Ny STU-lov pr. 1. august 2023

Tidsplan
30.05.2023  2. behandling
02.06.2023  3. behandling
01.08.2023   Ikrafttræden (dog visse undtagelser)

Overblik over ændringer
Formålet med ungdomsuddannelsen skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det, de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse

Både for disse unge, og de unge, hvor det ikke er muligt at opnå videre uddannelse og beskæftigelse, skal der fortsat være fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt

De unge skal som udgangspunkt have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, og de unge skal kunne fremsætte et alternativt tilbud, til kommunens tilbud om uddannelsessted

Der skal oprettes en portal, der giver et bedre overblik over uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte uddannelse

Kommunen skal orientere om STU-tilbuddet på sin hjemmeside

Kommunens myndighedsansvar tydeliggøres ved at de nuværende overenskomster med uddannelsesstederne, erstattes af kvalitetsaftaler

Der skal skabes bedre forudsætninger for en tidligere afklaring og en bedre overgang for de unge, hvilket understøttes af en opstramning af overgangsredskaberne.
Det betyder at der kommer regler om at ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder inden den Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afsluttes, og der skal afholdes en samtale med den unge senest 3 måneder før STU afsluttes.
Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Titlen på loven ændres til Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven) for at matche den sprogbrug der er i praksis

Loven præciseres, så det allerede gældende krav, om at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, indsættes

Uddannelsesplan ændres til forløbsplan

Voksenuddannelsescentre og institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes i loven, da disse kan levere elementer, der indgår i forløbsplanen

Når loven er endeligt vedtaget, vil vi se nærmere på de enkelte ændringer samt overgangsbestemmelserne.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l121/index.htm

Gratis sprogmakkerkursus og mentorordning for virksomheder, som har eller overvejer at få IGU-ansatte

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fortsætter uddannelsen af sprogmakkere og tilbyder derfor i samarbejde med UCplus en række kurser og mentorordninger til de dansktalende medarbejdere på virksomheder, der har eller overvejer at få IGU-ansatte.

Sprogmakkeren får værktøjer til at understøtte den IGU-ansattes faglige og sociale relationer på arbejdspladsen. De lærer også hvordan de kan understøtte og udvikle den IGU-ansattes danske sprog.

Læs mere om ordningen og find kurser her: https://siri.dk/nyheder/gratis-sprogmakkerkursus-og-mentorordning/

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Fokusrevision om implementering af forenklingsreformen, som trådte i kraft  d. 1. januar 2020

BAGGRUND: Et af målene med forenklingsreformen var at gøre lovgrundlaget for  beskæftigelsesindsatsen mere ensartet og homogent på tværs af lovens 13 målgrupper. Desuden var det hensigten, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte persons behov i stedet for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitation.

Baggrunden for revisionen er, at det blev aftalt under den politiske behandling, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision er lavet specifikt med henblik på evaluering af implementering af reformen.

Fokusrevisionen viser, at:

  • Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret.
  • Tilbud gives i nogenlunde samme omfang som før og i høj grad med udgangspunkt i individuelle vurderinger af den lediges behov, hvilket flugter med intentionen bag forenklingen.
  • Virksomhedsplaceringer fylder mindre i indsatsen end før reformen, og vejledning og opkvalificering fylder mere.
  • Kommunerne styrer i høj grad indsatsen efter fokusmålene om samtaler og tilbud som led i skærpet tilsyn, som blev indført med forenklingen.
  • Forsikrede ledige: Mange ledige får ikke de fællessamtaler med jobcenter og a-kasse, de har krav på. Dette sker på trods af de initiativer i forenklingen, som skulle gøre det nemmere at afvikle fællessamtalerne. Et eksempel på et af initiativerne er, at a-kassen har fået mulighed for  at deltage digitalt.

Læs hele rapporten her: https://www.star.dk/media/22588/fokusrevision-om-implementering-af-forenklingsreformen.pdf

Ny guide til den gode indsats for jobparate ledige

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udgivet en ny guide. Der er tale om et værktøj, som er målrettet mod sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser.

Guiden tager udgangspunkt i viden om, hvad der typisk virker for jobparate ledige.

Formålet med guiden er bl.a. at understøtte jobcentre og a-kasser i at arbejde jobrettet. Ideen er, at guiden anvendes som en fælles referenceramme i indsatsen hos jobcentre og a-kasser.

Tanken er også, at guiden skal give sagsbehandlere konkret inspiration til, hvordan de ved samtalerne kan arbejde aktivt med, at den ledige får rettet sit fokus mod job eller uddannelse.

Guiden bygger på input fra jobcentre og a-kasser på tværs af landet, og dermed er den udtryk best practice fra det virkelige liv.

Læs hele guiden her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/05/ny-guide-til-den-gode-indsats-for-jobparate-ledige/

Genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet inden for en pulje i 2023

Den 23. maj vedtog folketinget L-110, der genindfører retten til uddannelse for personer, der har arbejdet inden for minkerhvervet.

Tilbuddet skal bevilges inden den 31. december 203 og skal påbegyndes inden den 1. april 2024.

Prisen for den samlede uddannelse må ikke overstige 600.000 kroner eksklusive moms.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L110/som_vedtaget.htm

Ny måling på Jonindsats.dk viser om personer i ressourceforløb, får en tidlig indsats samt hvilke indsatser, der er givet

Målingen følger op på den politiske aftale om bedre ressourceforløb, hvor der er garanti for at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats.

Siden 1. januar 2022 har det været et krav, at personer i ressourceforløb skal påbegynde et tilbud inden for de første 6 måneder af deres ressourceforløb.

Målingen viser, at 84,2% af de personer, der påbegyndte et ressourceforløb i 2. kvartal 2022 har fået en indsats i løbet af de første 6 måneder.

I 2. kvartal 2022 er der 915 borgere i ressourceforløb på landsplan.

Der er 136 borgere, der er fritaget for indsats i både 1. og 2. kvartal 2022.

Social-, sundheds- eller beskæftigelsesindsats samt ordinære timer tæller som indsats.
Der er givet flest beskæftigelsesindsatser.

Formålet med målingen er en systematisk opgørelse, der viser om kommunerne giver den lovpligtige tidlige indsats.

Målingen kan fordeles på alder, kvartaler og kommuner og opdateres hvert kvartal.

Læs nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/03/ny-maaling-viser-indsatsen-for-personer-i-ressourceforloeb/

Se målingen på Jobindsats her: https://jobindsats.dk/databank/ydelser/ressourceforlob/aktiv-indsats/indsatsgaranti-for-ressourceforlobsmodtagere/

Regeringen vil genindføre retten til uddannelsesløft på 110% dagpenge

Regeringen ønsker at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110% dagpenge, inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Det forventes at retten genindføres 1. juli 2023, og at den skal gælde året ud.

Det kommer til at gælde for personer over 30 år, der er

  • Ufaglærte, eller
  • Har en forældet uddannelse

Den tidligere ret, der var gældende frem til 31.12.2022, medførte at 2.800 ledige påbegyndte et uddannelsesforløb.
Det var især uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der var populære.

Fordelingen af dem der påbegyndte uddannelse var 44,3% mænd og 55,7% kvinder.

Langt de fleste forløb blev påbegyndt af personer med en sammenlagt dagpengeledighed på 1-6 måneder.

Der er ca. 37 procent af dem der påbegynder en uddannelse med 110% dagpenge, der frafalder.
Af disse er ca. 44% endt i beskæftigelse 3 måneder efter frafaldet, og 53% er i beskæftigelse 6 måneder efter frafaldet.

Hertil kommer at 6,8% er i voksenlære 3 måneder efter frafaldet.

4,2% er selvforsørgende 3 måneder efter frafaldet.

13,7% er på Sygedagpenge og 29,2 på A-dagpenge 3 måneder efter frafaldet.

Der er meget få der er overgået til SU, Kontanthjælp, Barsel, Jobafklaringsforløb og Førtidspension.

Læs hele nyheden fra Beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/regeringen-vil-genindfoere-retten-til-uddannelsesloeft-paa-110-pct-dagpenge/

STU – samarbejde på tværs af forvaltninger

Af Ea Lundsteen

Kære Læsere

Jeg har brugt en stor del af foråret på at dykke ned i STU reglerne. Det skyldes, at vi oplever en stigende efterspørgsel på konsulentbistand og kursusdage om STU.
I forbindelse med min forberedelse er jeg blevet optaget af en række spændende problemstillinger, som jeg gerne vil dele med jer. Derfor har vi besluttet, at STU fra mange vinkler bliver et gennemgående tema i de kommende nyhedsbreve.

Vi lægger ud i dette nummer af nyhedsbrevet med en artikel om snitfladerne til Jobcentret – både før, under og efter den unge er visiteret til STU.

Målgruppen for STU er unge under 25 år, der har særlige behov eller udviklingshæmning.
For at være omfattet af målgruppen, skal den unge have gennemført grundskolen.
Desuden er det et krav, at den unges funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at han/hun ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Nogle gange ser Jobcentret slet ikke de unge STU-elever, andre gange dukker de op i forbindelse med afslutning af STU og stillingtagen til fremtidig indsats/beskæftigelse.

En relativ stor gruppe udgøres af de sager, hvor Jobcentret er involveret i hele processen, og STU-eleven sideløbende med uddannelsen har en jobcentersag.

Desuden findes der andre varianter, hvor jobcentret er involveret i større eller mindre omfang.

Lad os dykke ned i de forskellige scenarier

Dem Jobcentret aldrig ser

Det kan være fristende at springe den gruppe, som Jobcentret aldrig ser, over. Tanken kan her være, at vi ikke blander os i alt – og slet ikke i STU-sager, der kører på skinner uden Jobcentrets indblanding.

Jeg vil dog anbefale, at man på ledelsesniveau bygger bro til den Kommunale Unge Indsats (KUI) og andre der arbejder med STU. Det er et forholdsvis nemt sted at starte samarbejde på tværs af forvaltninger. Derfor er det relativt nemt at høste frugten af den synergi, der er i videns- og erfaringsdeling.

Gruppen af unge mennesker, som Jobcentret først ser, når STU er ved at være slut, og der skal tages stilling til fremtidig beskæftigelse og/eller indsats for den unge.

Den gode nyhed er, at når samarbejdet på tværs af forvaltninger er prioriteret og fungerer – så findes den her gruppe slet ikke. Det gode samarbejde skyldes formentlig, at der er etableret nogle gode arbejdsgange, der sikrer en god overgang for den unge.

Uanset det gode samarbejde kan der dog opstå vanskeligheder, hvis forvaltningerne ikke har forventningsafstemt grundigt, og ikke kender hinandens lovgivning og råderum.

Eksempel

Jobcentret er velinformeret om den unge, der er på vej efter afsluttet STU-forløb. Overgangen er planlagt og Jobcentret har forberedt alt det de kan; der er videresendt/indhentet relevante oplysninger, modtagende sagsbehandler har læst op på sagen, og nu mangler kun de afsluttende beskrivelser fra STU, og så skal den sag snart blive klar til rehabiliteringsteammøde.

Men ak og ve! Beskrivelsen/Kompetencebeviset lander på hendes skrivebord, og der går ikke længe inden frustrationen er tydelig.

Sagsbehandler havde, ud fra hendes forforståelse af praktikbeskrivelserne, forventet en beskrivelse der kunne gå lige ind i sagen, og danne grundlag for det videre forløb.

Problematikken her er, at der er forskellige krav og forventninger til beskrivelse af praktikker.
I STU-regi er man bundet op på Kompetencepapiret, som skal bruges. Dette kan sagtens være udfyldt korrekt og fyldestgørende, uden at det giver samme fyldestgørende beskrivelse af arbejdsevnen, som man er vant til i beskæftigelsessager.

Denne problematik kan i et vist omfang imødegås ved et godt tværfagligt samarbejde, så dem der skal beskrive STU-praktikkerne er bekendt med de krav og forventninger Jobcentret har.

Best practice på området er, at arbejdet med kompetencepapiret igangsættes senest 6 måneder før STU afsluttes.
I denne fase er det oplagt at etablere et mere konkret samarbejde med Jobcentret, eksempelvis ved at lave fælles opfølgning på praktikker/andre indsatser.
Dette vil sikre et godt oplysningsgrundlag til jobcentersagen, men det vil også være med til at lette overgangen til ny sagsbehandler for den unge.

Etableringen af et godt samarbejde på tværs af KUI, Jobcenter og andre aktører på området, kan også være med til at gøre forløbet mere smidigt – for alle parter – i de tilfælde, hvor der sideløbende med STU er en jobcentersag.

STU bliver som sagt et løbende tema i nyhedsbrevet, og sidder du inde med konkrete spørgsmål eller problemstillinger du gerne vil have belyst, så skriv til kontakt@lundsteenwiederquist.dk.

Hvis I har behov for at høre mere om mulighederne for bistand på STU-området, så skriv endelig.

Link til skema til kompetencebevis: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir

Læs mere om STU her: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse

Regeringen ønsker at gøre det sværere for bandemedlemmer at undgå en intensiv beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeren har i et brev til landets kommuner slået fast, at kommunerne lovligt kan dele oplysninger om en intensiveret beskæftigelsesindsats med en tilflytningskommune.

Nogle kommuner har iværksat en beskæftigelsesindsats med hyppige samtaler på jobcentret og daglig aktivering for bandemedlemmer.Behovet for at dele oplysningerne er konkret opstået ud fra en formodning om, at nogle personer, der er omfattet af den intensiverede indsats, er flyttet til en anden kommune for at undgå indsatsen.

Det er nu – efter nøje tværministeriel juridisk granskning af reglerne om databeskyttelse – slået fast, at delingen af oplysninger om den intensiverede beskæftigelsesindsats er lovlig, hvis borgeren flytter til en anden kommune. Kommunerne kan – af egen drift – dele oplysningerne. Kommunerne må dog ikke videregive oplysninger om strafbare forhold.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/04/regeringen-oensker-at-goere-det-svaerere-for-bandemedlemmer-at-undgaa-en-intensiv-beskaeftigelsesindsats/