Beskæftigelsesrettede tiltag i Regeringsgrundlaget for firkløverregeringen 2026

  • Børn i økonomisk dårligt stillede familier hjælpes ved at
    • Fritidstillægget i kontanthjælpssystemet afbureaukratiseres, sådan at det samtidig understøtter børns fritidsaktiviteter.
    • Give kommunerne bedre mulighed for at give økonomisk hjælp til blandt andet boligudgifter (jf. bla. forslaget fra Ydelseskommissionen).
  • Øge ydelsen med mindst 1.000, – kr. pr. måned til sårbare unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, der har bestemte psykiske diagnoser.
  • Mere sammenhængende og fleksibel beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap
    • Hurtigere og mere målrettet støtte til den enkelte borger, ved at sikre bedre overgange mellem uddannelse og job
    • Undersøge om det sociale frikort kan udvides til at omfatte mennesker med handicap
  • Fremadrettet fokus på
    • Seniorbeskæftigelsen
    • Stigende beskæftigelsesfrekvens for herboende indvandrere og efterkommere
    • International arbejdskraft
  • Den strukturelle beskæftigelse øges med 35.000 fuldtidspersoner i 2035.
    Øget privat beskæftigelse frem for offentlig beskæftigelse.
  • Personer på overførselsindkomst kan få en hurtigere tilpasning f ydelsen ifm. høj inflation.
  • Velfærdsforlig 2.0
    • Styrke mulighederne for, at man i perioder af livet kan arbejde mindre og i andre perioder mere.
    • Større tryghed og klarhed om reglerne for tilbagetrækning.
    • Investere i uddannelse, opkvalificering, omskoling og sporskifte.
    • Nedbringe stress og sygefravær og styrke arbejdsmiljøet.
    • Styrke et mere rummeligt arbejdsmarked blandt andet for seniorer.
  • Aldersgrænsen for tidlig pension hæves ikke 1. januar 2027.
  • Hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000, -kr. pr. måned.
  • Lempe modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder.

Tiltag, der ikke som udgangspunkt er beskæftigelsesrettede, men som kan få en økonomisk effekt for en del af målgrupperne i beskæftigelsesloven

  • Gennemgå boligstøtten og – inden for den eksisterende ramme – omlægge den, så den også kan anvendes i kollegier og deleboliger mv.
  • Midler til at gøre op med at særligt udsatte familier oplever krav om egenbetaling i folkeskolen.
  • Gratis offentlig transport til unge under 22 år.
  • Vederlagsfri tandbehandling – i første omgang til særligt udsatte.
  • Revision af reglerne om straffesagsgæld og lønindeholdelse i sager om straffesagsgæld.
  • Halvering af moms på alle fødevarer.
  • Fjerne moms på frugt og grønt.

Du kan finde regeringsgrundlaget her

Ny vejledning om beregning af klagefrister

Som følge af at PostNord er ophørt med at omdele breve i Danmark pr. 30. december 2025, er der kommet en ny vejledning om beregning af klagefrister.

Der er kun foretage mindre justeringer i de dele af vejledningen der omhandler beregning af klagefrist i sager, hvor afgørelsen meddeles via digital post.

Begyndelsestidspunktet for klagefristen

Fysisk brev:

Klagefristen begynder at løbe, på det tidspunkt hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til borgeren.

Et brev kan antages at være kommet frem på det seneste tidspunkt, hvor postdistributørens leveringsbestemmelser angiver at brevet vil være leveret.
Det betyder, at hvis det fremgår at et brev vil være leveret inden for 2 – 5 hverdage, så kan man antage at brevet er kommet frem til modtageren 5 hverdage efter det er dateret og sendt.

Denne formodning skal fraviges i de tilfælde, hvor postdistributøren registrerer et præcist tidspunkt for levering af forsendelsen.

Der kan også være situationer, hvor man det må lægges til grund at brevet er kommet senere frem, eksempelvis hvis der har været forsinkelser ved postleverandøren.

Digitale meddelelser:

Klagefristen skal regnes fra den dato hvor meddelelsen er tilgængelig i modtagerens postløsning, uanset hvilket tidspunkt på døgnet det er. Dette gælder også hvis meddelelsen bliver tilgænglig på ikke arbejdsdage.

Udløbsdagen for klagefristen

Denne beregning sker på samme måde, uanset hvordan meddelelsen er fremsendt til borgeren.

Den dag hvor afgørelsen er kommet frem, tælles ikke med i klagefristens længde.

Udløber klagefristen i en weekend, på en helligdag eller en lukkedag i kommunen – udløber klagefristen på førstkommende hverdag.

Præcis angivelse af klagefrist

I de tilfælde hvor det er muligt, bør myndigheden så vidt muligt angive klagefristen meget præcist med dato og eventuelt klokkeslæt.

Rettidig modtagelse af klage

Fysisk brev:

Skal være myndigheden i hænde senest ved kontortids ophør, den dag fristen udløber.

Digital meddelelse:

Klagen skal være myndigheden i hænde senest kl. 23.59, den dag fristen udløber.

Fejlagtig fremsendelse

Som udgangspunkt skal borgeren stilles som om klagen er modtaget rettidigt, hvis den inden for fristens udløb er modtaget ved en myndighed, der har pligt til at videresende klagen til den rette myndighed.

Dog kan en klage – afleveret til en forkert myndighed – ikke uden videre kunne anses for at være rettidig, hvis borgeren forinden har fået en korrekt og fyldestgørende klagevejledning.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt der er undskyldelige omstændigheder for borgeren.

Du finder vejledning nr. 9292 af 20/02/2026 her.

Podcasts 2026

Her finder du de podcasts vi udgiver i 2026

Husk du også kan finde vores podcast på alle de kendte streamingtjenester og hvor du ellers lytter til podcast.

Spotify
https://open.spotify.com/show/2rsYFhOctHmQLfp1TXpL8c

Podimo
https://podimo.com/s/7FM6LMzy 

Apple
https://podcasts.apple.com/us/podcast/beskæftigelseslovgivning-for-dem-der-har-lyst/id1867467029 

Skulle vores podcast mangle, der hvor du lytter, så send os en mail, så kigger vi på det.

Podcast nr. 9

Denne gang varer podcasten ca. 53 minutter og vi taler om:

  • Retssikkerhedslovens § 7a
  • Reformer og økonomi
  • Brugen af oplysninger fra Sociale medier i sagsbehandlingen

Det materiale om RTL § 7a Susanne nævner finder du her:

Podcast nr. 8

Her får du lige knap 1 times lyd om

  • Skærpet tilsyn bortfalder
  • Realudligning
  • Svar fra STAR

Temapodcast – Sygedagpenge (marts 2026)

I denne temapodcast behandler vi 3 emner:
Uarbejdsdygtighed, Forlængelsesbestemmelserne og Medvirken.
Vi gennemgår de eksisterende regler og ser på hvad der sker med lovændringen pr. 1. juli 2026.
Podcasten varer 1 time og 12 minutter, og kan også hentes, hvor du ellers lytter til podcast.

Herunder har vi lagt det materiale, der omtales i podcasten:

  • Overblik over lovændringerne
  • Oversigt over de afgørelser, der refereres til
  • Den figur Susanne omtaler

Podcast nr. 6

Podcasten varer denne gang 1 time og indeholder 3 temaer.

Ud over introen, der varer ca. 6 minutter, kan I høre om:

Tema 1 omhandler de mere fleksible tilbud – hvem skal have tilbud og hvem skal ikke?
(ca. 15 min.)

Tema 2 handler om ophævelse af ressourceforløb og vi begraver revalideringen.
Vi ser også nærmere på retstilstanden for ankesager, der omhandler ordninger mv. der bliver afskaffet, og hvor Ankestyrelsen først træffer afgørelse efter loven og dermed de nye regler er trådt i kraft.
(ca. 24 min.)

Tema 3 handler om afskaffelse af rehabiliteringsteams, og vi taler om den ensartede sundhedsfaglige rådgivning, der nu skal være i sagerne.
(ca. 13 min.)

Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, har indgået en aftale om en systematisk gennemgang af visse førtidspensionssager.
Forventningen er, at det vil dreje sig om 5.000 sager.

Undersøgelsen skal være gennemført inden udgangen af 2026.

Aftalepartierne er enige om, at resultaterne og erfaringerne fra undersøgelsen skal indgå i senere drøftelser om yderligere tilpasning af reglerne for tilkendelse af førtidspension.

Målgruppe:

Målgruppen for den systematiske sagsgennemgang er:

  • Nytilkomne personer under 60 år, som modtager førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003.

Med nytilkommen menes personer, der er registreret i CPR, som førstegangsindrejst fra et tredjeland, eller som er indrejst efter udlandsophold i mere end 12 sammenhængende måneder.

  • Afgrænsningen omfatter også danske statsborgere og unionsborgere, som er indrejst efter 12 måneders sammenhængende ophold i lande udenfor EU/EØS.
  • Personerne skal være bosat i et af de udvalgte boligområder med mindst 1.000 beboere. Boligområderne er tillige udvalgt efter socioøkonomiske kriterier.

Sagsbehandlingen:

Kommunerne skal indkalde alle personer i den udvalgte målgruppe til en samtale. Med udgangspunkt i samtalen og de eksisterende oplysninger vurderer kommunen om, der er sagligt grundlag for at genoptage sagen.

Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at genåbne en førtidspensionssag, skal sagen oplyses i fuldt omfang.

Som sidste skridt skal kommunen sende alle sager til udvalgte kommuner, som får kompetence til at gennemgå og validere sagerne og træffe afgørelse i de sager, der er genåbnet.

Læs mere her:

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/aftale-om-systematisk-gennemgang-af-udvalgte-foertidspensionssager

Snart får kommunerne bedre mulighed for at investere i løntimer med midler fra jobpræmien

Jobpræmieordningen, som er en del af beskæftigelsesreformen, trådte i kraft den 1. januar 2026.

Den 3. februar i år udbetaler STAR for første gang midler fra ordningen til kommunerne.

Ordningen skal understøtte kommunernes arbejde med at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job med løntimer.

Det er et krav for, at personerne tæller med i opgørelsen af udbetalingen af præmien, at de har modtaget hjælpen i minimum et år.

Kommunerne kan frit bruge midlerne til serviceudgifter.

Udbetaling af midlerne:

  • For 2026 udbetales efter antallet af personer hver kommune havde i målgruppen den 1. marts 2025.
  • Udbetalingen i 2027 vil også afhænge af antallet af borgere i målgruppen.
  • I 2028 afhænger udbetalingen derimod af, hvor stor en andel af målgruppen, som kommunen får i løntimer i løbet af 2026.

Læs mere her:

https://star.dk/tilskud/jobpraemie-til-kommunerne

Kompetencebehov i fremtidens beskæftigelsesindsats – KL

Som en del af projektet “Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen” er der foretaget en omfattende undersøgelse blandt medarbejdere og ledere. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at afdække,

  • hvor beskæftigelsesfagligheden står stærkest, og
  • hvor der er størst potentiale for kompetenceudvikling.

Det fremhæves blandt andet, at et centralt udviklingsområde – for både ledere og medarbejdere – er deres forståelse af nye teknologier, herunder AI.

Resultaterne peger også på vigtigheden af, at man i beskæftigelsesindsatsen forstår og formår at udfordre lokale virksomheders rekrutteringsbehov. Det samme gælder for virksomhedernes måder at rekruttere på.

Undersøgelsen er med til at danne grundlag for et kompetenceforløb i projektet, som er ved at blive udviklet og afprøvet.

Læs mere her:

https://www.kl.dk/nyheder/beskaeftigelse/2026/kompetencebehov-i-fremtidens-beskaeftigelsesindsats

Kommunale pilotprojekter på sygedagpengeområdet

STAR har offentliggjort et samlet overblik over de kommunale pilotprojekter, der har fået løfte om tilskud fra metodeudviklingspuljen på sygedagpengeområdet.

Formålet med projekterne er at udvikle fremtidens indsats for sygedagpengemodtagere og at understøtte nye metoder og arbejdsgange på området.

Styrelsen har offentliggjort et samlet overblik over projekterne.

Overblikket giver indblik i,

  • hvilke projekter som starter på tværs af landet,
  • hvilke kommuner der deltager, og
  • hvilket fokus projekterne overordnet har.

Overblikket vil løbende blive opdateret og blandt andet suppleret med kontaktoplysninger på de projektansvarlige.

Overblikket kan findes på STARs temaside om sygedagpenge.

Læs mere her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2026/01/kommunale-pilotprojekter-paa-sygedagpengeomraadet?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2026-01-12&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Ny arbejdsmarkedsbalance – Følg jobsituationen for hele arbejdsmarkedet

Fra januar 2026 udkommer Arbejdsmarkedsbalancen på et forbedret metodisk grundlag, som styrker vurderingen af virksomhedernes rekrutteringsevne og de lediges muligheder for job.

Den nye version kan vurdere jobsituationen for 99 procent af arbejdsmarkedet mod knap 40 procent i den tidligere udgave. Det er derfor muligt at vurdere jobsituationen for alle stillinger.

Balancen vurderer arbejdsmarkedet for hver enkelt stillingsbetegnelse – både på landsplan og i regionerne. Den viser, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og hvor de ledige har gode jobmuligheder.

De tre største forbedringer er:

1) Ny model styrker vurderingen af mangel på arbejdskraft

2) Ny indikator for mangel på arbejdskraft: Mangelraten

3) Bedre mål for lediges jobmuligheder

Læs mere her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2026/01/ny-arbejdsmarkedsbalance-foelg-jobsituationen-for-hele-arbejdsmarkedet

Analyse: Mange der har mistet troen på job og uddannelse kommer alligevel i gang

I denne analyse har STAR undersøgt, om borgere, der har mistet troen på job eller uddannelse, trods alt kommer i gang.

Analysen viser, at en ud af fem, der har mistet troen, kommer i job eller uddannelse inden for et år. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlerne fortsat ser potentialet hos de modløse borgere.

Læs hele analysen her:

https://star.dk/da/om-styrelsen/nyt/nyheder/2025/12/ny-analyse-mange-der-har-mistet-troen-paa-job-og-uddannelse-kommer-alligevel-i-gang?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2025-12-16&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder