Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
I denne artikel forsøger vi at give et overblik over aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen her i landet.
OBS: Der endnu kun tale om en politisk aftale, det vil sige, at de lovforslag, som skal udmønte aftalen, ikke foreligger endnu.
Mere værdighed, større frihed og færre regler
Denne overskrift indeholder en stor del af tankerne bag aftalen om reformen.
Aftalen tager udgangspunkt i det fleksible arbejdsmarkedet og den høje grad af beskæftigelse vi har her i landet. Der lægges dog ikke skjul på, at regelsættet er blevet for kompliceret og for dyrt. Derfor ønsker aftalepartnerne af gennemføre historiske ændringer i form af forenklinger. Her tænkes blandt andet på friere rammer for kommunernes organisering af beskæftigelsesindsatsen, sagsbehandlernes muligheder for at lave individuelt tilpassede indsatser og flere handlemuligheder for borgerne. Ændringerne i reglerne skal resultere i et mere enkelt og gennemskueligt beskæftigelsessystem for alle parter.
Blandt andet fremhæves det i aftaleteksten, at borgerne fremover årligt skal deltage i ca. en halv million færre samtaler i kommuner og a-kasser.
Grundlæggende er der ikke ændret i beskæftigelsesindsatsens hovedformål, som fortsat er at understøtte den lediges vej til beskæftigelse og at matche samfundets og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed.
Aftalen tager udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger – de 6 grundelementer med overskrifterne:
- Forenkling af målgrupper
- Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
- Værdigt sanktionssystem i balance
- Frihed i organisering
- Mere plads til a-kasser og private aktører
- Fra proceskrav til resultatstyring
Resten af artiklen indeholder en uddybning af de enkelte grundelementer.
Forenkling af målgrupper
De nuværende 13 målgrupper i Beskæftigelsesloven (LAB) ændres til i alt fem målgrupper.
Formålet er, at færre målgrupper giver et mindre komplekst system.
Ændringen vil skabe mulighed for en sammenhængende indsats for borgerne. Aftalen indeholder blandt andet følgende ændringer:
- Borgere skal mødes som parate til at tage et job. Dermed er udgangspunktet for alle borgere, at de er jobparate.
- Individuelt fokus i uddannelsesindsatsen for unge. I erkendelse af, at ikke alle bliver erhvervsaktive via uddannelse afskaffes uddannelsespålægget. Dette gælder også for dagpengemodtagere.
- Særregler med krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte samt læse-, skrive-, regnetests afskaffes. Kommunen kan fortsat give disse efter behov.
- Borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Følgende ordninger udfases og afskaffes derfor: Ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, særlig støtte, indsatsgarantien, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator i forbindelse med et konkret tilbud.
- Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.
Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren
Fagligheden og initiativretten skal gives tilbage til sagsbehandlerne. En lang række proceskrav bortfalder, og kommunerne får dermed bedre muligheder for at give den individuelle og koordinerende indsats, som de er forpligtede til.
Derfor afskaffes følgende:
- Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal kun have samtaler og tilbud, der er nødvendige for at komme i job. Kravene til antal samtaler og tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige vil fremover være mindst fire samtaler og ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder.
- Øvrig vejledning og opkvalificering skal igen kunne medregnes som ret og pligt tilbud.
- Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet skal have den relevante indsats, der – efter en faglig vurdering – er individuelt tilrettet den enkelte.
- For borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler én samtale inden for de første seks måneder.
- For borgere længere fra arbejdsmarkedet indføres en årlig afklaring af, om borgeren får den rette ydelse og den rette indsats. Kommunen får mulighed for at fritage aktivitetsparate borgere fra indsatsen og kontaktforløb i kortere perioder.
- Sygemeldte i job skal som udgangspunkt ikke til samtaler eller opfølgning i kommunen. Dette gælder dog kun, hvis sygemeldte og arbejdsgiver forventer sygefravær mindre end 26 uger.
- Ungeløftet styrkes og gøres permanent
- Kravet om etablering af rehabiliteringsteams afskaffes. Den sundhedsfaglige rådgivning (læge) fra klinisk funktion skal fortsat anvendes i sager om førtidspension og fleksjob.
- Ordningerne med jobrotationsordningen og puljen til uddannelsesløft afskaffes.
- Positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge udvides til 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne
- For at styrke beskæftigelsesfagligheden og opkvalificeringen af sagsbehandlere og ledere i kommuner og A-kasser afsættes en pulje på i alt 100 mio. kr. i 2027 og 2028 til opkvalificering.
- Den statslige VEU-koordinering bortfalder.
Værdigt sanktionssystem i balance
Borgere skal have en værdig behandling i beskæftigelsesindsatsen, og indsatsen skal målrettes den enkeltes behov.
- Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal – som udgangspunkt – ikke sanktioneres. Sagsbehandleren skal ud fra en konkret socialfaglig vurdering af borgerens situation beslutte, om det er relevant at anvende rådigheds- og sanktionsreglerne.
- Der skal være tydelige rådighedskrav for borgere tættere på arbejdsmarkedet. Derfor forenkles den skærpede rådighedssanktion.
- Sygemeldte skal behandles værdigt. Derfor indføres en række ændringer som lemper reglerne om sanktionering af sygemeldte. F.eks. kan sygedagpengene kun bortfalde, så længe den sygemeldte forhaler helbredelsen.
Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat være kommunalt forankret. Ændringerne skal gøre det muligt at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold i samarbejde med andre aktører. De nye regler skal give bedre muligheder for, at kommunen kan sammentænke forløb og indsatser på tværs af forvaltninger og fagligheder.
- Den friere organisering giver kommunerne mulighed for selv at beslutte, om beskæftigelsesindsatsen skal varetages i eksempelvis en samlet beskæftigel-
ses, social- og sundhedsforvaltning. I friheden ligger også, at kommunen kan beslutte, at nogle målgrupper skal have en indsats varetaget i en anden forvaltning.
- Der indføres en tidsbegrænset bestemmelse om, at de lokale politiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen skal ske i ét udvalg ved overgangen til en ny beskæftigelsesindsats.
- Der vil fortsat krav om én indgang for virksomheder og understøttelse af arbejdsmarkedets behov.
Mere plads til a-kasser og private aktører
Borgere skal have mere indflydelse på deres forløb. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.
- Som et treårigt forsøg får udvalgte dagpengemodtagere frit valg mellem et kontaktforløb hos kommunen, a-kassen eller en anden aktør i de første fire ledighedsmåneder.
- Udvalgte dagpengemodtagere får – i en treårig forsøgsperiode – mulighed for at gennemføre de første 4 måneder af kontaktforløbet hos a-kasserne.
- Fremover skal ledige borgere kunne registrere og arbejde med deres CV- og Joblog-registreringer, uanset hvilket it-løsning de bruger i regi af kommuner og a-kasser.
- Det være lettere for private leverandører og forskere at få adgang til data fra beskæftigelsesindsatsen.
Fra proceskrav til resultatstyring
Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal rettes mod, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse. Styringen skal drives af resultatstyring frem for proceskrav.
- Kommuner skal i fremtiden bruge færre ressourcer på at leve op til proceskrav i beskæftigelsesindsatsen. Derfor afskaffes det skærpede tilsyn.
- Den statslige opfølgning på området skal fremover fokusere på,
kommunernes resultater med at få borgere i job eller uddannelse, og
om indsatsen skaber varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der vil også blive fulgt systematisk op på virksomhedernes tilfredshed.
- Der indføres en jobpræmie, som skal forbedre kommunernes lyst til at investere i borgere længst fra arbejdsmarkedet. Kommunen kan bruge indtægterne fra jobpræmien til dækning af serviceudgifter.
- Der afsættes 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap, mens en række puljer for eksempel med fokus på sygemeldte og ledige med særlige udfordringer nedlægges.
- Rekruttering (STAR) skal fremover – blandt andet – facilitere, at ledere og sagsbehandlere i kommunerne og a-kasserne kender til best practice på beskæftigelsesområdet.
Yderligere initiativer
- Harmonisering af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien
Udbetaling af social pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og
tidlig pension) og kontanthjælp stoppes for nuværende og kommende anbringelses- og behandlingsdømte.Regler for udbetaling af forsørgelsesydelser i
retspsykiatrien ensrettes mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og
varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse.
- Fleksløntilskuddet skal ikke længere kunne medføre modregning i pension.
Det skal bidrage til, at fleksjobbere ligestilles med andre ægtefæller/samlevere
til en folke -, senior- og førtidspensionist i ordinær beskæftigelse, hvor arbejdsindkomst ikke indgår i pensionsberegningen.
Indfasning og implementering
De elementer i aftalen, der drejer sig om øgede frisættelse, forenkling og værdighed skal implementeres så tidligt som muligt.
- Tidlige initiativer implementeres ved ændringslov med ikrafttrædelse henholdsvis d.1.februar 2026, 1. juli 2026 og d.1. januar 2027 (for de tiltag, der er omfattet af forlig om førtidspension og fleksjob).
De tidlige initiativer indeholder udfasning af ordninger, hvor ydelser afskaffes, og tilgangen til ordningerne stoppes, herunder for eksempel afskaffelse af jobrotationsordningen og revalideringsordningen. Udfasningen vil ikke have betydning for de borgere, som allerede er visiteret til eller bevilget ordningerne.
Der er lagt op til,
- at reglerne om skærpet tilsyn og
- kravene om pligt til at etablere jobcentre
afskaffes fra d. 1. februar 2026.
Der er lagt op til,
- at afskaffe proceskrav, som vil give anledning til tilpasninger og omorganiseringer i kommunerne
- afskaffelse rehabiliteringsteams samt
- reduktion af krav til samtaler, mere fleksible rammer for ret og pligt til tilbud og *særlig støtte.
træder i kraft 1.juli 2026
*Særlig støtte udfases over tre år for målgrupper, der har adgang til ydelsen pr. 1. januar 2026.
2) Ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag. Dette omfatter blandt andet den ny målgruppestruktur mv.
