Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.
Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.
Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.
Sagens fremstilling
Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.
Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.
Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.
Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.
Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.
Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.
Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.
Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.
Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.
Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.
Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.
I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.
Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.
De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.
Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.
Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.
Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.
Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.
A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.
A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.
Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.
Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full