Opdateret vejledning om standbyordning for sygedagpengemodtagere

Opdateringen af vejledningen er imødekommelse af den politiske aftale om forenkling og målretning af sygedagpengesystemet.

Det skal du særligt lægge mærke til:
– Den sygemeldte og kommunen kan aftale at holde kontakten under standbyordningen, hvis den sygemeldte selv ønsker det
– Kommunen skal gære den sygemeldte opmærksom på, at vedkommende altid kan kontakte kommunen efter behov

Du finder hele vejledningen her – scroll til punkt 10.5 for at finde de konkrete ændringer
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9596

Og husk at STAR har lavet en temaside og om den nye sygedagpengesaftale – den finder du her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Sanktioner 3 -Praksisundersøgelse om sanktion ved udeblivelse fra tilbud eller samtale

Baggrund:

Ankestyrelsen har gennemgået 96 sager, hvor kommunen har sanktioneret en kontanthjælpsmodtager efter lov om aktiv socialpolitik (LAS).

Der er tale om sager, hvor der er foretaget fradrag i ydelsen på grund af

  • udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud uden rimelig grund efter LAS §36

eller

  • udeblivelse fra en jobsamtale uden rimelig grund efter LAS § 37.

De berørte borgere er visiteret som enten jobparate eller aktivitetsparate.

Resultater:

Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise næsten en tredjedel af sagerne, hvis der havde været tale om klagesager. De fleste af disse sager drejer sig om aktivitetsparate borgere.

Anbefalinger:

  • Sagen skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse sagen, indtil der grundlag for at vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive. Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om sygdom ikke tilsidesættes.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, hvordan borgeren er visiteret. Dette er nødvendigt for at anvende de rigtige regler.
  • Aktivitetsparate borgere: Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse, skal der altid lægges vægt på, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal sanktioneres.
  • Aktivitetsparate borgere: Hvis kommunen skal træffe afgørelse om udeblivelse, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgerens rådighed. Vurderingen foretages på baggrund af de samlede oplysninger i sagen om borgerens forhold. Det skal begrundes i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.
  • Aktivitetsparate borgere: Kommunen skal i sager om udeblivelse anvende den særlige partshøringsregel, der gælder for denne gruppe borgere. Hvis borgerens bopælsadresse er kendt, skal kommunen som hovedregel forsøge at få personlig kontakt med borgeren på bopælen. Dette gælder, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.
  • Kommunen skal begrunde, hvorfor man vurderer, at hver af betingelserne for at kunne sanktionere borgeren, er opfyldt i den konkrete sag.

OBS: I praksisundersøgelsen fremgår et flowchart, som kan bruges til at understøtte sagsbehandlingen i sager, hvor borgeren oplyser, at sygdom at udeblivelsen skyldes sygdom – Se side 25 i rapporten.

LÆS hele praksisundersøgelsen her:

https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Læs hele artiklen undersøgelsen i Nyt fra Ankestyrelsen her:https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/ny-praksisundersogelse-fra-ankestyrelsen-om-kommunernes-anvendelse-af-sanktioner-over-for-borgere-kommunerne-laver-fejl-i-sagsbehandlingen-i-naesten-en-tredjedel-af-sagerne/view

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Indhold:

I denne artikel beskæftiger vi os med anbefalingerne fra ekspertgruppen. Der er tale om et forsøg på at give et overblik over anbefalingerne på en overskuelig måde. De fulde anbefalinger findes i rapporten fra s.16-39.

Målsætninger:

Ekspertgruppen har opstillet fire centrale målsætninger for en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats, som alle er afspejlet i kommissoriet for gruppens arbejde.

De centrale værdier er her frihed, forenkling og værdighed.

I kommissoriet er der en række mere specifikke mål for den kommende reform, som indebærer nogle svære balancer. Det drejer sig blandt andet om en besparelse på tre mia. kr. årligt, mere frihed og en uændret strukturel beskæftigelse.

De fire målsætninger :

Høj beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsens hovedformål er at sikre en høj og stabil beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte en lav tilgang til og hurtig afgang fra ledighed, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

Indsatsen skal også understøtte, at borgere længere fra arbejdsmarkedet hjælpes tættere på et job eller uddannelse.

Lave omkostninger

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes mod lave omkostninger, hvor gevinsterne ved indsatsen vejes op imod udgifterne. Lave udgifter peger som udgangspunkt i retning af mindre indsats, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med høj beskæftigelse.

Tilfredshed og værdighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes, så flest mulige borgere er tilfredse og samtidig har en oplevelse af medbestemmelse på et værdigt og kompetent forløb. Høj tilfredshed kan stå i modsætning til målet om høj beskæftigelse, som nødvendiggør pligter til borgere i indsatsen.

Enkelhed og gennemsigtighed

Indsatsen bør indrettes så enkelt og gennemskueligt, at alle implicerede parter kan gennemskue reglerne. Enkle og gennemskuelige regler gør det lettere for borgerne at kende deres rettigheder og forventningerne til dem.

Anbefalinger

Seks hovedanbefalinger

  1. Få målgrupper og særregler

    Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med afskaffelse af en lang række særregler.

    Ny målgruppestruktur med fem indsatsgrupper:

    1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

    2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere)

    3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

    4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere)

    5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

    Uddybende: Der er tale om en markant forenkling fra de nuværende 13 målgrupper i indsatsloven.

    Forenklingen betyder, at en række af de eksisterende målgrupper og ydelser afskaffes, og at flere målgrupper lægges sammen i nye indsatsgrupper. Dette gælder bl.a. ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt revalidering.

    Få indsatsgrupper vil forenkle indsatsen, lette administrationsbyrden i kommunerne, samtidig bliver beskæftigelsessystemet mere gennemsigtigt for alle implicerede.

    2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

      Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.

      Ekspertgruppen lægger op til en halvering af de nuværende særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette skal give kommunerne og de enkelte sagsbehandlere bedre mulighed for at vurdere, hvornår og hvilke indsatser, der giver mening for borgerne. Ekspertgruppen anbefaler et nyt fleksibelt kontaktforløb som et redskab for kommunerne og a-kasserne centreret om nogle få centrale krav. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal fremover til én årlig opfølgning, hvor kommunen skal følge op på borgerens sag. Fokus i opfølgningen skal rettes mod fremdrift mod job eller lønnede timer.

      3. Værdigt sanktionssystem i balance

        Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.

        Formålet med sanktioner i beskæftigelsesindsatsen er at sikre borgernes rådighedsforpligtigelse gennem overholdelse af reglerne og deltagelse i relevante indsatser.

        Et nyt sanktionssystem skal derfor indrettes, så pligterne i højere grad er gennemskuelige og passer med forskellige borgeres forudsætninger og evner.

        Ekspertgruppen anbefaler, at borgere tæt på arbejdsmarkedet også fremover skal mødes med en klar forventning om, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse. Derfor skal der fortsat være en række konkrete krav til borgernes rådighed.

        Borgere længere fra arbejdsmarkedet: Sanktionsreglerne skal fremover kun bringes i spil, når tilliden brydes.

        Borgeren mødes hermed med større tillid, værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at borgeren kan komme i job.

        4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

        Jobcentrene nedlægges. Kommunerne får fuld juridisk frihed til at beslutte, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden. Ændringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne. Kommunernes organisering er et vigtigt element til at sikre, at kommunerne kan arbejde helhedsorienteret og på tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes kan friheden i organiseringen åbne op for samarbejde på tværs af kommunegrænser og give mulighed for større inddragelse af a-kasser og private leverandører.

        5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

        A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.

        Organisering af beskæftigelsesindsatsen er et middel til at opnå målsætningerne for indsatsen. Arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser og private leverandør skal derfor tilrettelægges med henblik på at opnå høj beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed og værdighed samt enkelhed og gennemsigtighed.

        Mere konkrete eksempler på anbefalinger:

        • A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder
        • Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen
        • Øget brug af private leverandører gennem udbud

          6. Fra proceskrav til resultatstyring

        Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.

        Det samlede styringstryk i kommunerne reduceres. Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at skærpet tilsyn bliver erstattet med en ny og enkel resultatbaseret opfølgning, der kan styrke kommunerne og a-kassernes fokus på at hjælpe borgerne i arbejde. Et vigtigt fokus for ekspertgruppen er desuden, at der fremover kommer mere systematisk viden om tilfredsheden med indsatsen blandt både borgere og virksomheder.

        Ekspertgruppen anbefaler f.eks., at kommunerne og a-kasserne i den resultatbaserede opfølgning måles på henholdsvis fem og tre udvalgte resultatmål.

        LÆS hele rapporten her: https://bm.dk/media/zxbnsxyy/bm-full_report.pdf

        Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

        I vores nyhedsbrev i maj skrev vi om Lovforslag 152 – skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

        Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 30. maj 2024.

        I vores indlæg fra maj – som du finder her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2024/05/02/lf-152-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik/ – kan du læse om de ændringer der har virkning for personer der modtager hjælp efter aktivloven 1. juli 2025 eller senere.

        Se vedtaget lovforslag her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L152/som_vedtaget.htm

        Socialt frikort

        Folketinget har i maj 2024 besluttet at gøre Socialt frikort til en permanent ordning, så socialt udsatte fortsat kan tjene op til 41.280, – kroner (2024-niveau) om året uden at blive trukket i ydelser.

        MÅLGRUPPE
        – Over 18 år
        – Opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp – altså lovligt ophold i DK i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år
        – Er i målgruppen for hjælp efter afsnit 5 i Lov om Social Service – Hjælp og støtte til voksne
        – Har ikke været i ordinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på mere end 10.320, – kroner (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder

        Pensionister, førtidspensionister og personer i ressourceforløb er også omfattet målgruppen, ligesom borgere deltagere i aktiveringstilbud i kommunen også kan få socialt frikort.

        Selvstændige kan også visiteres til socialt frikort, men det er ikke muligt at bruge det sociale frikort til indtægter fra egen virksomhed.

        VISITATION
        Det er borgers opholdskommune der visiterer til og bevilger socialt frikort.

        Det er kommunernes eget ansvar at udarbejde ansøgningsskema til socialt frikort og der er ikke krav til visitationsprocessen. Det er således op til den enkelte kommune, om man anvender VUM (Voksenudredningsmetoden) , andre metoder eller udvikler et særskilt udrednings. eller screeningsredskab.

        VARIGHED
        Der er ikke udløbsdato på socialt frikort, og alle sociale frikort udstedt før ordningen blev gjort permanent, er automatisk videreført.

        FLYTNING
        Det sociale frikort følger borgeren, så der skal ikke ske ny visitering, hvis borger flytter til ny kommune.

        HVORDAN FÅR KOMMUNEN BESKED OM INDTÆGT VIA SOCIALT FRIKORT
        Udbetaling for arbejde, der er udført via socialt frikort skal indberettes i en særskilt IT-løsning og kommunen skal aktivt logge ind i IT-løsningen for at se hvad der er indberettet.

        AKTUELLE FACTS
        – Der er i dag 11.813 borgere med socialt frikort
        – Der er 6.600 borgere med en eller flere ansættelser
        – Der er oprettet 454 sociale frikort inden for de sidste 30 dage (20.09.2024)
        – 98 kommuner har visiteret borgere til socialt frikort
        – 4.055 virksomheder har ansat borgere med socialt frikort

        Find mere info om socialt frikort her: https://socialtfrikort.dk/

        Flere ledige vælger telefoniske samtaler

        En ny måling fra STAR (Jobindsats) viser at flere og flere ledige vælger telefoniske og videosamtaler i Jobcentret – det er især målgrupperne sygedagpenge, forrevalidering, revalidering der benytter sig af digitale samtaler.

        I 2021 blev 69% af samtalerne i Jobcentrene afholdt digitalt som følge af Corona, men tallene er ikke faldet tilbage til niveau før Corona.
        I 2019 var andelen af digitale samtaler 22% og i 2023 er den 44%.

        Du finder målingen her: https://jobindsats.dk/databank/indsatser/tilbud-og-samtaler/samtaler/samtaleformer/

        Flere ankesager – samme omgørelsesprocent

        Ankestyrelsen har i 2023 afgjort ca. 49.000 sager, mod ca. 47.000 i 2022, men omgørelsesprocenterne er stort set uændrede inden for de 3 største områder; Kommunale sager, arbejdsskadessager og sager vedrørende udbetaling Danmark.

        Det er især sager vedrørende børn og unge samt seniorpension der forklarer stigningen i antallet af omgjorte sager.

        Aktivloven

         StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
        202174%15%12%26%
        202273,3%15,1%11,6%26,7%
        202377,4%10,3%12,3%22,6%

        Sygedagpengeloven

         StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
        202182%11%7%18%
        202277,2%13,4%9,4%22,8%
        202376,5%11,7%11,7%23,5%

        Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

         StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
        202182%9%8%18%
        202275,4%13,4%11,2%24,6%
        202373%17,2%9,8%27%

        Kommunale sager i alt

         StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
        202174%10%16%26%
        202269,8%11,1%19,1%30,2%
        202370,4%10,6%19%29,6%

        Læs nyheden ved Ankestyrelsen her:

        https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ankestyrelsen-afgjorde-flere-sager-i-2023-2013-omgorelsesprocent-forbliver-uaendret

        Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – det finder du her:

        Ny måling viser Jobcentrenes tidlige indsats over for A-dagpengemodtagere 

        STAR lancerer en ny måling på Jobindsats.dk hvor kommuner kan følge med i deres tidlige indsats for dagpengemodtagere.

        Målingen viser antal og andel a-dagpengemodtagere, som på den dag, de opnår seks måneders sammenlagt ledighed, har fået det lovpligtige antal jobsamtaler

        Læs nyheden fra STAR her:
        https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/ny-maaling-se-jobcentrenes-tidlige-indsats-over-for-a-dagpengemodtagere/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-06-04&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

        Find målingen på Jobindsats her:

        https://www.jobindsats.dk/databank/temaer/tidlig-indsats-og-skaerpet-tilsyn/samtaler/jobsamtaler-til-a-dagpengemodtagere-i-jobcentrene

        Flere udsatte ledige kommer i job

        Set i forhold til de foregående 4 år, er en større andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i job i løbet af 2022 – og størstedelen er fortsat i job i 2023.

        • 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kom i job i 2022
        • 53 % var fortsat i job efter 1 år
        • Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var 29 timer

        Læs nyheden fra STAR her:

        https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/flere-udsatte-ledige-kommer-i-job

        Eller hop direkte til analysen på Jobindsats her:

        https://jobindsats.dk/analyser/analyser/flere-udsatte-ledige-kommer-i-job