Tag: beskæftigelse

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 18-21

Afgørelsen fastslår afgrænsningen mellem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats og brugen af ressourceforløb 

Lundsteen og Wiederquist mener: Der er tale om en særdeles interessant afgørelse, som vi kun kan opfordre jer til at læse i dens fulde længde. 

For os giver den rigtig god mening.  

På den anden side spøger lovbemærkninger fra reformen om fleksjob og førtidspension fra 2013. Denne afgørelse må have den effekt, at man i en del kommuner kommer til at ændre på sin praksis for tilkendelse af førtidspension (FØP). Med det tænker vi, at tanken om, at FØP – som udgangspunkt – ikke tilkendes, medmindre der har været gennemført et ressourceforløb.  

Naturligvis har det gældende stk. 2 om udviklingsmuligheder i bestemmelsen om tilkendelse af ressourceforløb ryddet op i en hel del. Men hvis der skal tænkes generelt og man vender det om, så kan man enten kun få FØP, hvis man har haft behov for et længerevarende tværfagligt forløb eller der skal i højere grad åbnes op for, at den almindelige beskæftigelsesrettede indsats kan udgøre grundlaget for tilkendelsen af FØP. 

Læs afgørelsen og nyd den. 

Beskrivelse af de to former for indsatser 

Den almindelige beskæftigelsesrettede indsats defineres som tilbud efter Beskæftigelseslovens kapitler 11-14 (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering). 

Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination, med det formål, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på afklaring og udvikling af arbejdsevnen, kan kommunen iværksætte en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og har behov for et helhedsorienteret forløb, hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb. Tværfaglige indsatser er indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Det er endvidere en betingelse, at personen enten har  

  • modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller  
  • at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

Hvordan afgøres det, hvad der er den rigtige indsats? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre enten ved de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud som fx virksomhedspraktik eller en tværfaglig indsats i form af ressourceforløb, er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., og udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

En varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er behov for, at personens arbejdsevne skal afklares og udvikles i et ressourceforløb.  

Hvis der er iværksat relevant behandling, og det i øvrigt er afklaret, hvilken form for hjælp personen skal have, og hjælpen er iværksat, vil der som udgangspunkt ikke være behov for etablering af et længerevarende forløb i form af et ressourceforløb. 

Afgørelsen indeholder stillingtagen til to konkrete afgørelser om afgrænsningen. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210965525

Udgivet den

Hvor går grænsen mellem indsatsviften og ressourceforløb? – AFG.18-21 

Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.  

Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold. 

Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats) 

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig  – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har  

  • sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og  
  • har behov for et helhedsorienteret forløb,  
  • hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, 

kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.  

Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt 

  • personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 
  • kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb. 

Tilbudsviften eller ressourceforløb? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis. 

Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e

Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 

Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/  

Udgivet den

Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5 

Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp. 

Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4. 

Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.  

Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate. 

Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at  de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 

Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.  

Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.  

Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.  

”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse. 

Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.” 

I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives. 

Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis. 

Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755 

Udgivet den

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere

Udgivet den

Lovforslag fremsat – L67 (21/22) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love

(En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon m.v.) 

Artiklen indeholder en omtale af lovforslaget i oversigtsform. Efter vedtagelsen kommer en mere udførlig gennemgang af indholdet. 

Lovforslaget udmønter ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Forslaget indeholder lovgrundlaget for den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2022. Resten af besparelsen vil blive forhandlet i 2022. Det fremgår af aftalen, at der er tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. 

  • Fra den 1. januar 2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud til personer, der får uddannelseshjælp, hvor der i dag højst må være fire uger mellem hvert tilbud. Den unge skal stadig have første tilbud inden for den første måned, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes.  
  • Uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. Denne ændring forventes at give uddannelseshjælpsmodtagere bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Forslaget gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate. 
  • Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. 
  • Det foreslås, at jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder efter studiestart.  

Endelig foreslås det, at ledige og sygedagpengemodtagere efter seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk. 

Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, der ikke er en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. 

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overføres en række statslige opgaver pr. 1. januar 2022 fra Workindenmark til kommuner udpeget som International Citizen Service kommuner. Dette er en del af ’Aftale om kommunernes økonomi for 2022’ mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2022. 

Læs hele lovforslaget her – https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l67/20211_l67_som_fremsat.htm

Udgivet den

Forlængelse af forsøg på beskæftigelsesområdet

Følgende igangværende forsøg i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet forlænges 

  • Jobrotationsvikariat med længere varighed (Langtidsledighedspakken) 
  • Lempet ledighedskrav for vikarer i Jobrotationsordningen (Trepartsaftalen) 
  • Lempet ledighedskrav for faglærte, der bliver voksenlærlinge fra ledighed (Trepartsaftalen) 

Alle tre ordninger forlænges til 31. december 2022. 

Der sker ikke en forlængelse af forsøgene med suspension af positivliste for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse og udvidelse af ordningen til faglærte voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse med forældet uddannelse. 

Syv nordjyske kommuner har via udfordringsretten haft mulighed for i visse tilfælde at give uddannelsesløft til ledige faglærte dagpengemodtagere uden forældet uddannelse – dette forsøg forlænges også til 31. december 2022. 

De syv kommuner er Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Rebild, Morsø og Frederikshavn. 

Forsøget med IBBIS for sygemeldte med blandt andet lettere grad af angstlidelse og depression, som følge af covid-19, forlænges til 30. april 2022. 
IBBIS er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte borgere med angst, depression, stress, udbrændthed og tilpasningsreaktioner. Formålet er at få borgeren godt tilbage på arbejdsmarkedet. 

Læs mere her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65779  

Udgivet den

Covid-19 indsatser – igen

Så kører Corona-toget igen, og ud over restriktioner er der også nye regler på vej, på beskæftigelsesområdet. 

Her kommer et overblik over status her og nu – og så følger vi selvfølgelig op i januar med et opdateret overblik. 

L94 – arbejdsgivers ret til at forlange coronapas 

Den 25. november vedtog Folketinget, at arbejdsgivere kan pålægge ansatte at forevise coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 
Derudover genindføres reglerne der giver arbejdsgivere mulighed for at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 og at blive oplyst om testresultatet. 

En ansat, der ikke efterkommer et pålæg om forevisning af coronapas  eller test vil kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis den ansatte i forbindelse med pålægget er blevet skiftligt oplyst om, at sådanne sanktioner kan tages i anvendelse, hvis pålægget ikke efterkommes. 

Loven gælder fra og med den 25. november 2021 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l94/index.htm

L98 – Udvidet ret til refusion af sygedagpenge som følge af covid-19 samt ny midlertidig periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 

Der er ret til refusion efter sygedagpengeloven fra første fraværsdag, hvis fraværet skyldes 

  • Smitte med covid-19 
  • Nær kontakt til person smittet med covid-19 og er i isolation 

Dette gælder både lønmodtagere og selvstændige. 

Ret til dagenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn fordi 

  • Barnet er smittet med covid-19 
  • Barnet er hjemsendt som følge af et eller flere covid—19 smittetilfælde i dagtilbud/skole 

Loven gælder fra og med den 16. december 2021 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l98/index.htm

L66 – forlænget ret til uddannelse til personer fra mink erhvervet 

Retten til uddannelse for personer der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, forlænges til og med 2022. 

Forventes at blive besluttet ved 3. behandling i Folketinget den 21. december 2021 

Loven træder i kraft 1. januar 2022. 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L66/index.htm

L101 – Corona-helte (ingen modregning for corona relateret arbejde) 

Den eksisterende ordning, hvor merindtægter, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, ikke skal medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, senior- eller førtidspension forlænges til og med december 2022. 

Forventes at blive besluttet ved 3. behandling i Folketinget den 21. december 2021 

Loven træder i kraft 1. januar 2022. 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l101/index.htm

L102 – midlertidig arbejdsfordeling 

Den midlertidige arbejdsfordelingsordning forlænges, og giver private virksomheder mulighed for at iværksætte den midlertidige arbejdsfordelingsordning i perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022 på samme vilkår som den hidtil gældende ordningen. 

Forventes at blive besluttet ved 3. behandling i Folketinget den 21. december 2021 

Loven træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelse. 

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l102/index.htm

Suspendering af beskæftigelsesindsatsen 

Afholdelse af samtaler 

Bekendtgørelsen om delvis suspension af samtaleform i beskæftigelsesindsatsen betyder, at A-kasser og kommuner kan vælge om samtaler med borgere skal afholdes digitalt, telefonisk eller med personligt fremmøde. 

Det samme gælder for samtaler i rehabiliteringsteamet. 

Disse regler gælder i perioden 19. december 2021 – 16. januar 2022. 

Borgere med 6 måneders ledighed, kan fra 1. januar 2022 selv vælge om en samtale skal afholdes digitalt, telefonisk eller personligt. 

Det er i sidste ende kommunen eller A-kassen der beslutter om samtalen skal afholdes personligt eller ej, for at sikre at smitten holdes nede 

Disse regler gælder i perioden 1. januar 2022 – 16. januar 2022 

Tilbud 

Hvis en borger er i risikogruppe for covid-19 skal dette indgå i vurderingen af hvilke job og tilbud, som jobcentret kan give borgeren. 
Styrelsen beder om, at der anlægges et forsigtighedsprincip, således at der ikke må ske henvisning til job eller tilbud med fysisk fremmøde, hvis der er tvivl om, om arbejdsgiver kan og vil overholde de retningslinjer der er gældende for beskæftigelse af personer i risikogrupperne. 

Krav om mundbind og visir på Jobcentre 

Følgende skal bruge mundbind eller visir, når de befinder sig i Jobcentret 

  • Besøgende på 12 år og derover 
  • Medarbejdere og andre personer på Jobcentret, der har kontakt til besøgende 

 
Jobcentret skal opsætte informationsmateriale om reglerne. 

Følgende er undtaget for at bære mundbind eller visir 

  • Medarbejdere der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvor kun medarbejderen har adgang 
  • Personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet der gør at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visi 

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/

Udgivet den

Fokusrevision på Fleksjob og Ledighedsydelse, november 2021

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået gennemført en fokusrevision af kommunernes forvaltning af fleksjob og ledighedsydelse. 

Fokusrevisionen har til formål at efterprøve, om kommunernes forvaltning af fleksjobordningen stemmer overens med loven og intentionerne bag ordningen. Hertil kommer et særskilt fokus på, om der med ordningen er tale om en jobrettet indsats med fokus på progression. 

Fokusrevisionen baseres på en gennemgang af 300 sager fra i alt 20 kommuner. Her gengives delkonklusionerne. 

TEMA – Hvordan forberedes borgerens sag til rehabiliteringsteamet? 

Delkonklusion 1.  

Der indhentes i stort omfang andre helbredsmæssige oplysninger efter påbegyndelse af den forberedende del. Forud for mødet i rehabiliteringsteamet indhentes der i stort set alle sager de lovpligtige sundhedsfaglige oplysninger fra borgerens praktiserende læge via LÆ 265, mens der i få af sagerne benyttes rådgivning fra Klinisk Funktion. Derudover indhentes i næsten hver femte sag yderligere helbredsmæssige oplysninger overvejende fra den praktiserende læge efter påbegyndelse af den forberedende deI. I 1 procent af sagerne indhentes speciallægeerklæringer uden om Klinisk Funktion, hvilket er i strid med reglerne.  

Delkonklusion 2.  

Der udarbejdes sjældent et cv med fokus på kompetencer i forbindelse med den forberedende del. Langt de fleste sager indeholder et cv med en mere generel levnedsbeskrivelse for borgeren med uddannelse, tidligere beskæftigelse mv. Kun i 14 procent af tilfældene har cv’erne dog fokus på de kompetencer, borgeren har fået fra tidligere uddannelse, beskæftigelse mv. Dette fokus er ikke et lovkrav, men vil ofte kunne styrke muligheden for at finde det rigtige jobmatch til borgeren og grundlaget for at tilrettelægge en effektiv indsats målrettet at få borgeren i et fleksjob.  

Delkonklusion 3.  

Kommunerne arbejder i nogle tilfælde med fleksjobformidlingen inden mødet i rehabiliteringsteamet og afventer behandling i teamet, til der er fundet et fleksjob I nogle tilfælde søger kommunerne at tilrettelægge behandlingen i rehabiliteringsteamet, så borgeren har et konkret fleksjob allerede ved visitationen. Det kan have den betydning, at nogle borgere med et fleksjob behandles hurtigere, mens andre borgere, hvor kommunen forventer relativt hurtigt at kunne finde et fleksjob, afventer, at fleksjob er fundet, inden sagen behandles på mødet i rehabiliteringsteamet. Det kan være uhensigtsmæssigt at lade borgere afvente behandling, hvis sagen i øvrigt er forberedt, og der er plads på mødet i rehabiliteringsteamet.  

TEMA – Hvordan ser rehabiliteringsteamets indstilling ud? 

Delkonklusion 4.  

Handicapkompenserende ordninger og stillingtagen til, om borgeren selv kan finde fleksjob eller har behov for hjælp, anvendes i begrænset omfang. Kommunerne vurderer i næsten alle sager de nødvendige skånehensyn, men der bliver stort set aldrig taget stilling til, om de handicapkompenserende ordninger kunne være en del af løsningen sammen med de identificerede skånehensyn. Endvidere er det kun i 6 procent af alle sager, at der er taget eksplicit stilling til, hvorvidt borgeren selv forventer at kunne finde et fleksjob eller skal have hjælp til dette. Samtidig peges der kun i begrænset omfang i indstillingerne på specifikke indsatser som en del af vejen til fleksjobbet. Når det hverken fremgår, om der er behov for hjælp til at finde fleksjob, er identificeret konkrete indsatser eller peget på brug af handicapkompenserende ordninger, er der ofte ikke meget at støtte sig til i indstillingen i forhold til at lægge en plan for, hvordan borgeren kommer i fleksjob. 

Delkonklusion 5.  

Brugen af § 116, stk. 2, om visitation af borgere, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, men hvis arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, anvendes ikke eller dokumenteres ikke i sagen. Langt de fleste indstillinger indeholder et estimat for borgerens arbejdsevne, men næsten ingen indeholder et estimat for udviklingen af arbejdsevnen. I den forbindelse kan det også konstateres, at § 116, stk. 2, om visitation af borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne, men hvis arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, stort set ikke anvendes eller dokumenteres i sagen i forbindelse med visitationen. Når der samtidig ikke indgår estimater for udviklingen af arbejdsevnen, kan dette blive problematisk, særligt for borgere med en meget begrænset arbejdsevne. 

TEMA – Hvilken indsats og hvilke samtaler får borgere på ledighedsydelse? 

Delkonklusion 6.  

Cv uploades rettidigt på Jobnet i kun halvdelen af sagerne. Et cv på Jobnet er vigtigt for, at borgeren kan udsøges og matches med ledige fleksjobs og dermed stå til rådighed. Det er derfor også lovpligtigt, at cv’et er gjort tilgængeligt indenfor tre uger fra påbegyndelse på ledighedsydelse. Dette sker i kun halvdelen af sagerne, hvilket er i strid med de gældende regler. Fokusrevisionen viser dog også, at der i stort alle sager er et cv på Jobnet, og i de fleste af de sager, hvor det ikke er uploadet rettidigt indenfor tre uger er det typisk sket indenfor fire til fem uger fra overgangen til ledighedsydelse. 

Delkonklusion 7.  

Der fremgår indsatser i halvdelen af sagerne i Min Plan. Det er overvejende virksomhedspraktik og øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, der er aftalt. I vidt omfang gennemføres de indsatser, der fremgår af indstillingen, og der gennemføres også flere indsatser, end der fremgår af indstillingerne. Dog er brugen af mentor betydelig mindre, end det fremgår af indstillingerne fra rehabiliteringsteamet. Samlet set fremgår der indsatser af Min Plan i halvdelen af ledighedsydelsessagerne. Der er ikke lovkrav om indsatser og flere kommuner peger på, at niveauet for omfanget af indsatser blandt andet er udtryk for, at kommunerne i højere grad har fokus på den rene formidlingsopgave. 

Delkonklusion 8.  

Reglerne om rettidighed for revurderingerne af ledighedsydelse overholdes ikke i hver tredje Ledighedsydelsessag. I kun 65 procent af ledighedsydelsessagerne af den relevante varighed afsluttes revurderingen rettidigt i henhold til lovgivningen. Således overholder kommunerne i hver tredje sag ikke bestemmelsen om en rettidig revurdering, der skal sikre, at kommunen foretager en løbende vurdering af, om de borgere, der modtager ledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at være i fleksjobordningen. 

TEMA – I hvilket omfang har kommunerne fokus på progression gennem alle faser før og under borgerens forløb i fleksjob? 

Delkonklusion 9.  

Fokus på progression i fleksjobbet er stort set fraværende i forbindelse med behandlingen i rehabiliteringsteamet og begrænset til stede senere i fleksjobforløbet. Det er intentionen, at der gennem forløbet skal være fokus på, at der kan ske en progression i borgerens antal arbejdstimer per uge, hvis det er muligt. Dette fokus kan konstateres ikke at være til stede i de gennemgåede sager i forbindelse med behandlingen i rehabiliteringsteamet. Der er et lidt skarpere fokus på progression i forbindelse med opfølgninger, når borgeren er i det konkrete fleksjob, men fortsat kun i cirka hvert tredje fleksjob. 

TEMA – Inddrages borgeren med egne perspektiver og jobmål gennem hele forløbet? 

Delkonklusion 10.  

Borgerens perspektiv fremgår især tydeligt i den forberedende del. Borgerens perspektiv er i den forberedende del tydeligt beskrevet i næsten alle sager, hvor både borgerens styrker og barrierer er relativt velbeskrevne. Dette er i lavere grad tilfældet i indstillingerne, men holder niveauet, som stiger lidt i de løbende jobsamtaler. Der er dog fortsat et stort antal sager, hvor borgerens meninger om og erfaringer med indsatserne ikke er dokumenteret. Borgerens motivation udfordres, hvis der i forløbet ikke aktivt tages højde for vedkommendes ønsker til indsatsen og behov for støtte. 

TEMA – Har kommunen ledelsesinformation og ledelsestilsyn, der understøtter relevant fokus og fremdrift? 

Delkonklusion 11.  

Kontering af sager på fleksjobordningen er et opmærksomhedspunkt i forbindelse med overgangen til den nye fleksjobordning, da sager skal konteres forskelligt alt efter, hvorvidt de hører til den nye eller gamle ordning. Fokusrevisionen viser, at udgifterne konteres korrekt i stort set alle sager, nemlig i 98 procent af fleksjobsagerne og i 99 procent af ledighedsydelsessagerne. 

Delkonklusion 12.  

Den gennemførte undersøgelse viser, at der er store forskelle i ledelsestilsyn og ledelsesinformation i kommunerne. Næsten alle kommunerne har ledelsesinformation på de lovpligtige revurderinger, og de fleste har endvidere ledelsesinformation på omfanget af indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere. I ledelsestilsynet har de fleste kommuner fokus på de lovpligtige revurderinger samt refusionshjemtagelsen. Cirka halvdelen af kommunerne kigger også på ventetider til rehabiliteringsteamet, det kompetencefokuserede cv og progression i timetallet. 

LÆS HELE UNDERSØGELSEN HER: https://star.dk/media/19072/fokusrevision-af-fleksjob-og-ledighedsydelse.pdf 

Udgivet den

Nye regler på Integrationsområdet – personer fra Ukraine

Krigen i Ukraine har fordrevet mange mennesker fra deres hjemland, og en del af dem er allerede ankommet til Danmark og flere vil følge.

Her kommer et overblik over særlove og lovændringer i forbindelse med håndteringen af personer fordrevet fra Ukraine – og der oprettes en søgekategori her på bloggen, der hedder Ukraine, for at du nemt kan tilgå alle indlæg om dette emne.

Efter tidslinjen er der et kort uddybende skriv om hvert element

Tidslinje over tiltag

10. marts 2022                    

Aktstykke der giver kommunerne lovhjemmel til at give kost og logi til ukrainske flygtninge
Se aktstykke her: https://www.kl.dk/media/48623/fiu-aktstykke-om-kommuners-adgang-til-at-tilbyde-fordrevne-fra-ukraine-kost-og-logi.pdf

11. marts 2022                    

Regeringen og KL indgår aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere
Se aftalen her: https://uim.dk/media/11086/aftale-11-marts-2022.pdf

13. marts 2022                    

Tillægsaftale til trepartsaftale af 14. februar 2022, der giver ukrainere adgang til IGU-uddannelse
Læs mere her: https://www.uim.dk/media/11089/tillaegsaftale-til-trepartsaftale-om-viderefoerelse-af-igu.pdf

15.marts 2022                     

Partnerskab om ukrainere i job
Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2022/03/nyt-partnerskab-skal-hjaelpe-fordrevne-ukrainere-i-job/

16. marts 2022                    

Lov om midlertidig opholdstilladelse for fordrevne ukrainere vedtages
Læs loven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/324

Hjemmel til at give kost og logi til ukrainske flygtninge

De samlede udgifter til indkvartering og forplejning, som kommunerne samlet kan få dækket, opgøres skønsmæssigt af Indenrigs- og Boligministeriet på baggrund af oplysninger fra kommunerne.

På baggrund af denne opgørelse vil bloktilskuddet til kommunerne under ét blive søgt løftet tilsvarende via bloktilskudsaktstykket for 2023.

Der etableres ved aktstykket en ordning, hvor kommunerne kan stille kost og logi til rådighed for fordrevne fra Ukraine i overgangsperioden frem til den forventede ikrafttræden af særloven.

Det bemærkes, at det ikke vurderes administrativt muligt, at modellen kan udelukke personer, der har privat indkvartering eller i øvrigt ressourcer til at håndtere kost og logi.

Aktstykket og dermed hjemlen til at give kost og logi til ukrainske flygtninge er gældende frem til 4. april 2022.

Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere

Regeringen og Kl er enige om, at

  • der er brug for nye initiativer for at hjælpe de fordrevne ukrainere
  • ukrainerne skal hurtigst muligt ud at bo i kommunerne
  • kommunernes nuværende rammer for anvendelse af midlertidige opholdssteder skal bruges i videst muligt omfang
  • regeringen indkalder til forhandlinger hurtigst muligt for at tilvejebringe det fornødne lovgrundlag for at kommunerne hurtigt og fleksibelt kan etablere opholdssteder og boliger til de fordrevne ukrainere, der har brug for det
  • regeringen laver hurtigst muligt en vejledning til kommunerne om de eksisterende muligheder for at skaffe kost og logi til ukrainere
  • kommunerne skal tilstræbe at overtage integrationsansvaret hurtigst muligt og senest 4 hverdage efter at de har fået opholdstilladelse og er visiteret til kommunen
  • kommunerne får fleksibilitet til at disponere over ressourcerne for at sikre en bedst mulig opgavevaretagelse inden for de givne rammer
  • kommunerne får fleksibilitet i forhold til integrationsindsatsen, herunder mulighed for at udsætte eller berostille krav om program jf. Integrationsloven
  • personer med opholdstilladelse efter særloven, skal ikke indgå i landstallet over det forventede antal flygtninge der kommer til Danmark
  • der tilstræbes en jævn fordeling blandt kommunerne, dog skal der tages hensyn til ganske særlige personlige forhold så som indkvartering ved nærtstående familie eller tilknytning til arbejdsmarkedet mv.
  • regeringen holder løbende kommunerne orienteret om fordelingen – og fordelingsmetoden evalueres efter 3 måneder, eller når der er fordelt 10.000 fordrevne ukrainere

Ukrainere får adgang til IGU-uddannelse

Ukrainere mellem 18 og 39 og, der får opholdstilladelse efter særloven omfattes af målgruppen for IGU-uddannelse.

Tillægsaftalen træder i kraft 17. marts 2022 og løber frem til 1. januar 2024.

Partnerskab om Ukrainere i job

Den 15. marts indgik Regeringen, FH, DA, AC, KL og Danske regioner Partnerskab om Ukrainere i job, der indeholder

God modtagelse i Danmark: Ukrainske borgere skal have hjælp til at starte en hverdag i Danmark, herunder hjælp til praktiske udfordringer og integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund.

Hurtig kompetenceafklaring:  Ukrainere skal have hjælp til at udarbejde CV og til at få vurderet kompetencer.

Jobbank: Der skal formidles stillingsopslag fra virksomheder, der har ledige jobs. Jobsøgende ukrainere skal nemt have adgang til at finde job, og kommunerne skal hjælpe med at matche.

Mulighed for danskundervisning: Kendskab til det danske sprog er væsentligt for at kunne gebærde sig i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Fokus på opkvalificering: Ukrainerne får adgang til korte kurser, som kan hjælpe dem med at få foden inden for på det danske arbejdsmarked.
Partnerskabet arbejder også på at lave forløb målrettet brancher med gode jobmuligheder som hotel- og restauration, industri og social- og sundhedsområdet.

Mulighed for IGU-forløb: Ukrainere skal have adgang til at deltage i IGU-ordningen for hurtigst muligt at få en hjælpende hånd til at komme i arbejde.

Fokus på ordentlige arbejdsvilkår: Ansættelse af ukrainske borgere skal ske efter almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår m.v.

Udgivet den

Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom – alle særregler er ophævet 

Covid-19 er fra den 1. februar 2022 ikke længere en samfundskritisk sygdom og de særlige restriktioner for beskæftigelsesindsatsen gælder ikke længere. 

Der er ikke længere krav om brug af mundbind og visir i Jobcentrene og samtaler skal igen afholdes efter de almindelige regler.  
Det betyder at samtaler som udgangspunkt skal afholdes ved fysisk fremmøde. Kan en samtale ikke afholdes fordi sagsbehandler eller borger er i isolation, skal samtalen flyttes til et andet tidspunkt. 

Jobcentre og a-kasser skal også fortsat være særligt opmærksomme på og tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens udmelding om risikogrupper, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. 

Jobcentret skal fortsat tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. 

Der bør tages hensyn til borgere, der er utrygge ved smittesituationen fx ved at tilrettelægge samtaler eller tilbud i dialog med borgeren på en måde, der skaber tryghed for borgeren. 

Link til STAR: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/  

Link til sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/corona