Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden (i opdateret version fra 2024) – og de tanker det har givet anledning til

Tal og statistik for 2022

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at nøgletallene viser en generel høj kvalitet i sagsbehandlingen hos seniorpensionsenheden. Dette understøttes af tallet for stadfæstede sager på 93% af klagesagerne og de meget lave tal for hjemvisninger og ændrede sager, som begge i 2022 udgjorde 6% af klagesagerne.

Lundsteen og Wiederquist bemærkninger

Vi oplever ofte, at der i praksis er udfordringer med netop denne ordning. I den forbindelse har vi gjort os nogle tanker om den måde seniorpensionssagerne behandles på:

Vejledningspligten
Vi er bekymrede for, om borgerne modtager den relevante vejledning i forbindelse med, at de opfylder betingelserne for at kunne søge om Seniorpension.
Har borgeren allerede en sag i kommune, forudsættes det, at rådgiveren på området er opmærksom på og kender til seniorpensionsmuligheden. Har borgeren ikke en sag i kommunen, kræver det, at borger selv kan finde informationen.

Processen – sagens oplysning
Efter de gældende regler skal borgeren ansøge om seniorpension på Borger.dk, herefter vurderer Seniorpensionsenheden, om borgeren er i målgruppen ud fra alder og beskæftigelseskrav.
Hvis borgeren er i målgruppen, sender Seniorpensionsenheden en forespørgsel til kommunen om fremsendelse af lægelige oplysninger og dokumentation for seneste beskæftigelse.

Vi ser i praksis, at kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Vi vil derfor gerne pege på kommunernes store ansvar i forhold til at bidrage med et solidt oplysningsgrundlag. Her tænker vi især på den helbredsmæssige del.
Dette arbejde forudsætter, at sagsbehandleren foretager en vurdering af, om de eksisterende oplysninger er aktuelle og fyldestgørende, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Dernæst forudsætter arbejdet en vurdering af hvilke oplysninger, det er relevant at indhente. Denne vurdering skal baseres på faglighed og ikke af prisen på en eventuel attest.

Erfaringsopbygning
Vi har en oplevelse af, at disse sager i et vist omfang har fået status af ”ekspeditionssager”.
Med det mener vi, at fokus bliver rettet mod at udfylde skemaet og medsende de eksisterende helbredsoplysninger uden, at sagsbehandleren laver de nødvendige faglige vurderinger, (som beskrevet ovenfor).
Hvis man i stedet tænker opgaven som egentlig sagsbehandling, opbygges der erfaring, og sagerne bliver bedre belyst – til gavn for borgerne.

Læs mere

Du finder hele redegørelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-redegorelse-om-behandling-af-klagesager-fra-seniorpensionsenheden-2022

Og mere uddybende materiale om tilsynet her: https://star.dk/da/tilsyn-kontrol-og-klager-over-a-kassernes-afgoerelser/tilsyn-med-seniorpensionsenheden/

Og for fuldstændighedens skyld, linker vi her til de 2 principafgørelser, der findes om seniorpension:

Principmeddelelse 39-22 om seniorpension og betydningen af aktuel beskæftigelse
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2022/71c1be43-8a65-49a8-a3fe-c2f98551836c

principmeddelelse 24-21 om seniorpension – vurdering af arbejdsevne i forhold til seneste job og arbejdsfunktioner – dokumentation for ressourcer og begrænsninger i det seneste job – varigt nedsat arbejdsevne og relevante behandlingsmuligheder
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2021/d3165d6b-d4a9-4068-b9ad-c2ca6082bfc4

Seniorpensionsenheden har lavet en fin informationsside, hvor der også er små videoer til borgerne: https://www.borger.dk/kampagnesider/seniorpension

Nyhed – Temaside om nyt kontanthjælpssystem

Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.

Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.

Se hele temasiden her:

https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem

Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven.

Beskæftigelsesministeriet har udstedt en ny vejledning om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Forskelsbehandlingsloven).
Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå loven og intentionerne bag den.

Vejledningen er blevet opdateret med nye afgørelser fra de danske domstole og EU-domstolen og den belyser, hvordan lovens bestemmelser skal forstås.

Desuden indeholder vejledningen nye afsnit om følgende lovændringer i forskelsbehandlingsloven:

  • I 2021 vedtog Folketinget en styrket beskyttelse af LGBTI personer. Ændringen indførte et  forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
  • I 2022 blev det desuden forbudt, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.

Vejledningen erstatter den hidtidige vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2019.

Læs hele nyheden fra beskæftigelsesministeriet og vejledningen her:

https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/04/ny-vejledning-om-forskelsbehandlingsloven

Nyhed fra Folketinget – Forslag til lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge (LF 163)

Baggrund:

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af aftalen om Bandepakke IV, der drejer sig om lommepengejobs, som skal vise børn og unge andre muligheder end kriminalitet.

Målgruppen er børn og unge i alderen 13-17 år:

  • som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
  • som, efter den dokumentation kommunen modtager fra politiet, er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Efter lovforslaget får kommunalbestyrelsen (kommunen) pligt til:

  • at afholde en samtale med den unge om muligheden for et lommepengejob,
  • at vejlede den unge om retten til lommepengejob – blandt andet om, at det er frivilligt for den unge at tage imod et lommepengejob og
  • at sørge for at lommepengejobbet etableres, hvis den unge ønsker det.

Lovforslaget giver mulighed for, at lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, efter aftale med andre offentlige arbejdsgivere eller hos private arbejdsgivere.

Det er også muligt for kommunen at indgå aftaler om partnerskaber med private virksomheder om lommepengejob.

Har kommunen ikke umiddelbart et job til den unge eller kan skaffe et hos en anden arbejdsgiver, er kommunen forpligtet til at oprette lommepengejobbet i eget regi.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob evalueres efter 3 år.

OBS: Denne ordning er, som beskrevet, kun gældende for en begrænset målgruppe i alderen mellem 14-17 år.

For god ordens skyld nævnes eksempler på andre muligheder for unge under 18 år:

Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Tilbud om virksomhedspraktik efter §57
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse efter LAB §90 – formentlig ikke relevant i praksis
  • Tilbud om anden vejledning og opkvalificering efter LAB §91
  • Tilbud om korte erhvervsrettede kurser efter LAB §97

Efter Barnets lov:

Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge med udbetaling af godtgørelse til den unge efter §32,stk.1 nr.4. Denne ordning forudsætter, at der lavet en børnefaglig undersøgelse efter §20.

Efter Lov om kommunal indsats for unge under 25 år: Praktik på en virksomhed for 15 – 17-årige efter §3 jf.§2j

Lovforslaget om lommepengejob forventes at træde i kraft d.1.7.2024

Læs lovforslaget her:

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l163/20231_l163_som_fremsat.htm

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

Aftalen indeholder to ændringer:

  • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
  • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm

Ændring af særloven for fordrevne fra Ukraine

Ændringerne er:

  • mulighed for tilskud til forsørgelse af et mindreårigt barn fordrevet fra Ukraine.
    Den voksne modtager af tilskuddet skal bo sammen med barnet, mens forældrene stadig er i Ukraine.
  • Hvis betingelserne er opfyldt, sidestilles sidestilles gifte forsørgere med enlige forsørgere i forhold til størrelse af offentlig forsørgelsesydelse og ret til børnetilskud, hvis ægtefællen befinder sig i Ukraine og ikke har mulighed for at bidrage til forsørgelsen.
  • Fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for de fordrevne fra Ukraine ændres fra 4 til senest 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering til en kommune.

Loven trådte i kraft 31. marts 2024.

Læs nyheden her: https://siri.dk/nyheder/2024/marts/aendring-af-saerloven-for-fordrevne-fra-ukraine/

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort en ny selvstændig rapport, der viser kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger systematisk op på, om kommunerne lever op til kravene om om samtaler og tilbud til ydelsesmodtagere i de første seks måneder af ledighedsperioden. 

For at gøre det lettere for kommunerne selv at følge med i deres indsats har STAR udviklet en ny rapport, hvor kommunernes tidlige indsats vises selvstændigt – den findes på Jobindsats: https://jobindsats.dk/rapportbank/kommunalt-tilsyn/kommunernes-tidlige-beskaeftigelsesindsats/

Læs hele STAR´s nyhed her: https://www.star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/03/ny-rapport-goer-det-nemmere-for-kommuner-at-foelge-med-i-den-tidlige-beskaeftigelsesindsats/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-03-19&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Gennemførelsen i praksis:

Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm