Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Ankestyrelsens afgørelse 27-23 om fleksløntilskud og arbejdsfri indtægt, bonus og gave

Hvis der er tvivl om, om en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen.

I vurderingen kan bl.a. indgå om alle ansatte får samme beløb, eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. 

Det kan også indgå i vurderingen, om den ansatte får beløbet på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Hvis dette er tilfældet, skal den beregnes som en lønindtægt, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.


Kommunen skal – som altid – sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af afgørelsen hvad kommunen lægger til grund for afgørelsen.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, er der en formodning for, at der er tale om en lønindtægt.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet, uanset at der udbetales som A- eller B-indkomst.

Det kan eksempelvis være et kontant beløb i julegave.

I de situationer, hvor kommunen vurderer, at der er tale om en lønindtægt, skal kommunen vurdere om der er tale om en lønindtægt, der dækker flere måneder. I så fald skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet, skal derfor beregnes/genberegnes for de måneder.

Ankestyrelsen har afgjort tre konkrete sager der handler om henholdsvis tantieme og bonus – i begge sager skulle beløbet indgå iberegningen af  fleksløntilskud som lønindtægt.

Kommunen skal også sikre sig, at lønloftet er opgjort inklusiv fast bonus.

I den 4. sag afgør Ankestyrelsen, at et beløb i julegave, er en arbejdsfri indtægt, der ikke skal indgå i beregningen.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142

Afg. 16-23 om tilkendelsestidspunkt for førtidspension, når borgeren stadig er i arbejde – såvel ordinært arbejde som fleksjob 

Nogle personer, som på grund af markant nedsat arbejdsevne ikke kan udføre konkrete arbejdsopgaver, er i et ansættelsesforhold og får udbetalt løn.  

Disse personer kan tidligst tilkendes førtidspension med virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsesperioden er udløbet, og personen ikke længere er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er i denne henseende uden betydning, om personen arbejder i støttet beskæftigelse, som f.eks. fleksjob, eller om personen arbejder i ordinær beskæftigelse. 

Forklaringen findes i Pensionslovens §16, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at tilkende førtidspension, at arbejdsevnenedsættelsen er varig. Desuden skal nedsættelsen være så omfattende, at personen, uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og reglerne om fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde

Sagsbehandlingen: Det fremgår også af afgørelsen, at en sag om tilkendelse af førtidspension kan behandles, mens borgeren fortsat er selvforsørgende. 

Dette burde løse en del af de problemer, vi af og til hører om i denne forbindelse. Vores erfaring er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer situationen – især – for personer, der er ansat i fleksjob. 

Nu burde retsstillingen være mere klar, da det er slået fast, at sagen om tilkendelse af førtidspension kan behandles, selvom personen er selvforsørgende. 

Læs hele afgørelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/16720e8b-9d0a-4af3-955e-e31b134befb5

Kasserede afgørelser: 

N-04-08:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/eb9fdbcb-5124-4b7c-ab7a-727efc33b020

AFG.28-12:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/keyword/Opsigelsesperiode

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23 om sygedagpenge – delegation – anden aktør – vikaraftale 

Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om, hvornår vikarer i en kommune skal anses for ansatte i kommunen og hvornår de skal anses for private aktører. 

Ankestyrelsen præciserer hvilke forhold, der kan indgå i vurderingen af hvem der træffer afgørelse. 

Sagen


Sagen omhandler en sygedagpengemodtager, der vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at sygedagpengene derfor ville ophøre. 

Det fremgår af afgørelsesbrevet at det er kommunen, der har truffet afgørelsen. 
Der klages over afgørelsen med henvisning til at afgørelsen er truffet af en anden aktør og ikke af kommunen. 

Afgørelsen


I den konkrete sag vurderes det, at der er truffet afgørelse af en privat aktør i strid med reglerne. 

Kommunen havde ikke indgået en særskilt ansættelsesaftale med den person, der traf afgørelse i sagen. 
Kommunen havde ikke pligt til at udbetale løn eller udbetale sygedagpenge i tilfælde af sygdom, ligesom det var den private virksomhed, der havde pligt til at overholde reglerne om barsel og ferie. 
Kommunen havde ret til en ydelse fra virksomheden, men ikke ret til en bestemt persons arbejdskraft. 
Det fremgik af aftalen at kommunen havde instruktionsbeføjelsen, men denne var ikke fuldt ud effektiv, da der kun kunne ske sanktionering af virksomheden ved misligholdelse. 
Det var den private virksomhed, der havde fuld ansættelses- og afskedigelsesret. 

Grundlag for vurdering af om det er en ansat eller en privat aktør, der har truffet beslutning 

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af de reelle og formelle forhold vedrørende ansættelsen og opgavevaretagelsen. 
I denne vurdering kan indgå, hvem der har pligter og rettigheder som arbejdsgiver over for den person, der har truffet afgørelsen. 

Ved rettigheder forstås blandt andet, hvem der har: 

  • Retten til at en bestemt person leverer sin arbejdskraft. 
  • Retten til at antage og afskedige personen. 
  • En effektiv instruktionsbeføjelse, herunder at kunne sanktionere vikaren. 
  • Retten til at placere arbejdstiden. 
  • Retten til at iværksætte kontrolforanstaltninger. 
  • Retten til at fastsætte regler på arbejdspladsen. 
  • Risikoen for vikarens fravær. 

Ved pligter forstås blandt andet, hvem der har pligten til at: 

  • Udbetale løn. 
  • Udbetale sygedagpenge. 
  • Overholde regler om barsel og ferie. 
  • Tegne en forsikring som arbejdsgiver. 
  • Give ansættelsesbevis. 
  • Overholde reglerne om arbejdsmiljø. 
  • Forholde sig til erstatningskrav som arbejdsgiver. 

Det betyder, at selvom det er indskrevet i kontrakten med den private aktør, at kommunen har fuld instruktionsbeføjelse over den enkelte medarbejder, eller at afgørelsen træffes på kommunens brevpapir, et det ikke i sig selv nok til at statuere en ansættelse hos kommunen. 

Reglerne


Det kræver lovhjemmel, når en kommune vil overdrage afgørelseskompetencen til en privat aktør. 
Der er ikke hjemmel til at overlade det til en privat aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. 
Helt undtagelsesvist kan en privat aktør træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen. 

Kasserede principmeddelelser


Du skal være opmærksom på at denne principmeddelelse medfører at en del tidligere principmeddelelser kasseres: 

105-10 

107-10 

226-10 

162-11 

185-11 

186-11 

27-12 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/54a5918c-b20d-4213-ad18-9e8b5f95837c  

AFG.10-23: Retten til jobafklaringsforløb mistet fordi, borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

Dette gælder selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og dermed opfylder kravene i rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb)
er ét samlet forløb bestående af selve forløbet + tilhørende ydelse. Dermed har personer, der deltager i et at de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.

Den konkrete sag

Borgeren var inden lovændringen pr. 1. januar 2020 blevet tilkendt et jobafklaringsforløb. Borgeren frasagde sig ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet grundet udbetalinger fra privat pension.

Ved ophør af forløbet vurderede kommunen, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig og derfor i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Kommunen gav dog afslag på nyt jobafklaringsforløb og henviste til, at borgeren ikke længere var berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. Dette skyldtes, at borgeren ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen i sit første jobafklaringsforløb havde mistet retten til at få bevilget et nyt jobafklaringsforløb. Afgørelsen blev truffet uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse.

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356