Afg. 16-24 om fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder

Afgørelsen fastslår, at ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferie afholdes – også når en fleksjobansat har lønperioder, der ikke følger kalendermånederne.

Det betyder, at feriegodtgørelsen skal fradrages i fleksløntilskuddet sammen med den løn, der udbetales i den lønperiode, hvor ferien afholdes.
Det er altså lønperioden der er styrende for beregningen og ikke kalendermåneden.

Fleksjobansatte har ret til fleksløntilskud under ferie med løn eller feriegodtgørelse – og fradraget foretages på samme måde som fradrag for en lønindtægt.
Derfor er det vigtigt at løn under ferie eller feriegodtgørelse fradrages i den rigtige periode – fordi hvis det skubbes, kan der risikere at ske for høj en nedsættelse, da man samlet rammer den indtægt, der fører til 55% nedsættelse.

Kommunen skal anvende de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret – og kommunen skal indhente oplysninger der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/3cb669f5-9051-4380-8fa9-70da94d2b73c

AFG.17-24 ophør af hjælp – Krav om dokumentation for manglende vilje til at stå til rådighed, når reglen om den skærpede rådighedssanktion anvendes.

Kommunen kan efter lov om aktiv socialpolitik §40a (LAS) træffe afgørelse om, at en borger mister retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren har fået en afgørelse om en sanktion på grund af manglende rådighed, og borgeren igen uden rimelig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed.

Det er en betingelse for at anvende denne sanktion, at kommunen konkret vurderer, at borgerens adfærd skyldes manglende vilje til at opfylde rådighedsforpligtelsen. Dette kan blandt andet vise sig ved:

  • at borgeren optræder negativt i forbindelse med, at kommunen giver tilbud eller altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud,
  • at borgerens optræden kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v.
  • at borgeren uden en rimelig grund – én eller flere gange – udebliver fra tilbud eller jobsamtaler eller ikke aktivt søger job m.v.

Vurderingen og begrundelsen for rådighedsvurderingen skal fremgå af afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

For at kommunen kan træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion, er det en betingelse, at borgeren har fået mindst én forudgående afgørelse om sanktion.

Det er et ufravigeligt krav, at kommunen skriftligt har vejledt borgeren om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner og deres betydning for hjælpen. Desuden skal borgeren og dennes eventuelle ægtefælle være skriftligt vejledt om den skærpede rådighedssanktion.

Det er af afgørende betydning, at kommunen overholder de særlige krav til sagsbehandlingen, når borgeren er visiteret som aktivitetsparat. Her tænkes blandt andet på partshøringsreglen med krav om kontakt til borgeren og kravet om konkret begrundelse for vurderingen af, at sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Øvrige betingelser

  • Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion, give borgeren en aktivitet, som borgeren kan møde ind til. Borgeren modtager hjælp for de dage, hvor borgeren deltager i aktiviteten.
  • Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen, hvornår den er gældende fra, og at borgeren kan påbegynde tilbuddet eller aktiviteten samme dag.
  • Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion foretage en konkret vurdering af, om en borger skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0b1c0e6e-3de5-4a75-a12c-e26c066b9d6d

Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Overblik over arbejdspligten efter LAB – som ikke er endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 12, som – blandt andet – indeholder forslaget om arbejdspligt, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025 med følgende overgangsordning:

  • 1.januar til og med den 31. maj 2025: Personer,der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
  • 1.juli til og med den 30. november 202: Kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
  • 1.til og med den 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Kommende lovgrundlag: LAB §§105a og 105b

Målgruppe: Personer som modtager kontanthjælp efter d.1.1.2025 uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i LAS, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tilrettelæggelse af indsatsen: Jobcentret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten. Når indsatsen tilrettelægges, skal der tages hensyn til personens helbredsmæssige situation. Det betyder, at Jobcentret efter en konkret vurdering kan nedsætte antallet af timer, som personen skal deltage i for at opfylde arbejdspligten.

Tidsfrist: Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

Indsatsen – tilbud:

Indsatsen kan bestå af tilbud om

  • virksomhedspraktik efter kapitel 11,
  • ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
  • nytteindsats efter kapitel 13.

Indsatsen kan i særlige tilfælde også indeholde tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14. Det er dog et krav, at der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Forventningen skal være, at tilbuddet kan føre til et konkret job.

Kapitel 14 kan også anvendes i følgende tilfælde:

1) Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Beregning af timetallet:

Når timetallet i arbejdspligten beregnes medtages timer,

  • hvor personen er ansat som på ordinære vilkår,
  • den tid personen deltager i samtaler på jobcenteret
  • den tid hvor personen deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter,
  • den tid hvor personen er ansat som vikar i en jobrotationsordning,
  • den tid personen deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Supplerende:

Vi vil gerne henvise til STARS glimrende hjemmeside, hvor der findes mere om arbejdspligten på følgende link:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/faa-overblik-over-indholdet-i-ny-arbejdspligt

Læs mere om lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l12/index.htm

Desuden vil vi gerne henvise til Webinar om ny arbejdspligt 9. januar:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/kom-til-webinar-om-ny-arbejdspligt-9-jan-2025

Opdateret vejledning om standbyordning for sygedagpengemodtagere

Opdateringen af vejledningen er imødekommelse af den politiske aftale om forenkling og målretning af sygedagpengesystemet.

Det skal du særligt lægge mærke til:
– Den sygemeldte og kommunen kan aftale at holde kontakten under standbyordningen, hvis den sygemeldte selv ønsker det
– Kommunen skal gære den sygemeldte opmærksom på, at vedkommende altid kan kontakte kommunen efter behov

Du finder hele vejledningen her – scroll til punkt 10.5 for at finde de konkrete ændringer
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9596

Og husk at STAR har lavet en temaside og om den nye sygedagpengesaftale – den finder du her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Sanktioner 3 -Praksisundersøgelse om sanktion ved udeblivelse fra tilbud eller samtale

Baggrund:

Ankestyrelsen har gennemgået 96 sager, hvor kommunen har sanktioneret en kontanthjælpsmodtager efter lov om aktiv socialpolitik (LAS).

Der er tale om sager, hvor der er foretaget fradrag i ydelsen på grund af

  • udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud uden rimelig grund efter LAS §36

eller

  • udeblivelse fra en jobsamtale uden rimelig grund efter LAS § 37.

De berørte borgere er visiteret som enten jobparate eller aktivitetsparate.

Resultater:

Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise næsten en tredjedel af sagerne, hvis der havde været tale om klagesager. De fleste af disse sager drejer sig om aktivitetsparate borgere.

Anbefalinger:

  • Sagen skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse sagen, indtil der grundlag for at vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive. Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om sygdom ikke tilsidesættes.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, hvordan borgeren er visiteret. Dette er nødvendigt for at anvende de rigtige regler.
  • Aktivitetsparate borgere: Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse, skal der altid lægges vægt på, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal sanktioneres.
  • Aktivitetsparate borgere: Hvis kommunen skal træffe afgørelse om udeblivelse, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgerens rådighed. Vurderingen foretages på baggrund af de samlede oplysninger i sagen om borgerens forhold. Det skal begrundes i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.
  • Aktivitetsparate borgere: Kommunen skal i sager om udeblivelse anvende den særlige partshøringsregel, der gælder for denne gruppe borgere. Hvis borgerens bopælsadresse er kendt, skal kommunen som hovedregel forsøge at få personlig kontakt med borgeren på bopælen. Dette gælder, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.
  • Kommunen skal begrunde, hvorfor man vurderer, at hver af betingelserne for at kunne sanktionere borgeren, er opfyldt i den konkrete sag.

OBS: I praksisundersøgelsen fremgår et flowchart, som kan bruges til at understøtte sagsbehandlingen i sager, hvor borgeren oplyser, at sygdom at udeblivelsen skyldes sygdom – Se side 25 i rapporten.

LÆS hele praksisundersøgelsen her:

https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Læs hele artiklen undersøgelsen i Nyt fra Ankestyrelsen her:https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/ny-praksisundersogelse-fra-ankestyrelsen-om-kommunernes-anvendelse-af-sanktioner-over-for-borgere-kommunerne-laver-fejl-i-sagsbehandlingen-i-naesten-en-tredjedel-af-sagerne/view

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Indhold:

I denne artikel beskæftiger vi os med anbefalingerne fra ekspertgruppen. Der er tale om et forsøg på at give et overblik over anbefalingerne på en overskuelig måde. De fulde anbefalinger findes i rapporten fra s.16-39.

Målsætninger:

Ekspertgruppen har opstillet fire centrale målsætninger for en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats, som alle er afspejlet i kommissoriet for gruppens arbejde.

De centrale værdier er her frihed, forenkling og værdighed.

I kommissoriet er der en række mere specifikke mål for den kommende reform, som indebærer nogle svære balancer. Det drejer sig blandt andet om en besparelse på tre mia. kr. årligt, mere frihed og en uændret strukturel beskæftigelse.

De fire målsætninger :

Høj beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsens hovedformål er at sikre en høj og stabil beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte en lav tilgang til og hurtig afgang fra ledighed, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

Indsatsen skal også understøtte, at borgere længere fra arbejdsmarkedet hjælpes tættere på et job eller uddannelse.

Lave omkostninger

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes mod lave omkostninger, hvor gevinsterne ved indsatsen vejes op imod udgifterne. Lave udgifter peger som udgangspunkt i retning af mindre indsats, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med høj beskæftigelse.

Tilfredshed og værdighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes, så flest mulige borgere er tilfredse og samtidig har en oplevelse af medbestemmelse på et værdigt og kompetent forløb. Høj tilfredshed kan stå i modsætning til målet om høj beskæftigelse, som nødvendiggør pligter til borgere i indsatsen.

Enkelhed og gennemsigtighed

Indsatsen bør indrettes så enkelt og gennemskueligt, at alle implicerede parter kan gennemskue reglerne. Enkle og gennemskuelige regler gør det lettere for borgerne at kende deres rettigheder og forventningerne til dem.

Anbefalinger

Seks hovedanbefalinger

  1. Få målgrupper og særregler

    Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med afskaffelse af en lang række særregler.

    Ny målgruppestruktur med fem indsatsgrupper:

    1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

    2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere)

    3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

    4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere)

    5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

    Uddybende: Der er tale om en markant forenkling fra de nuværende 13 målgrupper i indsatsloven.

    Forenklingen betyder, at en række af de eksisterende målgrupper og ydelser afskaffes, og at flere målgrupper lægges sammen i nye indsatsgrupper. Dette gælder bl.a. ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt revalidering.

    Få indsatsgrupper vil forenkle indsatsen, lette administrationsbyrden i kommunerne, samtidig bliver beskæftigelsessystemet mere gennemsigtigt for alle implicerede.

    2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

      Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.

      Ekspertgruppen lægger op til en halvering af de nuværende særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette skal give kommunerne og de enkelte sagsbehandlere bedre mulighed for at vurdere, hvornår og hvilke indsatser, der giver mening for borgerne. Ekspertgruppen anbefaler et nyt fleksibelt kontaktforløb som et redskab for kommunerne og a-kasserne centreret om nogle få centrale krav. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal fremover til én årlig opfølgning, hvor kommunen skal følge op på borgerens sag. Fokus i opfølgningen skal rettes mod fremdrift mod job eller lønnede timer.

      3. Værdigt sanktionssystem i balance

        Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.

        Formålet med sanktioner i beskæftigelsesindsatsen er at sikre borgernes rådighedsforpligtigelse gennem overholdelse af reglerne og deltagelse i relevante indsatser.

        Et nyt sanktionssystem skal derfor indrettes, så pligterne i højere grad er gennemskuelige og passer med forskellige borgeres forudsætninger og evner.

        Ekspertgruppen anbefaler, at borgere tæt på arbejdsmarkedet også fremover skal mødes med en klar forventning om, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse. Derfor skal der fortsat være en række konkrete krav til borgernes rådighed.

        Borgere længere fra arbejdsmarkedet: Sanktionsreglerne skal fremover kun bringes i spil, når tilliden brydes.

        Borgeren mødes hermed med større tillid, værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at borgeren kan komme i job.

        4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

        Jobcentrene nedlægges. Kommunerne får fuld juridisk frihed til at beslutte, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden. Ændringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne. Kommunernes organisering er et vigtigt element til at sikre, at kommunerne kan arbejde helhedsorienteret og på tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes kan friheden i organiseringen åbne op for samarbejde på tværs af kommunegrænser og give mulighed for større inddragelse af a-kasser og private leverandører.

        5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

        A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.

        Organisering af beskæftigelsesindsatsen er et middel til at opnå målsætningerne for indsatsen. Arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser og private leverandør skal derfor tilrettelægges med henblik på at opnå høj beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed og værdighed samt enkelhed og gennemsigtighed.

        Mere konkrete eksempler på anbefalinger:

        • A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder
        • Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen
        • Øget brug af private leverandører gennem udbud

          6. Fra proceskrav til resultatstyring

        Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.

        Det samlede styringstryk i kommunerne reduceres. Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at skærpet tilsyn bliver erstattet med en ny og enkel resultatbaseret opfølgning, der kan styrke kommunerne og a-kassernes fokus på at hjælpe borgerne i arbejde. Et vigtigt fokus for ekspertgruppen er desuden, at der fremover kommer mere systematisk viden om tilfredsheden med indsatsen blandt både borgere og virksomheder.

        Ekspertgruppen anbefaler f.eks., at kommunerne og a-kasserne i den resultatbaserede opfølgning måles på henholdsvis fem og tre udvalgte resultatmål.

        LÆS hele rapporten her: https://bm.dk/media/zxbnsxyy/bm-full_report.pdf

        Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

        I vores nyhedsbrev i maj skrev vi om Lovforslag 152 – skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

        Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 30. maj 2024.

        I vores indlæg fra maj – som du finder her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2024/05/02/lf-152-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik/ – kan du læse om de ændringer der har virkning for personer der modtager hjælp efter aktivloven 1. juli 2025 eller senere.

        Se vedtaget lovforslag her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L152/som_vedtaget.htm

        Socialt frikort

        Folketinget har i maj 2024 besluttet at gøre Socialt frikort til en permanent ordning, så socialt udsatte fortsat kan tjene op til 41.280, – kroner (2024-niveau) om året uden at blive trukket i ydelser.

        MÅLGRUPPE
        – Over 18 år
        – Opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp – altså lovligt ophold i DK i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år
        – Er i målgruppen for hjælp efter afsnit 5 i Lov om Social Service – Hjælp og støtte til voksne
        – Har ikke været i ordinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på mere end 10.320, – kroner (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder

        Pensionister, førtidspensionister og personer i ressourceforløb er også omfattet målgruppen, ligesom borgere deltagere i aktiveringstilbud i kommunen også kan få socialt frikort.

        Selvstændige kan også visiteres til socialt frikort, men det er ikke muligt at bruge det sociale frikort til indtægter fra egen virksomhed.

        VISITATION
        Det er borgers opholdskommune der visiterer til og bevilger socialt frikort.

        Det er kommunernes eget ansvar at udarbejde ansøgningsskema til socialt frikort og der er ikke krav til visitationsprocessen. Det er således op til den enkelte kommune, om man anvender VUM (Voksenudredningsmetoden) , andre metoder eller udvikler et særskilt udrednings. eller screeningsredskab.

        VARIGHED
        Der er ikke udløbsdato på socialt frikort, og alle sociale frikort udstedt før ordningen blev gjort permanent, er automatisk videreført.

        FLYTNING
        Det sociale frikort følger borgeren, så der skal ikke ske ny visitering, hvis borger flytter til ny kommune.

        HVORDAN FÅR KOMMUNEN BESKED OM INDTÆGT VIA SOCIALT FRIKORT
        Udbetaling for arbejde, der er udført via socialt frikort skal indberettes i en særskilt IT-løsning og kommunen skal aktivt logge ind i IT-løsningen for at se hvad der er indberettet.

        AKTUELLE FACTS
        – Der er i dag 11.813 borgere med socialt frikort
        – Der er 6.600 borgere med en eller flere ansættelser
        – Der er oprettet 454 sociale frikort inden for de sidste 30 dage (20.09.2024)
        – 98 kommuner har visiteret borgere til socialt frikort
        – 4.055 virksomheder har ansat borgere med socialt frikort

        Find mere info om socialt frikort her: https://socialtfrikort.dk/