet for omfanget af indsatser blandt andet er udtryk for, at kommunerne i højere grad har fokus på den rene formidlingsopgave. 

Delkonklusion 8.  

Reglerne om rettidighed for revurderingerne af ledighedsydelse overholdes ikke i hver tredje Ledighedsydelsessag. I kun 65 procent af ledighedsydelsessagerne af den relevante varighed afsluttes revurderingen rettidigt i henhold til lovgivningen. Således overholder kommunerne i hver tredje sag ikke bestemmelsen om en rettidig revurdering, der skal sikre, at kommunen foretager en løbende vurdering af, om de borgere, der modtager ledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at være i fleksjobordningen. 

TEMA – I hvilket omfang har kommunerne fokus på progression gennem alle faser før og under borgerens forløb i fleksjob? 

Delkonklusion 9.  

Fokus på progression i fleksjobbet er stort set fraværende i forbindelse med behandlingen i rehabiliteringsteamet og begrænset til stede senere i fleksjobforløbet. Det er intentionen, at der gennem forløbet skal være fokus på, at der kan ske en progression i borgerens antal arbejdstimer per uge, hvis det er muligt. Dette fokus kan konstateres ikke at være til stede i de gennemgåede sager i forbindelse med behandlingen i rehabiliteringsteamet. Der er et lidt skarpere fokus på progression i forbindelse med opfølgninger, når borgeren er i det konkrete fleksjob, men fortsat kun i cirka hvert tredje fleksjob. 

TEMA – Inddrages borgeren med egne perspektiver og jobmål gennem hele forløbet? 

Delkonklusion 10.  

Borgerens perspektiv fremgår især tydeligt i den forberedende del. Borgerens perspektiv er i den forberedende del tydeligt beskrevet i næsten alle sager, hvor både borgerens styrker og barrierer er relativt velbeskrevne. Dette er i lavere grad tilfældet i indstillingerne, men holder niveauet, som stiger lidt i de løbende jobsamtaler. Der er dog fortsat et stort antal sager, hvor borgerens meninger om og erfaringer med indsatserne ikke er dokumenteret. Borgerens motivation udfordres, hvis der i forløbet ikke aktivt tages højde for vedkommendes ønsker til indsatsen og behov for støtte. 

TEMA – Har kommunen ledelsesinformation og ledelsestilsyn, der understøtter relevant fokus og fremdrift? 

Delkonklusion 11.  

Kontering af sager på fleksjobordningen er et opmærksomhedspunkt i forbindelse med overgangen til den nye fleksjobordning, da sager skal konteres forskelligt alt efter, hvorvidt de hører til den nye eller gamle ordning. Fokusrevisionen viser, at udgifterne konteres korrekt i stort set alle sager, nemlig i 98 procent af fleksjobsagerne og i 99 procent af ledighedsydelsessagerne. 

Delkonklusion 12.  

Den gennemførte undersøgelse viser, at der er store forskelle i ledelsestilsyn og ledelsesinformation i kommunerne. Næsten alle kommunerne har ledelsesinformation på de lovpligtige revurderinger, og de fleste har endvidere ledelsesinformation på omfanget af indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere. I ledelsestilsynet har de fleste kommuner fokus på de lovpligtige revurderinger samt refusionshjemtagelsen. Cirka halvdelen af kommunerne kigger også på ventetider til rehabiliteringsteamet, det kompetencefokuserede cv og progression i timetallet. 

LÆS HELE UNDERSØGELSEN HER: https://star.dk/media/19072/fokusrevision-af-fleksjob-og-ledighedsydelse.pdf