Tag: ankestyrelsen

Udgivet den

Afg. 19-24 om sygedagpenge – bortfald – manglende medvirken – rimelig grund – afbud

Afgørelsen præciserer, at det afgørende for om den sygemeldte medvirker ved opfølgningen er, om den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Det betyder, at uanset om den sygemeldte ringer afbud eller udebliver fra en samtale, så skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.

Afbud inden for en given frist er således ikke at sidestille med at borgeren medvirker.

På samme måde er en udeblivelse ikke at sidestille med manglende medvirken.

Det er kommunens ansvar at en sag er tilstrækkeligt oplyst, til at der kan træffes en afgørelse. Derfor skal kommunen undersøge og forholde sig til den sygemeldtes oplysninger om årsagen til den manglende medvirke – i alle tilfælde.

Afgørelsen præciserer også, at der i sygedagpengeloven ikke er regler om, at det kan få konsekvenser for den sygemeldte, hvis der ikke ringes afbud, eller hvis det ikke sker inden for en angiven frist.
Derfor bliver det afgørende for vurderingen årsagen til afbuddet og om den sygemeldte derved har haft rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Ankestyrelsen bemærker at sygdom i sig selv ikke er en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen – men at sygdommen kan påvirke den sygemeldte i sådan en grad, at den sygemeldte som følge af helbredstilstanden er forhindret i at medvirke i opfølgningen.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/ba5766c1-9ab0-448d-804e-74f76636aa1d

Udgivet den

Afg. 16-24 om fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder

Afgørelsen fastslår, at ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferie afholdes – også når en fleksjobansat har lønperioder, der ikke følger kalendermånederne.

Det betyder, at feriegodtgørelsen skal fradrages i fleksløntilskuddet sammen med den løn, der udbetales i den lønperiode, hvor ferien afholdes.
Det er altså lønperioden der er styrende for beregningen og ikke kalendermåneden.

Fleksjobansatte har ret til fleksløntilskud under ferie med løn eller feriegodtgørelse – og fradraget foretages på samme måde som fradrag for en lønindtægt.
Derfor er det vigtigt at løn under ferie eller feriegodtgørelse fradrages i den rigtige periode – fordi hvis det skubbes, kan der risikere at ske for høj en nedsættelse, da man samlet rammer den indtægt, der fører til 55% nedsættelse.

Kommunen skal anvende de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret – og kommunen skal indhente oplysninger der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/3cb669f5-9051-4380-8fa9-70da94d2b73c

Udgivet den

Afg. 15-24 om ledighedsydelse under ferie – ferieår – samtidighedsferie – ferieafholdelsesår – ferieoptjeningsår – supplerende ledighedsydelse

Afgørelsen fastslår, at
– Ferie med løn
– Ferie med feriegodtgørelse/ferieydelse
skal afholdes inden der kan bevilges ferie med ledighedsydelse.

Borgere der har modtaget ledighedsydelse inden de går i fleksjob, kan have optjent ret til ferie med ledighedsydelse, for samme periode som der er optjent ret til ferie med løn/feriegodtgørelse – og så skal ferie med løn/feriegodtgørelse afholdes først.

Under ferie med løn/feriegodtgørelse suppleres der med fleksløntilskud.

Afgørelsen tydeliggør at retten til ferie med ledighedsydelse altid er subsidiær i forhold til egen optjent ferie med løn/feriegodtgørelse/ferieydelse og at ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesårets udløb, bortfalder.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/cfe00354-da4b-4f38-80a7-2b2ba15a9364

Udgivet den

Afg. 14-21 om udbetaling af sygedagpenge i de første 14 dages sygefravær – samspillet mellem arbejdsløshedsforsikring og sygedagpengelov – første ledighedsdag – første fraværsdag

Formålet med afgørelsen er, at fastslå om det er arbejdsløshedskassen eller kommunen, der har pligt til at udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første fraværsdag og første ledighedsdag er sammenfaldende.

Afgørelsen slår fast, at det er
– Arbejdsløshedskassen ( og dennes klagemyndigheder), der kan vurdere borgerens ret til arbejdsløshedsdagpenge
– Kommunen der kan vurdere om borger opfylder reglerne i sygedagpengeloven og dermed kan få udbetalt sygedagpenge

Det fremgår af skrivelse nr. 10048 af 12. marts 2018 og af STAR´s vejledning til kommunen, at der er arbejdsløshedskassen, der skal udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første ledighedsdag er sammenfaldende med første sygedag og personen først melder sig ledig og derefter bliver syg (samme dag).

MEN hvis arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om, at borger ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under første 14 dages sygdom, skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens afgørelse til grund.

Det betyder, at kommunen – inden de kan tage stilling til om borger har ret til sygedagpenge – skal indhente oplysning fra arbejdsløshedskassen om borgers ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0ff95e79-3795-4ea6-843f-d7a28b178eaf

Udgivet den

Afg. 6-24 om tandpleje, tandbehandling, behandlingsforslag, prisoverslag, forhåndsgodkendelse og samlet behandlingsforløb

Målgruppe: Ifølge Aktivlovens §82a, yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, der modtager visse ydelser efter Aktivloven eller ydelser på niveau hermed.

Tilskuddet kan gives til alle former for tandpleje og tandbehandling – også forebyggende.

Forhåndsgodkendelse
Hvis prisen for det samlede behandlingsforløb ikke overstiger 10.000,- kroner, er der ikke krav om forhåndsgodkendelse.

Hvis prisoverslaget fra tandlægen overstiger 10.000,- kroner, er det en forudsætning for at få tilskud, at kommunen har forhåndsgodkendt at borgeren får udført tandbehandlingen.
I den forbindelse skal kommunen vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Økonomisk hjælp til egenbetaling
Hvis man får tilskud efter Aktivlovens §82a til tandbehandling, kan man søge om økonomisk hjælp til betaling af egenbetalingen efter Aktivlovens §82 eller Integrationslovens §36.
Denne ansøgning skal være indgivet inden behandlingen udføres.

Tandbehandlinger, der ifølge prisoverslaget ikke overstiger 10.000,- kroner, men hvor den endelige regning overstiger 10.000,- kroner
Kommunen skal give tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen.

Kommunen kan efter en konkret og individuel vurdering, undtagelsesvist yde tilskud, uden forhåndsgodkendelse, til den tilstødte, ændrede eller udskiftede behandlingsudgift, der ikke var en del af prisoverslaget.

Det er en betingelse for at yde tilskud til den behandlingsudgift, der afviger fra prisoverslaget, at
* behandlingen fordyres som følge af forhold, der opstår under behandlingen og som borgeren ikke har kunnet forudse
* den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra det forudgående prisoverslag, og
* kommunen kan godkende den fordyrende del af behandlingen som nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Om den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra prisoverslaget er ikke en juridisk , men en tandlægefaglig vurdering. Derfor skal den behandlende tandlæge inddrages i denne afklaring.

Læs hele principafgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/75f4380c-a013-4ec4-8493-dc3d0e66c41a

Udgivet den

AFG.17-24 ophør af hjælp – Krav om dokumentation for manglende vilje til at stå til rådighed, når reglen om den skærpede rådighedssanktion anvendes.

Kommunen kan efter lov om aktiv socialpolitik §40a (LAS) træffe afgørelse om, at en borger mister retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren har fået en afgørelse om en sanktion på grund af manglende rådighed, og borgeren igen uden rimelig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed.

Det er en betingelse for at anvende denne sanktion, at kommunen konkret vurderer, at borgerens adfærd skyldes manglende vilje til at opfylde rådighedsforpligtelsen. Dette kan blandt andet vise sig ved:

  • at borgeren optræder negativt i forbindelse med, at kommunen giver tilbud eller altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud,
  • at borgerens optræden kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v.
  • at borgeren uden en rimelig grund – én eller flere gange – udebliver fra tilbud eller jobsamtaler eller ikke aktivt søger job m.v.

Vurderingen og begrundelsen for rådighedsvurderingen skal fremgå af afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

For at kommunen kan træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion, er det en betingelse, at borgeren har fået mindst én forudgående afgørelse om sanktion.

Det er et ufravigeligt krav, at kommunen skriftligt har vejledt borgeren om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner og deres betydning for hjælpen. Desuden skal borgeren og dennes eventuelle ægtefælle være skriftligt vejledt om den skærpede rådighedssanktion.

Det er af afgørende betydning, at kommunen overholder de særlige krav til sagsbehandlingen, når borgeren er visiteret som aktivitetsparat. Her tænkes blandt andet på partshøringsreglen med krav om kontakt til borgeren og kravet om konkret begrundelse for vurderingen af, at sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Øvrige betingelser

  • Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion, give borgeren en aktivitet, som borgeren kan møde ind til. Borgeren modtager hjælp for de dage, hvor borgeren deltager i aktiviteten.
  • Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen, hvornår den er gældende fra, og at borgeren kan påbegynde tilbuddet eller aktiviteten samme dag.
  • Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion foretage en konkret vurdering af, om en borger skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0b1c0e6e-3de5-4a75-a12c-e26c066b9d6d

Udgivet den

Sanktioner 3 -Praksisundersøgelse om sanktion ved udeblivelse fra tilbud eller samtale

Baggrund:

Ankestyrelsen har gennemgået 96 sager, hvor kommunen har sanktioneret en kontanthjælpsmodtager efter lov om aktiv socialpolitik (LAS).

Der er tale om sager, hvor der er foretaget fradrag i ydelsen på grund af

  • udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud uden rimelig grund efter LAS §36

eller

  • udeblivelse fra en jobsamtale uden rimelig grund efter LAS § 37.

De berørte borgere er visiteret som enten jobparate eller aktivitetsparate.

Resultater:

Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise næsten en tredjedel af sagerne, hvis der havde været tale om klagesager. De fleste af disse sager drejer sig om aktivitetsparate borgere.

Anbefalinger:

  • Sagen skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse sagen, indtil der grundlag for at vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive. Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om sygdom ikke tilsidesættes.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, hvordan borgeren er visiteret. Dette er nødvendigt for at anvende de rigtige regler.
  • Aktivitetsparate borgere: Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse, skal der altid lægges vægt på, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal sanktioneres.
  • Aktivitetsparate borgere: Hvis kommunen skal træffe afgørelse om udeblivelse, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgerens rådighed. Vurderingen foretages på baggrund af de samlede oplysninger i sagen om borgerens forhold. Det skal begrundes i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.
  • Aktivitetsparate borgere: Kommunen skal i sager om udeblivelse anvende den særlige partshøringsregel, der gælder for denne gruppe borgere. Hvis borgerens bopælsadresse er kendt, skal kommunen som hovedregel forsøge at få personlig kontakt med borgeren på bopælen. Dette gælder, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.
  • Kommunen skal begrunde, hvorfor man vurderer, at hver af betingelserne for at kunne sanktionere borgeren, er opfyldt i den konkrete sag.

OBS: I praksisundersøgelsen fremgår et flowchart, som kan bruges til at understøtte sagsbehandlingen i sager, hvor borgeren oplyser, at sygdom at udeblivelsen skyldes sygdom – Se side 25 i rapporten.

LÆS hele praksisundersøgelsen her:

https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Læs hele artiklen undersøgelsen i Nyt fra Ankestyrelsen her:https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/ny-praksisundersogelse-fra-ankestyrelsen-om-kommunernes-anvendelse-af-sanktioner-over-for-borgere-kommunerne-laver-fejl-i-sagsbehandlingen-i-naesten-en-tredjedel-af-sagerne/view

Udgivet den

Flere ankesager – samme omgørelsesprocent

Ankestyrelsen har i 2023 afgjort ca. 49.000 sager, mod ca. 47.000 i 2022, men omgørelsesprocenterne er stort set uændrede inden for de 3 største områder; Kommunale sager, arbejdsskadessager og sager vedrørende udbetaling Danmark.

Det er især sager vedrørende børn og unge samt seniorpension der forklarer stigningen i antallet af omgjorte sager.

Aktivloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%15%12%26%
202273,3%15,1%11,6%26,7%
202377,4%10,3%12,3%22,6%

Sygedagpengeloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%11%7%18%
202277,2%13,4%9,4%22,8%
202376,5%11,7%11,7%23,5%

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%9%8%18%
202275,4%13,4%11,2%24,6%
202373%17,2%9,8%27%

Kommunale sager i alt

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%10%16%26%
202269,8%11,1%19,1%30,2%
202370,4%10,6%19%29,6%

Læs nyheden ved Ankestyrelsen her:

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ankestyrelsen-afgjorde-flere-sager-i-2023-2013-omgorelsesprocent-forbliver-uaendret

Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – det finder du her:

Stigning i omgørelsesprocenter – sager der afgøres i Ankestyrelsen
Udgivet den

Fortrinsret til offentlige stillinger- Forhandling mellem arbejdsgiver og Jobcenter

Ankestyrelsen skrevet en artikel om forhandling i forbindelse med fortrinsret, da de har set eksempler på, at der ikke altid foregår en reel forhandling mellem arbejdsgiver og Jobcenter.

Fortrinsret

Personer med handicap, har mulighed for at benytte fortrinsadgang, når ansøges til en offentlig stilling, Det betyder, at hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav til stillingen, skal den offentlige arbejdsgiver indkalde ansøgeren til en personlig ansættelsessamtale, inden stillingen besættes.

Formål

Formålet med reglerne er, at personer med handicap skal have samme muligheder for  at  opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet, som personer uden handicap.

Forhandling

Hvis den offentlige arbejdsgiver, efter ansættelsessamtalerne, ikke ønsker at ansætte personen, der har anmodet om fortrinsret, skal arbejdsgiveren sende en skriftlig redegørelse til Jobcentret i ansøgerens hjemkommune.

På baggrund af denne redegørelse, skal der finde en faktisk forhandling sted, hvor Jobcentret vejleder arbejdsgiveren individuelt og konkret om muligheden for handicapkompenserende ordninger. Forhandlingen kan ske via mail eller telefon, og der skal udarbejdes et skriftligt referat af forhandlingen, der skal lægges på ansøgerens sag.

Det er ikke nok at kvittere for modtagelse af redegørelsen fra arbejdsgiveren.

Vores erfaring

Vi har heldigvis været i mange Jobcentre, hvor vi ser at denne ordning – inklusive at der sker en reel forhandling – fungerer efter hensigten.

Der hvor vi har set de største udfordringer, er hvor opgaven med at forestå forhandling i forbindelse med fortrinsret ikke er placeret i en bestemt afdeling/ved en bestemt person, og hvor der ikke er generelt kendskab til, hvem der kan og skal foretage denne forhandling.

Derfor er vores klare anbefaling, at der udpeges en eller flere nøglepersoner til denne funktion, og at hele organisationen har kendskab til hvem det er.

Læs Ankestyrelsens artikel her:

https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/handicappede-i-erhverv/personer-med-handicap-kan-soge-en-offentlig-stilling-med-fortrinsadgang-men-hvad-betyder-det/view

Udgivet den

Hvornår kan man frakende en førtidspension?

Efter TV2´s dokumentar Den Sorte Svane, har der været en del artikler i forskellige medier, hvor overskrifter og indhold har fokuseret på, at kommunerne ikke fratager bandemedlemmer deres førtidspensioner.

Læser man overskrifterne alene, kan man få den tanke, at det er kommunernes fejl, at de ikke tager førtidspensionen fra bandemedlemmer – i  artiklerne er det heldigvis mere nuanceret.

Det har inspireret os til at lave dette indlæg, hvor vi sætter fokus på de gældende regler om hvornår en borger kan frakendes sin førtidspension.

Reglerne er ens for alle førtidspensionister, da der pr. ikke er særregler for kriminelle.

Hvad siger reglerne

Førtidspension efter 1. januar 2003

Når en person tildeles førtidspension, har kommunen vurderet, at der er tale om en varig lidelse – derfor kan førtidspension som udgangspunkt ikke frakendes.

Dog skal kommunen tage stilling til om førtidspensionen skal frakendes hvis

  • der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, i en grad så pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende

For at kunne tage stilling til dette, skal kommunen foretage en helhedsvurdering af arbejdsevnen, hvor der tages stilling til om personen er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner, herunder i fleksjob.

Det er en betingelse for frakendelse, at pensionisten mod forventning, er blevet i stand til at arbejde i et større omfang end forudset ved tilkendelsen og at pensionisten har vist en forbedret arbejdsevne gennem en længere periode.

Førtidspension før 1. januar 2003

Efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan førtidspensionen ikke frakendes.

Førtidspensionen for pensionister under 60 år, kan gøres hvilende, hvis pensionistens lønindtægt forventes vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet, eller hvis pensionisten selv beder om det.

I praksis har Ankestyrelsen ikke anset 4 måneder for at være tilstrækkeligt for at vurdere om indtægten vedvarende overstiger grænsen, men de har vurderet, at ansættelsen skulle have varet et år.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

Sager om frakendelse af førtidspension, skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet, da kommunen ikke skal iværksætte en fremadrettet indsats for borgeren, da borgeren inden frakendelsen skal have vist en arbejdsevne der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked eller i fleksjob.

Kommunen kan dog vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og i så fald skal der laves rehabiliteringsplanens forberedende del og indhentes LÆ265.

Bekendtgørelse af lov om social pension:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/527

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 9-15 om frakendelse af førtidspension her

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9066

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 120-13 om frakendelse af førtidspension her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9783

Link til artikel i Kristeligt Dagblad:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kommuner-har-ikke-frataget-bandemedlemmer-foertidspension-i-seks-aar

Link til artikel i BT

https://www.bt.dk/politik/kommuner-har-ikke-frataget-bandemedlemmer-foertidspension-i-seks-aar