Tag: ankestyrelsen

Udgivet den

Artikel fra Ankestyrelsen om håndteringen af sager, hvor ledighedsydelsen skal ophører

Denne artikel indeholder en meget præcis gennemgang af rådighedsreglerne for ledige fleksjobbere. Artiklen indeholder også en gennemgang af kommunernes forpligtelser i forbindelse med behandlingen af sager om fradrag i ledighedsydelse og sager om ophør af ydelsen.

Grundlæggende krav:

Under visse betingelser kan en borger, der er bevilget fleksjob, få udbetalt ledighedsydelse i de perioder, hvor pågældende er ledig.

Aktivloven (LAS) indeholder nogle grundlæggende betingelser, som borgeren skal opfylde, når pågældende modtager ledighedsydelse.

Borgeren skal opfylde betingelserne om,

  • at være berettiget til fleksjob
  • at stå rådighed.

Indholdet i rådighedspligten:

En borger, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at komme i arbejde. Det betyder, at borgeren – ligesom andre ledige –  skal deltage i opfølgningssamtaler, tage imod rimelige tilbud om fleksjob eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Hvis der opstår tvivl om, borgeren står til rådighed, kan kommunen bevilge et rådigheds-afprøvende tilbud. Formålet med tilbuddet er at supplere sagen med yderligere oplysninger om borgerens indsats i praksis.

Selvom kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke står til rådighed og dermed ikke længere har ret til ledighedsydelse, er borgeren fortsat visiteret til fleksjob.

Spørgsmålet om selve retten til fleksjob kan opstå f.eks. opstå, hvis borgerens arbejdsevne forringes væsentligt.

Borgeren overholder ikke sine forpligtelser

Hvis borgeren ikke overholder de konkrete forpligtelser i forbindelse med ledighedsydelsen, kan kommunen sanktionere. Dette kan f.eks. ske efter udeblivelse fra en praktik.

En sanktion vil medføre en nedsættelse af ledighedsydelsen i en periode. Det er vigtigt at pointere, at borgeren bevarer retten til selve ledighedsydelsen.

Tab af retten til ledighedsydelse

Hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke står til rådighed for et fleksjob, skal kommunen afgøre, om borgeren skal miste retten til ledighedsydelsen.

Hvis borgeren mister retten til ydelsen, kan han optjene retten igen ved at arbejde i et nyt fleksjob. Det forudsætter, at borgeren har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter afgørelsen om bortfald.

Ophør af retten til ledighedsydelse er en mere indgribende borgeren end en sanktion med nedsat ydelse.

Derfor stilles der i forbindelse med denne type sager særlige krav til kommunens sagsbehandling. Kravene er obligatoriske.

Kommunen skal:

  • Lave en konkret vurdering af borgerens rådighed.
  • Lave en konkret vurdering af, om der er rimelig grund til ikke, at borgeren ikke opfylder sin rådighedspligt.
  • Ved vurderingen af de rimelige grunde SKAL kommunen tage stilling til, om der er tale om andre forhold end de rimelige grunde, og om sanktionen kan forventes at fremme rådigheden.

Artiklen indeholder en gennemgang af, hvad der forstås ved de rimelige grunde.

Læs hele artiklen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/artikler/2026/jun/ophoer-af-ledighedsydelse-hvordan-skal-kommunen-forholde-sig

Udgivet den

AFG.14-26 – Betingelser for at yde dækning af den fulde udgift til befordring efter Beskæftigelsesloven 

I afgørelsen behandles spørgsmålet om dækning af transportudgifter til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

En grundlæggende betingelse for dækning af den faktiske (den fulde) transportudgift til og fra – f.eks. et tilbud efter Beskæftigelsesloven (LAB) – er, at udgiften er knyttet til den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

Hvis borgeren kan bruge en anden og billigere form for transport, er udgiften ikke en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne.

Det er derfor nødvendigt, at kommunen undersøger, om borgeren kan bruge andre og billigere transportmuligheder end den ansøgte. Først når dette er undersøgt, kan der træffes afgørelse.

De konkrete sager

Begge afgørelser blev hjemvist, fordi Ankestyrelsen vurderede, at der manglede konkrete oplysninger om borgeren muligheder for at anvende andre transportformer.

I den første sag manglede der oplysninger om, borgeren under en praktik kunne transportere sig på en anden og billigere måde end ved taxakørsel.

I den anden sag manglede der oplysninger om, borgerens muligheder for at  bruge offentlig transport. Det skulle også undersøges om,  borgeren på grund af andre forhold havde udgifter til transport, som var en nødvendig følge af funktionsnedsættelsen.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-14-26-om-befordringsgodtgoerelse-beskaeftigelsesindsatsloven-noedvendig-transportudgift-billigst-egnet-transportudgifter

Udgivet den

AFG. 8-26 – brugen af Anden Aktør og sagsbehandlingen:

Den konkrete sag, der er behandlet i denne afgørelse, drejer sig om afslag på forlængelse af sygedagpenge. Her behandles kun den del, der drejer sig om samarbejdet med anden aktør.

Lovhjemmel:

Udgangspunktet for brug af anden aktør er, at det kræver klar lovhjemmel, hvis en kommune helt eller delvist vil overlade sin afgørelseskompetence til en anden aktør.

Det er dermed ikke muligt for anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.

Den eneste undtagelse er afgørelser, hvor repræsentanten for anden aktør og borger er fuldt ud enige om vurderingen af uarbejdsdygtigheden.

Sagsforberedelse:

Kommunen kan anvende anden aktør ved forberedelsen af afgørelsessager – også sager om retten til sygedagpenge.

Det betyder, at anden aktør kan og skal foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt – herunder også partshøringer og udarbejdelse af indstillinger til selve afgørelsen.

Generelle krav til overladelse af sagsforberedelse til anden aktør

Ankestyrelsen omtaler i afgørelsen de vigtigste forudsætninger for brugen af anden aktør i sagsforberedelsen, når der skal træffes afgørelser:

  • Den anden aktør har den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven.
  • Opgaven kan udføres uden, at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden. Det vil sige, at den anden aktør ikke må optræde i en dobbeltrolle.
  • De sagsbehandlingsskridt, som den anden aktør foretager, skal leve op til de krav, der stilles til god sagsbehandlingsskik.
  • Ordningen skal tilrettelægges sådan, at der er sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for borgeren.
  • Kommunen skal på en hver måde stå inde for sagsbehandlingen og den afgørelse, som er truffet.

Det sidste krav betyder blandt andet, at kommunen skal vurdere,

  • om sagen er tilstrækkeligt oplyst,
  • om sagsfremstillingen fra den anden aktør er fyldestgørende, og
  • om der er taget hensyn til de oplysninger, der er indhentet.

OBS: Kommunen skal herefter træffe afgørelsen i sagen.

Den konkrete sag:

Anden aktør lavede et oplæg til afgørelsen om retten til sygedagpenge, som kommunen brugte i forbindelse med partshøringen og udarbejdelsen af selve afgørelsen. 

AFGØRELSEN fra AST:

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens brug af anden aktør ikke var i strid med rammerne for anvendelse af anden aktører.

Kommunen havde forud for afgørelsen overladt sagsbehandlingen til

  • den anden aktør, som havde de nødvendige faglige forudsætninger for at udføre opgaven,
  • de enkelte dele af sagsbehandlingen levede op til de krav, som stilles til offentlige myndigheder, og
  • sagens forløb medførte ikke tab af rettigheder for borgeren.

Det er værd at bemærke, at kommunen:

  • Selv partshørte,
  • Selv traf afgørelse om afslag på forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge
  • Kommunen anvendte oplægget til afgørelse fra den anden aktør ved afgørelsen.

Læs hele afgørelsen her:https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-8-26-om-sygedagpenge-anden-aktoer-sagsforberedelse

Udgivet den

Afg.7-26 – Håndteringen af fradrag i kontanthjælp, når fritvalgsordningen bruges 

OBS:
De to sager i denne afgørelse drejer sig om beregning af uddannelseshjælp.

Reglerne om ydelser efter Lov om aktiv social politik (LAS) er forenklet. Fra den 1.februar 2026 omhandler reglerne om fradrag af lønindtægter derfor kun ydelsen kontanthjælp.

Det fremgår af afgørelsen:

  • Hvordan indbetalinger på fritvalgsordninger skal behandles, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen.
  • Hvornår udbetaling fra en fritvalgsordning skal vurderes som indtægt eller som formue efter LAS.

Fradrag af lønindtægter

Lønindtægter skal trækkes fra i kontanthjælp. Når lønindtægten gøres op, fratrækkes en række udgifter, så det bliver den skattepligtige personlige indkomst, der trækkes fra i kontanthjælpen.  De udgifter der fratrækkes er, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, eventuelle kollektive pensionsbidrag og henlagte feriepenge. Endvidere reduceres indtægten med et arbejdstimefradrag.

Fritvalgsordninger

Her er tale om en ordning, hvor en arbejdsgiver indbetaler en procentdel af den ansattes løn til en fritvalgskonto. Den ansatte kan bruge midlerne til fx fridage eller lignende.

Indbetalinger til en fritvalgsordning:

Hvis fritvalgsordningen fremgår af en overenskomst m.v. skal indkomsten reduceres med indbetalinger til ordningen, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen, Baggrunden er, at beløbet på tidspunktet for indbetalingen ikke indgår i den skattepligtige personlige indkomst.

Fremgår fritvalgsordningen ikke af en overenskomst m.v. reduceres indkomsten ikke med indbetalingerne.

Baggrunden er, at indbetalingen indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet.

Udbetalinger fra en fritvalgsordning

Hvis fritvalgsordningen fremgår af en overenskomst m.v. behandles udbetalingen som en indtægt, der skal trækkes fra i kontanthjælpen. Baggrunden er, at udbetalingen beskattes på udbetalingstidspunktet.

Hvis fritvalgsordningen ikke fremgår af en overenskomst m.v. skal udbetalingen behandles som formue.

Læs hele afgørelsen her: https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2026/ankestyrelsens-principmeddelelse-7-26-om-uddannelseshjaelp-kontanthjaelp-selvforsoergelses-og-hjemrejseydelse-overgangsydelse-fradrag-for-indtaegter-loenindtaegter-fritvalgsordning

Udgivet den

Ankestyrelsen – statistik for 2025

I 2025 afgjorde Ankestyrelsen ca. 59.000 sager, hvilket er ca. 9.000 flere end i 2024.

I skemaet ses tallene på landsplan – på Ankestyrelsens hjemmeside kan du også fremsøge tallene for de enkelte kommuner.

LovgivningAntal sagerStadfæstetOmgjortÆndret / ophævetHjemvist
SDP2.65883,9 %16,1 %9,3 %6,8 %
LAS6.01180,5 %19,5 %9,6 %9,9 %
LAB1.64379,1 %20,9 %9,9 %11,1 %
FØP91182,4 %17,6 %6,5 %11,1 %
INT9783,5 %16,5 %1 %15,5 %
HKL4367,4 %32,6 %18,6 %14 %

SDP = Sygedagpengeloven
LAS = Lov om en Aktiv Socialpolitk
LAB = Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats
FØP = Lov om Social Pension
INT = Integrationsloven
HKL = Handicapkompenserende ordninger

Dyk selv videre ned i Ankestyrelsens tal her: https://talportal.ast.dk/tal-og-statistik-app/

Udgivet den

Ankestyrelsen vil øge fokus for at imødekomme ønsket om flere principmeddelelser

Ankestyrelsen har bedt 1300 sagsbehandlere og ledere i kommunerne om at vurdere de forskellige praksiskoordinerende indsatser; principmeddelelser, artikler, webinarer, e-læringsprodukter mv.

Kortlægningen viser at principmeddelelser er det mest benyttede praksiskoordineringsredskab – 88% af de adspurgte bruger principmeddelelser og ud af dem vurderer 94% at de giver dybdegående juridisk viden.

Mange af de adspurgte efterspørger flere principmeddelelser og at de kommer hurtigere.

Ankestyrelsen anerkender behovet og har derfor som målsætning at øge antallet af principmeddelelser og at reducere tiden fra et identificeret behov til udgivelse.

Læs nyheden her: https://www.ast.dk/nyhedsarkiv/2026/jun/kommunerne-efterlyser-flere-principmeddelelser-ankestyrelsen-oeger-fokus-for-at-imoedekomme-behovet

Udgivet den

AFG.17-25: Beregning af sygedagpenge til modtager af fleksløntilskud

Afgørelsen:

Styrelsen fastslår i afgørelsen, at sygedagpenge til en lønmodtager i fleksjob skal beregnes på grundlag af den løn, der er aftalt med arbejdsgiveren. Med hensyn til udbetalingen af sygedagpengene skal denne ske på baggrund af det timeantal, arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Sygedagpengene skal beregnes efter de regler, der gælder for lønmodtagere, når fleksjobbet er oprettet efter den 1. januar 2013.

Dette betyder bland andet:

Hvis vil forestiller os, at en sygemeldt, der er ansat i et fleksjob, har en ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen, men får løn for 8 løntimer på grund af nedsat arbejdsintensitet.

Denne person vil være berettiget til sygedagpenge for 8 timer om ugen. Selve lønbeløbet skal svare til den overenskomstmæssige sats eller den løn, som normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen.

Hvis personen har en ugentlig arbejdstid på 20 timer, og  arbejdsgiveren efter lønaftalen betaler løn for 20 timer om ugen, vil personen være berettiget til sygedagpenge for alle 20 timer.

Læs hele afgørelsen her:

https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2025/ankestyrelsens-principmeddelelse-17-25-om-sygedagpenge-beregning-fleksjob

Udgivet den

Ankestyrelsens forventning til sagsbehandlingstiden for beskæftigelsessager

Ankestyrelsen har gennem de senere år har opbygget sagspukler, fordi der er kommet flere klager på næsten alle områder. Der er nu tilført flere ressourcer til styrelsen for at løse problemet med de lange svartider.

Ressourcerne vil primært blive anvendt til at få de ældste sager afgjort. Hensigten er, at  sagsbehandlingstiderne på social- og beskæftigelsesområderne skal nærme sig hinanden. En virkning er formentlig, at der vil opstå en længere sagsbehandlingstid på beskæftigelsesområdet.

Styrelsens forventede sagsbehandlingstid er for tiden 8 måneder for sygedagpengesager 6 måneder for sager fra Udbetaling Danmark.

Læs hele nyheden her: https://www.ast.dk/nyhedsarkiv/2025/dec/ankestyrelsens-forventning-til-sagsbehandlingstid-inden-for-beskaeftigelsessager-stiger

Udgivet den

Afg.16-25: Om sanktionering af borgere, der modtager ydelse efter Lov om en aktiv socialpolitik (LAS)

Ankestyrelsen har truffet to afgørelser om kravene til vejledning af borgere, der modtager ydelser efter LAS. Afgørelserne uddyber sammenhængen mellem kravene til vejledningen og borgerens konkrete forhold.

I den første afgørelse var borgeren blevet vejledt skriftligt i forbindelsen med mødeindkaldelsen.  Der var tale om en borger, der havde så massive udfordringer, at pågældende var visiteret som aktivitetsparat. Udfordringerne bestod blandt andet i nedsatte kognitive funktioner, problemer med indlæring og ADHD. Omfanget af udfordringerne førte til, at Ankestyrelsen vurderede, at der var behov for mere og anden form for vejledning end den skriftlige vejledning.

Kommunen kunne derfor ikke fradrage i borgerens hjælp.

 I den anden sag havde kommunen også vejledt borgeren skriftligt i forbindelse med mødeindkaldelsen. Styrelsen kom frem til, at borgeren, som havde flere diagnoser, ikke var særligt udfordret sådan, at der var behov for anden form for vejledning end den skriftlige.

Kommunen kunne derfor fradrage i borgerens hjælp.

Afgørelsen: Udgangspunktet for alle sanktioner efter LAS er, at kommunen skal vejlede borgere, der modtager ydelser, skriftligt om rettigheder og pligter. Dette gælder naturligvis også i forhold til rådighed og sanktioner. Med hensyn til de enkelte regler henviser vi til afgørelsens tekst.

Hvis der opstår tvivl om borgerens forudsætninger for at forstå den skriftlige vejledning, har kommunen pligt til at lave en vurdering af, om borgeren har brug for yderligere vejledning.

Det er kommunen, der afgør hvordan og hvor ofte denne særlige vejledning skal gives.

Det er vigtigt at pointere, at det er kommunen, der har pligten til at dokumentere, at borgeren har modtaget en vejledning, som borgeren kan forstå eller burde kunne forstå.

Ankestyrelsen gør i afgørelsen opmærksom på, at der kan være grund til særlig opmærksomhed, hvis borgeren er udlænding, som ikke forstår dansk. Dette er nærmere beskrevet i afgørelsens tekst.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/7ad53b86-95e0-4633-bb6c-eb74fe87a67a

Udgivet den

Afg.14-25: Samspillet mellem seniorpension og førtidspension i forbindelse med tilkendelse og frakendelse af pension

I denne sag ønskede borgeren at modtage førtidspension i stedet for seniorpension. Kommunen fulgte borgerens ønske og traf en afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Efterfølgende erklærede kommunen afgørelsen ugyldig.  

Sagen havde været forelagt for rehabiliteringsteamet, men teamet afgav ikke indstilling, før afgørelsen blev truffet. Desuden var betingelserne for at behandle sagen uden forelæggelse for teamet ikke opfyldt.

Afgørelsen:

Ankestyrelsen slår fast, at det ikke er lovligt at bevilge førtidspension til en seniorpensionist på det foreliggende grundlag (Pensionslovens §17, stk.2).

Ankestyrelsen vurderede, at tilkendelsen af førtidspension var ugyldig. Ugyldigheden skyldtes, at kommunen ikke havde fulgt sagsbehandlingsreglerne, og at denne sagsbehandlingsfejl ikke kunne rettes af Ankestyrelsen.  Den konkrete sag var ikke tilstrækkeligt oplyst med hensyn til afklaring af arbejdsevnen. Sagen blev derfor hjemvist.

Det fremgår af afgørelsen, at kommunen skal behandle en ansøgning fra en seniorpensionist, der ønsker at blive tilkendt førtidspension.

  • Hvis der er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne, skal kommunen foretage en vurdering af, om afklaringen er fyldestgørende. Hvis dette er tilfældet, er sagen – alt andet lige – tilstrækkeligt dokumenteret. Sagen skal derefter forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, som skal vurdere, om der skal påbegyndes en sag om tilkendelse af førtidspension.
  • Kommunen kan ikke afslå at påbegynde behandlingen af en sag om førtidspension til en seniorpensionist, hvis det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I disse tilfælde skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam.  

Opmærksomheden henledes på, at det er et krav, at seniorpensionisten har givet samtykke til, frakendelse af seniorpensionen, således at personen ikke bliver dobbeltforsørget.

 Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2025/277a5799-eb34-4e0f-b78e-2ff7ac9a4f69