Nyhed fra Folketinget – Forslag til lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge (LF 163)

Baggrund:

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af aftalen om Bandepakke IV, der drejer sig om lommepengejobs, som skal vise børn og unge andre muligheder end kriminalitet.

Målgruppen er børn og unge i alderen 13-17 år:

  • som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
  • som, efter den dokumentation kommunen modtager fra politiet, er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Efter lovforslaget får kommunalbestyrelsen (kommunen) pligt til:

  • at afholde en samtale med den unge om muligheden for et lommepengejob,
  • at vejlede den unge om retten til lommepengejob – blandt andet om, at det er frivilligt for den unge at tage imod et lommepengejob og
  • at sørge for at lommepengejobbet etableres, hvis den unge ønsker det.

Lovforslaget giver mulighed for, at lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, efter aftale med andre offentlige arbejdsgivere eller hos private arbejdsgivere.

Det er også muligt for kommunen at indgå aftaler om partnerskaber med private virksomheder om lommepengejob.

Har kommunen ikke umiddelbart et job til den unge eller kan skaffe et hos en anden arbejdsgiver, er kommunen forpligtet til at oprette lommepengejobbet i eget regi.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob evalueres efter 3 år.

OBS: Denne ordning er, som beskrevet, kun gældende for en begrænset målgruppe i alderen mellem 14-17 år.

For god ordens skyld nævnes eksempler på andre muligheder for unge under 18 år:

Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Tilbud om virksomhedspraktik efter §57
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse efter LAB §90 – formentlig ikke relevant i praksis
  • Tilbud om anden vejledning og opkvalificering efter LAB §91
  • Tilbud om korte erhvervsrettede kurser efter LAB §97

Efter Barnets lov:

Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge med udbetaling af godtgørelse til den unge efter §32,stk.1 nr.4. Denne ordning forudsætter, at der lavet en børnefaglig undersøgelse efter §20.

Efter Lov om kommunal indsats for unge under 25 år: Praktik på en virksomhed for 15 – 17-årige efter §3 jf.§2j

Lovforslaget om lommepengejob forventes at træde i kraft d.1.7.2024

Læs lovforslaget her:

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l163/20231_l163_som_fremsat.htm

Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm

Forlængelse af særloven for evakuerede afghanere 

Folketinget vedtog i 2021 en særlov, der gav ret til 2 års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere.  

Regeringen ønsker nu at forlænge opholdstilladelserne til og med den 30. november 2025. 

Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge og med forventet ikrafttrædelse 27. november 2023. 

Der stilles krav om, at ansøgere, der ønsker forlængelse af deres opholdstilladelse, indsender en ansøgning inden udløbet af den nuværende opholdstilladelse. 

De evakuerede afghanere har mulighed for at søge anden opholdstilladelse efter udlændingeloven. Vejledning om dette kan fås ved Udlændingestyrelsen. 

Læs mere her: https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/regeringen-vil-forlaenge-saerloven-for-evakuerede-afghanere/  

Lovforslag 128 / 2022-2023

Forslaget genindfører retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft.

Dagpengemodtagerne får retten i perioden fra og med den 1. juli 2023 til udgangen af 2023. Lovforslaget udmønter dele af regeringens finanslovsforslag for 2023.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l128/index.htm

Lovforslag 117 /2022-2023

Forslaget sikrer, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Derudover foretages der med forslaget en række præciseringer og ændringer i reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget og reglerne om omregning og efterregulering af social pension.

Formålet med forslaget er at gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage på arbejdsmarkedet og at skabe en forenkling af pensionssystemet.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, mens elementerne om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og de mere rimelige pensionsberegninger får virkning fra den 1. januar 2023.

Læs hele lovforslaget her:
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/index.htm

Lovforslag nr. 129/ 2022-2023

Loven træder i kraft 1. januar 2024.

Ændrede regler om a-kassernes ansvar for kontaktforløbet

Med lovforslaget får A-kasserne  – som udgangspunkt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af dagpengemodtageres ledighed. Lovgrundlaget kommer til at fremgå af et nyt kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.(kaldet organiseringsloven).

Reglerne om a-kassernes ændrede beføjelser i øvrigt findes – efter ikrafttrædelsen – i beskæftigelsesloven og indeholder blandt andet følgende:

  • Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job.
  •  Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.
  • Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.
  • A-kassen kan ved konkrete rekrutteringer til private og til offentlige arbejdsgivere formidle ledige medlemmer fra andre a-kasser.
    Dette forudsætter en konkret aftale med den anden a-kasse. Den formidlende a-kasse vil i denne forbindelse have adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag. Dette gælder naturligvis kun den eller de a-kasser, der indgået en konkret formidlingsaftale med.
  • A-kassen har i de 3 måneder ansvaret for undersøge, om den lediges CV-oplysninger er fyldestgørende. Dette skal ske senest 2 uger efter tilmeldingen som ledig. Herefter skal a-kassen i perioden løbende påse, at oplysningerne fortsat  er fyldestgørende.

OBS: Unge under 25 år

Der gælder særlige regler for forsikrede ledige,

  • som er under 25 år,
  • som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og
  • som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn.

Disse personer skal A-kassen visitere til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter tilmeldingen som jobsøgende.

Om samtalerne i a-kasserne

  • Arbejdsløshedskassen holder mindst tre jobsamtaler med den ledige inden for de første 3 måneder.
  • Der sker en forenkling af samtaletyperne for forsikrede ledige, så der fra ikrafttrædelsen kun vil være én obligatorisk samtaletype nemlig jobsamtaler.
    CV-samtalen og de fælles jobsamtaler mellem jobcentret og arbejdsløshedskassen afskaffes.
    De to obligatoriske rådighedssamtaler i a-kassen inden for de første 6 måneders ledighed afskaffes også.
  • For at sikre, at der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på forløbet i arbejdsløshedskassen, er det muligt for a-kassen at deltage i samtalen. Det er dog personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

Om ”Min Plan”

A-kassen påbegynder arbejdet med planen for indsatsen hen imod arbejde. Jobcenteret overtager planen, når den lediges kontaktforløb overgår hertil.

Om tilbud efter beskæftigelsesloven

Det vil efter ikrafttrædelsen stadig være jobcentret, der giver tilbud efter beskæftigelsesloven.

Arbejdsløshedskassen skal i den periode, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, bede jobcentret sørge for, at den ledige inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen får et tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesloven.

Hvis jobcentret ikke bevilger tilbuddet, skal a-kassen have en begrundelse for afslaget på anmodningen.

Særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner forenkles

Ændringerne i lov om en aktiv socialpolitk betyder at kommunen skal vejlede personen skriftligt om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, for at der kan foretages fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen.
Det er LAS §35, §69a, §69I og §75a der ændres.

LÆS HELE LOVFORSLAGET HER:

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L129/som_vedtaget.htm

Ny STU-lov pr. 1. august 2023

Tidsplan
30.05.2023  2. behandling
02.06.2023  3. behandling
01.08.2023   Ikrafttræden (dog visse undtagelser)

Overblik over ændringer
Formålet med ungdomsuddannelsen skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det, de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse

Både for disse unge, og de unge, hvor det ikke er muligt at opnå videre uddannelse og beskæftigelse, skal der fortsat være fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt

De unge skal som udgangspunkt have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, og de unge skal kunne fremsætte et alternativt tilbud, til kommunens tilbud om uddannelsessted

Der skal oprettes en portal, der giver et bedre overblik over uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte uddannelse

Kommunen skal orientere om STU-tilbuddet på sin hjemmeside

Kommunens myndighedsansvar tydeliggøres ved at de nuværende overenskomster med uddannelsesstederne, erstattes af kvalitetsaftaler

Der skal skabes bedre forudsætninger for en tidligere afklaring og en bedre overgang for de unge, hvilket understøttes af en opstramning af overgangsredskaberne.
Det betyder at der kommer regler om at ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder inden den Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afsluttes, og der skal afholdes en samtale med den unge senest 3 måneder før STU afsluttes.
Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Titlen på loven ændres til Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven) for at matche den sprogbrug der er i praksis

Loven præciseres, så det allerede gældende krav, om at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, indsættes

Uddannelsesplan ændres til forløbsplan

Voksenuddannelsescentre og institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes i loven, da disse kan levere elementer, der indgår i forløbsplanen

Når loven er endeligt vedtaget, vil vi se nærmere på de enkelte ændringer samt overgangsbestemmelserne.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l121/index.htm

Genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet inden for en pulje i 2023

Den 23. maj vedtog folketinget L-110, der genindfører retten til uddannelse for personer, der har arbejdet inden for minkerhvervet.

Tilbuddet skal bevilges inden den 31. december 203 og skal påbegyndes inden den 1. april 2024.

Prisen for den samlede uddannelse må ikke overstige 600.000 kroner eksklusive moms.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L110/som_vedtaget.htm

Nye dagpengeregler fra 1. maj 2023

Indførelse af Beskæftigelsestillæg

Hvad

Højere dagpenge de første 3 måneder – op til 3.700 brutto pr. mdr.

Hvem

  • Ledig for første gang fra 1. maj 2023, eller
  • Optjener ny dagpengeret fra 1. maj 2023

Krav

  • Medlem af en A-kasse de seneste 4 år
  • Minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år

Lavere dagpenge til medlemmer uden forsørgerpligt

Hvem

Medlemmer, der ikke har forsørgerpligt overfor et barn OG

Er ledige i mere end 3 måneder (dagpenge for 481 timer)

Hvornår

Satsen nedsættes fra 1. maj 2023

Nedsættes også, hvis du har fået dagpenge som dimittend før 1. maj 2023 (481 timer)

Kortere dagpengeperiode til dimittender

Hvem

Nyuddannede ledige, der har ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse den 1. maj 2023 eller senere

Hvad

Dagpengeperioden halveres fra 2 til 1 år

Sprogkrav til nyuddannede

Hvem

Dimittender efter 1. maj 2023

Krav

Skal

  • have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, eller
  • have bestået prøve i Dansk 2, eller
  • have bestået danskprøve på tilsvarende niveau som Dansk 2

Undtagelse

Opfylder medlemmet ikke sprogkravet, kan han/hun få dagpenge, hvis de opfylder tilflytningskravet, der betyder, at medlemmet skal have arbejdet minimum 600 timer i løbet af en periode på 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Læs mere om de nye dagpengeregler her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/beskaeftigelsestillaegget-traeder-i-kraft-til-maj/

Lovforslag 238 om særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 

Lovforslaget drejer sig om etablering af en midlertidig ordning, der giver arbejdsgivere ret til et højere tilskud, hvis de aftaler en løntilskudsansættelse med en langtidsledig person over 50 år. Det er et krav, at personen har været ledig i mindst 12 måneder.  

Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder.  

Det foreslås, at ordningen skal gælde ansættelser med løntilskud, der begyndes og bevilliges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022. 

Målgruppen er dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp samt overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven.  

Efter lovforslaget, er der ikke krav om, at den ledige har ret til dagpenge, kontanthjælp- eller overgangsydelse i hele løntilskudsperioden.  

Ikrafttræden: Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. september 2021.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l238/index.htm