Lovforslaget drejer sig om etablering af en midlertidig ordning, der giver arbejdsgivere ret til et højere tilskud, hvis de aftaler en løntilskudsansættelse med en langtidsledig person over 50 år. Det er et krav, at personen har været ledig i mindst 12 måneder.
Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder.
Det foreslås, at ordningen skal gælde ansættelser med løntilskud, der begyndes og bevilliges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022.
Målgruppen er dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp samt overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Efter lovforslaget, er der ikke krav om, at den ledige har ret til dagpenge, kontanthjælp- eller overgangsydelse i hele løntilskudsperioden.
Ikrafttræden: Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. september 2021.
Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l238/index.htm