Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom – alle særregler er ophævet 

Covid-19 er fra den 1. februar 2022 ikke længere en samfundskritisk sygdom og de særlige restriktioner for beskæftigelsesindsatsen gælder ikke længere. 

Der er ikke længere krav om brug af mundbind og visir i Jobcentrene og samtaler skal igen afholdes efter de almindelige regler.  
Det betyder at samtaler som udgangspunkt skal afholdes ved fysisk fremmøde. Kan en samtale ikke afholdes fordi sagsbehandler eller borger er i isolation, skal samtalen flyttes til et andet tidspunkt. 

Jobcentre og a-kasser skal også fortsat være særligt opmærksomme på og tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens udmelding om risikogrupper, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. 

Jobcentret skal fortsat tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. 

Der bør tages hensyn til borgere, der er utrygge ved smittesituationen fx ved at tilrettelægge samtaler eller tilbud i dialog med borgeren på en måde, der skaber tryghed for borgeren. 

Link til STAR: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/  

Link til sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/corona  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *