Tag: beskæftigelse

Der kan ydes hjælp efter Lov om en aktiv socialpolitik § 82 til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Hvis en læge har udskrevet en recept på den ansøgte medicin, vil det som udgangspunkt være tilstrækkelig lægelig dokumentation til at opfylde betingelsen, da det må lægges til grund, at der ved udstedelse af en recept er foretaget en lægefaglig vurdering af, at den konkrete behandling med medicinen er den bedste behandling for borgeren.

Det gælder også, hvis der er udskrevet en recept på medicin, som ikke er tilskudsberettiget efter medicintilskudsbekendtgørelsen. 

Det beror dog på en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, om en recept i den konkrete situation er tilstrækkelig til at anse betingelsen om, at medicinen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, for opfyldt. 

Læs principmeddelelsen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-15-26-om-medicinudgifter-og-recepter

Ombudsmanden har skrevet til en række kommuner om deres anvendelse af AI i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er tale om en handling, der er et led i ombudsmandens generelle fokus på myndighedernes udvikling og anvendelse af it. Dette gælder også brugen af AI.

AI-området vil være et særligt interesseområde for ombudsmanden i de kommende år.

Hensigten med høringerne er, at kommunernes svar vil indgå i ombudsmandens videre arbejde med blandt andet kommunernes brug af AI til håndtering af direkte henvendelser og spørgsmål fra borgerne.

I høringerne spørger ombudsmanden bl.a. til

• specifikke kommunale projekter med AI-modeller, som borgerne kan komme i direkte kontakt med, såsom chat- og voicebots,
• til forskellige værktøjer til understøttelse af sagsbehandling.

Ombudsmanden beder også kommunerne om at oplyse, hvordan

• de sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav – f.eks. vejledningspligt, notatpligt og saglighed, overholdes.

Ombudsmanden beder desuden kommunerne om oplysninger om deres brug af

AI-værktøjer, f.eks. store sprogmodeller (avancerede computerprogrammer, der kan forstå, bearbejde og generere menneskeligt sprog ved hjælp af kunstig intelligens og store datamængder). Der bliver også spurgt til, om kommunerne har kendskab til tilfælde, hvor AI har været anvendt på en problematisk måde.

Af en artikel på DRs hjemmeside fremgår det, at en borger modtog en afgørelse, der delvis var en direkte anvendelse af AI, fra en kommune.

Ombudsmanden har i høringen bedt om svar på:

• Hvad kommunen efterfølgende har gjort i forhold til den konkrete sag?

•Hvordan kommunen har sikret sig, at der er truffet en korrekt afgørelse i sagen?

•Hvordan kommunen sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav mv., herunder notatpligt, undersøgelsesprincippet, saglighed og begrundelse, er overholdt.

Kommunen blev også bedt om at oplyse, om der er anvendt AI i forbindelse med behandlingen af andre konkrete sager, og hvad kommunen i givet fald har foretaget sig i denne forbindelse.

Læs hele indlægget på ombudsmandens hjemmeside:

https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/nyheder/2026/ombudsmanden-spoerger-til-kommuners-brug-af-ai-til-sagsbehandling

Baggrunden for at sagen er behandlet som principiel sag:

At fastslå, at personer, der modtager supplement til brøkpension efter aktivlovens regler, er omfattet af den personkredsen, der efter den 1. juli 2025 fortsat kan modtage særlig støtte.

Særlig støtte:

Særlig støtte efter aktivloven kan bevilges til personer, der modtager supplement til brøkpension.

 Det er uden betydning, at et eventuelt supplement til brøkpension beregnes ud fra kontanthjælpssatserne.

Om særlig støtte: Særlig støtte efter Lov om aktiv socialpolitik (hjælp til enkeltudgifter, midlertidig huslejehjælp, hjælp til sygebehandling, tandpleje, hjælp til tilskudsberettiget medicin og særlig hjælp til børn) kan ydes til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde.

Støtten kan gives enten

• som selvstændig ydelse (særskilt) eller
• i forbindelse med udbetaling af andre forsørgelsesydelser.

For at få særlig støtte skal personen har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), som betyder, at personen ikke har mulighed for

• at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse,
• og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

OBS: Fra den 1. juli 2025 kan personer, der modtager kontanthjælp, eller personer, som har valgt ikke at modtage kontanthjælp, ikke modtage særlig støtte.

For personer, som modtager supplerende kontanthjælp samtidig med en anden offentlig forsørgelsesydelse, for eksempel arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, er det muligt at modtage særlige støtte (hvis øvrige betingelser er opfyldt).

Supplement til brøkpension:

Personer, der modtager supplement til brøkpension, er fortsat omfattet af den personkreds, der vil kunne modtage særlig støtte efter den 1. juli 2025, hvis de øvrige betingelser for støtte er opfyldt.

Selvom supplementet beregnes med udgangspunkt i kontanthjælpssatserne, er der ikke tale om kontanthjælp. Ydelsen udbetales efter reglerne om supplement til brøkpension og sidestilles derfor ikke med kontanthjælp.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-22-26-om-saerlig-stoette-personkreds-supplement-til-broekpension

Beregning af sygedagpenge for selvstændige og selvstændige med nystartet virksomhed:

Sygedagpenge til selvstændig erhvervsdrivende beregnes som udgangspunkt på baggrund af virksomhedens arbejdsfortjeneste.

Der gælder særlige beregningsregler nystartede virksomheder. En virksomhed, der drives som bibeskæftigelse af lønarbejder, anses ikke for nystartet, hvis der er indgivet en selvangivelse for et helt regnskabsår. Sygedagpenge skal i den situation beregnes efter de almindelige regler.

Beregning af sygedagpenge for selvstændigt erhvervsdrivende:

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til sygedagpenge på grundlag af virksomhedens arbejdsfortjeneste.

Arbejdsfortjenesten dokumenteres ved skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag selvangivelsen.

OBS: Hvis arbejdsfortjenesten ved den selvstændige virksomhed er negativ, er der som udgangspunkt ikke ret til udbetaling sygedagpenge.

Frivillig sikring: En selvstændigt erhvervsdrivende, som har tegnet en sikringsordning, har uanset om virksomheden giver overskud eller ej som mindst ret til 2/3 af dagpengesatsen. Størrelsen på et eventuelt overskud er uden betydning. Dette gælder, uanset om man betragtes som nystartet selvstændig eller ej. Det er dog en betingelse, at den frivillige sikring er trådt i kraft.

Beregning som nystartet selvstændigt erhvervsdrivende:

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, og der endnu ikke er indgivet selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes i stedet:

• Den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller
• Et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.

Hvornår er en virksomhed ikke nystartet:

Hvis en selvstændig virksomhed har været drevet som bibeskæftigelse ved siden af lønarbejde, og der er indgivet en selvangivelse for et helt regnskabsår, skal beregningen skal ske efter de almindelige regler.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-20-26-om-beregning-af-sygedagpenge-for-selv-staendigt-erhvervsdrivende

Baggrunden for afgørelsen:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af principmeddelelserne 188-11, 174-12, 14-16 og 23-21. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Formålet er at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat ergældende.

Afgørelsen indeholder korte gennemgange af følgende emner:

• Ophold i udlandet uden ret til kontanthjælp
• Midlertidig afbrydelse af retten til kontanthjælp
• Ophør af retten til kontanthjælp

Afgørelsen omhandler 4 konkrete afgørelser.

Om ophold i udlandet uden ret til kontanthjælp:

Som udgangspunktet har borgere, der opholder sig i udlandet, ikke har ret til kontanthjælp, fordi hjælpen er bestemt til at dække behov her i landet.

I særlige tilfælde kan kommunen tillade, at en borger bevarer retten til kontanthjælp under et kortvarigt ophold i udlandet.

Desuden kan borgere i visse situationer – som f.eks. ferie efter reglerne i aktivloven – opholde sig kortvarigt i udlandet uden at miste retten til kontanthjælp.

Hvis opholdet i udlandet ikke falder ind under disse særlige tilfælde, har borgeren ikke ret til kontanthjælp under opholdet.

Det er afgørende for, om kontanthjælpen skal afbrydes midlertidigt, eller om retten til kontanthjælp ophører, er herefter opholdets længde.

Om midlertidig afbrydelse af retten til kontanthjælp

Hvis en borger rejser til udlandet uden ret til kontanthjælp, og der er tale om et kortvarigt ophold i udlandet, afbrydes retten til kontanthjælp midlertidigt.

I givet fald har borgeren har ikke ret til kontanthjælp fra og med udrejsedagen til og med hjemrejsedagen.

Hjælpen for den pågældende kalendermåned nedsættes forholdsmæssigt med det antal dage, hvor borgeren ikke har ret til hjælp på grund af udlandsopholdet. Borgeren har ret til hjælp for de øvrige dage for den pågældende kalendermåned, hvis betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt.   

Selvom retten til kontanthjælp afbrydes midlertidigt, anses kontanthjælpsperioden for ubrudt. Borgeren skal derfor ikke søge om hjælp igen ved hjemkomsten.

Om ophør af retten til kontanthjælp

Retten til kontanthjælp ophører, hvis en borger rejser til udlandet uden ret til kontanthjælp i en længerevarende periode, eller hvis datoen for hjemkomsten ikke er klart bestemt.

Retten til kontanthjælp ophører fra og med dagen for udrejsen. Hvis borgeren efter hjemkomsten igen ønsker at modtage kontanthjælp, skal borgeren søge om hjælp på ny.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-19-26-om-ophold-i-udlandet-uden-ret-til-kontanthjaelp

Baggrunden for afgørelsen:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af de tidligere principmeddelelser 188-11, 174-12, 14-16 og 23-21.

Afgørelsen indeholder 6 konkrete sager.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder.

Afgørelsen indeholder korte gennemgange af følgende emner:

• Hvad betyder det, at pensionen administreres?
• Hvornår kan kommunen administrere en borgers pension?
• Hvilke udgifter kan administreres?
• Hvad skal afgørelsen om administration af pension indeholde?

I afgørelsen tages der stilling til kravene for administration af pension, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med borgeren.

OM – Hvad betyder det, at pensionen administreres

Når en kommune administrerer en borgers pension, får kommunen borgers pension udbetalt og betaler de udgifter, som er omfattet af ordningen. Kommunen udbetaler den resterende del af pensionen til borger. Udbetalingen kan eventuelt ske i rater.

Hvornår kan kommunen administrere en borgers pension

Kommunen kan træffe afgørelse om at administrere en borgers pension, hvis man vurderer, at borgeren ikke er i stand til at administrere pensionen forsvarligt. Det kan efter en konkret vurdering f.eks. være, hvis en borger gentagne gange ikke betaler sine udgifter til den nødvendige forsørgelse. Som et kendt eksempel kan nævnes, at borgeren gentagne gange ikke har betalt sin husleje, eller hvis borgeren ofte henvender sig for at få økonomisk hjælp til dens forsørgelse, som pensionen burde dække.

Administrationsordninger er undtagelsen. Kommunen er forpligtet til at forsøge at opnå en frivillig aftale med borgeren om administration af pensionen. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale, kan kommunen træffe afgørelse om at administrere borgers pension uden borgernes samtykke.

Kommunen skal som udgangspunkt partshøre borgeren, inden den træffer afgørelse om administration af pension.

Hvilke udgifter kan administreres 

De udgifter, der kan indgå i en afgørelse om administration af pension, skal være udgifter til borgerens helt nødvendige forsørgelse. Eksempler kan være betaling af udgifter til husleje, el, varme og livsvigtig medicin. Der kan også være tale om andre udgifter, som efter en konkret vurdering er afgørende nødvendige for borgerens forsørgelse.

Kommunen kan ikke træffe afgørelse om opsparing på administrationskontoen. Heller ikke til opsparing til uforudsete udgifter eller til indskud til en bolig. Sådanne udgifter er ikke basale forsørgelsesudgifter. 

Kommunen kan til gengæld aftale med borgeren, at kommunen administrerer udgifter, som ikke er basale forsørgelsesudgifter.

Hvad skal afgørelsen om administration af pension indeholde

Afgørelsen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at administrere borgerens pension.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-16-26-om-administration-af-pension