Kategori: Beskæftigelse

Udgivet den

NYHED fra STAR: Få viden om effektiv jobsøgning og samtaler med ledige

STAR har udgivet to Vidensopsamlinger med tilhørende slides: ‘Viden om samtaler’ samt ‘Viden om jobsøgning’.

For at understøtte arbejdet har STAR samlet den eksisterende viden fra forskning og analyser omkring effektiv jobsøgning og samtaler med jobparate ledige.

Vidensopsamlingerne giver et overblik over effektive greb, og de kan derfor bruges i arbejdet med at hjælpe jobparate ledige i job.

Samtidig kan viden være med til at kvalificere faglige drøftelser og understøtte lokale beslutninger og prioriteringer af indsatser.

Viden peger blandt andet på,

  • at jobrettede samtaler hjælper ledige hurtigere i arbejde,
  • at medarbejderne spiller en vigtig rolle som jobformidlere,
  • at en tidlig og aktiv jobsøgning kan øge sandsynligheden for at komme i job.

Læs vidensopsamlingerne her:

https://star.dk/da/viden-og-tal/viden-om-hvad-der-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/ledige-taet-paa-arbejdsmarkedet

Udgivet den

AFG. 8-26 – brugen af Anden Aktør og sagsbehandlingen:

Den konkrete sag, der er behandlet i denne afgørelse, drejer sig om afslag på forlængelse af sygedagpenge. Her behandles kun den del, der drejer sig om samarbejdet med anden aktør.

Lovhjemmel:

Udgangspunktet for brug af anden aktør er, at det kræver klar lovhjemmel, hvis en kommune helt eller delvist vil overlade sin afgørelseskompetence til en anden aktør.

Det er dermed ikke muligt for anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.

Den eneste undtagelse er afgørelser, hvor repræsentanten for anden aktør og borger er fuldt ud enige om vurderingen af uarbejdsdygtigheden.

Sagsforberedelse:

Kommunen kan anvende anden aktør ved forberedelsen af afgørelsessager – også sager om retten til sygedagpenge.

Det betyder, at anden aktør kan og skal foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt – herunder også partshøringer og udarbejdelse af indstillinger til selve afgørelsen.

Generelle krav til overladelse af sagsforberedelse til anden aktør

Ankestyrelsen omtaler i afgørelsen de vigtigste forudsætninger for brugen af anden aktør i sagsforberedelsen, når der skal træffes afgørelser:

  • Den anden aktør har den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven.
  • Opgaven kan udføres uden, at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden. Det vil sige, at den anden aktør ikke må optræde i en dobbeltrolle.
  • De sagsbehandlingsskridt, som den anden aktør foretager, skal leve op til de krav, der stilles til god sagsbehandlingsskik.
  • Ordningen skal tilrettelægges sådan, at der er sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for borgeren.
  • Kommunen skal på en hver måde stå inde for sagsbehandlingen og den afgørelse, som er truffet.

Det sidste krav betyder blandt andet, at kommunen skal vurdere,

  • om sagen er tilstrækkeligt oplyst,
  • om sagsfremstillingen fra den anden aktør er fyldestgørende, og
  • om der er taget hensyn til de oplysninger, der er indhentet.

OBS: Kommunen skal herefter træffe afgørelsen i sagen.

Den konkrete sag:

Anden aktør lavede et oplæg til afgørelsen om retten til sygedagpenge, som kommunen brugte i forbindelse med partshøringen og udarbejdelsen af selve afgørelsen. 

AFGØRELSEN fra AST:

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens brug af anden aktør ikke var i strid med rammerne for anvendelse af anden aktører.

Kommunen havde forud for afgørelsen overladt sagsbehandlingen til

  • den anden aktør, som havde de nødvendige faglige forudsætninger for at udføre opgaven,
  • de enkelte dele af sagsbehandlingen levede op til de krav, som stilles til offentlige myndigheder, og
  • sagens forløb medførte ikke tab af rettigheder for borgeren.

Det er værd at bemærke, at kommunen:

  • Selv partshørte,
  • Selv traf afgørelse om afslag på forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge
  • Kommunen anvendte oplægget til afgørelse fra den anden aktør ved afgørelsen.

Læs hele afgørelsen her:https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-8-26-om-sygedagpenge-anden-aktoer-sagsforberedelse

Udgivet den

Afg.7-26 – Håndteringen af fradrag i kontanthjælp, når fritvalgsordningen bruges 

OBS:
De to sager i denne afgørelse drejer sig om beregning af uddannelseshjælp.

Reglerne om ydelser efter Lov om aktiv social politik (LAS) er forenklet. Fra den 1.februar 2026 omhandler reglerne om fradrag af lønindtægter derfor kun ydelsen kontanthjælp.

Det fremgår af afgørelsen:

  • Hvordan indbetalinger på fritvalgsordninger skal behandles, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen.
  • Hvornår udbetaling fra en fritvalgsordning skal vurderes som indtægt eller som formue efter LAS.

Fradrag af lønindtægter

Lønindtægter skal trækkes fra i kontanthjælp. Når lønindtægten gøres op, fratrækkes en række udgifter, så det bliver den skattepligtige personlige indkomst, der trækkes fra i kontanthjælpen.  De udgifter der fratrækkes er, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, eventuelle kollektive pensionsbidrag og henlagte feriepenge. Endvidere reduceres indtægten med et arbejdstimefradrag.

Fritvalgsordninger

Her er tale om en ordning, hvor en arbejdsgiver indbetaler en procentdel af den ansattes løn til en fritvalgskonto. Den ansatte kan bruge midlerne til fx fridage eller lignende.

Indbetalinger til en fritvalgsordning:

Hvis fritvalgsordningen fremgår af en overenskomst m.v. skal indkomsten reduceres med indbetalinger til ordningen, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen, Baggrunden er, at beløbet på tidspunktet for indbetalingen ikke indgår i den skattepligtige personlige indkomst.

Fremgår fritvalgsordningen ikke af en overenskomst m.v. reduceres indkomsten ikke med indbetalingerne.

Baggrunden er, at indbetalingen indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet.

Udbetalinger fra en fritvalgsordning

Hvis fritvalgsordningen fremgår af en overenskomst m.v. behandles udbetalingen som en indtægt, der skal trækkes fra i kontanthjælpen. Baggrunden er, at udbetalingen beskattes på udbetalingstidspunktet.

Hvis fritvalgsordningen ikke fremgår af en overenskomst m.v. skal udbetalingen behandles som formue.

Læs hele afgørelsen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-7-26-om-uddannelseshjaelp-kontanthjaelp-selvforsoergelses-og-hjemrejseydelse-overgangsydelse-fradrag-for-indtaegter-loenindtaegter-fritvalgsordning

Udgivet den

Ny vejledning om beregning af klagefrister

Som følge af at PostNord er ophørt med at omdele breve i Danmark pr. 30. december 2025, er der kommet en ny vejledning om beregning af klagefrister.

Der er kun foretage mindre justeringer i de dele af vejledningen der omhandler beregning af klagefrist i sager, hvor afgørelsen meddeles via digital post.

Begyndelsestidspunktet for klagefristen

Fysisk brev:

Klagefristen begynder at løbe, på det tidspunkt hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til borgeren.

Et brev kan antages at være kommet frem på det seneste tidspunkt, hvor postdistributørens leveringsbestemmelser angiver at brevet vil være leveret.
Det betyder, at hvis det fremgår at et brev vil være leveret inden for 2 – 5 hverdage, så kan man antage at brevet er kommet frem til modtageren 5 hverdage efter det er dateret og sendt.

Denne formodning skal fraviges i de tilfælde, hvor postdistributøren registrerer et præcist tidspunkt for levering af forsendelsen.

Der kan også være situationer, hvor man det må lægges til grund at brevet er kommet senere frem, eksempelvis hvis der har været forsinkelser ved postleverandøren.

Digitale meddelelser:

Klagefristen skal regnes fra den dato hvor meddelelsen er tilgængelig i modtagerens postløsning, uanset hvilket tidspunkt på døgnet det er. Dette gælder også hvis meddelelsen bliver tilgænglig på ikke arbejdsdage.

Udløbsdagen for klagefristen

Denne beregning sker på samme måde, uanset hvordan meddelelsen er fremsendt til borgeren.

Den dag hvor afgørelsen er kommet frem, tælles ikke med i klagefristens længde.

Udløber klagefristen i en weekend, på en helligdag eller en lukkedag i kommunen – udløber klagefristen på førstkommende hverdag.

Præcis angivelse af klagefrist

I de tilfælde hvor det er muligt, bør myndigheden så vidt muligt angive klagefristen meget præcist med dato og eventuelt klokkeslæt.

Rettidig modtagelse af klage

Fysisk brev:

Skal være myndigheden i hænde senest ved kontortids ophør, den dag fristen udløber.

Digital meddelelse:

Klagen skal være myndigheden i hænde senest kl. 23.59, den dag fristen udløber.

Fejlagtig fremsendelse

Som udgangspunkt skal borgeren stilles som om klagen er modtaget rettidigt, hvis den inden for fristens udløb er modtaget ved en myndighed, der har pligt til at videresende klagen til den rette myndighed.

Dog kan en klage – afleveret til en forkert myndighed – ikke uden videre kunne anses for at være rettidig, hvis borgeren forinden har fået en korrekt og fyldestgørende klagevejledning.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt der er undskyldelige omstændigheder for borgeren.

Du finder vejledning nr. 9292 af 20/02/2026 her.

Udgivet den

Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, har indgået en aftale om en systematisk gennemgang af visse førtidspensionssager.
Forventningen er, at det vil dreje sig om 5.000 sager.

Undersøgelsen skal være gennemført inden udgangen af 2026.

Aftalepartierne er enige om, at resultaterne og erfaringerne fra undersøgelsen skal indgå i senere drøftelser om yderligere tilpasning af reglerne for tilkendelse af førtidspension.

Målgruppe:

Målgruppen for den systematiske sagsgennemgang er:

  • Nytilkomne personer under 60 år, som modtager førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003.

Med nytilkommen menes personer, der er registreret i CPR, som førstegangsindrejst fra et tredjeland, eller som er indrejst efter udlandsophold i mere end 12 sammenhængende måneder.

  • Afgrænsningen omfatter også danske statsborgere og unionsborgere, som er indrejst efter 12 måneders sammenhængende ophold i lande udenfor EU/EØS.
  • Personerne skal være bosat i et af de udvalgte boligområder med mindst 1.000 beboere. Boligområderne er tillige udvalgt efter socioøkonomiske kriterier.

Sagsbehandlingen:

Kommunerne skal indkalde alle personer i den udvalgte målgruppe til en samtale. Med udgangspunkt i samtalen og de eksisterende oplysninger vurderer kommunen om, der er sagligt grundlag for at genoptage sagen.

Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at genåbne en førtidspensionssag, skal sagen oplyses i fuldt omfang.

Som sidste skridt skal kommunen sende alle sager til udvalgte kommuner, som får kompetence til at gennemgå og validere sagerne og træffe afgørelse i de sager, der er genåbnet.

Læs mere her:

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/aftale-om-systematisk-gennemgang-af-udvalgte-foertidspensionssager

Udgivet den

Snart får kommunerne bedre mulighed for at investere i løntimer med midler fra jobpræmien

Jobpræmieordningen, som er en del af beskæftigelsesreformen, trådte i kraft den 1. januar 2026.

Den 3. februar i år udbetaler STAR for første gang midler fra ordningen til kommunerne.

Ordningen skal understøtte kommunernes arbejde med at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job med løntimer.

Det er et krav for, at personerne tæller med i opgørelsen af udbetalingen af præmien, at de har modtaget hjælpen i minimum et år.

Kommunerne kan frit bruge midlerne til serviceudgifter.

Udbetaling af midlerne:

  • For 2026 udbetales efter antallet af personer hver kommune havde i målgruppen den 1. marts 2025.
  • Udbetalingen i 2027 vil også afhænge af antallet af borgere i målgruppen.
  • I 2028 afhænger udbetalingen derimod af, hvor stor en andel af målgruppen, som kommunen får i løntimer i løbet af 2026.

Læs mere her:

https://star.dk/tilskud/jobpraemie-til-kommunerne

Udgivet den

Kompetencebehov i fremtidens beskæftigelsesindsats – KL

Som en del af projektet “Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen” er der foretaget en omfattende undersøgelse blandt medarbejdere og ledere. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at afdække,

  • hvor beskæftigelsesfagligheden står stærkest, og
  • hvor der er størst potentiale for kompetenceudvikling.

Det fremhæves blandt andet, at et centralt udviklingsområde – for både ledere og medarbejdere – er deres forståelse af nye teknologier, herunder AI.

Resultaterne peger også på vigtigheden af, at man i beskæftigelsesindsatsen forstår og formår at udfordre lokale virksomheders rekrutteringsbehov. Det samme gælder for virksomhedernes måder at rekruttere på.

Undersøgelsen er med til at danne grundlag for et kompetenceforløb i projektet, som er ved at blive udviklet og afprøvet.

Læs mere her:

https://www.kl.dk/nyheder/beskaeftigelse/2026/kompetencebehov-i-fremtidens-beskaeftigelsesindsats

Udgivet den

Kommunale pilotprojekter på sygedagpengeområdet

STAR har offentliggjort et samlet overblik over de kommunale pilotprojekter, der har fået løfte om tilskud fra metodeudviklingspuljen på sygedagpengeområdet.

Formålet med projekterne er at udvikle fremtidens indsats for sygedagpengemodtagere og at understøtte nye metoder og arbejdsgange på området.

Styrelsen har offentliggjort et samlet overblik over projekterne.

Overblikket giver indblik i,

  • hvilke projekter som starter på tværs af landet,
  • hvilke kommuner der deltager, og
  • hvilket fokus projekterne overordnet har.

Overblikket vil løbende blive opdateret og blandt andet suppleret med kontaktoplysninger på de projektansvarlige.

Overblikket kan findes på STARs temaside om sygedagpenge.

Læs mere her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2026/01/kommunale-pilotprojekter-paa-sygedagpengeomraadet?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2026-01-12&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Udgivet den

Ny arbejdsmarkedsbalance – Følg jobsituationen for hele arbejdsmarkedet

Fra januar 2026 udkommer Arbejdsmarkedsbalancen på et forbedret metodisk grundlag, som styrker vurderingen af virksomhedernes rekrutteringsevne og de lediges muligheder for job.

Den nye version kan vurdere jobsituationen for 99 procent af arbejdsmarkedet mod knap 40 procent i den tidligere udgave. Det er derfor muligt at vurdere jobsituationen for alle stillinger.

Balancen vurderer arbejdsmarkedet for hver enkelt stillingsbetegnelse – både på landsplan og i regionerne. Den viser, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og hvor de ledige har gode jobmuligheder.

De tre største forbedringer er:

1) Ny model styrker vurderingen af mangel på arbejdskraft

2) Ny indikator for mangel på arbejdskraft: Mangelraten

3) Bedre mål for lediges jobmuligheder

Læs mere her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2026/01/ny-arbejdsmarkedsbalance-foelg-jobsituationen-for-hele-arbejdsmarkedet