Kompetencebehov i fremtidens beskæftigelsesindsats – KL

Som en del af projektet “Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen” er der foretaget en omfattende undersøgelse blandt medarbejdere og ledere. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at afdække,

  • hvor beskæftigelsesfagligheden står stærkest, og
  • hvor der er størst potentiale for kompetenceudvikling.

Det fremhæves blandt andet, at et centralt udviklingsområde – for både ledere og medarbejdere – er deres forståelse af nye teknologier, herunder AI.

Resultaterne peger også på vigtigheden af, at man i beskæftigelsesindsatsen forstår og formår at udfordre lokale virksomheders rekrutteringsbehov. Det samme gælder for virksomhedernes måder at rekruttere på.

Undersøgelsen er med til at danne grundlag for et kompetenceforløb i projektet, som er ved at blive udviklet og afprøvet.

Læs mere her:

https://www.kl.dk/nyheder/beskaeftigelse/2026/kompetencebehov-i-fremtidens-beskaeftigelsesindsats

KL´s borgerundersøgelse på beskæftigelsesområdet viser at 6 ud af 10 borgere er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet i Jobcentret

Undersøgelsen er gennemført i foråret 2025 og er foretaget i 43 Jobcentre fordelt i hele landet.
Følgende målgrupper er blevet spurgt:

  1. Dagpenge
  2. Sygedagpenge
  3. Job- og uddannelsesparate
  4. Aktivitetsparate
  5. Jobafklaring

Undersøgelsen har 5 overordnede temaer:

  1. Borgerens overordnede tilfredshed
  2. Borgerens oplevelse af mødet med Jobcentret
  3. Borgerens mål og aktiviteter
  4. Borgerens seneste samtale med deres sagsbehandler
  5. Borgerens oplevelse af progression i deres forløb

Som nævnt i overskriften er langt de fleste resultater positive, både i forhold til mål og mening med samtalerne og tillid til sagsbehandleren.

Der er dog også plads til forbedring:

Oplevelsen af samarbejde på tværs af forvaltninger.
Her er der 32 % af borgerne, der oplever samarbejde i lav grad eller meget lav grad.

I hvilken grad oplever du at indsatsen i Jobcentret bringer dig tættere på job eller uddannelse.
Her er der 40 % af borgerne der oplever at det sker i lav grad eller meget lav grad.
(Dette spørgsmål er kun stillet til dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate)

Du kan læse hele undersøgelsen her: https://www.kl.dk/nyheder/beskaeftigelse/2025/stoerstedelen-af-borgerne-er-fortsat-tilfredse-med-deres-jobcenterforloeb